Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1184
Den 10. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 485 (MOF alm. del) stillet 24. januar 2022 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 485
”Vil ministeren oplyse, hvor stort et provenu staten har modtaget som afgiftsbetaling fra
råstofindvindinger på havet (sandsugning, grusgravning m.v.) i 2018, 2019, 2020 og 2021, og hvad
prisen på afgiften er pr. ton opgravet materiale?”
Svar
Der opkræves afgift for råstoffer, der indvindes erhvervsmæssigt eller importeres. Ud over betaling af
råstofafgift skal der endvidere betales et vederlag til staten i forbindelse med indvinding af råstoffer på
søterritoriet og kontinentalsoklen. Baggrunden herfor er, at de indvundne råstoffer tilhører den
danske stat. Miljøstyrelsen oplyser, at der i årene 2018-2021 er opkrævet følgende vederlagsbeløb for
råstofindvinding på havet:
2018: 28,9 mio. kr.
2019: 39,0 mio. kr.
2020: 44,9 mio. kr.
2021: 28,6 mio. kr.
Beløbene dækker hovedsagligt over indvindingsaktiviteter fra det foregående år.
Hvad angår skatteprovenuet fra råstofafgiften har jeg forelagt spørgsmålet for Skatteministeriet, som
oplyser følgende:
”Skatteministeriet opgør ikke skatteprovenuet fra råstofindvindinger opdelt på de enkelte råstoffer, og
det er dermed ikke muligt at opgøre afgiftsbetalingen fra råstofindvindinger på havet. Af tabel 1
fremgår den samlede afgiftsbetaling fra råstofindvindinger i perioden 2018 frem til 2021.
Afgiftsbetalingen fra råstofindvindinger var i 2021 på ca. 199 mio. kr.
Tabel 1. Skatteprovenu fra erhvervsmæssig indvinding/modtagelse fra udlandet af
råstoffer, årets priser
År
Provenu (mio. kr.)
Sats (kr./m
3
)
2018
209
5
2019
163
5
2020
183
5,27
1
2021
199
5,27
Anm.:
1
Fra 1. april 2020 steg afgiften fra 5 til 5,27.
Kilde: Skatteministeriet
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk