Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2531967_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1264
Den 22. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 494 (MOF alm. del) stillet 25. januar 2022 efter ønske fra
Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 494
”Vil ministeren forholde sig til, når nu hverken kommunen eller Miljø- og Fødevarenævnet vil be-
handle klagen i sagen ved Hasselø By om spildevand, hvem der så kontrollerer, om kommunen har
foretaget en konkret og korrekt vurdering af de foreliggende retlige krav til beskyttelsen af vandet
og de nærliggende Natura 2000-områder, herunder om udledningen kan gennemføres inden for
spildevandsplanen, miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen, indsatsprogrambekendtgørelsen og
habitatbekendtgørelsen?”
Svar
Det er Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne. Dette fremgår af den kommunale styrelses-
lov. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne omfatter bl.a. kommunernes overholdelse af sektorlovgiv-
ningen, eksempelvis på miljøområdet.
Tilsynet kan ikke tage stilling til, om en kommune har handlet rimeligt eller hensigtsmæssigt. Det
samme gælder spørgsmål om overholdelse af god forvaltningskik. Tilsynet kan heller ikke tage stilling
til forhold, der kan behandles eller er blevet behandlet af en særlig klage- eller tilsynsmyndighed.
Det vil være et spørgsmål for domstolene, når der ikke er adgang til administrativ behandling af en
klage. Afgørelser om udledning af spildevand kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder fra
den dato, hvor afgørelsen er meddelt.
Jeg har forståelse for beboernes bekymring for det fælles havmiljø og badevandskvaliteten, og har, si-
den jeg blev miljøminister, arbejdet på at sikre, at vores spildevandshåndtering bliver så god som mu-
ligt.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk