Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2527216_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1153
Den 10. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 474 (MOF alm. del) stillet 21. januar 2022 efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 474
”Ministeren bedes oplyse, om tilsynet med de store græssende dyr i naturnationalparkerne udføres i
henhold til kravene i dyrevelfærdsloven og i overensstemmelse med dyrlægeløftet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Tilsynet med store græssende dyr i de kommende naturnationalparker udføres af Naturstyrelsens
medarbejdere og inden for rammerne af dyrevelfærdsloven, med mulighed for dispensation til at føre
tilsyn med dyrene på bestandsniveau. Der henvises i øvrigt til besvarelse af MOF spørgsmål nr. 13 til L
229.
For naturnationalparker er det besluttet, at der vil blive tilknyttet et fast dyrlægetilsyn, som
dyrevelfærdslovens § 9, stk. 3 tilskriver. Dyrlægetilsynet udføres af praktiserende dyrlæger, der ikke er
ansat i Naturstyrelsen. De pågældende dyrlæger tilknyttes med den faglighed, de har erhvervet
gennem uddannelse og karriere, samt den etik de kommer med, og det ansvar som de er underlagt jf.
Lov om dyrlæger.”
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der kan dispensere fra
visse af bestemmelserne i dyrevelfærdsloven for dyr, der udsættes i en naturnationalpark, ligesom det
er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der fastsætter vilkår for en sådan dispensation.
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk