Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-777
Den 10. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 445 (MOF alm. del) stillet 14. januar 2021 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 445
”Vil ministeren oplyse, hvor stor forureningen fra brændeovne er indendørs sammenlignet med andre
kilder som stearinlys og madlavning?”
Svar
Der findes ifølge Miljøministeriet ikke målinger og undersøgelser, der direkte og i samme undersøgelse
sammenligner forureningen fra brændeovne i det indendørs miljø med andre kilder til indendørs
partikelforurening, som stearinlys og madlavning.
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Teknologisk institut (TI) gennemgået tidligere studier, hvor
der er målt på forskellige kilder, der frigiver partikler i hjemmet. Litteraturen benytter forskellige
enheder for partikel frigivelse, både nogle der er antals baserede og nogle der er masse baserede. Af
hensyn til sammenlignelighed, har TI fokuseret på resultater der er oplyst i enheden antal ultrafine
partikler pr. kubikcentimeter.
TI angiver, at opgørelsen skal tages med forbehold, da studierne har anvendt forskellig metode, men
TI vurderer, at de forskellige oplysninger fra forskellige kilder godt kan sammenstilles og bruges til at
illustrere størrelsesordenen på bidragene fra forskellige typer af husholdningsapparater. TI har
opstillet nedenstående figur, der sammenligner forskellige kilder til indendørs partikelforurening, data
taget fra fire forskellige undersøgelser:
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk