MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om kommentar fra Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse, som besvarer dyrlæge Jens Kristoffersens spørgsmål stillet i materiale anvendt i forbindelse med foretræde for udvalget den 19. januar 2022, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 14. marts 2022

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 467 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 20. januar 2022.

Spørgsmål nr. 467 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Vil ministeren kommentere notatet fra Jens Kristoffersen, dyrlæge, foretræde for udvalget 19/1-22 om

dyrets retssikkerhed, jf. MOF alm. del - bilag 262?”

Svar

Notatet fra Jens Kristoffersen vedrører en række punkter, herunder bl.a. klageadgang for fagpersoner

over politiets afgørelser i dyreværnssager og forelæggelse af en række konkrete spørgsmål for Det

Veterinære Sundhedsråd vedrørende Molslaboratoriets dyrehold samt dyrehold i de kommende

naturnationalparker.

For så vidt angår spørgsmålet om klageadgang følger det af de almindelige forvaltningsretlige

principper, at klager over politiets afgørelser vedrørende straffesager kan indgives af fysiske personer

eller juridiske personer (f.eks. et selskab), der anses som part i sagen. Det følger også heraf, at det

forhold, at en persons/juridisk persons henvendelse til en forvaltningsmyndighed, som giver anledning

til, at myndigheden rejser en sag, ikke i sig selv medfører, at den pågældende bliver part i sagen. Det, at

den forurettede (dyret) ikke selv kan klage i dyreværnssager, afviger ikke afgørende fra det generelle

princip i straffesager, som betyder, at spørgsmålet om straf er et anliggende mellem staten på den ene

side og den tiltalte på den anden side. Heller ikke i sager, hvor den forurettede er en person, får den

forurettede partsstatus. Klageadgang over afgørelser truffet af politiet er således allerede reguleret af

eksisterende regler og omfattet af et klagesystem reguleret af retsplejeloven og forvaltningsretlige

principper.

Indførelse af en generel klageadgang for f.eks. dyrlæger eller andre fagpersoner vil udgøre en omfattende

og væsentlig ændring af det eksisterende klagesystem. Jeg mener ikke, at der er behov for en ændring af

regler og principper i forhold til klageadgang på dyrevelfærdsområdet.

For så vidt angår den del af notatet, der vedrører spørgsmål om Molslaboratoriets dyrehold samt

inddragelse af Det Veterinære Sundhedsråd har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der

oplyser følgende:

”Det fremgår af dyrlægeloven og bekendtgørelse om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller Fødevarestyrelsen kan anmode rådet om

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om kommentar fra Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse, som besvarer dyrlæge Jens Kristoffersens spørgsmål stillet i materiale anvendt i forbindelse med foretræde for udvalget den 19. januar 2022, til miljøministeren

veterinærfaglige udtalelser, herunder om særlige spørgsmål af principiel karakter vedrørende forhold af

veterinær betydning. Ministeren eller Fødevarestyrelsen kan endvidere anmode rådet om udtalelser til

brug for andre offentlige myndigheder. Rådet afgiver endvidere på anmodning fra politi og

anklagemyndighed udtalelser om konkrete veterinærfaglige spørgsmål i straffesager.

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at det ikke er relevant at rette henvendelse til Det Veterinære

Sundhedsråd om de konkrete spørgsmål vedrørende Molslaboratoriets dyrehold, som er rejst af Jens

Kristoffersen i notat af 19. januar 2022 og i en tidligere henvendelse af 5.-6. oktober 2021.

Fødevarestyrelsen bemærker, at det ikke er muligt at vurdere, om dyrevelfærdsloven er eller har været

overtrådt på baggrund af udtalelser, som er citeret i henvendelsen. Det er heller ikke muligt på baggrund

af henvendelsens oplysninger om antal dyr, der tidligere er taget ud af den konkrete besætning, at

vurdere dyrenes daværende tilstand. Det bemærkes, at der kan være forskellige årsager til, at dyrene

bliver taget ud af besætningen. Hvis der f.eks. ikke længere er tilstrækkeligt fødegrundlag til dyrene, skal

de enten fodres, eller dyrene skal fjernes fra arealet. Det kan endvidere bemærkes, at

reproduktionsproblemer ikke nødvendigvis har sammenhæng med manglende dyrevelfærd. Det vil

således bero på en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag, om der er tale om en overtrædelse

af dyrevelfærdsloven.

For så vidt angår spørgsmålet, der vedrører, hvorvidt Molslaboratoriets besætning skal betragtes som

en forsøgsbesætning, der hører under dyreforsøgslovgivningen, skal det påpeges, at det, at en besætning

betegner sig som et laboratorium, ikke i sig selv betyder, at der er tale om forsøgsdyr i henhold til

dyreforsøgslovgivningen. Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos Molslaboratoriet har ikke indikeret, at

besætningen skal betragtes som forsøgsdyr i henhold til denne lovgivning.

Hvad angår spørgsmålene om tilsyn, kan det oplyses, at Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger ved flere

lejligheder har bistået Østjyllands Politi med tilsyn i Molslaboratoriets besætning på baggrund af

anmeldelser, ligesom Fødevarestyrelsen også på eget initiativ har aflagt uanmeldt besøg i besætningen.

Ved sådanne besøg, hvor Fødevarestyrelsen bistår politiet på baggrund af en anmeldelse, er det kutyme

primært at adressere de forhold, der er angivet i anmeldelsen, og vurdere øvrige forhold i det omfang,

det findes nødvendigt. Dette er også sket i de nævnte sager.

Med hensyn til dyrehold i de kommende naturnationalparker er der i dyrevelfærdslovens § 20 a

mulighed for at dispensere fra lovens § 3 og § 9, stk. 1-2, som omhandler henholdsvis fodring og vanding

mv. og tilsyn. Med henblik på at imødekomme hensynet til natur og biodiversitet kan dispensationen

gives til bestemte dyrehold, der udsættes i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om

naturbeskyttelse, og dyrenes afkom. En dispensation kan alene gives på bestemte vilkår og betingelser.

Der vil bl.a. blive stillet krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der udsættes i naturnationalparken

samt krav til tilsyn og regulering af bestanden af dyrene og deres afkom. Vurderingen af, hvilke konkrete

vilkår og betingelser der skal stilles, vil ske på baggrund af den konkrete ansøgning og forvaltningsplan.

Afgørelser om dispensation træffes af Fødevarestyrelsen. Såfremt der i forbindelse med sager om

ansøgning om dispensation efter dyrevelfærdslovens § 20 a måtte opstå særlige spørgsmål af principiel

karakter vedrørende forhold af veterinær betydning, kan Fødevarestyrelsen anmode Det Veterinære

Sundhedsråd om en udtalelse.

Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med, i hvilket omfang modellen for naturpleje i de kommende

naturnationalparker er inspireret af Molslaboratoriets dyrehold. Det skal understreges, at dyrene i de

kommende naturnationalparker skal behandles forsvarligt og holdes i overensstemmelse med

dyrevelfærdslovens regler, herunder lovens § 2 om forsvarlig behandling af dyr, og i overensstemmelse

med de fastsatte vilkår for en eventuel dispensation efter dyrevelfærdslovens § 20 a.”

På baggrund af Fødevarestyrelsens bemærkninger finder jeg ikke anledning til at indhente en udtalelse

fra Det Veterinære Sundhedsråd om Molslaboratoriets konkrete dyrehold eller kommende dyrehold i

naturnationalparkerne.

Rasmus Prehn

Paolo Drostby