Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. februar 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 476 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 21. januar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 476 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for, hvor lang en tidsperiode der kan kræves fremlagt dokumenter og bilag for
i forbindelse med gødningskontrol? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorvidt reglerne afviger
fra reglerne for andre sammenlignelige kontroller.”
Svar
Det forudsættes, at spørgsmålet vedrører Landbrugsstyrelsens kontrol med landbrugernes gødnings-
regnskaber med tilhørende bilag. Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser føl-
gende:
”Landbrugsstyrelsen kan oplyse, at det følger af § 43, stk. 4, i gødskningsloven
1
, at virksomhederne skal
opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst fem år.
En virksomhed skal efter lovens § 49, efter anmodning fra ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil (Landbrugsstyrelsen), give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige for-
hold, som har betydning for kontrol. Det omfatter også gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet
med tilhørende bilag.
Der er i øvrig regulering, der administreres af Landbrugsstyrelsen, eksempler på krav om opbevaring af
dokumentation i perioder af forskellig længde. Som eksempel er der ligeledes i bekendtgørelse om øko-
logisk jordbrugsproduktion m.v.
2
og bekendtgørelse om økologisk arealtilskud
3
krav om opbevaring af
dokumentation i fem år af hensyn til de tilhørende kontroller.”
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
1
2
Lov nr. 338 af den 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
Bekendtgørelse nr. 2249 af den 1. december 2021.
3
Bekendtgørelse nr. 1077 af den 1. juni 2021.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K