Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2537327_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 568 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 4. februar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 568 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for den bestemmelse i veterinærforordningen, der specifikt pålægger dyrlæger
at fortsætte en behandling med antibiotika, selvom dyrlægen ikke skønner det er nødvendigt? Der hen-
vises til artiklen ”Ny EU-lov sparker Danmark langt tilbage: Tvinger dyrlæger til at bruge mere antibio-
tika”, DR, den 3. februar 2022”
Svar
Bestemmelsen i art. 106, stk. 1, i veterinærlægemiddelforordningen vedrører, at veterinærlægemidler
skal anvendes i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen.
Jeg har i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 538 (Alm. del) samt i besvarelsen af 17. december
2021 af spørgsmål nr. 144 (Alm. del) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg redegjort for indholdet i
veterinærlægemiddelforordningens artikel 106, stk. 1, samt de udfordringer forordningen muligvis ska-
ber. Jeg henviser derfor til disse besvarelser.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk