Notat
Til
Vedr.
Fra
Miljøstyrelsen
Klimaeffekter ved brug af henholdsvis genanvendte og virgine materialer
Anders Damgaard & Marie Kampmann Eriksen
Vurdering
Det følgende notat er udarbejdet for at give en faglig baggrund til en mulig differentiering af
emballageafgiften for bæreposer og engangsservice, på basis af materialer fra henholdsvis
virgine (nye) og genanvendte materialer. Notatet er udarbejdet på baggrund af modeller
opstillet og dokumenteret i en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen med titlen
”Environmental
profiles of packaging materials”.
Ved notatets udarbejdelsesdato lå rapporten inklusive
appendikser med data dokumentation klar som et endeligt udkast.
Modelleringen har til hensigt at kunne sammenligne klimapåvirkningen for produktionen af
henholdsvis:
1 kg materiale der er produceret fra virgine materialer,
1 kg materiale produceret fra genanvendte materialer
Ved modelleringen indgik både fremstilling og oparbejdning af råmaterialer, såvel som videre
omkostninger til at producere det endelige emballageprodukt. Ved oparbejdning til slutprodukt
er der for plast en række forskellige metoder til dette, afhængig af produkttypen. I
modelleringen har vi valgt den typiske metode til den specifikke produkttype. De forskellige
metoder er: extrusion; extrusion og termoformning; injection moulding; og blæsestøbning.
Brug og bortskaffelse af de to materialeprofiler er ikke inkluderet, da det antages at
materialerne vil have den samme klimapåvirkning ved brug og bortskaffelse.
Kræver brugen af genanvendte materialer mere materiale for samme funktionalitet?
I opgavestillingen ønskedes også en vurdering af, om der ved brug af genanvendt materiale,
skal bruges mere materiale end ved brug af virgine råvarer. Det er kendt at der i nogen
tilfælde bruges mere materiale for at sikre den samme funktionalitet som ved brugen af nye
materialer. Grunden til dette forventes at være forskelle i kvalitet mellem virgint og nyt
materiale, men det vil være afhængig af den specifikke case hvad denne forskel vil være. Det
er muligt at oparbejde genanvendt materiale til samme kvalitet som nyt materiale. Vi mener
derfor ikke man kan sætte en standardfaktor på hvad denne forskel er, og udgangspunktet må
derfor være at man antager, at kvaliteten er den samme, hvorfor det vil kunne erstatte virgine
materialer 1:1. Alternativt vil man lave blandingsprodukter af virgint og genanvendt materiale,
hvorved man sikrer funktionaliteten af produktet, uden at skulle tilføje mere materiale.
10. juni 2021
ADAM
CVR-nr. DK 30 06 09 46
DTU Miljø
Institut for Vand og Miljøteknologi
Bygningstorvet
Bygning 115
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 25 16 00
Dir. 45 25 16 12
Fax 45 93 28 50
www.env.dtu.dk