Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2525215_0001.png
NOTAT TIL DEPARTEMENTET
Dato:
Sagsnr.:
Ref.:
Enhed:
15. januar 2021
22-163216-000001
uffsve
FKK
Notat til besvarelse af spørgsmål fra Landsforeningen Levende Hav
Departementet har bedt Fiskeristyrelsen besvare en række spørgsmål relateret til udsmidsforbuddet.
1.
Med hvilke begrundelser, tillader de danske myndigheder, at danske fartøjer fortsætter deres fiskeri,
når de ikke lander BMS-fisk og derfor heller ikke overholder deres landingsforpligtigelse? Forventer man i
fiskeriforvaltningen, at fiskerne lander de mindre sorteringer torsk til en pris på auktionen, der ligger tæt
på 20 kroner/kg, når de har betalt 30 kr. for leje af et kg. torsk?
Svar:
At fartøjer lander få mængder fisk under mindstemålet (BMS-fisk) er i sig selv ikke en begrundelse for
at inddrage fartøjets tilladelse til at fiske. Hvor mange BMS-fisk fartøjerne lander, indgår dog
systematisk i den risikovurdering, som Fiskeristyrelsen løbende udarbejder, og som danner grundlag
for, hvilke fartøjer der udtages til kontrol. Fartøjer, der sjældent eller aldrig lander BMS-fisk, vil typisk
blive udtaget til kontrol oftere end fartøjer, der jævnligt lander BMS-fisk. Ifølge EU-reglerne skal alle
fisk, uanset størrelse, landes og afskrives på kvoten, hvis de ikke er omfattet af en undtagelse fra
landingsforpligtelsen.
2.
Prisen på at leje et kg dansk torsk, i Nordsøen og Skagerrak, har ligget på ca. 30 kroner/kg. i hele 2021.
Enkelte danske fartøjer lander de mindre sorteringer torsk, men de fleste har ingen landinger af 5 og 4
torsk. De fisker sammen med deres udenlandske kollegaer, som lander de små sorteringer, og alligevel
lander de ikke 5’ og 4’ torsk. Landingsmønsteret viser også, at de samme fartøjer, som ikke lander de
mindre sorteringer torsk, lander små kuller, hvilling, mørksej etc. I 2020 faldt prisen på leje af et kg. torsk
fra 25 kroner til 4-5 kroner i december 2020. Sammen med det fald, steg landingerne af torsk og
sammensætningen af 1,2,3,4 og 5 torsk blev mere normal med de ca. 50 % 4 og 5 ligesom deres kollegaer
fra de andre lande lander hele året. Dette er almen viden, også i Fiskeristyrelsen, og spørgsmålet er nu:
Bliver der handlet på dét?
Svar:
Ændringer i landingsmønstre indgår også i den løbende risikovurdering, som Fiskeristyrelsen løbende
udarbejder. Sker der pludselige ændringer i f.eks. andelen af mindre fisk, der landes, vil dette typisk
give anledning til, at fiskerikontrollen ser nærmere på baggrunden herfor, herunder om det kan skyldes
ændret fiskeripraksis, der ikke er i overensstemmelse med reglerne. Data fra den nationale torskeplan
har også vist en stigning i landinger af mindre torsk. Det skal dog understreges, at enkelte atypiske
landingsmønstre i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at rejse en sag, hvis det ikke med rimelig sikkerhed
kan dokumenteres, at der er sket en overtrædelse af landingsforpligtelsen.
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/12-21 fra Landsforeningen Levende Hav om dansk fiskeris fremtid, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2525215_0002.png
3.
Fiskeristyrelsen kender alle data for landinger og farvandsområder. Der er mistanke om high grading
og andet udsmid, det ses i DTU rapporter, hvorfor gennemfører fiskerikontrollen så ikke en mere
systematisk undersøgelse og analyse af fartøjer, med baggrund i deres landingsmønster? Eller gør de dét,
uden at det kommer til offentlighedens kendskab?
Svar:
I forbindelse med landingskontrollen bliver der stikprøvevis kontrolleret for mistanke om high grading.
Hvis et fartøj eksempelvis ikke har landet små torsk, mens dette er tilfældet for sammenlignelige
fartøjer, vil fartøjet typisk blive genstand for øget kontrol.
Fiskeristyrelsen gennemfører desuden systematisk administrativ krydskontrol af fiskeriet i dansk
farvand og samkører en række oplysninger fra fangstrejserne, herunder VMS, logbog, licenser,
meldinger, afregninger og landingserklæringer. Landingsmønstre og ændringer heri indgår derfor i
den løbende overvågning af fiskeriet, der danner grundlag for tilrettelæggelse af kontrollen.
4.
Fiskerikontrollen siger, at de bruger last haul for at kontrollere, om fartøjer overholder
landingsforpligtigelsen og ikke high grader. Hvor mange af de fartøjer, der har været igennem en last
haul-kontrol, i Nordsøen og Skagerrak i perioden juli 2021 – januar 2022 er blevet sigtet for ulovligt
fiskeri?
Svar:
Der er ikke blevet rejst sigtelse for overtrædelse af landingsforpligtelsen for de fartøjer, der har fået
udført Last Haul-kontrol i perioden juli 2021 – januar 2022. Det er en forudsætning for at rejse sigtelse
for overtrædelse af landingsforpligtelsen, at der, ud over en Last Haul-kontrol, gennemføres en
opfølgende landingskontrol. Her skal det konstateres, at de undermålsfisk, som blev observeret på
fartøjet under Last Haul-kontrollen, ikke længere er til stede på fartøjet ved landing. Af praktiske og
logistiske grunde er det ikke altid muligt at gennemføre en opfølgende landingskontrol. Der er dog
konstateret andre overtrædelser af fiskerireglerne for fartøjerne i den pågældende periode.
5.
Hvor mange last haul-kontrol gennemførte fiskerikontrollen i Nordsøen og Skagerrak i perioden juli
2021 – jan. 2022 på danske, belgiske og hollandske fartøjer?
Svar:
Af nedenstående tabel 1 fremgår antal udførte Last Haul-kontroller for danske, belgiske og
nederlandske fartøjer i perioden juli 2021 – januar 2022.
Tabel 1.: Udførte Last Haul kontroller fordelt på fartøjets nationalitet.
Fartøjsnation
Danmark
Nederlandene
Belgien
I alt
Antal Last Haul
45
5
1
51
Antal fartøjer
43
3
1
47
2