MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 574: Spm. om kommenter til henvendelse af 3/2-22 fra Limfjordsfiskernes Østersforening og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om Hjertemuslingefiskeriet i Limfjorden, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Bæredy gtigt Fiskeri

J.nr. 2021 – 1 051

Den 30. marts 2021

Bemærkning til spørgsmål stillet af Foreningen for Skånsomt

Kystfiskeri PO om vurdering af juridisk rettighed til fiskeri efter

blåmuslinger med bifangst af hjertemuslinger

Indledning

Som en del af forarbejdet med at etablere en ny forvaltning smodel for fiskeri efter hjertemuslinger, har

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udarbejdet et juridisk notat med en v urdering af, om de

nuv ærende blåmuslingefiskerne, har en rettighed til at hav e en bifangst af hjertemuslinger i fiskeriet

efter blåmuslinger (herefter benævnt ’rettighed til bifangst af hjertemuslinger’) .

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO (FSKPO) har fået aktindsigt i notatet og har stillet fem konkrete

spørgsmål til den juridiske v urdering og de forudsætninger, der er lagt til grund for v urderingen. I dette

notat sv ares på de spørgsmål, der er stillet i foreningens henvendelse af 2. marts 2021.

1. Motorkraft

FSKPO anfører i henv endelsen:

”V i kan se af redegørelsen, at man ikke har medtaget betragtninger omkring mistanken om for store

motorer i Limfjordsfiskeriet. Du har selv igangsat en undersøgelse af, om der er noget hold i denne

mistanke, for denne omstændighed er af betydning for vurderingen. V i mener ikke, at man uden en

afklaring på om hjertemuslingefiskeriet i Limfjorden har foregået ulovligt, kan tage stilling til om

blåmuslingefiskerne med rette kan fastholde, at de har en juridisk rettighed til hjertemuslingerne i

kendt volumen ud fra praktiseret skrabevirksomhed og landings form.”

Sv ar:

FSKPO har fremsat påstande om, at reglerne om begrænsninger for motorkraft i Limfjorden ikke

ov erholdes, og at flere fartøjer anvender motorer, der reelt har en højere motorkraft end tilladt. På den

baggrund har Fiskeristyrelsen igangsat en ekstraordinær kontrolindsats i Limfjorden, som supplement

til den nationale prøvetagningsplan for kontrol af motorkraft, der blandt andet har fokus på område 22

i Østersøen.

Det er teknisk v anskeligt at efterprøve den angiv ne motorkraft, hvorfor det er nødv endigt at gentænke

det danske kontrol-set up. Til det formål er der nedsat en tv ærministeriel arbejdsgruppe, der skal

komme med anbefalinger til en sty rkelse af kontrollen. Ministeriet modtager meget ge rne konkrete

forslag, og v il i det hele taget sørge for at inddrage fiskerierhvervet.

Mi ni steriet for Fødevarer, Landb rug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K

Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mf [email protected] • w ww.mf vm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 574: Spm. om kommenter til henvendelse af 3/2-22 fra Limfjordsfiskernes Østersforening og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om Hjertemuslingefiskeriet i Limfjorden, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ifølge praksis er sanktionen for ov ertrædelse af fiskerireglerne, fx om motorkraft i Limfjorden, at

fartøjsejeren og/eller fartøjsføreren pålægges en bøde. V ed grov ere tilfælde kan fartøjsejeren

midlertidigt får inddraget sin licens (også kaldet ’aktuelle tilladelse’) til at fiske i en nærmere fastsat

periode. Herefter kan det pågældende fartøj genoptage fiskeriet, forudsat at det ulovlige forhold er bragt

til ophør. V ed gentagelser kan der blive tale om at inddrage licensen i den resterende gyldighedsperio de.

Hv is forholdet ikke bringes i orden, efter at der er giv et bødestraf eller efter en ev t. inddragelse af

licensen, har Fiskeristyrelsen mulighed for helt at slette fartøjet fra Fiskeristyrelsens register.

En indehav er af et fartøj, der er blev et pålag t en sanktion, v il fortsat v ære omfattet af regler og

rettigheder, der følger af den gældende fiskeriregulering. En FTA til blåmuslinger er den bagved liggende

rettighed, som i henhold til FTA -bekendtgørelsen giver mulighed at få udstedt en ’aktuel tilladelse’ til

fiskeri efter blåmuslinger. Det v il sige, at det at v ære pålagt en sanktion, ikke afskærer en fisker med

licens til fiskeri efter blåmuslinger fra opretholde sine rettigheder ifølge Fartøjstilladelsesandelen (FTA).

Det forhold, at der er sker et fiskeri, som er ulov ligt på grund af ov ertrædelse af regler, f.eks. om

maksimal motorkraft, har således ikke indfly delse på selve den bagved liggende rettighed t il at fiske,

f.eks FTA’en eller en kv oteandel.

2. Aktuel tilladelse

FSKPO næv ner, at Fiskeristy relsen efter bekendtgørelsen også har mulighed for at indskrænke

tilladelsen, og at denne er en aktuel tilladelse:

”Af det juridiske notat fremgår det, at reglerne om bifangster af hjertemuslinger er fastsat som et

særligt vilkår i tilladelserne, som lyder: ”Enhver landing og ethvert parti blåmuslinger må højst

indeholde en bifangst på 49 vægtprocent hjertemuslinger, der skal fiskes og landes samtidig med

blåmuslingepartiet. Bifangsten af hjertemuslinger indgår i fartøjets kalenderdags- og

kalenderugeration af blåmuslinger.

Her nævner det juridiske notat en ”tilladelse” og disse udstedes på årlig basis til FTA ejerne. En for en

periode dækkende tilladelse kan i vores optik ikke ses som en fast forankret rettighed, og bør kunne

tilbagekaldes, henholdsvis reguleres, hvis omstændighederne påbyder det, det kan tydeligt læses i

bekendtgørelse nr. 1 460 af 1 4. dec. 2010, at tilladelsen gives på særlige vilkår, og fiskeristyrelsen kan

indskrænke tilladelsen, som jo er givet som aktuel sådan. Derfor forekommer

redegørelsen os et forsøg på at bortforklare sagens kerne.”

Sv ar:

En Fartøjstilladelsesandel (FTA) til blåmuslinger giver i henhold til FTA -bekendtgørelsen mulighed at

få udstedt en ’aktuel tilladelse’ til fiskeri efter blåmuslinger. Fiskeristyrelsen kan i tilladelserne for de

enkelte fiskerier fastsætte særlige v ilkår for udnyttelsen af tilladelsen. Det kan bl.a. fastsættes , hvilke

mængder, der maksimalt må fiskes, medbringes og landes med fartøjet, for nærmere angivne perioder

og fangstrejser, og at der kun må fiskes i bestemte områder.

Fiskeristy relsen har ikke siden v ilkåret blev tilføjet i tilladelserne i 2003 foretaget ændringer af

bifangstprocenten på 49 pct. uden for Natura 2000 områderne. Konklusionen i ministeriets notat af 5.

nov ember 2020 om, at dette vilkår er en beskyttet rettighed, baserer sig hovedsagligt på, at v ilkåret om

49 pct. bifangst har v æret uændret siden 2003. I notatet indgår v urderinger af mulighederne for at

begrænse rettigheden. Ov erv ejelser som indgår i ministeriets arbejde med et forslag til en ny

forv altningsmodel.

3. Bifangst/direkte fiskeri

Med hensy n til, om der har v æret tale om bifangst eller målrettet fiskeri, skriver FSKPO, at der reelt har

v æret tale om et målrettet fiskeri, og at ordet bifangst ikke kan anv endes i denne sammenhæng, idet

bety dningen af ordet bifangst er ”utilsigtet fangst af anden art end den, der fiskes målrettet efter ved det

aktuelle fiskeri”.

FSKPO skriv er v idere i henv endelsen om bifangst:

”Anden fortolkning må anses for en tillempelse af uregulær art, der i den grad tilgodeser

blåmuslingefiskerne. Disse må godt udøve direkte fiskeri på hjertemuslingerne, hvilket der

indiskutabelt er tale om – man kalder det blot bifangst, men for så vidt angår østersfiskerne og deres

ønsker gælder der andre regler – de kan hverken udøve direkte fiskeri på hjertemuslingerne eller lade

dem omtale som bifangst, tilsvarende de godkendte fiskere."

Endv idere bemærker FSK, at

”det [fiskeriet efter hjertemuslinger, red.] er blevet godkendt som bifangst

af uforklarlige årsager”.

Sv ar:

Der findes forskellige opfattelser af begrebet ’bifangst’, herunder hv orledes begrebet skal forstå rent

sprogligt. I nærværende sag er det afgørende dog den juridiske definition af begrebet.

Der findes ikke en generel juridisk definition af begrebet ’bifangst’ i fiskerilovgivningen, hverken i den

danske fiskerilov eller i EU-lov givningen. Derimod har spørgsmålet om direkte fiskeri c ontra bifangst

v æret genstand for utallige drøftelser genne m mange år, uden at der dog er fastlagt en entydig definition.

Der forekommer således også forskellige juridiske definitioner i forskellige regelsæt, men i mangel på

en definition i et regelsæt, må man basere sig på den administrative praksis.

Afgørende er således den specifikke definition, der lægges til grund i den konkrete situation.

Bekendtgørelse nr. 1 258 af 27 . nov ember 2019 om regulering af fiskeri efter muslinger og østers

fastlægger imidlertid ikke en definition af begrebet ’bifangst’. Der må i stedet ses på den praksis, der

lægges til grund v ed administration af reglerne om fiskeri efter muslinger.

V ed fiskeri efter blåmuslinger er der praksis for, at spørgsmålet om hovedfangst og bifangst opgøres for

hele fangstrejsen, dvs. for det samlede fisker i i perioden fra fiskefartøjets afsejling fra hav n til fartøjet er

retur i hav n. Denne praksis er på linje med den generelle praksis på fiskeriområdet, men der kan

forekomme konkrete tilfælde, hv or der er en anden praksis. Dermed er det fuldt lovligt, at et fartøj først

fisker efter blåmuslinger (som målart) og dernæst efter hjertemuslinger (som biart).

Denne fortolkning af reglerne redegjorde daværende fødevareminister for allerede i 2017 ved besvarelse

af MOF alm. del spørgsmål 37 2 (2016-2017), hvori der svares: ”Begrebet bifangst anvendes, når en andel

af en fangst udgøres af andre arter end hovedfangsten eller målarten. For at et fiskeri, i dette tilfælde

blåmuslingefiskeri, kan defineres som v ærende et fiskeri efter blåmuslinger, skal der til enhver tid være

min 51 % blåmuslinger (målart) ombord på fartøjet og max. 49% hjertemuslinger uden for Natura 2000

områder. Hv is andelen af hjertemuslinger ov erstiger 49% procent, er fiskeriet ikke længere et

blåmuslingefiskeri og dermed ulovligt.”

V ilkår om bifangst af hjertemuslinger blev indskrevet i licenser til fiskeri efter blåmuslinger fordi

Fødev areministeriet ikke ønskede at øge det samlede fiskeritryk på Limfjorden, hvilket er baggrunden

for betingelsen om, at de fiskede hjertemuslinger skal fragå ugekvoten for blåmuslinger.

Endelig bemærkes, at Fiskeristyrelsen fra østersfiskerne kun har modtaget ansøgninger om tilladelser

til et direkte fiskeri efter hjertemuslinger, og at der fra østersfiskernes side ikke er ansøgt om tilsvarende

v ilkår om bifangst af hjertemuslinger.

Det er er Fødev areministeriets v urdering, at et tilsv arende v ilkår om bifangst , såfremt det blev ansøgt,

v ille kunne indskrives i østerslicensen.

4. Kontrolforanstaltninger

FSKPO næv ner i forbindelse med bifangst, at der har v æret manglende kontrolforanstaltninger siden

2003:

”Den juridiske udredning forekommer at være et forsvarsskrift for undladesynd i relation til

manglende kontrolforanstaltninger siden 2003, kort og godt. Alt til ugunst for vores medlemmer, der

forgæves har forsøgt at indhente tilladelse til hjertemuslingefiskeri (stort el. lille sådant).”

Sv ar:

Fiskeristy relsen kontrollerer muslinge- og østersfiskeriet ud fra en risikobaseret tilgang. Der foretages

kontrol af landinger ift. logbogstolerance og artsammensætning mv., ligesom det v ed landingskontrol

kontrolleres, om den tilladte bifangstprocent er o v erholdt. Endv idere foretages der kontrol af de

indsamlede BlackBox data. Der foregår 1 00 pct. BlackBox kontrol af alle fangstrejser i Natura 2000-

områder, mens 1 0 pct. af fangstrejserne uden for Natura 2000 områder kontrolleres for muslinge- såvel

som østersfiskeriet.

5. Vurdering om kring ekspropriation

FSKPO mener ikke, at man kan sammenligne v urderinger omkring privatretlig fast ejendom og meddelt

tilladelse, og skriver:

”Af notatet fremgår, at der forsøges sammenlignelighed med vurderingen omkring ekspropriation.

Altså relationen mellem privatretlig fast ejendom contra en meddelt tilladelse. Også hævd har været

omtalt af fiskeristyrelsen.

Når bekendtgørelse nr. 1 460 nærlæses omkring forbehold til tilladelse, synes forholdet om

ekspropriation/erstatning til fartøjsejere med tilladelse ikke at være relevant. Regulering

fra fiskeristyrelsens side er – og har været - en åbenbar og relevant mulighed.”

Sv ar:

Omdrejningspunktet i ministeriets notat af 5 . nov ember 2020 er netop, om v ilkåret om bifangst på op

til 49 pct. hjertemuslinger i tilladelserne til fiskeri efter blåmuslinger samlet set vurderes at udgøre en

besky ttet rettighed efter grundlovens § 7 3. Konklusionen er, at dette er tilfældet.

Det fremgår af notatet: ”Sammenfattende må det konkluderes, at muligheden for bifangst af

hjertemuslinger, som er tilknyttet retten til fiskeri efter blåmuslinger (en FTA/blåmuslinger) vurderes

at udgøre en beskyttet rettighed efter grundlovens § 7 3.

I denne v urdering er der særligt lagt v ægt på, i) at muligheden for bifangst af hjertemuslinger er giv et

uændret i tilladelser til blåmuslingefiskeri uafbrudt siden 2003, hvorved fiskerne i høj grad har

indrettet sig på også at kunne fiske hjertemuslinger som en bifangst…”

Det forhold, at der i bekendtgørelsen er hjemmel til at fastsætte v ilkår og således også at ændre disse,

ændrer ikke på den samlede v urdering.

Det skal tillige bemærkes, at det af § 1 0, stk. 3, i FTA -bekendtgørelsen fremgår, at "muligheden for at få

udstedt tilladelse, jf. § 2, på baggrund af et fartøjs status som FTA -fartøj, kan opsiges med 8 års v arsel

af Miljø- og Fødev areministeriet. Opsigelsen v il b live fastsat v ed bekendtgørelse samt meddelt ejerne af

de fartøjer for hv ilke, det er noteret i Fiskeristyrelsen, at fartøjet har status som FTA -fartøj." Dette taler

tillige for, at der er tale om grundlovsbeskyttede rettigheder.

Med hensy n til om tidligere udmeldinger om, at fordelingen af hjertemuslinger ville blive taget op til

ov ervejelse, kan anses som en opsigelse af rettigheden, henvises til FTA -bekendtgørelsen, hvor det

fremgår, at opsigelsen skal fastsættes ved bekendtgørelse.

6. Konkrete spørgsmål

Endelig stiller FSKPO 5 konkret spørgsmål:

[Om] Fiskeriet har foregået med lovlige eller ulovlige motorer?

Sv ar:

Der henv ises til sv aret under punkt 1 .

[Om] Enhver landing har fundet sted som loven foreskriver, og med hvilken

overbevisning man kan udtale sig herom, f.eks. en redegørelse fra kontrollen af, om

reglerne er blevet overholdt?

Sv ar:

Af nedenstående oversigt over overtrædelsesfrekvensen for sæsonen 2019/2020 er det tydeligt, at der

er meget få konstaterede overtrædelser af reglerne for fiskeri efter blåmuslinger. Det skal bemærkes, at

der ikke udføres kontrol af samtlige fangstrejser og landinger, men der udføres en risikobaseret kontrol.

Limfjorden

Antal

fangstrejser:

1 957

Ov ertrædelser

V edr. logbog

1 stk.

Manglende

Landingsdeklaration

2 stk.

Manglende

melding om

landing

2 stk.

Ov ertrædelse

Licens

v ilkår

3 stk.

Om aftale om kystfiskerordning fra 2019 ikke burde have understreget at adgang

til hjertemuslinger ikke var en ret, men en midlertidig tilladelse?

Sv ar:

Aftalen om y derligere styrkelse af Ky stfiskerordningen fra 2019 er en politisk aftale, som er indgået af

alle Folketingets partier. Af aftalen fremgår under punktet Øv rige elementer, at ”Aftaleparterne

konstaterer, at der ikke foreligger en bestandsvurdering for hjertemuslinger i Limfjorden. Man er enige

om at afv ente DTU’s bestandsvurdering af hjertemuslingebestanden i Limfjorden, før man kan tage

stilling til de fremtidige rammer for et fiskeri efter hjertemuslinger.” Aftalen forholder sig således ikke

til spørgsmålet om rettigheder.

Om det faktum at et større fiskeri først gik i gang i 201 3 har indfly delse på en

påstået juridisk rettighed?

Sv ar:

V ed v urderingen af, om der foreligger en juridisk rettighed, er det uden betydning, om og i hv ilken grad,

at rettigheden har v æret udnyttet.

Det fremgår ministeriets notat af 5. nov ember 2020 fremgår: ”Sammenfattende må det konkluderes, at

muligheden for bifangst af hjertemuslinger, som er tilkny ttet retten til fiskeri efter blåmuslinger (en

FTA/blåmuslinger) v urderes at udgøre en beskyttet rettighed efter grundlovens § 7 3.

I denne v urdering er der særligt lagt v ægt på, i) at muligheden for bifangst af hjertemuslinger er giv et

uændret i tilladelser til blåmuslingefiskeri uafbrudt siden 2003, hvorved fiskerne i høj grad har

indrettet sig på også at kunne fiske hjertemuslinger som en bifangst …”

Fastholder ministeriet, at begrebet bifangst, som det fortolkes og administreres

af styrelsen, er lovmedholdeligt – set i relation til afvisning på tilsvarende tilladelse til

vores østersfiskere i Limfjorden?

Sv ar:

Der henv ises til sv aret under punkt 3.