MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til artiklen "Sjællandsk formand rystet efter samråd - og kritiserer fødevareministeren" fra Effektivt Landbrug den 9. oktober 2021, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Fagligt bidrag til besvarelse af MOF-spørgsmål

49 og 57 om efterafgrøder

Rådgivningsnotat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Elly M. Hansen, Iris Vogeler og Ingrid K. Thomsen

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til artiklen "Sjællandsk formand rystet efter samråd - og kritiserer fødevareministeren" fra Effektivt Landbrug den 9. oktober 2021, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Datablad

Titel:

Forfatter(e):

Fagfællebedømmelse:

Kvalitetssikring, DCA:

Rekvirent:

Dato for bestilling/levering:

Journalnummer:

Finansiering:

Fagligt bidrag til besvarelse af MOF-spørgsmål 49 og 57 om efterafgrøder

Seniorforsker Elly M. Hansen, seniorforsker Iris Vogeler og seniorforsker Ing-

rid K. Thomsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Specialkonsulent Lene Hegelund, DCA Centerenheden, AU

Landbrugsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM)

03.11.2021 / 18.11.2021

2021-0306896

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret

myndighedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri (FVM) og Aarhus Universitet under ID nr. 7.09 i ”Ydelsesaf-

tale Planteproduktion 2021-2024”.

Nej

Hansen, E.M., Vogeler, I., Thomsen, I.K., 2021. Fagligt bidrag til besvarelse

af MOF-spørgsmål 49 og 57 om efterafgrøder. 13 sider. Rådgivningsnotat

fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet,

leveret: 18.11.2021

Læs mere på https://dca.au.dk/raadgivning/

Ekstern kommentering:

Eksterne bidrag:

Citeres som:

Rådgivning fra DCA:

Baggrund

Landbrugsstyrelsen (LBST) har 3. november 2021 fremsendt en bestilling til DCA - Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug – med en række spørgsmål (punkterne A-E) med relation til

MOF-spørgsmål 49 og 57, som Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) har bedt Fødeministeren

svare på. Det oplyses af LBST, at spørgsmålene er afledt af to samråd om efterafgrøder, som

blev afholdt 30. september og 13. oktober 2021, og at optagelser af samrådene kan findes på

https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/mof/tv, samt at MOF-spørgsmål 49 og 57 kan findes

på: https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/MOF/spm/49/index.htm og

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/MOF/spm/57/index.htm

LBST ønsker AU's vurdering og svar på følgende:

Punkt A

. Grafisk fremstilling af månedlig udvaskning i VIRKN-forsøget på månedsbasis og som

total udvaskning fra 1. august til 31. juli.

På baggrund af VIRKN-forsøget og udvaskningsdata derfra ønskes en opgørelse over udvask-

ningen af kvælstof (N) på månedsbasis samt årlig total udvaskning (fra 1. august til 31. juli). Data

skal bl.a. bruges til fremstilling i søjle-diagrammer med angivelse af den samlede udvaskning i

kg N/ha samt udvaskningen fordelt pr. måned begyndende med august måned. Hvis der i

VIRKN-forsøget er forskel på kornarter f.eks. hvede/byg/rug, skal det også berøres. Det ønskes,

at AU forestår den grafiske fremstilling.

Datasammenstillingen ønskes for følgende forsøgsbehandlinger:

1. Normalt sået vintersæd

2. Tidligt sået vintersæd

3. Vårbyg, efterafgrøde

4. Vårbyg, sort jord

5. Vårbyg, spildkorn og ukrudt

Punkt B

. Tidspunkt af året med størst udvaskningen, og hvilke forhold der hovedsagelig betin-

ger dette.

Med baggrund i Punkt A og anden relevant viden ønskes svar på, på hvilken tid af året/hvilke

måneder udvaskningen er størst i de forskellige forsøgsbehandlinger, og hvilke forhold der ho-

vedsagelig betinger dette.

Punkt C

. Udvaskning fra vårbyg med efterafgrøde i perioden fra efterafgrøden destrueres og

frem til 1. april.

Med baggrund i Punkt A ønskes svar på, hvor stor udvaskningen er fra vårbyg med efterafgrøde

i perioden fra efterafgrøden destrueres og frem til 1. april. AU bedes desuden inddrage andre

relevante forsøgsdata til nuancering af besvarelsen.

Punkt D

. Kornarter som efterafgrøder i forhold til olieræddike, honningurt og lignende.

Hvorledes klarer kornarter sig som efterafgrøder i forhold til olieræddike, honningurt og lig-

nende?

Punkt E.

Kornarter som vinterafgrøder (normal såtid) i forhold til efterafgrøderne olieræddike,

honningurt og lignende.

Hvorledes klarer kornarter sig som vinterafgrøder (normal såtid) i forhold til efterafgrøderne olie-

ræddike, honningurt og lignende?

Besvarelse

1.1 VIRKN-forsøget

I et forsøg med stigende kvælstofgødskning under GUDP-projektet ”Intelligente virkemidler til re-

duktion af kvælstofudvaskningen” blev der i perioden fra efteråret 2015 til foråret 2019 bestemt

nitratudvaskning i to markforsøg (herefter kaldet VIRKN-forsøget). Forsøget var anlagt på Foulum

(fin lerblandet sandjord, JB4) og Flakkebjerg (fin sandblandet lerjord, JB6). Hvert år blev sået vin-

tersæd samt vårbyg med og uden efterårsbevoksning. Desuden indgik forskellige niveauer af

kvælstofgødskning. I nærværende notat omtales udelukkende resultater fra forsøgsbehandlinger

gødet efter normen i 2016 (1N). Hele forsøget er præsenteret i Vogeler et al. (2021).

I forsøget indgik følgende fem forsøgsbehandlinger:

1. Normalt sået vintersæd

2. Tidligt sået vintersæd

3. Vårbyg, efterafgrøde

4. Vårbyg, sort jord

5. Vårbyg, spildkorn og ukrudt

I forsøget blev tilstræbt at gennemføre praksisnær dyrkning på de to lokaliteter. Således blev der

i forsøgsbehandling 1 og 2 dyrket vinterhybridrug på den sandede jord på Foulum, mens vinter-

sæden var vinterhvede på den lerholdige jord på Flakkebjerg. 1N på Foulum svarede til 171 kg

N/ha (vinterrug) og 143 kg N/ha (vårbyg). På Flakkebjerg svarede 1N til 202 kg/ha (vinterhvede)

og 151 kg N/ha (vårbyg). Den normalt såede vintersæd blev sået i sidste halvdel af september,

mens den tidligt såeede vintersæd blev sået før 7. september.

I det relativt nedbørsrige klima på Foulum, hvor der er stor risiko for at høsten trækker ud pga. regn

i august, blev der som efterafgrøde i forsøgsbehandling 3 valgt alm. rajgræs sået som udlæg om

foråret. Dog var efterafgrøden på Foulum 2015-16 olieræddike sået efter høst. På Flakkebjerg var

efterafgrøden hvert år olieræddike spredt før høst af vårbyg. På begge lokaliteter blev der i for-

søgsbehandlingen vårbyg med ukrudt og spildkorn (forsøgsbehandling 5) spredt frø af vårbyg

umiddelbar efter høst for at tilstræbe en ensartet bestand af spildkorn. Tidspunkt for destruktion af

efterafgrøderne indgår i besvarelsen af Punkt C og fremgår af Tabel 1.

Alle forsøgsbehandlinger blev gennemført som blokforsøg med fire gentagelser. Forsøgene var

fastliggende, dvs. at hver parcel hvert år blev dyrket med den samme afgrøde, som hvert år blev

gødet med samme kvælstofmængde.

Udvaskningen af nitrat blev bestemt vha. sugeceller placeret i én meters dybde. Fra disse suge-

celler blev der udtaget jordvand hver anden uge i perioder med afstrømning. Afstrømningen af

jordvand fra én meters dybde blev estimeret vha. en vandbalancemodel (EVACROP). Jordvandet

blev analyseret for nitrat, og udvaskningen af kvælstof (kg N/ha) beregnet ved at kombinere kon-

centrationen af nitrat-N i jordvandet med afstrømningen. Det skal bemærkes, at der udelukkende

finder udvaskning sted, når der er afstrømning af jordvand, dvs. hovedsageligt i efterårs- og vin-

termånederne, når jorden ikke er frossen.

I det følgende præsenteres udvaskningsresultater fra VIRKN uden en statistisk analyse af, om der

er signifikante forskelle mellem udvaskning i de enkelte forsøgsbehandlinger. En statistisk analyse

af de overordnede resultater fremgår af Vogeler et al. (2021).

1.2 Vurderinger og svar

Punkt A.

Grafisk fremstilling af månedlig udvaskning i VIRKN-forsøget på månedsbasis og som

total udvaskning fra 1. august til 31. juli.

Udvaskningen af kvælstof i VIRKN-forsøget (1N) er opgjort på månedsbasis i Figur 1 for Foulum

(vinterrug og vårbyg) og i Figur 2 for Flakkebjerg (vinterhvede og vårbyg). Den totale udvaskning

(fra 1. august til 31. juli) er vist i Figur 3 (øverst) for Foulum og i Figur 4 (øverst) for Flakkebjerg.

Foulum (sandjord)

Udvaskning (kg N/ha)

100

2015/16

100

Normalt sået vinterrug

Tidligt sået vinterrug

Vårbyg, efterafgrøde

Vårbyg, sort jord

Vårbyg, spildkorn og ukrudt

Udvaskning (kg N/ha)

2016/17

100

Udvaskning (kg N/ha)

2017/18

100

Udvaskning (kg N/ha)

2018/19

Måned

Figur 1. Månedlig kvælstofudvaskning fra VIRKN-forsøget (1N) på Foulum fra 2015 til 2019. I 2018/19 blev

normalt sået vinterrug og tidligt sået vinterrug dog gødet med 50 kg N/ha over 1N. I forsøget blev vårbyg

pløjet tidligt forår. I 2015/16 var efterafgrøden olieræddike, mens efterafgrøden i de øvrige år var alm.

rajgræs. I 2016/17 var der desuden alm. rajgræs i forsøgsbehandlingen spildkorn og ukrudt (dvs. der var i

den pågældende udvaskningssæson ikke forskel på behandlingerne angivet med gult og blåt).

Flakkebjerg (lerjord)

Udvaskning (kg N/ha)

100

2015/16

100

Normalt sået vinterhvede

Tidligt sået vinterhvede

Vårbyg, efterafgrøde

Vårbyg, sort jord

Vårbyg, spildkorn og ukrudt

Udvaskning (kg N/ha)

2016/17

100

Udvaskning (kg N/ha)

2017/18

100

Udvaskning (kg N/ha)

2018/19

Måned

Figur 2. Månedlig kvælstofudvaskning fra VIRKN-forsøget (1N) på Flakkebjerg fra 2015 til 2019. I forsøget

blev vårbyg pløjet sent efterår. Efterafgrøden var alle år olieræddike. I 2017/18 blev tidligt sået vinter-

hvede og normalt sået vinterhvede sået samtidigt pga. for megen nedbør på tidspunktet for tidlig såning

(dvs. der var i den pågældende udvaskningssæson ikke forskel på såtidspunktet i behandlingerne angi-

vet med rødt og grønt).

Foulum (sandjord)

Udvaskning (kg N/ha)

200

150

100

200

Total årlig udvaskning

Udvaskning (kg N/ha)

Udvaskning fra destruktion af vårbyg til 1. april

150

100

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

Udvaskningsår

Normalt sået vinterrug

Tidligt sået vinterrug

Vårbyg, efterafgrøde

Vårbyg, sort jord

Vårbyg, spildkorn og ukrudt

Figur 3. Øverst: Total årlige udvaskning (1. august til 31. juli) fra VIRKN-forsøget (1N) på Foulum fra 2015 til

2019. Nederst: Udvaskning på Foulum i perioden fra tidspunkt for destruktion af vårbyg og frem til 1. april

(destruktionstidspunkter fremgår af Tabel 1). Se endvidere bemærkninger i figurteksten til Figur 1.

Figur 4. Øverst: Total årlig udvaskning (1. august til 31. juli) fra VIRKN-forsøget (1N) på Flakkebjerg fra

2015 til 2019. Nederst: Nederst: Udvaskning på Flakkebjerg i perioden fra tidspunkt for destruktion af vår-

byg og frem til 1. april (destruktionstidspunkter fremgår af Tabel 1). Se endvidere bemærkning i figurtek-

sten til Figur 2.

Punkt B.

Tidspunkt af året med størst udvaskningen, og hvilke forhold der hovedsagelig betinger

dette.

Som det fremgår af Figur 1 og 2, er der stor forskel på, hvornår udvaskningen begynder i de en-

kelte år. Sæsonen 2017/18 skiller sig ud ved, at der allerede i august-september fandt udvaskning

sted. Det skyldes, at der i disse måneder faldt store mængder nedbør, som forårsagede afstrøm-

ning og dermed udvaskning.

Generelt set har der været størst udvaskning i efterårs- og vintermånederne. Det stemmer overens

med, at der sædvanligvis er størst afstrømning på denne tid af året samtidig med, at der kan være

høje koncentrationer af nitrat pga. frigivelse af mineralsk kvælstof fra afgrøderester og fra jordens

pulje af organisk stof eller pga. efterladt gødningskvælstof (som efter tørken i 2018).

Punkt C.

Udvaskning fra vårbyg med efterafgrøde i perioden fra efterafgrøden destrueres og

frem til 1. april.

Som det fremgår af Tabel 1, pløjes efterafgrøderne tidligt forår på Foulum. Det betyder, at der på

Foulum er forholdsvis kort tid mellem pløjning og såning af den efterfølgende afgrøde. Derved

mindskes risikoen for, at kvælstof fra den destruerede efterafgrøde kan nå at blive udvasket inden

hovedafgøden begynder at optage kvælstof og afstrømningen sædvanligvis stopper om foråret.

Det fremgår af Figur 3 (nederst), at udvaskningen fra vårbyg med efterafgrøde som forventet har

været lav i perioden efter pløjning. I figuren er desuden vist udvaskning i samme periode for de

øvrige forsøgsbehandlinger, uanset om disse blev pløjet på samme tid eller var bevokset med

vintersæd.

Efterafgrøderne på Flakkebjerg pløjes som hovedregel sent efterår (Tabel 1). Udvaskningsværdi-

erne for Flakkebjerg i perioden fra pløjning af forsøgsbehandlingen med vårbyg og frem til 1. april

er vist i Figur 4 (nederst). Til trods for at efterafgrøderne på Flakkebjerg blev pløjet tidligere end

på Foulum, var udvaskningen fra vårbyg med efterafgrøde lav i perioden efter pløjning. Det skyl-

des ikke mindst, at afstrømningen på Flakkebjerg har været mindre end på Foulum pga. et mere

nedbørsfattigt klima og en mere leret jord med en større vandholdende kapacitet. I løbet af ef-

teråret har efterafgrøderne været effektive til at opsamle kvælstof, og ved pløjning sent efterår er

væsentlige kvælstofmængder fra den destruerede efterafgrøde ikke udvasket inden foråret.

Tabel 1. Efterafgrødeart og destruktionstidspunkt for forsøgsbehandlinger med vårbyg på Foulum og Flak-

kebjerg. Udlæg af alm. rajgræs blev sået om foråret omtrent samtidigt med vårbyggen.

Foulum

Art efterafgrøde

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

Olieræddike

Udlæg af alm. raj-

græs

Udlæg af alm. raj-

græs

Udlæg af alm. raj-

græs

Destruktionstids-

punkt

Pløjet: 12. februar

2016*

Pløjet: 3. marts

2017

Pløjet: 26. marts

2018

Pløjet: 13. februar

2019

Flakkebjerg

Art efterafgrøde

Olieræddike

Destruktionstids-

punkt

Pløjet: 12. novem-

ber 2015

Pløjet: 14. novem-

ber 2016

Pløjet: 29. novem-

ber 2017

Pløjet: 19. novem-

ber 2018

* Det antages, at olieræddiken blev destrueret af frost i sidste halvdel af januar 2016. I beregningerne i

Punkt C er destruktionstidspunktet sat til 20. januar.

I bestillingen blev AU bedt om at inddrage andre relevante forsøgsdata til nuancering af besva-

relsen. I tidligere forsøg med efterafgrøder har der ikke været bestemt udvaskning fra perioden

mellem destruktion af efterafgrøden og indtil til 1. april, og det har ikke inden for tidsfristen for

aflevering af nærværende notat været muligt at gennemføre sådanne beregninger for forsøg

ud over VIRKN-forsøget.

Punkt D.

Kornarter som efterafgrøder i forhold til olieræddike, honningurt og lignende.

Hvorledes kornarter klarer sig som efterafgrøder i forhold til andre efterafgrøder, som f.eks., olie-

ræddike eller honningurt, er kun sparsomt belyst. Af de 195 forsøgspar, der indgår i effektfastsæt-

telsen for efterafgrøder i N-virkemiddelkataloget (Hansen et al., 2020a), er der ingen forsøg med

kornarter som efterafgrøde. Efterfølgende er der udført forsøg med havre som efterafgrøde i sam-

menligning med olieræddike og honningurt ved fire forskellige såtidspunkter fra ca. 10. august til

7. september (Hansen & Thomsen, 2021). Udvaskningen blev bestemt på Foulum (fin lerblandet

sandjord, JB4) i 2019/20 og 2020/21 og Havrisvej (grovsandet jord, JB1) i 2019/2020, hvor efter-

afgrøderne på begge lokaliteter blev pløjet sent forår. I gennemsnit reducerede olieræddike uan-

set såtidspunkt udvaskningen mest, mens havre og honningurt var på omtrent samme niveau. I

sammenligning med sort jord (herbicidbehandlet efterår) reducerede olieræddike ved såning ca.

20. august således udvaskningen med i gennemsnit 62 kg N/ha, mens havre og honningurt re-

ducerede udvaskningen med 41-42 kg N/ha. I dette forsøg har der været en god effekt af havre,

selvom effekten var mindre end for oliræddike.

For vårbyg, der ligesom havre er på listen over pligtige efterafgrøder, er der ikke meget forsøgs-

mæssig belæg for dens udvaskningsreducerende effekt (Hansen et al., 2016). Hansen et al.

(2016) beskrev, at det ved visuelle bedømmelser af vårbyg, etableret som efterafgrøde eller spild-

korn i forskellige marker og forsøg i efteråret 2014 og 2015, blev observeret, at vårbyg tilsynela-

dende ofte blev angrebet af bladsygdomme, som kan hæmme væksten. Samme tendens blev

iagttaget af Hansen & Thomsen (2021), hvor spildkorn af vårbyg visnede før forekomst af frost.

For alm. vinterrug, hybridrug og stauderug, som ligeledes er på listen over pligtige efterafgrøder,

fremgår det af Hansen et al. (2014) og Hansen et al. (2017), at det forsøgsmæssige belæg for

disse arters udvaskningsreducerende effekt er forholdsvist spinkelt. For de øvrige kornarter mang-

ler der som beskrevet i Hansen & Thomsen (2017) forsøg til dokumentation af deres udvasknings-

reducerende effekt. I et enkelt år (2017) indgik dog tillige med olieræddike fire kornarter som

efterafgrøde (vårbyg, havre, sandhavre og stauderug) i et screeningsforsøg til bestemmelse af

overjordisk kvælstofoptagelse på Foulum og Havrisvej. Resultatet var ikke entydigt, men generelt

var der en lavere kvælstofoptagelse i kornarterne end i olieræddike (Hansen et al., 2020b).

Punkt E.

Kornarter som vinterafgrøder (normal såtid) i forhold til efterafgrøderne olieræddike,

honningurt og lignende?

Hvorledes de normalt såede kornarter vinterrug (på fin lerblandet sandjord, Foulum) og vinter-

hvede (på fin sandblandet lerjord, Flakkebjerg) klarer sig i sammenligning med henholdsvis alm.

rajgræs og olieræddike som efterafgrøde, er belyst i VIRKN-forsøget (beskrevet ovenfor). Således

kan den udvaskningsreducerende effekt af normalt sået vinterrug sammenlignes med rajgræs

som efterafgrøde i VIRKN-forsøget på Foulum, mens normalt sået vinterhvede kan sammenlignes

med olieræddike som efterafgrøde i forsøget på Flakkebjerg. Uden at have gennemført direkte

statistiske analyser for de præsenterede data fremgår det af Figur 3 (øverst), at rajgræs-efteraf-

grøden på Foulum generelt har klaret sig bedre end normalt sået vinterrug. Tilsvarende fremgår

det af Figur 4 (øverst), at olieræddike-efterafgrøden på Flakkebjerg, til trods for at den generelt

blev destrueret i sidste halvdel af november, har klaret sig bedre end normalt sået vinterhvede.

Referencer

Hansen, E.M., Thomsen, I.K., 2017. Vurdering af mulighederne for at udvide udvalget af arter, der

kan benyttes som pligtige efterafgrøder. Notat til Landbrugsstyrelsen 31. januar 2017.

https://pure.au.dk/ws/files/110541844/Besvarelse_Vurdering_af_mulighederne_for_nye

_pli%20gtige_efterafgr_der.pdf

Hansen, E.M., Thomsen, I.K., 2021. Afrapportering af markforsøg med efterafgrøder samt

beregning af kvotereduktion. Notat til Landbrugsstyrelsen 13. august 2021.

https://pure.au.dk/portal/files/224036721/Levering_Afrapportering_fra_markfors_g_med

_efterafgr_der_samt_beregning_af_kvotereduktion_130821.pdf

Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Jensen, P.K., Jørgensen, L.N., 2016. Spørgsmål vedrørende

etableringsfrist for kornarter samt anvendelse af nye arter i blandinger som pligtige

efterafgrøder. Notat til NaturErhvervstyrelsen 16. marts 2016.

http://pure.au.dk/portal/files/99622557/Etableringsfrister_korn_og_nye_arter_af_ef-

terafgr_der160316.pdf

Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Kudsk, P., Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J.,

Pedersen, M.F., 2020a. Efterafgrøder. I: Eriksen, J., Thomsen, K. I., Hoffmann. C. C., Hasler, B.,

Jacobsen, H. B. (redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af

vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA

rapport nr. 174, side 33-58.

https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf

Hansen, E.M., Sørensen, J.N., Thomsen, I.K., Jørgensen, L.N., Melander, B., 2020b. Tilføjelse af nye

arter på listen over godkendte efterafgrøder. Notat til Landbrugsstyrelsen 11. marts 2020.

https://pure.au.dk/portal/files/194407951/Tilf_jelse_af_nye_arter_p_listen_over_godken

dte_efterafgr_der_11032020_dato_rettet.pdf

Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Sørensen, P., Søegaard, K., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., 2014. Notat

vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter. Notat til Landbrugsstyrelsen

2. oktober 2014.

http://pure.au.dk/portal/files/91048694/F_lgebrev_og_notat_nye_arter_som_pligtige_eft

er-afgr_der_02102014.pdf

Vogeler, I., Jensen, J.L., Thomsen, I.K., Labouriau, R., Hansen, E.M. 2021. Fertiliser N rates interact

with sowing time and catch crops in cereals and affect yield and nitrate leaching.

European Journal of Agronomy 124, 126244.

https://doi.org/10.1016/j.eja.2021.126244