Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2522768_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. februar 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 419 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. januar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvem den erstatningspligtige er, hvis et landbrug mister dets besætninger på
grund af smitte, der kan spores til dyr i naturnationalparker?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”Det forhold, at husdyrsygdom i en virksomhed stammer fra et andet dyrehold, uanset om det er en
naturnationalpark eller ej, vil som udgangspunkt ikke alene kunne føre til, at en bestemt fysisk eller
juridisk person kan ifalde et erstatningsansvar. Hvis spredningen af sygdom derimod skyldes en persons
uagtsomme eller forsætlige handlemåde, kan vedkommende efter omstændighederne ifalde ansvar.
I Vestre Landsrets dom af 30. oktober 2002 om smitte mellem to kvæghold vurderede retten, at et så-
dant ansvar efter omstændighederne kan gøres gældende. Forholdet vil derfor skulle bedømmes efter
den konkrete sags nærmere omstændigheder. Der ses dog umiddelbart ikke at være retspraksis vedrø-
rende smitte fra dyr i en naturnationalpark eller lignende.
Fødevarestyrelsen skal dog bemærke, at hvis tabet af dyr skyldes et aflivningspåbud fra Fødevarestyrel-
sen som led i bekæmpelse af sygdommen, erstattes dyrenes værdi som udgangspunkt efter reglerne i lov
om hold af dyr
1
.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
1
Bekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022 af lov om hold af dyr
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk