MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: MFU spm. om øget udgift ved affaldssortering, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Bilag 29 - Beregning af stigning i affaldsgebyr ved klimaudspillet

om Grøn affaldssektor

27. maj 2020

Der er i forhandlingerne blevet spurgt ind til beregningerne bag stigningen i affalds-

gebyret, herunder hvordan regeringens forventede stigning i affaldsgebyret skal ses

ift. Dansk Affaldsforenings udmelding om en større stigning. Enhedslisten har også

bedt om at se Miljø- og Fødevareministeriets korrespondance med Dansk Affalds-

forening om beregningerne.

I udarbejdelsen af klimaudspillet om Grøn affaldssektor er der beregnet økonomi-

ske konsekvenser af affaldshåndtering ved mere genanvendelse og affaldsreduktion.

Beregningerne er baseret på bagvedliggende tal og forudsætninger udarbejdet af

COWI for Miljø- og Fødevareministeriet i 2019.

Notatet beskriver beregningen af stigningen i affaldsgebyret som følge af kommu-

nernes meromkostninger ved initiativerne i klimaudspillet – særligt strømlignings-

initiativet. Kommunernes håndtering af borgernes affald er reguleret ud fra hvile i

sig selv-princippet, hvorfor alle omkostninger og gevinster overvæltes i affaldsge-

byret.

Kravene som øger sortering forventes isoleret at medføre omkostninger i den

kommunale affaldshåndtering på ca. 100 mio. kr. årligt og derfor en mindre stig-

ning i affaldsgebyret startende i 2021 og stigende til gennemsnitligt ca. 55 kr. pr.

husstand i 2030 (i 2015 var affaldsgebyret mellem 1500-3000 kr.).

Ændringen i affaldsgebyret vil variere med de gældende sorteringskriterier i kom-

munerne. Borgere i kommuner, hvor der i dag sorteres i få fraktioner vil forment-

lig opleve en større stigning end de, der allerede i dag sorterer i mange fraktioner.

Det er på det nuværende grundlag ikke muligt at opdele den forventede gebyrstig-

ning geografisk. Stigningen i affaldsgebyret er beregnet på baggrund af omkost-

ningerne i initiativerne i Tabel 1 nedenfor, og derefter fordelt på 2,7 mio. hus-

stande i Danmark.

Stigningen i affaldsgebyrerne skønnes at blive delvist opvejet af effektiviseringer i

forbrændingssektoren, idet det tidligere er blevet estimeret, at en kapacitetsreduk-

tion via en model, der indebærer ophævelse af kommunernes ret til at anvise hus-

holdningernes og virksomhedernes forbrændingsegnede affald til egne anlæg,

vil medføre en effektiviseringsgevinst i størrelsesordenen 400 mio. kr. årligt som

forvente at komme borgere og virksomheder til gavn. Det er ikke muligt at

skønne den præcise effekt af disse effektiviseringer på affaldsgebyret.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: MFU spm. om øget udgift ved affaldssortering, til miljøministeren

Side 2 af 8

Tabel 1

Forventet årlig stigning i affaldsgebyret i 2030

Omkostninger

(mio. kr.)

Virkemiddel

Strømligning af de kommunale indsamlingsordninger for husholdningsaffald

-Heraf fælles informationskampagner

-Heras glas

-Heraf farligt affald

-Heraf papir

-Heraf pap

-Heraf metal

-Heraf plast

-Heraf fødevare- og drikkevarekartoner

138

-25

Hertil synergieffekter og effektiviseringer

Storskrald ud af affaldsforbrændingen

Mere direkte genbrug og klare rammer for kommunale genbrugspladser

Krav om mindre tabsrater i genanvendelse af plastik

Mål om 50 pct. reduktion af visse takeaway-emballager af plastik i 2026

Produktivitetsgevinst på øget genanvendelse af plastik

Sum

Stigning i affaldsgebyr (kr. pr. husstand)

-7

-3

-21

142

Tabel 1 viser, at

strømlining af de kommunale indsamlingsordninger for hus-

holdningsaffald

udgør den største andel af stigning i affaldsgebyret. Omkostnin-

gen består primært af øgede omkostninger til indsamling, transport og sortering.

Omkostningerne er beregnet for det antal boliger, herunder én-familieboliger, eta-

geboliger og fritidshuse, der i dag ikke har de forskellige ordninger til affaldsfrakti-

onerne, jf. Tabel 2.

Tabel 2

Antal nye henteordninger, som skal indføres med strømliningsinitiativer

Antal nye henteordninger

Affaldsfraktion

Papir

Pap

Glas

Metal

Plast

315.259

438.661

676.096

580.647

578.248

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: MFU spm. om øget udgift ved affaldssortering, til miljøministeren

Side 3 af 8

Farligt affald

Fødevare- og drikkevarekartoner

1.615.671

2.868.509

Kilde: COWI (2020)

Opstilling af nye affaldsspande ved husholdningerne indgår i indsamlingsomkost-

ningen. Omkostningen varierer mellem 10 kr. og 150 kr. årligt per beholder af-

hængigt af størrelsen. Tømningsomkostningen varierer mellem 10 kr. og 18 kr. pr

tømning af beholder. Bemærk at omkostningerne er lavere for etageboliger, hvor

flere husholdninger deles om beholderne.

Desuden indgår en effektiviseringsgevinst ift. fælles informationskampagner i kom-

munerne på ca. 25 mio. kr. årligt, idet kommunerne ikke længere hver især skal

udarbejde informationskampagner til borgerne.

Ud over beregningerne baseret på COWI’s forudsætninger, er der beregnet om-

kostninger på en synergieffekt på 2 pct. yderligere genanvendelse pr. år mellem

2025-2030 ud fra en forventning om, at borgerne løbende vil blive bedre til at sor-

tere affald, efterhånden som det bliver en vanesag. Omkostningen ved at borgerne

generelt bliver bedre til at sorterer er på 26 mio. kr. i 2030 og består i øgede om-

kostninger til tømning, transport og sortering.

Det fremgår ligeledes af Tabel 1, at nogle affaldsfraktioner udgør en større andel

end andre af stigningen i affaldsgebyret som følge af strømliningen. Heraf udgør

papir og metal en mindre andel, idet der et stort antal etablerede henteordninger for

disse typer affald, samt at de er billige at indsamle. Glas, pap og plastik udgør en

større andel til trods for at der også er mange etablere henteordninger for disse

typer affald, idet de er dyrere at indsamle grundet hhv. store og dyre beholdere for

glas og stor volumen trods lille vægt for plastik og pap. Farligt affald udgør den

største andel, idet der skal etableres mange nye henteordninger med dertilhørende

omkostninger. Fødevare- og drikkevarekartoner udgør en relativ lille andel på trods

af behovet for nye henteordninger, idet det forventes, at denne affaldsfraktion kan

indsamles sammen med en anden affaldsfraktion.

Tabel 1 viser derudover påvirkningen af øvrige initiativer på stigning i affaldsgeby-

ret, herunder:

Storskrald ud af affaldsforbrændingen

medfører omkostninger for hus-

holdningerne, idet der er meromkostninger til eftersortering og transport

sammenlignet med at forbrænde storskrald.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: MFU spm. om øget udgift ved affaldssortering, til miljøministeren

Side 4 af 8

Mere direkte genbrug og klare rammer for kommunale genbrugs-

pladser

medfører en besparelse for husholdningerne ift. affaldshåndterin-

gen, når materialer bliver genbrugt på genbrugspladserne i stedet for at ind-

samles, transporteres og sorteres mv. Der indgår dog også både etablerings-

og driftsomkostninger for de genbrugspladser, der ikke indsamler til gen-

brug i dag, men disse opvejer ikke besparelserne.

Krav om mindre tabsrater i genanvendelse af plastik

medfører ingen

stigning i affaldsgebyret. Initiativet forstærker effekten af indførelse af hen-

teordningen af plast. Det skyldes, at der vil være mindre tab i behandlings-

kæden. Meromkostningerne består i øget sortering og transport. Salgsprisen

på plastmængden er sat til nul kr., idet kvaliteten forventes at være lav. Om-

kostningerne opvejes af besparelse af CO2-kvoter og –afgifter.

Mål om 50 pct. reduktion af visse takeaway-emballager af plastik i

2026

medfører en besparelse, idet affaldsreduktionen medfører at omkost-

ninger til håndtering af affaldet bortfalder.

Produktivitetsgevinst på øget genanvendelse af plastik

medfører en

besparelse. Det antages, at en større del af det indsamlede plastikaffald fra

husholdninger kan udsorteres og genanvendes med ny teknologi. De øko-

nomiske konsekvenser ved affaldshåndteringen inden forbrændingen inde-

holder sortering, transport efter sortering og salgsprisen er sat til nul, idet

kvaliteten af dette plastikaffald er meget lav. Idet der fjernes en stor mængde

plast, medfører produktivitetsgevinsten en betydelig CO

-reduktion. Dette

betyder en høj besparelse for kommunerne ift. CO

-afgift og kvotebetalin-

ger. Derfor medfører produktivitetsgevinsten netto en besparelse i affalds-

håndteringskæden, hvilket reducerer affaldsgebyret.

Yderligere forudsætninger bag beregningerne af stigningen i affaldsgebyret.

Udsortering af mad- og tekstilaffald

Der er ikke regnet omkostninger forbundet med udsortering af mad- og tekstilaf-

fald. Beslutningen om, at alle danskere (og europæere) skal sortere madaffald, blev

allerede truffet med revideringen af EU’s affaldsdirektiv i 2018. Miljø- og Fødeva-

reministeriet beregnede under de daværende forudsætninger, at det samlet set ville

være ca. 100 kr. billigere for borgerne per ton madaffald der genanvendes ift. at få

det forbrændt sammen med det øvrige restaffald (dette er ikke indberegnet i de

økonomiske konsekvenser ovenfor). Med regeringens udspil foreslås indsamling

af madaffald at træde i kraft 2,5 år tidligere end EU-kravet.

For tekstilaffaldet gælder det, at der kun har været mindre forsøgsordninger med

henteordninger af tekstilaffald i Danmark, hvorfor der ikke er beregnet økonomiske

konsekvenser. De kommuner, der indsamler tekstiler på genbrugspladser og via

forsøg med henteordninger, melder, at der overordnet er en positiv økonomi bag,

men det vurderes, at markedet kan blive udfordret, når der kommer flere mængder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: MFU spm. om øget udgift ved affaldssortering, til miljøministeren

Side 5 af 8

Afsætningspriser for genanvendeligt affald

I genanvendelsen af affaldet vil der være en indtægt ved salg af visse genanvende-

lige materialer, som medregnes i den samlede effekt på affaldsgebyret, men denne

indtægt opvejer overordnet set ikke meromkostningerne ved affaldshåndteringen.

Afsætningspriserne for de genanvendelige materialer fremgår af Tabel 3 og er be-

regnet af og justeret i samarbejde med COWI. For plast varierer prisen pga. forskel-

lig kvalitet i plastikaffaldet, alt efter, hvilket initiativ der er tale om. I initiativet om

strømlining af husholdningernes sortering til genanvendelse, antages det, baseret på

en analyse fra Incentive, at salgsprisen på plast vil stige med 25 pct. ift. i dag som

følge af større puljer med ens kvalitet ved ensretning af sorteringskriterier.

Tabel 3

Afsætningspris, kr. pr. ton

Affaldsfraktion

Papir

Pap

Glas

Metal

Plast

Haveaffald

Farligt affald

Fødevare- og drikkevarekartoner

700

1250

-1.000 til 741

-143

350

Kilde: Egne beregninger pba. COWI (2020)

Økonomiske konsekvenser ift. afgifts- og kvotebetalinger

Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med Skatteministeriet og Klima-

Energi- og Forsyningsministeriet beregnet konsekvenser ift. afgifts- og kvotebeta-

linger. Det skyldes primært den lavere CO

-udledning ved genanvendelse frem for

forbrænding af plastik, som medfører besparelser for kommunerne og dermed for

forbrugerne ift. afgifts- og kvotebetalinger.

Indtægter fra importeret affald

Endelig har Miljø- og Fødevareministeriet medregnet indtægter fra importeret af-

fald efter aftale med Energistyrelsen. Forbrændingsanlæggene betales for at mod-

tage og forbrænde al affald. Der er antaget en indtægt på 450 kr. pr. importeret

ton affald. Det importerede affald udgør dermed en gevinst for den samlede nati-

onale affaldsbehandling, da betalingen kommer fra udlandet. Indtægten falder i

takt med at importen falder, når kapaciteten på forbrændingsanlæggene tilpasses

til de danske affaldsmængder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: MFU spm. om øget udgift ved affaldssortering, til miljøministeren

Side 6 af 8

Sammenligning af Dansk affaldsforenings og Miljø- og Fødevareministeri-

ets forudsætninger

I DAF’s notat om beregningen af stigningen i affaldsgebyret mangler mange oplys-

ninger for at kunne gennemskue beregningen. Det fremgår dog, at der er betydelige

forskelle i DAF’s og MFVM’s opgørelser, jf. Tabel 4.

DAF opgør kun stigningen for en gennemsnitlig én-familiebolig, mens MFVM i

tråd med COWI’s forudsætninger beregner stigningen for en gennemsnitlig hus-

stand i Danmark, dvs. inklusive etageboliger og fritidshuse. Herudover går MFVM

i beregningerne ud fra nuværende antal henteordninger for de forskellige affaldsty-

per i Danmark. Det er uklart, hvordan DAF i sin gennemsnitsbetragtning på 500

kr. pr. husstand har vægtet kommunernes forskellige udgangspunkter.

Det ser ud til, at DAF alene ser på de første led i affaldshåndteringskæden, mens

MFVM har beregnet konsekvenserne i hele kæden. MFVM’s beregninger tager ud-

gangspunkt i meromkostninger ift. nuværende håndtering af restaffaldet. Heri ind-

går køb og tømning af beholdere samt indtægter fra afsætning af genanvendeligt

affald, som er med i DAF’s beregninger. Desuden indgår sorterings- og transport-

omkostninger inklusive betaling af el- og dieselafgifter ifm. med disse led. Herud-

over er der i forbrændingsledet regnet med et fald i CO

-udledninger, der medfører

tilsvarende fald i CO

-afgifts- og kvotebetalinger. Endelig har MFVM regnet med

en effektiviseringsgevinst ift. fælles informationskampagner for kommunerne, som

ikke fremgår af DAF’s forudsætninger.

Øvrige væsentlige forskelle mellem forudsætningerne fremgår i noter under Tabel

Tabel 4: Sammenligning af DAF’s og MFVM’s forudsætninger

Sats for omkost-

ning/indtægt

DAF

MFVM

Forskel (DAF-

MFVM)

Køb og tømning af beholdere

, mv.

Køb af beholder (årlig

omkostning)

(240 L) 70 kr. (mel-

lem 50 kr. og 100

kr.)

20 kr.

(Miljøkasse, 125 L-

660 L) 10-154 kr.

14 kr. for 240 L-

beholder

Tømning af beholder pr.

gang, gennemsnit

Tømning af beholder til

mad- og restaffald (årlig

omkostning)

14 kr. (mellem 10 kr.

og 18 kr.)

Se note 4

6 kr.

520 kr.

MFVM har ikke

medtaget madaf-

fald.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: MFU spm. om øget udgift ved affaldssortering, til miljøministeren

Side 7 af 8

Tømning af beholder med

tørre fraktioner (årlig om-

kostning)

260 kr.

96 kr. (mellem 77 kr.

og 115 kr.)

Tøm-

ning af miljøkasse:

20 kr.

indgår

-, diesel- og el-

afgifter indgår

indgår

164 kr.

Sorteringsomkostninger

Transportomkostninger

Afgifter

-kvoter

Fælles informationskam-

pagner

Afsætningspriser

Afsætningspris, metal

Afsætningspris, papir

Afsætningspris, pap

Afsætningspris, glas

Afsætningspris, madaffald

Afsætningspris, restaffald

1.400 kr. pr. ton

400 kr. pr. ton

100 kr. pr. ton

30 kr. pr. ton

-300 kr. pr. ton

-440 kr. pr. ton

1250 kr. pr. ton

700 kr. pr. ton

10 kr. pr. ton

-450 kr. pr. ton

150 kr.

-300 kr.

-600 kr.

20 kr.

Afsætningspris, tekstiler

Afsætningspris, plastik

-475 kr. pr. ton

-2.700 kr. pr. ton

- 1.000 til 741 kr. pr.

ton

0 kr. pr. ton

-3.441 kr. til -1.700

kr.

-5.600 kr.

Afsætningspris, farligt af-

fald

Afsætningspris, drikke- og

fødevarekartoner

-5.600 kr. pr. ton

350 kr. pr. ton

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: MFU spm. om øget udgift ved affaldssortering, til miljøministeren

Side 8 af 8

1: Der er en stor forskel i omkostningen, da DAF antager, at affaldstyperne indsamles i to-kammer-beholdere, mens der i

MFVM’s beregninger antages indsamling i fire-kammer-beholdere. DAF antager 13 tømninger årligt af beholdere med

tørre fraktioner, mens MFVM antager 6-8 tømninger årligt.

2: Beholdere til 20 husstande i etageboliger, dvs. pr. husstand er omkostningen gennemsnitligt væsentligt lavere. DAF har

regnet på en beholder, der passer til en en-familie-bolig (240 L), mens MFVM også har regnet på etageboliger og fritids-

huse. Det gør en stor forskel ift. omkostningen pr. husstand.

3: Afhængig af affaldstype og beholdertype.

4: MFVM antager ikke meromkostninger til restaffald, idet det antages, at det fortsat vil blive indsamlet.

5: DAF’s afsætningspriser er i salget fra kommuner til sorteringsanlæg, mens MFVM’s priser er i salget fra sorteringsanlæg

til oparbejdning.

6: Heri indgår sandsynligvis ikke biogastilskud, som i MFVM’s vurdering af omkostningerne til genanvendelse af madaffald

ifm. revideringen af EU’s affaldsdirektiv.

7: På kort sigt vil der være en indtægt på 450 kr. fra importeret affald, såfremt man erstatter affaldet, der flyttes fra restaf-

fald til genanvendelse. På længere sigt tilpasses forbrændingskapaciteten, så indtægten bortfalder.