Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2535324_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1586
Den 28. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 524 (MOF alm. del) stillet 31. januar efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 524
I besvarelsen af MOF alm. del - spm. 308 oplyser ministeren, at der også foretages en overvågning i
skove udenfor de områder, som indgår i Natura 2000-områderne (habi-tatområderne). Vil
ministeren oplyse, hvilke områder uden for habitatområderne, der i givet fald foretages overvågning
af? Efter hvilke kriterier sker det, og bliver de respektive skovejere oplyst herom?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”I
naturovervågningen under NOVANA (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur)
indgår en stikprøvevis undersøgelse af alle danske naturtyper på habitatdirektivets bilag I, heraf er 10
skovnaturtyper. Formålet er, at tilvejebringe datagrundlag til EU-rapportering af naturtypernes
udvikling og bevaringsstatus uden for og inden for de udpegede habitat-områder. Omkring 1.150
prøvefelter fordelt på i alt 123 lokaliteter ligger i skovnaturtyper uden for habitatområder. Det enkelte
prøvefelt undersøges én gang inden for hver 6-årige periode, og i den forbindelse registreres bl.a.
floralister, indikatorarter (udvalg af mosser, svampe og laver), stammediametre og dødt ved efter
metoder beskrevet i en teknisk anvisning:
https://ecos.au.dk/fileadmin/ecos/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAN01TerrestriskeNaturtyperV4.pdf
Data kan fremsøges via Danmarks Naturdata:
https://naturdata.miljoeportal.dk/advancedSearch
Artsregistreringer fra skovovervågningen og andre dele af naturovervågningen under NOVANA
udstilles desuden på Arter.dk. Forud (sent efterår eller tidligt forår) for hvert års overvågning
udsendes breve til lodsejere for alle lokaliteter, hvor der planlægges overvågningsaktivitet.
Udover NOVANA gennemføres i den såkaldte NFI (National Forest Inventory) en stikprøvebaseret
dataindsamling om danske skove på grundlag af kriterier for bæredygtig drift. Undersøgelsen foregår
uden for såvel som inden for habitatområder og udføres af IGN (Københavns Universitet) på vegne af
Miljøstyrelsen. I alt ca. 9.500 prøveflader med skov undersøges hver 5-årige periode. Resultater
offentliggøres i de årlige publikationer, Skovstatistik:
https://ign.ku.dk/samarbejde-med-ign/forskningsbaseret-raadgivning/skovovervaagning/danmarks-
skovstatistik/
Der er lavet aftaler med berørte skovejere om indhentning af disse data.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk