Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2534135_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 409 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. januar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 409 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, om logbøger for transport af ikke-fravænnede kalve bliver forhåndsvalide-
ret/godkendt af logbogskontrollen, selvom der i logbogen ikke er indlagt en pause efter 9 timers trans-
port?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det er et krav efter transportforordningen
1
, at ikke-fravænnede kalve efter ni timers transport skal have
mindst en times hvil, hvor de vandes og om nødvendigt fodres. Hvis der ikke er indlagt en times hvil
efter ni timers transport i logbogen, vil logbogen blive tilbagesendt med krav om at ændre den, således
at planlægningen sker i overensstemmelse med transportforordningen.
Såfremt logbogen derefter fortsat ikke kan forhåndsvalideres, og fristen på to dage før planlagt afgangs-
tidspunkt overskrides, skal der indsendes en ny logbog. Dette vil typisk medføre, at forsendelsen ikke
kan afgå på det planlagte tidspunkt, da det er et krav i transportforordningen, at den kompetente myn-
dighed på afgangsstedet mindst to dage før afgangstidspunktet skal have modtaget en behørigt udfyldt
og underskrevet logbog.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
1
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk