Formand Reinhardt Schmidt
Limfjordsfiskernes Østersforening,
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO
J.nr. 2022-1034
Den 29. marts 2022
Kære Reinhardt Schmidt
Tak for dit brev af 3. februar 2022 om fiskeri efter hjertemuslinger og de
kommende forhandlinger om en ny forvaltning af dette fiskeri.
Du foreslår en ordning, hvor der indføres en trappemodel, som på sigt
tilfører 50 pct. af hjertemuslingekvoten til den beskyttede kystfiskerordning,
hvor fiskere med en østerslicens, der er tilmeldt ordningen, kan fiske på
disse. Du rejser endvidere en række kritikpunkter vedrørende
Fiskeristyrelsens eksisterende forvaltning af hjertemuslinger som bifangst.
Jeg har stor forståelse for jeres ønske om en snarlig afklaring omkring en ny
forvaltning af fiskeriet efter hjertemuslinger i Limfjorden. Desværre må jeg
oplyse, at grundlaget for at påbegynde forhandlingerne ikke helt er på plads,
idet der er opstået et spørgsmål om statsstøtte, som kræver juridisk
afklaring, inden vi kan komme i gang med forhandlingerne.
Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Det har derfor høj prioritet at få afklaret
spørgsmålet, så der så hurtigt som muligt kan findes en balanceret løsning
for fiskeriet efter hjertemuslinger i Limfjorden.
Med hensyn til de kritikpunkter, du bringer op om den eksisterende
forvaltning af hjertemuslinger som bifangst, kan jeg generelt henvise til det
notat af 30. marts 2021, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
har udarbejdet som svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen for
Skånsomt Kystfiskeri PO om vurdering af juridiske rettigheder vedrørende
bifangst af hjertemuslinger. Notatet er tidligere sendt til FSK PO, men
fremsendes hermed på ny som bilag til dette brev.
Blandt andet fremgår det af notatets punkt 3 om bifangst/direkte fiskeri, at
der ved fiskeri efter blåmuslinger er praksis for, at spørgsmålet om
hovedfangst og bifangst opgøres for hele fangstrejsen, dvs. for det samlede
fiskeri i perioden fra fiskefartøjets afsejling fra havn til fartøjet er retur i
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K