Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2535804_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. februar 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. februar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til
opgør med udsmid af fisk, jf. alm. del – bilag 205?”
Svar
./.
Mogens Schou rejser i sin henvendelse af 28. december 2021 til Miljø- og Fødevareudvalget en vigtig og
relevant problemstilling om udsmid af fisk. Den manglende overholdelse af landingsforpligtelsen er en
udfordring, som ikke kun er aktuel i en dansk kontekst, og som derfor også skal løses på EU-niveau.
Anvendelse af elektronisk monitorering med anvendelse af kameraer er en omkostningseffektiv vej til
at sikre, at alle de kvoterede arter, der fanges, bringes i land efter gældende regler.
Danmark er i front i forhold til fremme af kameramonitorering i EU, og vi fremfører fra dansk side
løbende vores synspunkter vedrørende anvendelsen af kameramonitorering i alle relevante fora i EU.
Danmark har under forhandlingerne i Rådet om ændring af EU’s fiskerikontrolsystem lagt stor vægt på,
at regler om elektroniske monitoreringssystemer, herunder via kamera, introduceres på EU-niveau ud
fra en risikobaseret tilgang. Danmark har samtidig arbejdet for, at der indbygges incitamenter i form af
lempelse af eksempelvis tekniske regler og visse kontrolbestemmelser. Erfaringen er desværre, at der er
stor modstand blandt medlemsstaterne mod elektronisk monitorering med kamera. Det har hidtil heller
ikke været muligt at få opbakning til en løsning, som er kombineret med incitamenter.
Ved etableringen af landingsforpligtelsen blev det besluttet, at fiskerimulighederne skulle fastsættes un-
der hensyntagen til, at de skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne. Den fangstkvote-
model, som Mogens Schou foreslår i sin henvendelse til Miljø- og Fødevareudvalget, vil indebære, at en
række fiskerier vil få mindre kvoter, hvis fiskeriet ikke dokumenteres med eksempelvis kameraer. Da
mange EU-medlemslande ikke ønsker at indføre krav om kameramonitorering, kan en kvotereduktion,
som den Mogens Schou foreslår, betyde mindre kvoter til disse lande. Det vil givetvis medføre stor mod-
stand, og medlemslandene vil forventeligt fremføre, at et sådant krav er i strid med den relative stabili-
tet, der gælder for fordelingen af fiskekvoter mellem EU-medlemslandene. Desuden forudses, at der vil
være stor modstand mod at introducere et kontrolelement i forordningen om fiskerimuligheder, som
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til opgør med udsmid af fisk, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
har et begrænset anvendelsesområde. På grundlag af erfaringerne fra drøftelser af elektronisk monito-
rering med kamera, og om hvad der kan inkluderes i kvoteforordningen, vurderes Mogens Schous model
på nuværende tidspunkt ikke at være en farbar vej i Rådsregi.
Fra dansk side vil vi imidlertid fortsat presse på for at få fremme introduktionen af kameramonitorering
for relevante fiskerier i EU i mange andre sammenhænge. Det er derfor, at vi har sat et projekt med
kameramonitorering i gang i Kattegat, og det er derfor, at vi fra dansk side har stået i front for regionale
pilotprojekter, der skal sættes i gang bl.a. i Østersøen og i Nordsøen. Pilotprojekterne skal være med til
at øge kendskab og kapacitet i EU-medlemsstaterne til at anvende elektronisk monitorering. Det er pla-
nen, at minimum to fartøjer fra hvert EU-medlemsland i hvert farvandsområde skal udstyres med et
elektronisk monitoreringssystem. Fra Fiskeristyrelsens side gøres der allerede en stor indsats for at vi-
dendele danske erfaringer med Kommissionen og andre medlemsstater. Endvidere vil anvendelse af
kameramonitorering blive et fokuspunkt fra regeringens side i en kommende evaluering af den fælles
fiskeripolitik. Det er mit håb, at de danske erfaringer fremadrettet vil give grobund for en mere positiv
tilgang til kameramonitorering mv. fra de øvrige EU-lande.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
2