Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2538697_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 - endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 5425
Den 10. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang
til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 29. april
2021 fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 13 til L 229
”Vil
ministeren redegøre udtømmende for de regler om dyrevelfærd, der vil gælde i
naturnationalparkerne, herunder om der gives dispensationer fra dyrevelfærdsloven og hvilke? Og vil
ministeren begrunde de eventuelle dispensationer, der er eller påtænkes givet?”
Svar
Jeg har anmodet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indhentet bidrag fra
Fødevarestyrelsen, der kan oplyse følgende:
”Fødevarestyrelsen kan oplyse, at dyrevelfærdsloven
som udgangspunkt gælder uden undtagelse for
dyr i naturnationalparker. Specielt kan nævnes § 2 i dyrevelfærdsloven, hvoraf fremgår, at dyr skal
behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig
ulempe. Denne helt grundlæggende bestemmelse er der efter lovforslaget ikke mulighed for at
dispensere fra. Det samme gælder eksempelvis dyrevelfærdslovens § 18, hvoraf det bl.a. fremgår, at
dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Endvidere gælder reglerne i
bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste for ethvert hestehold, herunder
heste i naturnationalparker.
I lovforslaget skabes der udelukkende hjemmel til, at der i naturnationalparker på visse betingelser
kan dispenseres fra dyrevelfærdslovens § 3 om bl.a. husning, fodring, vanding, og § 9, stk. 1 og 2, som
omhandler tilsyn, herunder hyppigheden af tilsyn med de enkelte dyr. Endvidere er der mulighed for
at dispensere fra bekendtgørelsen om heste. Det vil bl.a. være relevant for så vidt angår kravet i § 23,
stk. 1, om dagligt tilsyn. Hermed vil der være ensartede krav til tilsynet med heste og andre udsatte
dyrearter.
Begrundelsen for at kunne dispensere fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1 og 2, er at give mulighed
for, at de udsatte dyr i en naturnationalpark kan indgå i naturen på mere naturlige præmisser og med
mindre indblanding fra mennesker.
Den foreslåede dispensationsbestemmelse giver således mulighed for, at der kan føres tilsyn med de
udsatte dyr på bestandsniveau fremfor på individniveau. Det skal dog ske således, at tilsynet stadig
sikrer, at dyr, der er syge eller tilskadekomne opdages tids nok til, at de aflives uden unødigt ophold,
hvis det vil være uforsvarligt at lade dyret leve uden passende behandling eller pleje.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 582: MFU spm. om, hvorfor det er nødvendigt med en dispensation i forhold til dyrevelfærdsloven i de kommende naturnationalparker særligt med hvor ofte de skal tilses, til miljøministeren
En eventuel dispensation gives til bestemte dyrehold, der udsættes i en naturnationalpark, og der vil i
den forbindelse blive stillet betingelser og vilkår. Disse vil bl.a. omfatte krav til arealets beskaffenhed,
hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsyn og regulering af bestanden af de udsatte dyr
og deres afkom. Vurderingen af, hvilke specifikke vilkår der skal stilles, vil ske på baggrund af den
konkrete ansøgning og forvaltningsplan.
Da lovforslaget
ikke er vedtaget, er der endnu ikke givet sådanne dispensationer.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2