Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. februar 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 498 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. januar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 498 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren overveje at pålægge, at alle kreaturer ved slagtning skal undersøges for PFAS, på bag-
grund af at der senest er registreret 52 steder i Danmark med PFAS, og på baggrund af at Nordisk Mi-
nisterråd i en rapport fra 2019 anslår, at der hvert år er mellem 750 og 1.200 dødsfald i Norden, som
har forbindelse til PFAS? Der henvises til nyheden ”Antal steder med sundhedsrisiko fra PFAS-forure-
ning vokser”, Ritzau, den 26. januar 2022 (https://www.ritzau.dk/nyhed/nyheder/vis/8a0084cb-
fd4d-4217-b777-b4c0a003d46c)”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen er bekendt med rapporten fra Nordisk Ministerråd
1
. Det antal dødsfald, der refere-
res til, som angiveligt kan henføres til PFAS-eksponering, er et resultat af en samlet påvirkning fra miljø,
arbejdsmiljø, drikkevand, forbrugerprodukter og fødevarer. Det kan således ikke umiddelbart udledes,
at kreaturer generelt er en væsentlig kilde til eksponeringen.
Fødevarestyrelsen har siden 2011 hvert år udført stikprøvekontrol for fluorstoffer (PFAS) i animalske
fødevarer, herunder i kød fra kvæg som led i den almindelige kødkontrol af dyr, der er slagtet på slagteri.
Der er ikke fundet forhøjede indhold af PFAS i disse prøver. Fra april 2021 har styrelsen analyseret
risikobaserede mistankeprøver for PFAS fra flere besætninger, der har græsset på muligt PFAS-forure-
nede områder. Dette er foranlediget af forureningssagen ved Korsør brandskole i foråret 2021, hvor det
viste sig, at kvæg fra en kogræsserforening havde højt indehold af PFOS i kødet.
Fødevarestyrelsen får indmeldinger fra kommuner, regioner, Forsvaret m.fl. om muligt forurenede om-
råder, hvor der potentielt kan ske forurening til fødevarer. Styrelsen får også fremadrettet oplysninger
1
Link til rapport:
https://www.norden.org/en/publication/pfass-nordic-environment
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K