Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. januar 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 402 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 402 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvad strafferammen er for at koge en hummer levende?”
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Det fremgår af dyrevelfærdsloven, at dyr skal beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-
sentlig ulempe, og at den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit
som muligt.
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at hummere, som koges levende, indtil døden indtræffer, ikke af-
lives så hurtigt og smertefrit som muligt, og at de derved heller ikke bliver beskyttet bedst muligt mod
smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Kogning af levende hummere anses derfor som en overtræ-
delse af dyrevelfærdslovens
1
§§ 2 og 25, stk. 1. Fødevarestyrelsen bygger denne opfattelse på en udtalelse
fra Det Veterinære Sundhedsråd fra 2014, hvoraf det bl.a. fremgår, at hummere kan føle ubehag og po-
tentielt også smerte i en eller anden form. Dette er på linje med en udtalelse fra Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA) fra 2005
2
. Det fremgår endvidere af udtalelsen fra Det Veterinære
Sundhedsråd, at det ikke er hensigtsmæssigt at koge en hummer levende, da det må antages at være en
stressfyldt, ubehagelig og potentielt smertefyldt oplevelse for dyret.
Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 4, fastsætter, at strafferammen for overtrædelser af §§ 2 og 25, stk. 1, er
bøde eller fængsel i indtil fire måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter paragraffens stk. 1-3,
som fastsætter strengere straffe for henholdsvis uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig be-
handling af dyr og mishandling af dyr. Afhængig af alvorsgraden i den konkrete sag kan straffen være
bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. dyrevelfærdsloven § 58, stk. 1-3. Fødevarestyrelsen skal dog anføre, at
vurdering af strafudmålingen i en konkret sag i sidste ende vil bero på en domstolsafgørelse.”
1
2
Lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli 2021 om dyrevelfærd.
Aspects of the biology and welfare of animals used for experimental and other scientific purposes.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K