Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4478
Den 19. januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 372 (MOF alm. del) stillet den 22. december 2021 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 372
” Vil Ministeren genbesøge beslutningen om etableringen af en naturnationalpark på Bornholm, set i
lyset af en ny kommunalbestyrelse og artiklen “Organisationer: Nej tak til høje hegn og krondyr”,
TV2Bornholm.dk, den 20. december 2021, hvor 5 toneangivende organisationer tager afstand fra
rammerne omkring en naturnationalpark? https://tv2born-holm.dk/artikel/organisationer-nej-tak-
til-hoeje-hegn-og-krondyr”
Svar
I en analyse udarbejdet af Jysk Analyse for TV 2/Bornholm lavet i december 2021 fremgår det, at 55%
af de adspurgte bornholmere synes, det er en god idé at etablere en naturnationalpark i Almindingen.
Jeg er glad for, at så mange bornholmere bakker op om en naturnationalpark i Almindingen, og jeg tror,
det er et udtryk for, at vi er stolte af vores natur, men at der skal noget mere til, hvis vi skal passe på
naturen i fremtiden. Jeg og Naturstyrelsen vil fortsat arbejde for at finde gode lokale løsninger både på
Bornholm og mere generelt, så alle kan komme ud og opleve den spændende natur i de kommende
naturnationalparker.
Jeg vil gerne henvise til min besvarelse af spørgsmål 209 og 266 (MOF alm. del)
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk