Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 14. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 46 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren bekræfte, om det er tilladt at producere såkaldt ”lyst kalvekød” i Danmark?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Der er fælles EU-regler for beskyttelse af kalve. Der er bl.a. krav om, at alle kalve skal have foder, der
passer til deres alder, vægt og adfærdsmæssige og fysiologiske behov, af hensyn til deres sundhed og
velfærd. Det er således ikke tilladt i EU udelukkende at mælkefodre kalve, som er over to uger. Der er
dog i Danmark yderligere krav om fiberholdigt foderstof, der er højere end det generelle EU-krav. Det
fremgår af § 48, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige
mindstekrav til hold af kvæg, at minimumsmængden af tørfoder med fordøjelige fibre gradvist øges fra
200 g til 500 g om dagen for kalve, der er fra to til 26 uger gamle. Det kan oplyses, at kødet bliver lyse-
re jo større andel af mælk, der er i foderet.
Efterlevelsen af de danske krav til fodring af kalve betyder, at der ikke produceres såkaldt ”lyst kalve-
kød” i Danmark.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K