Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2533874_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 234
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-3680
Den 13. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 234 (MOF alm. del) stillet 06.12.2021 efter ønske fra
(MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 234
” Vil ministeren kommentere på, at det i rapporten ”Biodiversitetseffekter af rewilding” er anført:
”Især mangler der langsigtede studier. Derfor bygger mange af konklusionerne i rapporten på et rela-
tivt begrænset empirisk grundlag.”, og vil ministeren ligeledes redegøre for de videnskabelige usikker-
heder og uenigheder, der foreligger om rewilding som forvaltningstype?”
Svar
Det fremgår af rapporten, at den ikke dækker de langsigtede effekter af rewilding. Det er naturligt, at
der ikke findes langsigtede resultater af brugen af rewilding, da rewilding er et relativt nyt koncept. For
en redegørelse af de videnskabelige usikkerheder og uenigheder, der foreligger om rewilding som for-
valtningstype, vil jeg henvise til rapporten.
På længere sigt vil overvågning i naturnationalparkerne medvirke til opsamling af erfaring og viden.
Eksempelvis fremgår det af forvaltningsplanerne for de tre kommende naturnationalparker (Stråsø, Al-
mindingen og Tranum), at udviklingen ift. natur, friluftsliv og turisme, fredet eller beskyttet kultur- eller
verdensarv samt dyrevelfærdsmæssige forhold vil blive løbende monitoreret.
Den løbende monitering samt den 4-6 årige redegørelse af udviklingen vil kunne indgå i grundlaget for
vurderingen af resultaterne af gennemførte tiltag samt behovet for evt. tilpasninger af forvaltningen i
den enkelte naturnationalpark. Der vil blive udviklet og gennemført et moniteringsprogram, der kan
dokumentere udviklingen i de biodiversitetsmæssige og strukturelle forhold i naturnationalparken,
samt følge op på effekterne af de forvaltningsmæssige ændringer og tiltag, der gennemføres i forbindelse
med etablering af parkerne. Der kan desuden vær behov for at iværksætte monitering af særligt sårbare
og/eller sjældne arter (f.eks. arter på Habitatdirektivet), der ikke er omfattet af anden artsovervågning.
Der vil derudover blive iværksat forskningssamarbejder med relevante forskningsinstitutioner om ak-
tuelle biodiversitetsrelaterede emner.
I en ekspertudtalelse fra 2020 om genopretning af biodiversitet og økosystemer i Danmark, der er afgi-
vet i forbindelse med det danske IPBES-samarbejde fra en lang række universitetsforskere i biodiversi-
tet, peges på fem handlemuligheder til at imødegå hovedtruslerne mod Danmarks natur. Fire af disse
omhandler direkte eller indirekte initiativer med at udlægge urørt skov og etablere naturnationalpar-
ker. Det drejer sig om etablering af flere selvforvaltende naturområder på mere end 1000 ha, genopret-
ning af naturlig hydrologi, udlægning af urørt skov og genopretning af nøglearter og deres økosystem-
funktioner herunder udsætning af vilde planteædere, herunder forvildede husdyr.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 510: MFU spm. om ministeren mener, at rapporten “Genopretning af biodiversitet og økosystemer i Danmark: Ekspertudtalelse, det danske IPBES-samarbejde, 2020, kan danne grundlag for, at der udsættes store græssere under hegn (rewilding) i de 15 påtænkte naturnationalparker, når der ikke er enighed herom blandt rapportens forfattere, til miljøministeren
2