Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 14. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, i hvilken alder en kalv – efter ministerens viden – er fravænnet dens moder-ko
og dermed egnet til at blive tage fra denne og transporteret andetsteds?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Ifølge reglerne om hold af malkekvæg skal kalve, der er afkom af malkekvæg, opholde sig sammen med
moder-koen i mindst 12 timer efter kælvningen. Efter dette tidspunkt er der ikke længere krav om, at
kalven skal opholde sig sammen med moder-koen eller have mælk fra denne. Der arbejdes både forsk-
ningsmæssigt og i mange besætninger med at undersøge, hvordan man opnår den bedste balance mel-
lem koens og kalvens tarv, samtidig med at der tages hensyn til effektivitet og økonomi i mælkeproduk-
tionen. Der er tendens til, at koen reagerer stærkere på adskillelsen, hvis den har haft længere tid alene
sammen med kalven. Typisk vil kødkvægskalve først blive taget fra moderen meget senere, idet produk-
tionen i denne sammenhæng går ud på, at kalven udnytter koens mælk gennem en længere periode, og
koen ikke skal malkes.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K