Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2538428_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 590 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. februar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 590 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren uddybe svaret på MOF alm. del – spm. 41, og informere om, hvilke oplysninger der ligger
til grund for udsagnet om, at der afholdes en hvileperiode på en time efter ni timers transport, ved trans-
port af ikke-fravænnede kalve?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det fremgår af transportforordningen
1
, at kalve, der er over 14 dage gamle, og som ikke er fravænnet
mælkefodring, kan transporteres i ni timer, hvorefter de skal have en hvileperiode på mindst én time,
hvor de vandes og om nødvendigt fodres. Kalvene kan dernæst transporteres i yderligere ni timer, hvor-
efter de skal læsses af og have en hvileperiode på mindst 24 timer.
Hvilet på mindst én time efter ni timers transport kontrolleres af Fødevarestyrelsen i forbindelse med
returkontrol af logbogen, hvor der kan indhentes GPS-oplysninger, der kan vise, om det planlagte hvil
er afholdt, og om køretøjets læsserampe har været åbnet.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
1
Kapitel V, 1., 1.4., a) i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under
transport.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk