Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2530502_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1713
Den 18. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 547 (MOF alm. del) stillet 2. februar 2022 af ikkemedlem
af udvalget (MFU) Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 547
”Vil ministeren oplyse det videnskabelige grundlag for, at den planlagte udsætning af ca. 10 elge i den
kommende naturnationalpark i Gribskov reelt skulle kunne medvirke til en forbedret biodiversitet?”
Svar
”Jeg har forelagt spørgsmålet til Naturstyrelsen, som oplyser at”:
”Når der tales om de store planteædende pattedyr har hver art sine helt egne karakteristika ud fra
deres fysiologi, krav til levested og herunder fødegrundlag. Hvor kreaturer er typiske ”græssere”, som
færdes i flokke og lever helt overvejende af græs og urter, så er elgene karakteriseret ved at være
solitære dyr, som er helt overvejende ”browsere” og som lever af vedplanter som træer og dværgbuske
(eks. birk, blåbær, pil mv.). Elgene adskiller sig desuden fra de fleste andre pattedyr ved, at de gerne
søger deres føde i og omkring ganske våde områder. Erfaringerne fra de udsatte elge i Lille Vildmose
understøtter dette, og peger på, at elgene vil udgøre et vigtigt element i forvaltningen af den våde,
lysåbne natur i Gribskov. Udsætning af elge har tillige været drøftet i den videnskabelige
arbejdsgruppe for naturnationalparker.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk