Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2543324_0001.png
Foreningen Fair Dog
Att.: Formand Charlotte Andersson
E-mail:
[email protected]
Den 15. marts 2022
Kære Charlotte Andersson
Tak for din henvendelse af 27. januar 2022 på vegne af Foreningen Fair Dog.
Jeg kan sagtens forstå, at foreninger som Fair Dog retter henvendelse om
hundelovens forbudsordning, da det er et komplekst område. Forbudsordningen,
herunder forbudslisten med de 13 forbudte hunderacer (og krydsninger heraf),
berører nemlig, som foreningen selv nævner, både genetik, avl og stamtavler.
I din henvendelse nævner du blandt andet den omvendte bevisbyrde, der gælder i
sager i relation til hundelovens §§ 1 a og 1 b (forbudsordningen). Den omvendte
bevisbyrde blev indført samtidig med forbudslisten i 2010 og indebærer, at det er
hundeejeren, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type. Kravet
om omvendt bevisbyrde blev indført efter en anbefaling fra et udvalg om hunde
under Justitsministeriet
1
.
Udvalget vurderede, at de hidtidige erfaringer i Danmark
og i udlandet burde føre til, at et eventuelt raceforbud måtte bygge på en model med
omvendt bevisbyrde for at kunne sikre en effektiv håndhævelse i praksis.
Med indførslen af hundelovens forbudsordning blev der udgivet en vejledning om
hundelovens forbudsordning, og i 2016 blev vejledningen
2
opdateret. Heri fremgår
bl.a., at besidderen af en hund for at dokumentere hundens race eller type f.eks. kan
fremlægge en stambog vedrørende hunden. Besidderen kan desuden fremlægge
erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning. Erklæringerne
kan ikke alene basere sig på en vurdering af hundens udseende og adfærd. Der skal
i stedet være tale om erklæringer, der vedrører hundens forældre, søskende eller
tidligere generationer.
Siden 2018 har det været muligt for besidderen at anvende en DNA-test til at kunne
dokumentere sin hunds ophav. DNA-testen skal ses som en af de muligheder, som
hundeejere kan anvende som dokumentation for hundens afstamning. Som det også
1
Betænkning nr. 1514 om farlige hunde. Delbetænkning afgivet af Justitsministeriets Udvalg
om hunde den 20. januar 2010.
2
Vejledning nr. 9956 af 23. september 2016 om hundelovens forbudsordning, regler om
skambid mv
.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-22 fra Foreningen Fair Dog om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med hundeloven, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2543324_0002.png
er oplyst i mit svar af 17. december 2021 til foreningen, så er det korrekt, at det
anvendte DNA-register ikke indeholder alle hunderacer i verden, og at der derfor vil
være situationer, hvor det ikke giver mening at bruge testen. Men for de hundeejere,
som har en hund, der består af racer, som testen kan detektere, vil en DNA-test være
et nyttigt redskab med hensyn til at dokumentere, at hunden ikke består af ulovlige
hunderacer, særligt hvis man ikke har anden tilstrækkelig dokumentation. Det er i
den forbindelse vigtigt at slå fast, at DNA-testen er en mulighed til besidderen og
derfor ikke kan kræves som dokumentation.
Det er op til politiet at håndhæve hundelovens forbudsordning og vurdere, om
besidderen har fremlagt tilstrækkeligt dokumentation for, at hunden ikke tilhører
en af de forbudte racer eller en krydsning heraf.
På nuværende tidspunkt har jeg ikke planer om at ændre hundeloven.
Fødevarestyrelsen er løbende i dialog med politiet/Rigspolitiet om håndtering af
hundelovens forbudsordning, herunder om administrationen og håndhævelsen af
reglerne. Jeg har i den forbindelse bedt Fødevarestyrelsen om at drøfte brugen af
DNA-tests med Rigspolitiet.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn
2