Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2539091_0001.png
7. marts 2022
J.nr. 2022 - 1437
Til Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 596 af 8. februar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Eva Kjer Hansen (V).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 596: MFU spm. om skattereglerne for landmænd, som i forbindelse med vådområdeprojekter frasælger jord og dermed kommer i en situation, hvor den resterende ejendom og jordparcel vurderes som hobby, til skatteministeren
2539091_0002.png
Spørgsmål
Regeringen bedes redegøre for skattereglerne for landmænd, som i forbindelse med våd-
områdeprojekter frasælger jord og dermed kommer i en situation, hvor den resterende
ejendom og jordparcel vurderes som hobby. Vil ministeren kommentere artiklen ”Skatte-
regler skræmmer lodsejere væk fra miljøprojekter”, Helsingør Dagblad, den 6. februar, og
de problemstillingerne, som rejses heri, og vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer
regeringen vil tage til løsning af problemstillingerne? Er regeringen enig i, at det er en
uholdbar situation, der skal findes en løsning på?
Svar
Det fremgår af artiklen fra Helsingør Dagblad, at den berørte lodsejers ejendomsvurde-
ring kan blive påvirket, hvis han sælger jord fra til et vådområdeprojekt. Det skyldes, at
ejendommen både efter de gamle og nye vurderingsregler kan skifte karakter fra at være
landbrugsejendom til at blive beboelsesejendom, hvilket kan medføre, at ejendomsskatten
stiger. Den berørte lodsejer oplever derudover, at reglerne på området er uklare.
Kommentar
Der gælder efter ejendomsvurderingsloven særlige regler for ejendomme, der er kategori-
seret som landbrugs- eller skovejendomme. Kategorisering som landbrugsejendom resul-
terer i en vurdering af grundarealet (grundværdien) på omkring 1/3 af markedsværdien.
Beskatning af produktionsjorden sker derudover med en lavere grundskyldspromille, end
hvad der gælder for ejerboliger. Til gengæld kan en beboelsesejendom som hovedregel
sælges uden ejendomsavancebeskatning. Det kan en ejendom kategoriseret som land-
brugsejendom som udgangspunkt ikke.
For at være kategoriseret som landbrugsejendom skal ejendommen samlet set have karak-
ter af en landbrugsejendom, og der skal foregå egentlig landbrugsdrift på ejendommen.
Kategoriseringen skal foretages af Vurderingsstyrelsen ud fra samlet bedømmelse af ejen-
dommens forhold.
Det er beskrevet i forarbejderne til ejendomsvurderingsloven fra 2017, at de gamle regler
for kategorisering af ejendomme, som tog udgangspunkt i en 5,5 hektars formodningsre-
gel, ikke ville være operationelle i det nye ejendomsvurderingssystem. Det skyldes bl.a., at
der ikke tidligere blev taget højde for den forskelligartede strukturudvikling i landbruget,
hvor fx landbrug med traditionelle afgrøder kræver store arealer og økologiske vingårde
kan etableres på et meget lille areal. Det var derfor en forudsætning ved vedtagelsen af
ejendomsvurderingsloven, at nogle ejendomme ville skifte kategori og dermed beskat-
ningsgrundlag. Dette kunne fx gælde mindre ejendomme i landzone, som lå på grænsen
imellem landbrug og ejerbolig.
Der blev derfor indført en overgangsordning, som medfører, at en ejer af en ejendom,
der tidligere har været vurderet som en landbrugs- eller skovejendom, men som efter de
nye regler vurderes som en ejerbolig, kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som
en landbrugs- eller skovejendom
og omvendt. Valget gælder som udgangspunkt, indtil
ejendommen omvurderes eller ejerskiftes.
Side 2 af 3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 596: MFU spm. om skattereglerne for landmænd, som i forbindelse med vådområdeprojekter frasælger jord og dermed kommer i en situation, hvor den resterende ejendom og jordparcel vurderes som hobby, til skatteministeren
2539091_0003.png
Af hensyn til bl.a. gennemførelse af projekter, der skal tilgodese nationale interesser ved-
rørende natur, miljø og klima, blev overgangsordningen udvidet ved lov nr. 291 af 27. fe-
bruar 2021.
Udvidelsen medfører eksempelvis, at hvis ejendommens grundareal eller anvendelses- el-
ler udnyttelsesmuligheder ændres som følge af en jordfordeling i henhold til jordforde-
lingsloven, så medfører ændringen ikke, at ejendommen falder ud af overgangsordningen,
selvom en sådan ændring som udgangspunkt vil udløse en omvurdering.
Jordfordeling er, når et antal jordlodder inden for et afgrænset geografisk område handles
samtidigt. Jordfordeling anvendes ofte, hvis der skal gennemføres et projekt, hvor land-
brugsjord skal tages ud af almindelig landbrugsdrift med henblik på at indgå i et vådom-
råde, en skov eller lignende.
Det samme gælder for ændringer af anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder som følge af
deltagelse i et projekt, der skal tilgodese internationale forpligtelser og nationale interesser
vedrørende natur, miljø og klima, hvis der tinglyses en rådighedsindskrænkning.
Hensigten med lov nr. 291 af 27. februar 2021 var således at sikre, at deltagelse i blandt
andet klima-projekter ikke ville blive fravalgt på grund af de skattemæssige konsekvenser,
en sådan ændret kategorisering kan medføre.
Det er som nævnt Vurderingsstyrelsen, som skal fastlægge de parametre, der skal danne
grundlag for kategorisering af ejendomme. Vurderingsstyrelsen oplyser, at størstedelen af
arbejdet med udviklingen af grundlaget for den juridiske kategorisering er gennemført,
men endnu ikke er afsluttet. Det betyder, at der pt. ikke foreligger et endeligt administrati-
onsgrundlag til kategorisering af landbrugsejendomme. Dette er formentlig grunden til, at
de berørte lodsejere kan opleve området som uklart.
Vurderingsstyrelsen oplyser, at det er forventningen, at styrelsen i løbet af 2022 kan af-
slutte afklaringerne af grundlaget for kategorisering af landbrugs- og skovejendomme,
herunder at kategoriseringen kommer til at foregå ud fra så enkelte og entydige parametre
som muligt, så usikkerhedsmomentet i videst muligt fjernes
ikke mindst for ejere af
mindre landbrugsejendomme. Yderligere vil grundlaget for kategorisering blive kommuni-
keret til bl.a. interesseorganisationer og borgere samt blive offentligt tilgængeligt.
Side 3 af 3