Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2521651_0001.png
Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 101
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 1916
Den 25. november 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 101 (SUU alm. del) stillet d. 28. oktober 2021 efter ønske
fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 101
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt alle hygiejnekrav og ordentlige forhold, som myndighederne
har sikret i tatoveringsbranchen for at stille forsvarlige sundhedsmæssige forhold til rådighed for
danske kunder, vil gå tabt med implementeringen af forbuddet mod 4.000 kemiske stoffer i
tatoveringsblæk per 4. januar 2022?”
Svar
Indledningsvis vil jeg understrege, at der ikke skal være skadelige stoffer i tatoveringsblæk. Når først
stofferne er kommet ind i huden, kan de ikke fjernes igen. Hvis vi ved, at et kemisk stof kan give allergi
eller være kræftfremkaldende, så skal det ikke være i blæk til tatovering.
Det bemærkes, at det har været en dansk prioritet på tværs af skiftende regeringer at gå fra at regulere
stoffer enkeltvis i EU til at regulere grupper af stoffer for bl.a. at sikre en bedre beskyttelse af danske
forbrugere. Der har fra dansk side været arbejdet for EU tatoveringsreglerne i en årrække.
Jeg er derfor som udgangspunkt tilfreds med, at der er kommet regler for farlige kemiske stoffer i blæk
til tatovering i EU's generelle kemikalieforordning REACH. Reglerne for tatoveringsblæk træder i kraft
4. januar 2022 på nær for to pigmenter, hhv. et blåt og et grønt, der træder i kraft 4. januar 2023.
Reglerne vedrører udelukkende de kemiske stoffer i tatoveringsblæk. Der er således ikke tale om
regler, som vil påvirke hygiejnekrav eller andre forhold i tatoveringsklinikken.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk