Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 459
Den 07. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 404 (MOF alm. del) stillet 10. januar 2022 efter ønske fra
MFU Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 404
”Er ministeren enig i, at en retvisende dansk rødliste, udarbejdet ifølge de anerkendte og
sammenlignelige globale kriterier, trusselskategorier og retningslinjer fra den internationale
naturbeskyttelsesorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature), udgør et
særdeles vigtigt grundlag for de politiske beslutninger og den naturforvaltning, der skal styrke dansk
natur og biodiversitet? Hvis ja, vil ministeren tage initiativ til, at den danske rødliste fremover
udarbejdes i overensstemmelse med IUCN’s internationalt anerkendte kriterier og standarder?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"Som det fremgår af Aarhus Universitets hjemmeside
om rødlisten,
lever rødlisten op til internationale
kriterier udarbejdet af IUCN.
Den danske rødliste indeholder eksperternes vurdering af arternes status i Danmark, og den kan
bruges til at vurdere den løbende status for Danmarks biodiversitet. Listen er ligeledes et brugbart
supplerende værktøj i forvaltning og planlægning, hvor listen primært bruges på et aggregeret niveau
og i sammenhæng med andre vurderinger."
Jeg kan endvidere henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 132 (MOF alm. del), 152 (MOF alm. del
fra folketingssamlingen 2020/21) og 1045 (MOF alm del fra folketingssamlingen 2019/20).
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk