Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2541659_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-2174
Den 10. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 615 (MOF alm. del) stillet den 14. februar 2022 efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 615
”Vil
ministeren redegøre for risikoen for underminering af forbrugernes tillid til de eksisterende
miljømærker ved introduktion af nye mærker?”
Svar
Generelt er det mit indtryk, at forbrugerne har stor tillid til de eksisterende og officielle miljømærker,
Svanemærket og EU-miljømærket (Blomsten), og at de står stærkt i befolkningens bevidsthed som
garanti for, at en varer eller service med et af de to officielle miljømærker er et miljørigtigt produkt.
Miljømærkerne indebærer skrappe miljøkrav og robust dokumentation, og der er en stærk kontrol og
tilsyn i markedet. Begge miljømærker er inde i en positiv udvikling og antallet af produkter med ét
eller begge mærker er i kraftig vækst.
Spørgeren henviser muligvis også
til artiklen i Altinget den 17. maj 2021 ”SKI: Nye mærker skal sætte
turbo på det offentliges grønne indkøb”.
SKI har oplyst, at der ikke er tale om mærker, men to sorteringsfiltre til brug for den offentlige sektors
e-handelssystemer. Det ene sorteringsfilter hedder
”UBL § 46”,
hvilket henviser til Udbudslovens § 46,
der regulerer mulighederne for at stille krav om miljømærker i offentlige udbud eller krav om
produkter, der ikke er mærkede, men lever op til tilsvarende krav. Sorteringsfiltret ”UBL § 46”
er alene
til brug i SKI’s e-kataloger
og viser de produkter, hvor leverandøren har indsendt passende
dokumentation for det mærke, som SKI har stillet krav om. I praksis betyder det, at sorteringsfilteret
kan bruges til at fremsøge varer eller services, hvor SKI har accepteret dokumentationen efter
udbudslovens § 46. Synliggørelsen af de pågældende produkter giver de enkelte indkøbere et bedre
overblik over de grønne produkter i indkøbsaftalernes sortimenter og understøtter dermed den grønne
omstilling af den offentlige sektors indkøb.
SKI har oplyst, at man, typisk sammen med eksterne rådgivere, vil sikre, at produkter omfattet af
sorteringsfilteret UBL § 46 lever op til de samme kriterier som et miljømærke, og at sorteringsfilteret
ikke anvendes i forbindelse med markedsføringen af produktet.
Af samme artikel fremgår også, at SKI ønskede at lancere endnu et mærke ”Bæredygtigt”.
Navnet
”Bæredygtigt” var
en foreløbig arbejdstitel, og SKI har siden sommeren 2021 kaldt sorteringsfiltret for
”Grønt Alternativ”.
Jeg henviser til Forbrugerombudsmandens
”Vejledning om brug af miljømæssige
og etiske påstande
m.v.”
(www.forbrugerombudsmanden.dk/media/46475/2016-miljmssige-og-
etiske-udsagn.pdf).
Forbrugerombudsmanden fraråder i vejledningen bl.a. generelle anprisninger og
anbefaler, at man i stedet anvender mere specifikke anprisninger.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 615: Spm., om risikoen for underminering af forbrugernes tillid til de eksisterende miljømærker ved introduktion af nye mærker, til miljøministeren
SKI har oplyst, at man er opmærksom på de markedsføringsretlige regler og vil implementere tiltag i
deres kontraktgrundlag, der sikrer, at leverandørerne ikke anvender
sorteringsfiltrene uden for SKI’s
e-kataloger, hvormed tiltaget
supplerer anvendelsen af de officielle miljømærker i SKI’s udbud.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2