Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2537248_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr 2021 - 3877
Den 14. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 273 (MOF alm. del) stillet 9. december 2021 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 273
”Vil ministeren oplyse, om der er videnskabeligt belæg for, at rewilding er den mest effektive metode
til at skabe mere biodiversitet og angive hvilke?”
Svar
Flere rapporter har dokumenteret sammenhængen mellem udsætning af dyr og biodiversitet. Her kan
jeg blandt andet henvise til Aarhus universitets rapport om
Biodiversitetseffekter af rewilding”
fra
januar 2021. Endvidere kan fremhæves IPBES Danmarks ekspertudtalelse ”Genopretning
af
biodiversitet og økosystemer”
fra juni 2020. Af ekspertudtalelsen fremgår det bl.a., at udsætning af
vilde planteædere, herunder forvildede husdyr, er et vigtigt led i genopretningen af økologiske
processer, og at planteæderne har en tydelig effekt på vegetationsstruktur, men også på omsætningen
af kulstof i økosystemerne hvorigennem de skaber levesteder og resurser for andre organismer.
Naturpleje med store græssende dyr er en del af en bred vifte af tiltag i lovgrundlaget for
naturnationalparker, som alle har til formål at forbedre områdernes natur og biodiversitet. Her kan
nævnes genopretning af naturlig hydrologi, ophør af skovdrift, ophør af landbrugsproduktion,
naturgenopretning og udsætning af store græssende dyr. Brugen af de store planteædere er derfor blot
ét af flere værktøjer, der i naturnationalparkerne kan tages i brug for at forbedre de naturlige
dynamikker samt naturens og biodiversitetens muligheder for at udvikle sig på egne præmisser.
I forhold til de langsigtede effekter af naturpleje med store græssende dyr vil jeg henvise til min
tidligere besvarelse af spørgsmål 234 (MOF alm. del).
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk