MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 616: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/2-22 fra JJ Kommunikation om den nye EU-veterinærforordning, til sundhedsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Dato: 14-03-2022

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPDWS

Sagsnr.: 2202791

Dok. nr.: 2150757

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 14. februar 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 616 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål nr. 616:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen fra JJ Kommunikation om den nye EU-ve-

terinærforordning, herunder de rejste problemstillinger, og redegøre for hvilke initia-

tiver ministeren vil tage med henblik på at løse problemstillingerne? Der henvises til

MOF alm. del

–

bilag 324.”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som jeg

kan henholde mig til:

”Det fremgår af henvendelsen fra JJ Kommunikation, at virksomheden udgiver fagma-

gasinet ”Dyrlægen”, der udkommer til dyrlæger, veterinærstuderende og veterinær-

sygeplejersker. JJ Kommunikation oplyser, at medicinalindustrien som en af konse-

kvenserne af veterinærforordningen ikke længere må annoncere for receptpligtige

lægemidler over for veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker, og at det bety-

der, at magasinet fremover skal udkomme i to versioner (en version til dyrlæger med

annoncer for receptpligtig medicin og en version til veterinærstuderende og veteri-

nærsygeplejersker, hvor disse annoncer er erstattet med andre budskaber).

Det følger af veterinærforordningens1 artikel 120, stk. 1, at reklame for veterinærlæ-

gemidler, der kræver dyrlægerecept i overensstemmelse med artikel 34, kun er til-

ladt, hvis den udelukkende er rettet mod følgende personer:

a) Dyrlæger, og

b) Personer, der har tilladelse til at udbyde veterinærlægemidler i overens-

stemmelse med national ret.

Bestemmelsen indebærer, at det kun er tilladt at reklamere for receptpligtige veteri-

nærlægemidler over for dyrlæger samt over for apotekere, grossister og forhandlere,

der har tilladelse efter apotekerloven eller lægemiddellovens § 39, stk. 1, til at for-

handle, fordele og udlevere veterinærlægemidler.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinær-

lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 616: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/2-22 fra JJ Kommunikation om den nye EU-veterinærforordning, til sundhedsministeren

Det er dermed ikke tilladt at reklamere for receptpligtige veterinærlægemidler over

for veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

JJ Kommunikation kan vælge at udkomme med to trykte versioner af magasinet, hvor

den ene version, der sendes til dyrlæger, indeholder annoncer med reklame for re-

ceptpligtige veterinærlægemidler, og hvor den anden version, der sendes til veteri-

nærsygeplejersker og veterinærstuderende, indeholder annoncer med andre budska-

ber, fx reklamer for håndkøbslægemidler eller andre produkter, der ikke er omfattet

af artikel 120, stk. 1. En anden løsning kan være at udsende én trykt version uden re-

klamer for receptpligtige lægemidler. JJ Kommunikation offentliggør også en elektro-

nisk version af fagmagasinet, der ikke indeholder annoncer med reklame for recept-

pligtige veterinærlægemidler, på hjemmesiden Dyrlaegen.nu. Det kan også være en

løsning fortsat at udsende en trykt version af magasinet, der indeholder annoncer for

receptpligtige veterinærlægemidler, til dyrlæger, og at sende mails med link eller ved-

hæftning til den elektroniske version af magasinet til de abonnenter, som er veteri-

nærsygeplejerske og veterinærstuderende.

Det fremgår af henvendelsen, at det er en voldsom degradering af veterinærsygeple-

jerskernes faglighed, at medicinalindustrien ikke længere må annoncere om recept-

pligtige lægemidler over for veterinærsygeplejersker. Det kan hertil bemærkes, at ve-

terinærsygeplejersker har adgang til information om receptpligtige veterinærlæge-

midler, der ikke indeholder reklame for lægemidlerne, fx produktresumeer, indlægs-

sedler, faglige artikler og faglitteratur, og at veterinærsygeplejersker fortsat kan del-

tage i faglige arrangementer med information om receptpligtige veterinærlægemid-

ler. Hvis der er indslag med reklame for receptpligtige veterinærlægemidler i forbin-

delse med et fagligt arrangement, vil veterinærsygeplejersker dog ikke kunne deltage

i den del af arrangementet.

Henvendelsen fra JJ Kommunikation giver ikke anledning til at iværksætte initiativer

med henblik på at løse problemstillingen, der er en følge af veterinærforordningen.

JJ Kommunikation og andre magasiner, der har abonnenter, som er veterinærsyge-

plejersker og veterinærstuderende, har mulighed for at indrette sig på, at der ikke må

reklameres for receptpligtige veterinærlægemidler over for dem. Veterinærsygeple-

jersker og veterinærstuderende har som nævnt adgang til faglig information om re-

ceptpligtige lægemidler.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

David William Schou

Side 2