Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1153
Den 10. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 473 (MOF alm. del) stillet 21. januar 2022 efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 473
”Har regeringen i udarbejdelsen af konceptet for naturnationalparker inddraget Det Veterinære
Sundhedsråd med hensyn til vilkårene for hold af store græssende dyr bag hegn året rundt?”
Svar
Det Veterinære Sundhedsråd har afgivet høringssvar i forbindelse med offentlig høring af lovforslaget
om naturnationalparker. Der henvises til høringsnotatet for en gengivelse af Miljøministeriets
bemærkninger til de afgivne høringssvar. Høringsnotatet samt afgivne høringssvar til lovforslaget er
tilgængelige på høringsportalen på
www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64751.
Forud for etableringen af naturnationalparkerne er der nedsat to nationale følgegrupper, der skal
medvirke til at sikre, at naturnationalparkerne bliver etableret på det bedste tilgængelige
videnskabelige grundlag og med input fra nationale interessenter. De nationale følgegrupper består af
hhv. en videnskabelig arbejdsgruppe med eksperter inden for en række relevante forskningsområder,
herunder blandt andet dyrevelfærd, og en interessentarbejdsgruppe, hvor Den Danske
Dyrlægeforening deltager sammen med Dyrenes Beskyttelse, DyreværnsOrganisationernes
SamarbejdsOrganisation (DOSO), L&F m.fl.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk