MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 585: MFU spm., om der vil blive skabt mindre biodiversitet, hvis man tilskudsfordrer de udsatte græssere i de kommende naturnationalparker, når føden er knap, fremfor at tage dyrene ud fra områderne, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

GENOPRETNING AF

BIODIVERSITET OG

ØKOSYSTEMER

EKSPERTUDTALELSE

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 585: MFU spm., om der vil blive skabt mindre biodiversitet, hvis man tilskudsfordrer de udsatte græssere i de kommende naturnationalparker, når føden er knap, fremfor at tage dyrene ud fra områderne, til miljøministeren

GENOPRETNING AF BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER

Ekspertudtalelse

Bedes citeret

Anders Barfod, Hans Henrik Bruun, Preben Clausen, Lars

Dinesen, Sara Egemose, Rasmus Ejrnæs, Camilla Fløjgaard,

Jacob Heilmann-Clausen, Theis Kragh, Anders Højgård Peter-

sen, Carsten Rahbek, Eva Roth, Karsten Raulund-Rasmussen,

Jesper Sølver Schou, Jens-Christian Svenning & Martin

Søndergaard (2020). Genopretning af biodiversitet og økosy-

stemer i Danmark. Det danske IPBES-samarbejde: Aarhus,

København, Roskilde og Syddansk Universitet samt DTU

Aqua.

For yderligere information kontakt venligst

Det danske IPBES-kontor, Universitetsparken 15, 2100 Køben-

havn Ø. E-mail: [email protected], Telefon: 93509570.

Forsidefotos

Krybende søpryd, Theis Kragh

Kejserkåbe, Lars Dinesen

Skov: Jacob Heilemann-Clausen

Fotos

Camilla Fløjgaard (s. 13); Lars Dinesen (s. 7, 9, 10, 11); Jacob

Heilemann-Clausen (s. 10, 14); Theis Kragh (s. 5, 6, 12)

Grafisk design

Tinna Christensen, Grafisk Værksted, Aarhus Universitet,

Silkeborg

Forord

Nærværende rapport er skrevet på baggrund af symposiet

”Naturgenopretning i et globalt-lokalt perspektiv”, som blev

afholdt på Aarhus Universitet d. 14. juni 2019 finansieret af 15.

Juni Fonden. Symposiet var organiseret af det danske IPBES-

kontor i samarbejde med Naturstyrelsen og Aage V. Jensen

Naturfond. Formålet var at opsamle dansk viden og debattere

handlemuligheder og barrierer.

Efter mødet blev et panel af eksperter inviteret til at deltage i

en workshop, som havde til formål at samle op på erfaringer

med naturgenopretning, der blev fremlagt på symposiet eller

er beskrevet i den videnskabelige litteratur i øvrigt, og på den

baggrund anvise handlemuligheder. Nærværende rapport er

baseret på videnskabelig konsensus hos eksperterne.

Det har været nødvendigt at afgrænse de faglige temaer, hvil-

ket har betydet, at fokus er på genopretning af den landbase-

rede natur samt tilknyttede vådområder. Det danske IPBES-

kontor er også vært for symposier, som omhandler andre te-

maer. Målgruppen for denne rapport er offentlige og private

beslutningstagere samt medierne.

Rapporten kan downloades i en PDF-udgave fra det danske

IPBES-kontors hjemmeside www.ipbes.dk

Forfatternes adresser:

Anders Barfod, Lektor, Sektion for Økoinformatik og biodiversitet, Institut for Biologi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 114, 8000 Aarhus C. | Hans

Henrik Bruun, Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. | Preben Clausen, Seniorforsker, Institut

for Bioscience – Faunaøkologi, Aarhus Universitet, Grenåvej 14, 8410 Rønde | Lars Dinesen, Seniorrådgiver, det danske IPBES-kontor, Universitets-

parken 15, 2100 København Ø. | Sara Egemose, Lektor, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. | Rasmus Ejrnæs,

Seniorforsker, Institut for Bioscience - Biodiversitet, Aarhus Universitet, Grenåvej 14, 8410 Rønde | Camilla Fløjgaard, Tenure Track Forsker, Institut

for Bioscience – Biodiversitet, Aarhus Universitet, Grenåvej 14, 8410 Rønde | Jacob Heilemann-Clausen, Lektor, Center for Makroøkologi, Evolution

og Klima, GLOBE Institute, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. | Theis Kragh, Lektor, Biologisk Institut, Syddansk

Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. | Anders Højgaard Petersen, Seniorrådgiver, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, GLOBE

Institute, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. | Carsten Rahbek, Professor, Center for Makroøkologi, Evolution og

Klima, GLOBE Institute, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. | Eva Roth, Lektor, Institut for Sociologi, Miljø- og

Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg | Karsten Raulund-Rasmussen, Professor, Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning, Københavns Universitet, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. | Jesper Sølver Schou, Lektor, Institut for Fødevare- og Ressource-

økonomi, Københavns Universitet, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C. | Jens-Christian Svenning, Professor, Center for Biodiversity Dynamics in

a Changing World (BIOCHANGE) og Sektion for Økoinformatik og Biodiversitet, Institut for Biologi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 114, 8000

Aarhus C. | Martin Søndergaard, Seniorforsker, Institut for Bioscience – Sø-økologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg.

INDHOLD

side 4

INDLEDNING

side 6

AFKLARING AF VIGTIGE BEGREBER

NATURGENOPRETNINGEN

side 8

STATUS FOR TILBAGEGANGEN AF

DANSK NATUR

side 9

HOVEDTRUSLERNE FOR DANSK NATUR

side 10

HANDLEMULIGHEDER

1. Etablering af flere selvforvaltende

naturområder på mere end 1000 ha

2. Genopretning af naturlig hydrologi

3. Udlægning af urørt skov

4. Genopretning af nøglearter og deres

økosystemfunktioner

5. Genopretning af små naturområder,

som trædesten og sprednings-korridorer

side 15

REFERENCER

INDLEDNING

Det kommende årti 2021-2030 er af UNEP ud-

nævnt til årtiet for genopretning af økosystemer.

Formålet er at genetablere ødelagte og forarmede

økosystemer verden over (1).

Rapporter fra flere globale miljøinstitutioner her-

under den internationale science-policy platform

om biodiversitet og økosystemtjenester (heref-

ter IPBES) understreger behovet for genopret-

ning af økosystemer (2,3,4). Den seneste globa-

le IPBES-rapport fra maj 2019 påpeger således, at

forringelser af økosystemer på land og i havet un-

derminerer livsgrundlaget for 3,2 milliarder men-

nesker (2). Genopretning (restaurering) bliver

fremhævet som en af de vigtigste handlemulighe-

der for effektivt at begrænse tabet af biodiversitet

og vende udviklingen. Samtidig imødegås forrin-

gelser og udviklingen vendes for en række økosy-

stemtjenester.

Biodiversitetskrisen er en global krise på linje med

klimakrisen, og hvis den skal tages alvorligt, må

der naturligvis ske en national udmøntning base-

ret på den bedst tilgængelige viden. Danmark har

tiltrådt visionen for EU’s biodiversitet og økosy-

stemtjenester frem mod 2050, som er:

”

I 2050 er EU’s biodiversitet og de tilhørende øko-

systemtjenester — EU’s naturkapital — beskyt-

tet, værdsat og passende retableret på grund af

deres iboende værdi og deres væsentlige bidrag

til menneskers trivsel og den økonomiske vel-

stand og for at undgå de katastrofale ændringer,

der forårsages af biodiversitetstab”

(EU’s vision for 2050) (5).

EU’s biodiversitetsstrategi frem mod 2020 angav

blandt andet, at 15 % af de ødelagte økosystemer

i EU skal genoprettes inden 2020, hvilket også var

den globale målsætning. IPBES globale rapport i

2019 (2) vurderer, at bestræbelserne på at opfylde

disse globale målsætninger for biodiversitet ned-

fældet i de såkaldte Aichi-mål har ændret en række

politikområder imod større bæredygtighed, men at

verdens lande ikke har været i stand til at imødegå

de direkte årsager til tabet af biodiversitet.

Vedr. Aichi-mål 15 om genopretning vurderer IPBES

globale rapport (2), at der ikke er data eller tilstræk-

kelig klare målsætninger til at vurdere målopfyldel-

se, men at en vurdering på det foreliggende grund-

lag tyder på kun mindre fremskridt.

Omfanget af forringede og/eller ødelagte områder

er beskrevet i rapporterne fra IPBES: En europæisk

rapport (4), en rapport om ødelæggelse og genop-

retning af landområder (3) og en global rapport (2).

Her dokumenteres det, at biodiversitetskrisen er en

altomfattende og global udfordring.

Genopretning af økosystemer er et afgørende vir-

kemiddel (6) til at genskabe biodiversiteten og de

processer og den dynamik, der sætter økosystemet

i stand til at opretholde sig selv uden indgreb fra

menneskets side. Naturgenopretning med fokus på

selvregulerende økosystemer navnlig på land kal-

des ofte rewilding (7,8,9). Genopretningen vil i nog-

le tilfælde også betyde reduceret udledning af kli-

magasser og sikring af oplagret kulstof, fjernelse og

tilbageholdelse af næringsstoffer, sikre bestøvning,

nedbrydning af vores affald samt imødegå over-

svømmelse eller fremme opvækst af udnyttelige fi-

skebestande og dermed bidrage til disse eller andre

økosystemtjenester (3,4,10).

Genopretning med fokus på biodiversitet vil typisk

også resultere i nedgang i økosystemtjenester f.eks.

mindsket fødevare-, biomasse- eller tømmerpro-

duktion med deraf følgende alternativomkostning

(’opportunity cost’) knyttet til reduceret værditil-

vækst ved den mistede produktion, hvor den hid-

tidige resurseudnyttelse ændres eller ophører af

hensyn til naturbeskyttelsen. Men har på den an-

den side oftest et væsentligt positivt samfundsøko-

nomisk bidrag, hvilket fremgår af miljøøkonomisk

forskning bl.a. sammenfattet i bogen ”Sæt pris på

naturen” (11).

AFKLARING AF VIGTIGE BEGREBER

I NATUR-

GENOPRETNINGEN

Genopretning.

Mens der på dansk er tradition for

at anvende betegnelsen naturgenopretning, bru-

ger man på engelsk ’ecosystem restoration’ (12) el-

ler ’ecological restoration (13). Sidstnævnte defi-

neres som: “the process of assisting the recovery

of an ecosystem that has been degraded, dama-

ged or destroyed” (13). I denne rapport er fokus

på genopretning af biodiversitet, med henblik på

at genetablere de naturlige processer og dermed

fremme selvregulerende økosystemer (7,8,9).

Biodiversitet.

Defineres her som ”mangfoldighe-

den af levende organismer fra terrestriske og akva-

tiske økosystemer samt de økologiske strukturer,

som de indgår i; omfattet er også mangfoldighe-

den inden for de enkelte arter og mellem arterne

samt økosystemernes mangfoldighed.” (14, 15).

Økosystemer.

Økosystem er betegnelsen for et

samfund af levende organismer samt de tilknytte-

de fysisk-kemiske faktorer, der omfatter f.eks. tem-

peratur, nedbørsmængde, næringsstoffer i jorden,

solindstråling og jordbundstype. De levende (bio-

tiske) og de ikke-levende (abiotiske) bestanddele i

økosystemet er knyttet sammen gennem nærings-

stofkredsløb og energistrømme.

Planterne danner basis for jordens kulstofkredsløb

ved at omdanne luftens kulstofdioxid (CO

) til or-

ganisk kulstof gennem fotosyntese. I fødekæden

udgør de første orden af de trofiske niveauer (næ-

ringstrin). Den næste orden består af planteædere

og plantenedbrydere som f.eks. svampe og insek-

ter, som så selv danner fødegrundlag for andre or-

ganismer på højere trofiske niveauer.

Men samspillet mellem organismer kan også være

gensidigt fremmende, hvilket f.eks. gælder insek-

ters bestøvning af blomsterplanter. Et økosystem

kan ikke reduceres til summen af dets arter. Det be-

står også af samtlige funktioner som disse arter ud-

øver i samspil med hinanden på kryds og tværs (16

for eksempel).

Alle økosystemer bliver naturligt påvirket af deres

omgivelser i form af forstyrrelser, som kan variere

i omfang, varighed og hyppighed. Disse forstyrrel-

ser kan vende op og ned på arters indbyrdes sam-

spil men kan også skabe nye levesteder, som visse

sjældne arter er afhængige af (17 for eksempel). Det

gælder eksempelvis kysterosion, sandflugt, brand,

insektangreb, flokke af græssende dyr samt ekstre-

me klimatiske hændelser i form af voldsom nedbør,

tørke, hedebølge, oversvømmelse etc.

Kontinuitet.

Kontinuitet i både rum og tid er vig-

tig for udviklingen af biodiversitet. Store naturområ-

der kan, alt andet lige, understøtte større bestande

af arter hvilket mindsker risikoen for lokal uddøen

(15,18). Desuden vil naturlige processer, som beskre-

vet ovenfor, kræve store sammenhængende natur-

områder, hvis konflikter med diverse menneskelige

aktiviteter skal undgås (24). Der vil ske udskiftning i

artssammensætningen, inden de naturlige proces-

ser er genetableret, og økosystemet er selvregule-

rende. Truede arter, som er afhængige af lang tids-

mæssig kontinuitet, vil efterhånden genindfinde sig.

Hvor lang tid der skal gå, før naturtilstanden er gen-

skabt afhænger af naturtypen. Det kan vare årtier

eller århundreder før de økologiske processer, der

kendetegner vild natur, er reetableret. Den mest om-

kostningseffektive løsning på biodiversitetskrisen er

derfor at sikre effektiv beskyttelse og forvaltning af

eksisterende natur og gøre det nemmere for arter at

indvandre til egnede levesteder.

STATUS FOR TILBAGEGANGEN

AF DANSK NATUR

Inden for EU er 79 % af de naturtyper og 82 % af

de arter, der er direkte beskyttet under EU-lovgiv-

ningen vurderet til at være i ugunstig tilstand (20).

Der er lyspunkter, men det er generelt ikke lykke-

des i EU at vende en negativ udvikling for den tru-

ede natur, og det til trods for at EU-landene alle-

rede i 2001 fastsatte bindende mål for indsatser

mod tilbagegangen i biodiversiteten inden 2010

(21,22).

I Danmark står det ligeledes dårligt til med biodi-

versiteten. Den er i fortsat og vedvarende tilba-

gegang. Tabet af den biologiske mangfoldighed

i den danske natur skyldes bl.a. dræning, opdyrk-

ning, bebyggelse og infrastruktur, som har trængt

den urørte natur tilbage. Naturen ligger ofte som

små isolerede øer i landskabet. Den seneste dan-

ske rapportering til EU om udmøntningen af EU’s

habitatdirektiv (23) viste, at kun 5 % af naturtyper-

ne var i gunstig bevaringsstatus, mens 95 % var

i ugunstig tilstand (18 % i moderat ugunstig til-

stand; 77 % i stærkt ugunstig tilstand).

HOVEDTRUSLERNE FOR

DANSK NATUR

Den globale IPBES rapport (2) angiver følgende fem

hovedtrusler for biodiversiteten på verdensplan:

A) Vores arealudnyttelse i form af navnlig land- og

skovbrug, B) direkte udnyttelse af specifikke arter,

C) klimaændringer, D) forurening og E) invasive ar-

ter samt øvrige trusler.

Udfordringerne for dansk natur er beskrevet i tal-

rige publikationer. I nærværende rapport har vi af-

søgt den forskningsmæssige konsensus med hen-

syn til handlemuligheder, som kan bidrage til at

vende den negative udvikling for biodiversiteten i

Danmark.

Vi har identificeret fem hovedudfordringer i forhold

til at få en rig og varieret natur i Danmark nævnt i

vilkårlig rækkefølge:

• mangel på plads

• ensartethed og mangel på sammenhæng i tid og

rum (kontinuitet)

• dræning og afvanding

• mangel på store nøglearter og deres funktioner

• udledning af miljøfremmede stoffer og nærings-

stofbelastning

Selvom der stadigvæk er behov for viden og løben-

de overvågning, er det nu indsatsen for genopret-

ning af naturen på en større skala skal påbegyndes

for at imødekomme de politiske målsætninger. Men

en aktiv genopretningsindsats bør understøttes af

forskning, der afdækker de mere præcise effekter af

tiltagene og sikrer en fleksibel forvaltning med mu-

lighed for justeringer.

Truslen fra miljøfremmede stoffer herunder natu-

rens påvirkning fra næringsstoffer og pesticider er

ikke behandlet yderligere i denne rapport. Store

dele af det danske landskab er under en eller anden

form for landbrugsmæssig udnyttelse, hvilket som

oftest indebærer, at der også bliver gødet og sprøj-

tet med plantebeskyttelsesmidler. Regulering i ud-

ledningen af miljøfremmede stoffer og næringsstof-

belastning kræver politisk prioritering, da der ofte

er stærke landbrugsøkonomiske interesser imod

begrænsninger.

HANDLE-

MULIGHEDER

1. Etablering af flere selvforvaltende

naturområder på mere end 1000 ha

Naturen mangler plads til at udvikle de naturlige

dynamikker, der betinger en stor variation i leve-

stederne for dyr og planter (15,18). Landområder,

der har fået lov at ligge uberørte hen igennem år-

tier, består typisk af en mosaik af tilgroningsstadi-

er efter forstyrrelse og er kendetegnet ved variere-

de jordbund- og fugtighedsforhold. Alt andet lige

betyder det, at mange flere dyr, planter og svam-

pe kan eksistere sammen, fordi de er tilpasset for-

skelligartede levevilkår (15,18). Bestræbelserne på

at genoprette Danmarks natur bør ikke mindst fo-

kusere på at genoprette store naturområder. Stør-

stedelen af Danmarks naturarealer er i dag under

10 ha. I fremtiden anbefales, at sammenhængen-

de områder på flere tusinde hektar reserveres til

naturformål. Det kan kræve frivillige ordninger

med kompensation, multifunktionel jordfordeling

eller i nogle tilfælde målrettede indgreb i ejerfor-

holdene. Andre virkemidler er ændringer i den ek-

sisterende planlovgivning og strategisk opkøb af

jord.

Udover at give plads til naturlige storskaladynamik-

ker er store sammenhængende naturområder også

af afgørende betydning for at understøtte levedygti-

ge bestande af nøglearter af store planteædere og til-

hørende rovdyr (24). Store selvforvaltende naturom-

råder giver mulighed for gradvise overgange imellem

træbevoksede og lysåbne arealer, overgange mellem

tørre og våde arealer herunder ådale, søer og kystom-

råder samt mere plads til naturlige processer og for-

styrrelser (15,18). Områderne vil kræve færre eller slet

ingen indgreb og give en langt større naturoplevelse

for besøgende. En analyse fra Aarhus Universitet på-

viste mulighed for udlægning af 52 forskellige store

områder med potentiale for en selvforvaltende natur

ved sammenlægning af § 3-arealer med tilstødende

offentlig skov og øvrige lysåbne naturarealer (19). En

tilsvarende analyse baseret udelukkende på lysåben

natur på land pegede på 28 områder, der rummer til-

svarende potentiale for selvforvaltende økosystemer

(19). Både i skove og på lysåbne arealer bør græsning

fremmes for at bevare biodiversiteten. En analyse fra

Københavns Universitet viser, at større selvforvalten-

de naturområder kan etableres på en måde, så de

har samme driftsøkonomiske effekter som traditio-

nel, husdyrbaseret naturforvaltning eller endda lavere

driftsøkonomiske omkostninger (25).

2. Genopretning af naturlig hydrologi

Et vigtigt redskab til at begrænse tabet af biodiver-

sitet er at lede vandet tilbage i landskabet. Våde le-

vesteder for planter, dyr og svampe skal genopret-

tes. Det være sig søer, vandhuller, moser, kær, væld,

vandløb og våde enge samt alle overgangsformer-

ne derimellem. Det overordnede virkemiddel er i vi-

dest muligt omfang at genoprette den naturlige

vanddynamik (hydrologi) og de dertil knyttede fy-

sisk-kemiske processer. Det er især vigtigt i den sam-

menhæng også at modvirke og reducere nærings-

stofbelastning.

Eksempelvis sker genopretning af vandløb bedst

ved at lave ændringer i de eksisterende regulativer

for vandløbene. Her drejer det sig især om at stand-

se grødeskæring og oprensning af vandløb. Tidvise

oversvømmelser af omkringliggende arealer og na-

turlig dannelse af temporære småsøer og vandhul-

ler bør tillades. En fuld genskabelse af den naturlige

hydrologi forudsætter desuden, at dræn og grøf-

ter sløjfes, ikke mindst dem, som leder vand direkte

i vandløb og søer. Vandet skal i stedet for sive gen-

nem jorden til grundvandet. Et højt grundvandsspejl

er af afgørende betydning for meget biodiversitet

herunder forekomsten af sjældne levesteder såsom

rigkær og kildevæld, der er karakteriseret ved en høj

forekomst af enestående arter (26).

Vådområderne har historisk haft en meget vigtig

betydning, idet næringsstoffer og materiale aflej-

res under vinterens oversvømmelser. Disse forhold

kan genskabes mange steder. Aktiv tilbageførelse

af vandløbene til mere naturligt snoede forløb samt

fjernelse af eventuelle spærringer vil have en yderli-

gere positive virkning på biodiversiteten.

Hvad angår søer og vandhuller, så kan mange op-

rindelige - især lavvandede danske søer og vådom-

råder - genskabes og skabe øget biodiversitet både

i søerne og i grænsefladerne mellem land og vand

(27). Opstemninger, som styrer mange søers vand-

dybde, kan også fjernes og øge de naturlige dyna-

mikker i søerne.

Omkring 20 % af Danmarks samlede areal er lav-

bundsjorde, som for en stor dels vedkommende er

drænede og mere eller mindre intensivt opdyrke-

de. Ophør af disse indgreb udgør et særdeles effek-

tivt virkemiddel i forsøget på at stoppe tabet af bio-

diversitet.

Der mangler en detaljeret strategisk kortlægning

af hvilke lavbundsområder, der mest omkostnings-

effektivt kan bringes i en god økologisk tilstand. En

sådan plan bør i overensstemmelse med vandram-

medirektivet også omfatte de grundvandsbetinge-

de, terrestriske naturtyper.

3. Udlægning af urørt skov

Skovene udgør en artsrig naturtype, som er hjem-

sted for mange af de truede arter i Danmark (28). Et

oplagt virkemiddel i forsøget på at stoppe tilbage-

gangen i biodiversiteten er derfor en strategisk ud-

tagning af skov med biodiversitet som det primæ-

re mål (29).

Kun i større skovbevoksede områder, som har lig-

get næsten urørte hen igennem århundreder, kan

man opleve hele den vifte af forskelligartede leve-

steder, som betinger sameksistens af mange arter,

heraf flere som i dag er udryddelsestruede eller helt

udryddet. Organismerne er afhængige af en varie-

ret skov præget af naturlige dynamiske processer

på mange rumlige skalaer. I naturlig uberørt skov er

der således flere veterantræer, mere dødt ved, mere

naturlig hydrologi, en mosaik af tilgroningsstadier i

lysninger opstået som følge af træfald, og en træbe-

voksning bestående af mange hjemmehørende ar-

ter (29).

Genetablering af de økosystemfunktioner, der ken-

detegner en skov i god naturtilstand, kan fremskyn-

des med aktive indgreb i en startfase (30). Den natur-

lige dynamik bliver ligeledes fremmet, når der skabes

plads til naturlige forstyrrelser i form af oversvømmel-

ser, stormfald, græsning og brand. Udlægningen af

urørte skovbevoksede arealer skal tænkes sammen

med forvaltningen af tilstødende mere åbne naturom-

råder, således at de eksisterende unaturligt skarpe skel

imellem naturtyper bliver udvisket.

Et studium udført af Københavns Universitet kon-

kluderede i 2016, at der skal et areal på mindst

75.000 ha urørt løvskov til på landsplan for at sik-

re hovedparten af biodiversiteten i de danske skove

på langt sigt (31). Det er dog en absolut minimums-

løsning, som forudsætter, at de rette områder udpe-

ges, således at de dækker den skovlevende biodi-

versitet bredest muligt.

Der pågår en forstærket indsats disse år for at frem-

me biodiversiteten navnlig i statslige og kommuna-

le skove. En lignende indsats er dog også tiltrængt i

de private skove, hvis vi skal leve op til ambitioner-

ne i de aftaler, vi har indgået nationalt og internati-

onalt.

er udsætning af vilde planteædere, herunder forvil-

dede husdyr, et vigtigt led i genopretningen af øko-

logiske processer (32,8,9). Vildsvin, kvæg, heste, elg,

bæver og hjorte er eksempler på store dyr med vig-

tige økosystemeffekter i Danmark (8). Det anbefales

også ud fra et genopretningsperspektiv, at hjemme-

hørende nøglearter, der genindvandrer spontant,

gives den bedst mulige beskyttelse.

Planteæderne har en tydelig effekt på vegetations-

struktur, men også på omsætningen af kulstof i øko-

systemerne hvorigennem de skaber levesteder og

resurser for andre organismer. Store sammenhæn-

gende og varierede naturarealer kan bidrage til, at

dyrene kan udøve deres økosystemfunktioner uden

eller med minimale behov for indgreb (18). I Dan-

mark ligger tætheden af vilde planteædere, hovedsa-

geligt hjortevildt under de naturlige tætheder. Der-

imod er tætheden af landbrugsdyr, som bruges til

naturpleje ofte meget høj, hvilket opnås ved at dyre-

ne kun er på arealerne i en kort periode eller tilskuds-

fodres. Den bedste tilnærmelse af naturlige tætheder

i naturplejen får man ved at praktisere helårsgræs-

ning med det antal dyr, som kan klare sig igennem

vinteren uden tilskudsfodring. Da naturlige tæthe-

der af store planteædere vil være uforeneligt med

landbrug, skovbrug og trafik, vil hegning som oftest

være nødvendig.

4. Genopretning af nøglearter og deres

økosystemfunktioner

Biodiversiteten er udviklet i økosystemer, som har

været karakteriseret af naturlige processer herun-

der de store dyrs økosystemfunktion (32,8,9). Man-

ge af disse dyr er sidenhen forsvundet fra naturen

i Danmark, de er enten uddøde eller fortrængt fra

landet. Andre, såsom vildhest og urokse, har dannet

udgangspunkt for forædling af husdyr. Store dyr er

en nøglefaktor for biodiversitet og økosystemfunk-

tioner via græsning, andre forstyrrelser de skaber,

spredning af frø samt omsætning og spredning af

organisk materiale (f.eks. møg og kadavere). Derfor

5. Genopretning af små naturområder,

som trædesten og sprednings-kor-

ridorer

Dansk natur er stærkt fragmenteret og vil være

det i lang tid fremover. Det er vigtigt at optime-

re beskyttelsen af også små pletter af natur i land-

skabet. Udover at være eksistensberettiget i sig

selv understøtter disse naturpletter økosystemer,

der er afhængige af indvandring udefra for at op-

retholde genetisk udveksling og bæredygtige po-

pulationer. For en række dyrearter vil etablering af

trædesten mellem store naturområder desuden

fremme dyrenes naturlige adfærd herunder føde-

søgning og bevægelsesmønstre.

Generelt anbefales et stop for ødelæggelsen af

småbiotoper gennem forbedret naturbeskyttel-

se herunder en styrket §3-indsats og forbedret be-

skyttelse af nøglebiotoper i skoven. De små area-

ler kan indeholde bevaringsværdige, værdifulde

arter eller naturtyper, så selv i tilfælde hvor deres

rolle som trædesten måske er begrænset, er det

vigtigt fortsat at fastholde dem i en gunstig natur-

tilstand.

Redskaber såsom ”Biodiversitetskort for Danmark”

(33) kan med fordel anvendes til at identificere

de små værdifulde naturområder, inddrage dem

i den fysiske planlægning og om muligt sikre de-

res rumlige tilknytning til større sammenhængen-

de naturområder. Fokus i denne planlægning bør

dog være på områdernes naturindhold frem for

deres geografiske placering.

REFERENCER

UNEP 2019. United Nations Decade on Ecosystem Restoration

(2021–2030). Resolution adopted by the General Assembly on 1

March 2019. https://undocs.org/A/RES/73/284

IPBES 2019. Global assessment report on biodiversity and eco-

system services of the Intergovernmental Science-Policy Plat-

form on Biodiversity and Ecosystem Services. IPBES secretariat,

Bonn, Germany. https://ipbes.net/global-assessment

IPBES 2018b. Assessment report on land degradation and res-

toration of the Intergovernmental Science-Policy Platform on

Biodiversity and Ecosystem Services. IPBES secretariat, Bonn,

Germany. https://ipbes.net/assessment-reports/ldr

IPBES 2018a. Regional assessment report on biodiversity and

ecosystem services for Europe and Central Asia of the Intergov-

ernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosys-

tem Services. IPBES secretariat, Bonn, Germany. https://ipbes.

net/assessment-reports/eca

EU Kommissionen 2011. EU’s biodiversitetsstrategi 2020. Dansk.

https://ec.europa.eu/environment/pubs/pdf/factsheets/biodi-

versity_2020/2020%20Biodiversity%20Factsheet_DA.pdf

Gann, G.D., McDonald, T., Walder, B., Aronson, J., Nelson, C.R.,

Jonson, J., Hallett, J.G., Eisenberg, C., Guariguata, M.R., Liu, J.,

Hua, F., Echeverria, C., Gonzales, E., Shaw, N., Decleer, K. & Dix-

on, K.W. 2019. International principles and standards for the

practice of ecological restoration. Second edition. Restoration

Ecology 27, No. S1, pp. 1–46. Society for Ecological Restoration.

https://cdn.ymaws.com/www.ser.org/resource/resmgr/docs/

standards_2nd_ed_summary.pdf

Perino, A., Pereira, H.M., Navarro, L.M., Fernández, N., Bullock,

J.M., Ceaușu, S., Cortés-Avizanda, A., van Klink, R., Kuemmerle,

T., Lomba, A., Pe’er, G., Plieninger, T., Rey Benayas, J.M., Sandom,

C.J., Svenning, J.-C. & Wheeler, H.C. 2019. Rewilding complex

ecosystems. Science, 364, eaav5570.

Svenning, J.-C., Fløjgaard, C., Ejrnæs, R. & Pedersen, P.B.M. (2014).

Rewilding. In, Natur & Museum (pp. 1-35): Naturhistorisk Muse-

um.

Svenning, J.-C., Pedersen, P.B.M., Donlan, C.J., Ejrnæs, R., Faurby,

S., Galetti, M., Hansen, D.M., Sandel, B., Sandom, C.J., Terborgh,

J.W. & Vera, F.W.M. 2016. Science for a wilder Anthropocene:

Synthesis and future directions for trophic rewilding research.

Proceedings of the National Academy of Sciences USA, 113,

898-906.

12. IUCN 2020. Ecosystem Restoration. Commissione on Ecosystem

Management. https://www.iucn.org/commissions/commission-

ecosystem-management/cem-our-work/cems-thematic-groups/

ecosystem-restoration

13. McDonald, T., Gann, G.D., Jonson, J. & Dixon, K.W. 2016. Inter-

national standards for the practice of ecological restoration

– including principles and key concepts. Society for Ecological

Restoration, Washington, D.C. https://cdn.ymaws.com/www.ser.

org/resource/resmgr/custompages/publications/ser_publica-

tions/SER_Standards_English.pdf

14. Biodiversitetskonventionen 1992. Bekendtgørelse af Konven-

tion af 5. juni 1992 om den biologiske mangfoldighed.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=83039

15. Rahbek, C., Agger, P., Bruun, H.H., Ejrnæs, R., Sand-Jensen, K.,

Strange, N. & Svenning, J-C. 2012. Danmarks biodiversitets

fremtid – de væsentligste udfordringer og højest prioriterede

virkemidler. I Meltofte, H. 2012 (red.). Danmarks natur frem mod

2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Det

Grønne Kontaktudvalg. https://snm.ku.dk/english/staffsnm/

staff/?pure=files%2F44644554%2FDanmarks_natur_frem_

mod_2020.pdf

16. Brunbjerg, A.K., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Sadler, J.P., Svenning,

J.C. & Ejrnæs, R. 2017. Ecospace: A unified framework for under-

standing variation in terrestrial biodiversity. Basic and Applied

Ecology 18: 86-94.

17. Brunbjerg, A.K., Jørgensen, G.P., Nielsen, K.M., Pedersen, M.L.,

Svenning, J.C. & Ejrnæs, R. 2015. Disturbance in dry coastal

dunes in Denmark promotes diversity of plants and arthropods.

Biological Conservation 182: 243-253.

18. Svenning, J-C., Fløjgaard, C., Sandom, C. & Ejrnæs, R. 2012.

Plads til vild natur i Danmark i 2020. Om behovet for store sam-

menhængende naturområder. I Meltofte, H. 2012 (red.). Dan-

marks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk

mangfoldighed. Det Grønne Kontaktudvalg. https://d1qkbvpvi-

hpfr5.cloudfront.net/downloads/danmarks_natur_2020_om_

at_stoppe_tabet_af_biologisk_mangfoldighed.pdf

19. Fløjgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. 2017. Naturpleje og arealstør-

relser med særligt fokus på Natura 2000 områderne. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s.

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 228. http://dce2.au.dk/pub/SR228.pdf

20. EU Kommissionen 2019. State of the nature in the EU. Article 17

national summaries. https://www.eea.europa.eu/themes/biodi-

versity/state-of-nature-in-the-eu/article-17-national-summaries

21. European Environment Agency 2009. Progress towards the

European 2010 biodiversity target. EEA, Copenhagen. file:///C:/

Users/slk616/Downloads/Progress%20towards%20the%20Eu-

ropean%202010%20biodiversity%20target.pdf

10. IPBES 2016. Assessment report on pollinators, pollination and

food production of the Intergovernmental Science-Policy Plat-

form on Biodiversity and Ecosystem Services. IPBES secretariat,

Bonn, Germany. https://ipbes.net/assessment-reports/pollinators

11. Schou, J.S., Jensen, J. & Thorsen, B.J. 2018. Sæt pris på naturen:

25 års værdisætningsstudier i Danmark. Københavns Universitet

og 15. Juni Fonden.

22. Meltofte, H. 2012 (red.). Danmarks natur frem mod 2020 – om

at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Det Grønne Kon-

taktudvalg. https://d1qkbvpvihpfr5.cloudfront.net/downloads/

danmarks_natur_2020_om_at_stoppe_tabet_af_biologisk_

mangfoldighed.pdf

23. Fredshavn, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen,

O.R., Elmeros, M., Wind, P., Johansson, L.S., Baisner Alnøe, A.,

Dahl, K., Haar Nielsen, E., Buur Pedersen, H., Sveegaard, S., Ga-

latius, A. & Teilmann, J. 2019. Bevaringsstatus for naturtyper og

arter – 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Viden-

skabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 340, 52 s. http://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf

24. Svenning, J.-C., Munk, M. & Schweiger, A. 2019. Trophic rewild-

ing: ecological restoration of top-down trophic interactions to

promote self-regulating biodiverse ecosystems. In J.T. du Toit,

N. Pettorelli, & S.M. Durant (Eds.), Rewilding (pp. 73-98). Cam-

bridge: Cambridge University Press.

25. Thomsen, M.N., Vedel, S.E. & Schou, J.S. 2018. Driftsøkonomiske

konsekvenser ved etablering af store sammenhængende na-

turområder – fire cases, 42 s. IFRO Udredning, nr. 2018/05. https://

curis.ku.dk/portal/files/194911545/IFRO_Udredning_2018_05.pdf

26. Battrup-Pedersen, A., Friberg, N. & Nygaard, B. 2012. Hvordan

sikrer vi de ferske enge og vådområdernes biodiversitet. I

Meltofte, H. 2012 (red.). Danmarks natur frem mod 2020 – om

at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Det Grønne Kon-

taktudvalg. https://d1qkbvpvihpfr5.cloudfront.net/downloads/

danmarks_natur_2020_om_at_stoppe_tabet_af_biologisk_

mangfoldighed.pdf

27. Aage V. Jensens Naturfond 2017-2020. Nye danske søer – de-

sign af optimal miljøtilstand og biodiversitet. København, Århus

og Syddansk Universitet. http://www.avjf.dk/projekter/nye-dan-

ske-soeer-design-af-optimal-miljoetilstand-og-biodiversitet/

28. Moeslund, J.E., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Bell, N., Bruun, L.D., By-

gebjerg, R., Carl, H., Damgaard, J., Dylmer, E., Elmeros, M., Flen-

sted, K., Fog, K., Goldberg, I., Gønget, H., Helsing, F., Holmen, M.,

Jørum, P., Lissner, J., Læssøe, T., Madsen, H.B., Misser, J., Møller,

P.R., Nielsen, O.F., Olsen, K., Sterup, J., Søchting, U., Wiberg-Lars-

en, P. & Wind, P. 2019. Rødlisten. Aarhus Universitet, DCE – Na-

tionalt Center for Miljø og Energi. www.redlist.au.dk

29. Rahbek, C., Helmann-Clausen, J. & Højgård Petersen, A. 2020.

Forskere: Urørt skov er nødvendigt for både biodiversitet og

klima. Altinget | Debat, 25.3.2020. https://www.altinget.dk/mil-

joe/artikel/forskere-uroert-skov-er-noedvendigt-for-baade-bio-

diversitet-og-klima

30. Møller, P.F., Heilmann-Clausen, J., Johannsen, V.K., Buttenschøn,

R.M., Schmidt, I. K., Rahbek, C., Bruun, H. & Ejrnæs, R. 2016.

Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til

biodiversitetsformål. Danmarks og Grønlands Geologiske Un-

dersøgelser. Rapport til Naturstyrelsen. https://naturstyrelsen.

dk/media/244381/rapport-2018-28.pdf

31. Petersen, A.H., Lundhede, T.H., Bruun, H.H., Heilmann-Clausen,

J., Thorsen, B.J., Strange, N. & Rahbek, C. 2016. Bevarelse af bio-

diversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige

indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder.

Center for Makroøkologi, Københavns Universitet. 110 sider.

https://macroecology.ku.dk/other-publications/biodiversi-

ty-danish-forests/CMEC-skovrapport-2016-v2.pdf

32. Svenning, J.-C. 2002. A review of natural vegetation openness in

north-western Europe. Biological Conservation 104: 133-148.

33. Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E.,

Wiberg-Larsen, P. & Rahbek, C. 2014. Biodiversitetskort for Dan-

mark. Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi,

Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for

Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. Videnskabelig rapport

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 112.

https://dce2.au.dk/pub/SR112.pdf