Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2530500_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1713
Den 18. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 548 (MOF alm. del) stillet 2. februar 2022 af ikkemedlem
af udvalget (MFU) Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 548
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det er gået med de udsatte dyr i rewildings projektet i Mols
Bjerge (Mols Laboratoriet)? Og kan ministeren bekræfte, at omkring 47 pct. af de udsatte dyr er taget
ud og/eller aflivet? Vil ministeren herunder oplyse, hvor mange hjorte der - grundet
vinterfodring/formering – må bortskydes på årlig basis i Jægersborg Dyrehave?”
Svar
”Jeg har forelagt spørgsmålet til Naturstyrelsen, som oplyser at”:
”Mols Laboratoriet hører under den selvejende institution Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Naturstyrelsen har derfor ikke baggrund for at vurdere det omtalte rewildingsprojekt, herunder
bekræfte hvor stor en del af de udsatte dyr, der er taget ud og/eller aflivet.
Omdrejningspunktet for naturplejen i Jægersborg Dyrehave er at fastholde den lange kontinuitet, som
igennem 350 år er skabt ved hjortebestandens påvirkning af vegetationen ved afgræsning, afgnavning
af kviste og grene fra træer og buske, samt fejning med gevirer. En kontinuitet og naturpleje som har
bidraget til at have et naturområde med en af Danmarks højeste koncentration af sjældne og truede
arter. For at opretholde det rette græsningstryk er det erfaringen, at der er behov for en
sommerbestand af hjorte på godt 2.000 dyr. Det medfører, at der årligt afskydes omkring 700 dyr.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk