Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2538665_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 262
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 262 (MOF alm. del) stillet den 12. november 2020 efter
ønske fra Egil Hulgaard (KF).
Spørgsmål nr. 262
"Når Naturstyrelsen på deres skilte ved indhegninger skriver, at al færdsel sker på eget ansvar, vil
ministeren så oplyse om en ulykke i indhegningerne mellem de udsatte dyr og besøgende mennesker
altid vil være de besøgendes eget ansvar, og om der derfor f.eks. ikke kan finde erstatning sted for
ulykker i indhegninger?"
Svar
Færdsel i naturen sker på eget ansvar, hvilket fremgår af adgangsbestemmelserne i
naturbeskyttelseslovens §§ 22-26.
Bestemmelserne mønter sig som hovedregel på situationer, hvor en gæst f.eks. snubler over en gren eller
trærod i naturen. I sådanne tilfælde er der ingen andre skadevoldere end gæsten selv, og gæsten må
således indstille sig på at færdes under de forhold, der normalt gør sig gældende i naturen.
Det er dog Miljøministeriets vurdering, at naturbeskyttelsesloven ikke fritager Naturstyrelsen for
erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler. Der vil således skulle ske en konkret
vurdering af, om Naturstyrelsen f.eks. i forbindelse med en ulykke må anses for at have handlet
ansvarspådragende, og om der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem Naturstyrelsens adfærd
og skaden, og dermed om der skal udbetales erstatning til den tilskadekomne. Dette spørgsmål skal
afgøres af domstolene.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk