Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 01. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 481 (MOF alm. del) stillet 21. januar efter ønske fra
Annie Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 481
”Vil ministeren redegøre for, hvem der bærer ansvaret for potentielt forurenende
underjordiske jerntanke, rørforbindelser og lignende på en virksomheds grund? Og
vil ministeren herunder forholde sig til, hvorvidt tilstedeværelsen af sådanne
potentielt forurenende tanke og rør på grunden vil medføre, at en virksomhed ikke
kan totalgodkendes?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
Jordforureningsloven
Princippet i jordforureningsloven er, at forureneren betaler. I tilfælde, hvor en virksomhed har
forårsaget en forurening, har tilsynsmyndighederne mulighed for at påbyde virksomheden at foretage
de nødvendige undersøgelser, jf. lovens § 40. Påbuddet er afhængig af, hvornår forureningen er sket.
Miljømyndigheden har mulighed for at påbyde forureneren at foretage de nødvendige undersøgelser
og derefter at klarlægge, hvordan følgerne af en forurening afhjælpes eller forebygges, dog ikke hvis
den mulige udledning fra en forureners virksomhed er ophørt før d. 1. januar 1992.
Hvis forureningen er sket d. 1. januar 2001 eller senere, har miljømyndigheden mulighed for, at
påbyde forureneren at genoprette til hidtidig tilstand, jf. lovens § 41.
Påbud skal vurderes i den konkrete sag og foretages af den rette myndighed, som enten er
kommunerne eller Miljøstyrelsen (de s-mærkede godkendelsespligtige virksomheder). Hvis det ikke er
muligt at give et påbud til forureneren, overgår forureningen til regionerne under den offentlig indsats.
Miljøgodkendelse
De største og potentielt mest forurenende virksomheder er omfattet af EU’s direktiv om Industrielle
Emissioner (IE-direktivet), som udgør rammen for miljøreguleringen. Disse virksomhedskategorier
fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og kaldes af samme årsag også bilag 1-virksomheder
eller IED-virksomheder. Virksomhederne er omfattet af godkendelsespligt og skal godkendes før
etablering, ved udvidelser og ændringer, der medfører forøget forurening.
Bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra
en aktivitet omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, skal udarbejde en rapport med
oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk