Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1422
Den 24. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 513 (MOF alm. del) stillet den 28. januar 2022 efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 513
”Vil ministeren give en vurdering af, hvor meget CO2, der optages pr. hektar skov? Det ønskes opgjort
på forskellige skovtyper."
Svar
CO2-optaget i skov beror blandt andet på jordtypen skoven vokser på, træartsblandingen, nedbør og
dræning, bevoksningspleje og de enkelte bevoksningers alder. Vind, frost og tørke mv. spiller også ind.
I den seneste skovstatistik, Skovstatistik 2020, er bruttotilvæksten i træernes biomasse opgjort til
samlet 6,2 mio tons CO2/år og 9,2 tons CO2/ha/år. Opgørelserne er forbundet med stor usikkerhed,
og statistikken fordeler ikke CO2-optaget til skovtyper. Optag i og udledninger fra skovjorden er ikke
indregnet i disse tal. Størsteparten af skovarealet ligger på mineraljord, hvori der i en periode fra
skovens etablering vil være et svagt nettooptag. Omkring 5 pct. af skovarealet ligger på kulstofrige
jorder. Halvdelen af disse anslås at være drænet, og fra disse kan der være betydelig CO2-udledning.
En del af bruttotilvæksten i skov fjernes typisk ved hugst og salg af træ eller rådner i skoven som
hugstrester, stormfaldstræ eller andet dødt ved. Netto-optaget i skoven bliver derved væsentligt lavere
end brutto-optaget, og kan også i perioder være negativt, hvis hugsten overstiger tilvæksten. Således
forventede sidste års klimafremskrivning, at skovene frem imod 2030 ville blive netto-udledere af
CO2, mens den seneste opdaterede skovfremskrivning forventer et netto-optag, dog fortsat væsentligt
lavere, end hvad der har været rapporteret for de forudgående ti år.
Et perspektiv på forskellige træartsblandingers potentiale for CO2-optag på mineraljorder med høj og
lav bonitet kan fås fra sagsnotatet fra Københavns universitet – Kulstofbinding ved skovrejsning 2020.
Dette opgør kulstofbindingen i biomasse og jord og viser et spænd over et hundredeårigt perspektiv på
6 til 21 tons CO2e/ha/år i gennemsnitligt brutto-optag, alt efter bonitet og træartsblanding, og et
mindre spænd på 6 til 8 tons CO2e/ha/år i gennemsnitligt netto-optag, dvs. den binding, der vil være
på arealet i jord og biomasse. Binding i høstede træprodukter indgår ikke i det angivne netto-optag.
Sagsnotatet viser også optaget i arealer med naturlig og spredt tilgroning med lav træhøjde, i den
urørte Suserup skov samt i gammel bøgeskov, hvor driften ophører. Her er optaget generelt på et
væsentligt lavere niveau i et hundredeårigt perspektiv sammenlignet med de ovennævnte tal, dog for
naturlig tilgroning helt uden hugst med potentiale for et netto-optag på niveau med normal plantet
skov. Sagsnotatet kan ses her:
Sagsnotat_kulstof_skovrejsning_20200525.pdf
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk