Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2543464_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 623 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 14. februar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 623 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”I Østersøstrategien nævnes trawlforbud alene i forhold til et forbud mod bundslæbende redskaber i og
omkring stenrevene – dette må bygge på fakta, som ministeren bedes redegøre for? Ministeren bedes
ligeledes redegøre for, hvorfor der i Bælthavet skal være et trawlforbud også uden for stenrevene m.v.?
Afslutningsvist bedes ministeren redegøre for, hvilke forskningsmæssige resultater, der understøtter et
generelt trawlforbud i Bælthavet?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der med henvisningen til ”Østersøstrategien” menes en henvisning
til ”Handlingsplan for fremtidens bæredygtige fiskeri i Østersøen”.
Habitatdirektivet forpligter Danmark til at indføre fiskeribegrænsende foranstaltninger, hvor det er
nødvendigt, for at sikre en beskyttelse af et Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Fokus har indtil
nu været på at beskytte de mest sårbare habitattyper først. Ifølge videnskabelig rådgivning fra Danmark
Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, kan fiskeri med bundslæbende redskaber be-
virke irreversible skader på stenrev og boblerev, og disse habitattyper er således særligt udsatte i forhold
til fiskeri med bundslæbende redskaber. Der er derfor indført forbud mod anvendelse af bundslæbende
redskaber på og omkring kortlagte stenrev og boblerev.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i færd med at indføre fiskeriregulering ved alle kort-
lagte revstrukturer i de marine Natura 2000-områder. Ministeriet vil desuden arbejde for at sikre be-
skyttelse af de resterende habitattyper og arter og indføre fiskeriforanstaltninger, hvor dette vurderes
nødvendigt, i overensstemmelse med de nye Natura 2000-indsatsplaner for planperioden 2022-2027,
som Miljøministeriet har sendt i offentlig høring den 21. februar 2022.
En række Natura 2000-områder er beliggende i Bælthavet. I flere af disse områder er der allerede ind-
ført regulering af trawlfiskeri for at beskytte revstrukturer. Områderne har også andre kortlagte habi-
tattyper, f.eks. sandbanker og lavvandede bugte og vige, som skal beskyttes gennem ny fiskeriregulering.
Beslutningen om etablering af en trawlfri zone i Bælthavet tager afsæt i et ønske om at genskabe naturen
i et større sammenhængende havområde, hvor både havbund og de lokale fiskebestande længe har været
under stigende pres.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 623: Spm. om, hvilke forskningsmæssige resultater, der understøtter et generelt trawlforbud i Bælthavet m.v., til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2543464_0002.png
Tidligere erfaringer med trawlfrie zoner i Danmark viser, at de kan være gavnlige for havmiljøet. I 1932
blev Øresund beskyttet imod trawlfiskeri. Undersøgelser viser, at biodiversiteten i Øresund er større end
i den øvrige del af den vestlige Østersø, og de lokale fisk ser ud til at trives
1
. Det er forhåbningen, at en
lignende tilstand vil kunne skabes i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet, hvor de fysiske forhold er
meget lig forholdene i Øresund.
Der foreligger ikke videnskabelige undersøgelser af effekten af et stort trawlfrit område i Storebælt, Lil-
lebælt eller Langelandsbæltet. Der foreligger dog mange undersøgelser af effekten af fiskeri med bund-
slæbende redskaber på bundfaunaen i danske farvande. Det gælder bl.a. undersøgelser fra Nationalt
Center for Miljø og Energi (DCE) i de indre danske farvande
2
samt Kattegat
3
.
I min besvarelse af 26. januar 2022 af samrådsspørgsmål T om trawlfri zone i Bælthavet henviste jeg
desuden til flere videnskabelige undersøgelser fra bl.a. Science for Environment Policy, DTU Aqua og
Nordisk Ministerråd
4
. Undersøgelserne understøtter antagelserne om, at biodiversiteten er større i hav-
områder, som ikke påvirkes af bundslæbende fiskeriaktiviteter.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
1
A red herring from the Oresund (ICES40G2): the apparent recovery of the Large Fish Indicator (LFI) in the North
Sea hides a non-trawled area, Sundel¨f
et
al., ICES Journal of Marine Science (2013), 70(6), 1081–1084:
Link
2
Notat om effekter af fiskeri med bundslæbende redskaber på bundfaunaen i de indre danske farvande, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi, Notat af 5. januar 2015:
Link.
3
Videnskabelig rapport nr. 256 (2018) fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi:
Link.
4
Science for Environment Policy – Thematic issue: Seafloor Damage, December 2013, Issue 45:
Link,
Biodiversity and ecosystem services in Nordic coastal ecosystems: an IPBES-like assessment. 2018. Vol. 2. The geo-
graphical case studies:
Link.
Notat om påvirkningen af havbundens habitater ved anvendelse af forskellige bundslæbende redskaber, af DTU
Aqua, oktober 2019.
2