Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2522130_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. februar 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 389 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 389 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren, jf. svaret på MOF alm. del - spørgsmål 45, indhente oplysninger fra Nederlandene i
forhold til, hvordan de producerer ”lyst kalvekød” og sammenligne med, hvordan vi her i landet produ-
cerer kalvekød?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen har indhentet oplysninger fra Ministeriet for Landbrug, Natur og Fødevarekvalitet i
Nederlandene om produktionen af kalve og kalvekød.
De nederlandske myndigheder oplyser, at den nationale lovgivning for beskyttelse af kalve er baseret på
de fælles EU-regler, der findes i Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af
mindstekrav for beskyttelse af kalve (kalvedirektivet) og Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om
beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Det oplyses endvidere af de nederlandske myndighe-
der, at der findes en privat brancheaftale vedrørende kalveproduktion, som har fastsat et særskilt krav
om, at hæmoglobinkoncentrationen skal overvåges for de kalve, der produceres under betegnelsen ”lyst
kalvekød”.
Endvidere oplyser de nederlandske myndigheder, at der er flere former for produktion af kalvekød. Der
produceres både såkaldt ”lyst/hvidt kalvekød” og ”rosé kalvekød”. Forskellene mellem disse produkter
er foderet og slagtealderen.
Når det gælder fodringen af kalve i Nederlandene, får alle kalve tildelt mælk de første to uger. Fra kal-
vene er to uger gamle, tildeles alle kalve også fiberholdigt foder. Fra kalvene er otte til 20 uger gamle
fodres de med fiberholdigt foder hver dag, hvor mængden øges fra 50 g til 250 g om dagen. Kalvene, der
bliver til ”rosé kalvekød”, bliver mælkefodret til de er 13 uger gamle. Kalve, der bliver til ”lyst kalvekød”,
får mælk sammen med foder med et lavt jern- og fiberindhold, indtil de bliver slagtet. Foderet skal in-
deholde nok jern til at opretholde en gennemsnitlig hæmoglobinkoncentration på mindst 4,5 mmol/l,
hvilket er mindstekravet i kalvedirektivet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 389: MFU spm. om oplysninger fra Nederlandene i forhold til, hvordan de producerer lyst kalvekød og sammenligne med, hvordan vi her i landet producerer kalvekød, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Endelig oplyser de nederlandske myndigheder, at kalve, der bliver til såkaldt ”lyst/hvidt kalvekød” og
”ungt rosé kalvekød”, slagtes, når de er under otte måneder gamle. Kalve, der bliver til “modent rosé
kød”, slagtes, når de er mellem otte og 12 måneder gamle. I 2019 blev der slagtet 1.149.811 kalve som
”lyst/hvidt kalvekød” og 550.066 kalve som ”rosé kalvekød”.
Til sammenligning med produktionen af kalvekød i Danmark viser tal fra Landbrug & Fødevarers slag-
tedatabase, at der i Danmark i 2019 blev slagtet 990 kreaturer under otte måneder og 171.398 kreaturer
mellem otte og 12 måneder.
Når det gælder fodringen af kalvene, er der i Danmark fastsat supplerende krav til mængden af fiber-
holdigt foder i forhold til mindstekravene i kalvedirektivet. Det fremgår af § 48, stk. 3, i bekendtgørelse
nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg, at minimums-
mængden af tørfoder med fordøjelige fibre gradvist øges fra 200 g til 500 g om dagen for kalve, der er
fra to til 26 uger gamle.
I Danmark skal kalvene således tildeles fiberholdigt foder i både større mængder og i en tidligere alder,
end det kræves i henhold til kalvedirektivet. I direktivet er der krav om, at alle kalve skal have foder, der
passer til deres alder, vægt og adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres sundhed og
velfærd. For at sikre dette, skal foderet indeholde tilstrækkeligt jern til at sikre en gennemsnitlig hæmo-
globinkoncentration i blodet på mindst 4,5 mmol/l, og der skal gives en minimumsration af fiberholdigt
foderstof hver dag for alle kalve, der er over to uger gamle, idet mængden øges fra 50 g til 250 g om
dagen for kalve, fra de er otte til 20 uger gamle. ”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2