MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om den aktuelle tilstand for sælorm i torskene i de forskellige zoner i Østersøen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 11. februar 2022

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 446 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 17. januar 2022. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål nr. 446 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Ministeren bedes redegøre for den aktuelle tilstand for sælorm i torskene i de forskellige zoner i Øster-

søen, for den aktuelle udvikling i sælormeproblemerne og for, hvad der forventes af udvikling på områ-

det i den kommende tid inkl. fiskestop og kvotebeskæringer?”

Svar

Udbredelsen af leverorm i torsk følges tæt via internationalt samarbejde. Der er imidlertid flere forhold

end infektion af orm, der har betydning for den naturlige dødelighed og for udviklingen af fiskebestan-

dene i Østersøen. Det kan f.eks. være iltsvind, stigende havtemperaturer, udledning af næringsstoffer og

forekomsten af skarver.

Når EU-Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2023 foreligger, vil jeg kunne sige mere om de

fremtidige kvotestørrelser og eventuelle lukkeperioder. Det Internationale Havforskningsråd (ICES)

fremlægger sin rådgivning for fiskeriet for 2023 i slutningen af maj 2022. Derigennem vil vi få et nær-

mere indblik i, hvordan det går med fiskebestandene i Østersøen.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg endvidere indhentet et fagligt bidrag fra Danmarks Tek-

niske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), der har oplyst følgende:

”Der findes to arter af parasitter, der begge har gråsæl som ”hovedvært” og torsk som ”transportvært”.

Det er torskens leverorm (Contracaecum

osculatum)

og sælorm/torskeorm (Pseudoterranova

deci-

piens).

Det er torskens leverorm, og ikke sælorm/torskeorm, som er udbredt i Østersøtorsken, og derfor

beskrives status for torskens leverorm.

DTU Aqua har sammen med Tyskland, Sverige, Polen, Estland og Letland indsamlet data om leverorm

i 2019, 2020 og 2021 i Kattegat, de indre danske farvande, den sydlige og centrale del af Østersøen (ICES

områderne SD 21 til 28). Det er blevet besluttet af Det Internationale Havforskningsråd (ICES), at den

områdemæssige udbredelse af leverorm i torsken følges over tid, og data vil derfor indsamles på årlig

basis. Det er for nuværende kun data fra 2019, der er bearbejdet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om den aktuelle tilstand for sælorm i torskene i de forskellige zoner i Østersøen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

I undersøgelsen tildeles hver enkelt torskelever en kategori mellem 0 og 3 baseret på, hvor mange para-

sitter, der kan ses på overfladen af torskeleveren. Kategori 0 (grøn) svarer til, at man ikke kan se nogle

parasitter på leverens overflade, kategori 1 (gul) har 1-10 parasitter, kategori 2 (orange) har 11-20 para-

sitter, mens der for en kategori 3, de mest inficerede levere (rød), kan tælles mere end 20 parasitter på

leverens overflade.

I 2019 blev torsk i nævnte underområder undersøgt i størrelsesgrupperne 30-34 cm, 35-39 cm og >39

cm. Undersøgelserne viser, at de mindre torsk har færre leverorm end de større torsk. Figur 1 gengiver

undersøgelsens resultater for de største torsk >39 cm i de fire kvartaler i 2019.

Resultaterne bekræfter, hvad DTU Aqua og andre universiteter har set i tidligere undersøgelser og viser,

at parasitten akkumuleres i leveren, efterhånden som torsken spiser inficerede byttedyr (især brisling).

Derudover ses, at andelen af torsk med mange leverorm stadig er højest i torsk i den centrale Østersø,

dvs. omkring Bornholms bassinet (ICES-området SD 25), men der forekommer også torsk med mange

leverorm i Gdansk dybet (ICES- området SD 26) samt i den vestlige del af Østersøen, Arkona, vest for

Bornholm (ICES-områderne SD 24) og Øresund (SD 23).

Gråsælbestanden er i stigning i hele Østersøen. Et nyt dansk studie har vist, at gråsælen også er ved at

vende tilbage til den mere sydlige Østersø (SD 25 og 26) samt til de indre danske farvande (SD 22, 23 og

24) og Kattegat (SD 21). Med denne tilbagevenden til den vestlige Østersø og Kattegat kan det ikke ude-

lukkes, at forekomsten af leverorm i torsk i disse områder vil øges i de kommende år. Der kan dog også

være andre faktorer end antal af gråsæler, som er med til at bestemme, hvor mange leverorm der fore-

kommer i torsk i et område. Det kan være forhold som for eksempel vandets saltholdighed og sammen-

sætningen af fødegrundlaget for torsken. Den vestlige Østersø og Kattegat er langt mere salt end den

centrale og østlige Østersø, og den høje saltholdighed i disse havområder vil muligvis have en negativ

effekt på leverormens evne til at vokse og reproducere sig.

Figur 1 (DTU Aqua). Leverkategori for torsk >39 cm indsamlet per kvartal i 2019 i ICES

Subdivisions (SD) 21 til 28

DTU Aqua kan på baggrund af de foreliggende data hverken kvalificere eller kvantificere, om den nuvæ-

rende infektionsgrad af leverorm i torsk i den vestlige Østersø påvirker torskens dødelighed (naturlige

dødelighed) og dermed medvirker til en nedgang i torskebestanden.”

Rasmus Prehn

Nis Christensen