Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2472972_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-887
Den 3. november 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 (MOF alm. del) stillet 6. oktober 2021 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 4
”Vil ministeren tage initiativ til testning af danske in situ teknologier til rensning af grundene
forurenet med PFOS/PFAS? Hvilke teknologier findes der - udover Krügers rensemetode, som er testet
med succes på affald fra Høfde 42 depotet og anvendt på en del organiske jordforureninger rundt om i
landet? Hvilke muligheder ser ministeren i at fremme eksport af dansk renseteknologi, hvis vi i
Danmark udarbejder en strategi for rensning af disse jordforureninger, der både truer overfladevand,
grundvand og helbredet?”
Svar
Jeg ser bestemt en mulighed for, at de danske teknologivirksomheder kan øge deres eksport til det
globale marked, hvis de med succes finder nye, bedre og billigere renseteknologier, der reducerer
udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vores miljø.
Jeg går også gerne i dialog om renseteknologier. Det gælder også for virksomheder, der har
teknologier, der kan anvendes til at oprense PFOS. Min forventning er, at regionerne også kunne være
interesseret i en dialog om renseteknologier, da de står med det generelle ansvar for den offentlige
indsats over for jordforureninger. Jeg kan også oplyse, at der er en mulighed for at søge om tilskud til
at udvikle og afprøve nye teknologier til oprensning af PFOS-forurening under Miljøministeriet
Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).
Jeg har fået oplyst fra Miljøstyrelsen, at bestyrelsen for MUDP har besluttet at etablere et
Innovationspartnerskab, der forankres i Miljøstyrelsen. Partnerskabet har til formål, at skabe bedre
grobund på tværs af brancher, så udvikling af miljøteknologiske løsninger kan forebygge udledning af
miljøfarlige forurenende stoffer som f.eks. PFAS-forbindelser.
Styrelsen nævner, at der allerede er igangsat flere projekter om test, udvikling og viden om
oprensninger af PFAS-forureninger. Projekterne støttes gennem det Miljøteknologiske Udviklings- og
Demonstrationsprogram (MUDP) og af Teknologiprogram for jord- og grundvandforurening (TUP).
Projekterne handler både om test af renseteknologi og mere viden om baggrundværdier for PFAS-
forurening i jord, grundvand og overfladevand. Endvidere har regionerne stor viden om
renseteknologier. Dette ses blandt andet på Høfte 42, hvor der gennem en årrække er testet metoder til
rensning af den forurening.
Til spørgsmålet om, hvilke PFAS renseteknologier, der findes i dag, har jeg forelagt spørgsmålet for
Miljøstyrelsen, der oplyser, at:
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om initiativ til testning af danske in situ teknologier til rensning af grundene forurenet med PFOS/PFAS, til miljøministeren
”På brandøvelsespladsen i Korsør arbejdes der i øjeblikket med to projekter til at fjerne de
perfluorerede stoffer fra vand. Begge projekter benytter avancerede oxidationsteknologier i
kombination med aktiv kul.
Forskning tyder på, at både aktiv kul og ozonering kan nedbryde og reducere PFOS, men det er en
udfordring, at fjernelsen af PFOS ofte resulterer i en tilsvarende forøgelse af kortere perfluorerede
forbindelser, der kan være lige så skadelige som PFOS. Forskning viser, at andre teknologier så som
membranfiltrering er en potentiel rensemetode for perfluorerede stoffer og ionbytter-resiner, har vist
sig effektive til at fjerne de kortkædede PFAS-forbindelser, som ikke absorberes effektivt i aktiv kul.
Miljøstyrelsen har undersøgt muligheden for rensning af PFAS og erfarer fra DTU og flere rådgivere, at
ionbytter-resiner er den bedste løsning til fjernelse af PFAS fra vandtyper som grundvand, drikkevand
og overfladevand. Fordelen ved anvendelse af resiner er deres høje kapacitet, og at de samtidig fjerner
de kortkædede PFAS'ere.
Flere års gode erfaringer med brug af ionbytter-resiner ses bl.a. i Sverige, Norge og USA til drikkevand,
og korrekt konstruerede anlæg er både effektive og driftsstabile.”
./.
Se i øvrigt vedlagte bilag for en oversigt over PFAS-relaterede projekter med støtte fra MUDP.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
2