Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2538439_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 591 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. februar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 591 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren uddybe svaret på MOF alm. del – spm. 41, og informere om logbøger for transport af
ikke-fravænnede kalve bliver forhåndsvalideret af Fødevarestyrelsen, selvom der ikke er indlagt en hvi-
lepause efter 9 timers transport?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”I forbindelse med Fødevarestyrelsens forhåndsvalidering af logbøger for transport af ikke-fravænnede
kalve bliver det altid kontrolleret, om der i ruteplanlægningen er indlagt hvil efter ni timers transport.
Hvis der ikke er indlagt en times hvil efter ni timers transport, vil logbogen blive tilbagesendt med krav
om at ændre den, således at planlægningen sker i overensstemmelse med transportforordningen.
Såfremt logbogen derefter fortsat ikke kan forhåndsvalideres, og fristen på to dage før planlagt afgangs-
tidspunkt overskrides, skal der indsendes en ny logbog. Dette vil typisk medføre, at kalvene ikke kan
afgå på det først planlagte tidspunkt, da det er et krav i transportforordningen, at den kompetente myn-
dighed på afgangsstedet mindst to dage før afgangstidspunktet skal have modtaget en behørigt udfyldt
og underskrevet logbog.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk