Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-940
Den 28. april 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 554 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 2. februar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 554 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for størrelsen af statslige investeringer i omstillingen af fødevaresektoren til
bæredygtige fødevarer, der forventes at blive anvendt i perioden 2021-2026, herunder bedes ministeren
differentiere mellem investeringer direkte fra staten, investeringer der kan relatere sig til EU’s land-
brugsstøtte og investeringer fra statslige fonde som eksempelvis Innovationsfonden og Vækstfonden?
Ministeren bedes sende opgørelsen opdelt pr. år.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet og Uddannelses-
og Forskningsministeriet, idet Innovationsfonden og Vækstfonden ligger inden for disse ministeriers
ressortområde. Disse bidrag fremgår særskilt, og besvarelsen er således delt op i tre.
1) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Opgørelsen i nedenstående tabel 1 er opdelt i hhv. investeringer direkte fra staten (nationale midler),
investeringer relateret til EU (ordninger, som enten er delvist eller 100 pct. EU-finansieret) samt pro-
duktions- og promilleafgiftsfonde mv. inden for fødevaresektoren (dvs. Promilleafgiftsfonden for land-
brug, Fonden for økologisk landbrug samt Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget) og
Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K