Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2514634_0001.png
Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove
en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre
samfundsgoder
Højgård Petersen, Anders; Lundhede, Thomas; Bruun, Hans Henrik; Heilmann-Clausen,
Jacob; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Rahbek, Carsten
Publication date:
2016
Document version
Også kaldet Forlagets PDF
Document license:
Ikke-specificeret
Citation for published version (APA):
Højgård Petersen, A., Lundhede, T., Bruun, H. H., Heilmann-Clausen, J., Thorsen, B. J., Strange, N., & Rahbek,
C. (2016).
Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den
betyder for skovens andre samfundsgoder.
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns
Universitet. http://macroecology.ku.dk/pdf-files/Villum_Skovrapport_2016.pdf
Download date: 13. jan.. 2022
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0002.png
c e n t e r f o r m a k r o ø ko l o g i , e v o l u t i o n o g k l i m a
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Bevarelse af biodiversiteten
i de danske skove
En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder
for skovens andre samfundsgoder
Anders Højgård Petersen, Thomas Hedemark Lundhede,
Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen,
Bo Jellesmark Thorsen, Niels Strange, Carsten Rahbek
2016
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0004.png
KØBENHAVNS UNIVERSITET
CENTER FOR MAKROØKOLOGI, EVOLUTION OG KLIMA
Bevarelse af biodiversiteten
i de danske skove
En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder
for skovens andre samfundsgoder
Anders Højgård Petersen.
Specialkonsulent. Statens Naturhistoriske Museum
. KU
Thomas Hedemark Lundhede.
Lektor. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
. KU
Hans Henrik Bruun.
Lektor. Biologisk Institut
, KU
Jacob Heilmann-Clausen.
Lektor
.
Statens Naturhistoriske Museum
. KU
Bo Jellesmark Thorsen.
Professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
. KU
Niels Strange.
Professor. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
. KU
Carsten Rahbek.
Professor. Statens Naturhistoriske Museum
. KU
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0005.png
Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove.
En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder
Udgivet i 2016 af:
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC)
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Universitetsparken 15
2100 København Ø
ISBN: 978-87-995905-4-4
Forfattere:
Anders Højgård Petersen. Specialkonsulent. Statens Naturhistoriske Museum
*1
[email protected]
Thomas Hedemark Lundhede. Lektor. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
*2
[email protected]
Hans Henrik Bruun. Lektor. Biologisk Institut *
1
[email protected]
Jacob Heilmann-Clausen. Lektor. Statens Naturhistoriske Museum
*1
[email protected]
Bo Jellesmark Thorsen. Professor. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
*2
[email protected]
Niels Strange. Professor. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
*2
[email protected]
Carsten Rahbek. Professor. Statens Naturhistoriske Museum
*1
[email protected]
*1) Københavns Universitet. Universitetsparken 15, 2100 København Ø
*2) Københavns Universitet. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C
Bedes Citeret:
Petersen, A.H., T.H. Lundhede, H.H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, B.J. Thorsen, N. Strange og C. Rahbek
(2016): Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den bety-
der for skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Københavns Universitet. 110 sider.
Forsidedesign: Elisabeth Wulffeld.
Forsidebillede: Sort Bøgebuk. Foto (beskåret): Björn S under Creative Commons License
Rapporten kan downloades fra CMEC’s hjemmeside:
http://macroecology.ku.dk/biodiv-dk-skove/
Tryk: Vester Kopi
TAK
En stor tak rettes til Villum Fonden for at støtte projektet – og mange tak til Helene Bjerre-Nielsen, Mikkel
Klougart og Conni E. Cederholm fra Villum Fonden for det gode samarbejde.
En stor tak rettes også til følgende for adgang til grunddata, eller kvalitetssikring og opdatering af data: Hans
Baagøe, Thomas Secher Jensen (pattedyr), Kåre Fog (krybdyr og padder), Michael Grell, Anders Tøttrup og
Dansk Ornitologisk Forening (fugle), Søren Tolsgaard (tæger), Michael Stolze, Svend Kaaber, Per Stadel Niel-
sen, Flemming Helsing (dag- og natsommerfugle), Ole Martin (smældere), Ole Mehl (træbukke), Ernst Torp,
Rune Bygebjerg (svirrefluer), Ole Fogh Nielsen, Lars Iversen, Jan Fischer Rasmussen (græshopper og guldsme-
de), Peter Wind, Per Hartvig og Dansk Botanisk Forening (karplanter), Jacob Heilmann-Clausen og Danmarks
Svampeatlas (svampe). Også tusind tak til de hundredevis af mennesker, som på frivillig basis har bidraget til
undersøgelserne. Også tak til Per Gundersen og Lars Vesterdal, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
KU, for inspirerende samtaler og gode råd vedrørende hhv. grundvand og kulstof i skovene, og til Vivian Kvist
Johannsen og Thomas Nord Larsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU, for at stille udvalgte
data til rådighed fra Danmarks Skovstatistik, NFI. Også tusind tak til Bjørn Hermansen for det store arbejde med
GIS-analyser og gode råd om kort og data, og til Elisabeth Wulffeld for hjælp med pressearbejdet, begge fra
CMEC.
Til sidst mange tak til WWF Danmark, der som en del af projektet har fulgt det og arrangeret rundbordssamtaler
med politikere, forvaltere og andre interessenter. Derfor også en personlig tak for samarbejdet til John Nordbo,
Thor Hjarsen, Astrid Wodschow, Søren Ring, Hlif Ivy Linnetved og Gitte Seeberg fra WWF.
ii
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Indhold
RESUMÉ ..................................................................................................................................1 
1 
2 
INTRODUKTION ..............................................................................................................7 
BAGGRUND .....................................................................................................................9 
2.1  Hvad truer biodiversiteten – og hvad kræver den? .......................................................................... 9 
2.2  Status og hidtidige anbefalinger .................................................................................................... 13 
2.3  Økosystemtjenester........................................................................................................................ 15 
3 
GENERELLE METODISKE PRINCIPPER.....................................................................17 
3.1  Bevarelse af biodiversitet – og de øvrige økosystemtjenester ....................................................... 17 
3.2  Datamæssigt udgangspunkt – kortlægning af økosystemtjenesterne ............................................ 17 
3.3  Analyserne ..................................................................................................................................... 18 
4 
DATA 1: BIODIVERSITET OG SKOV ...........................................................................23 
4.1  Data for biodiversitet ..................................................................................................................... 23 
4.2  Kortlag over de danske skove........................................................................................................ 30 
5 
BEVARELSE AF BIODIVERSITET I DE DANSKE SKOVE ..........................................33 
5.1  Metoder og antagelser for prioritering af områder ........................................................................ 33 
5.2  Prioritering af løvskov. Scenarier og resultater ............................................................................. 35 
5.3  Prioritering af løvskov. Alternative scenarier og følsomhedsanalyser .......................................... 41 
5.4  Prioritering af nåleskov. Scenarier og resultater............................................................................ 51 
6 
DATA 2: ANDRE ØKOSYSTEMTJENESTER END BIODIVERSITET ..........................53 
6.1  Træproduktion og forstlig værdi.................................................................................................... 53 
6.2  Kulstof ........................................................................................................................................... 56 
6.3  Friluftsliv, rekreativ værdi ............................................................................................................. 58 
6.4  Grundvand ..................................................................................................................................... 61 
7 
SAMSPILLET MELLEM ØKOSYSTEMTJENESTERNE ...............................................65 
7.1  Fokus på biodiversitet.................................................................................................................... 66 
7.2  Fokus på forstlig værdi .................................................................................................................. 69 
iii
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
7.3  Fokus på kulstoflager og kulstofoptag .......................................................................................... 71 
7.4  Fokus på rekreation....................................................................................................................... 72 
7.5  Fokus på grundvandsdannelse og -beskyttelse ............................................................................. 73 
8 
BEVARELSE AF BIODIVERSITET – KONSEKVENSER OG OMKOSTNINGER ....... 75 
8.1  Biodiversitetsnetværket og de øvrige økosystemtjenester ............................................................ 75 
8.2  Betydning for skovbruget – samfundsøkonomiske omkostninger ................................................ 76 
8.3  Betydning for kulstofoptag og -lagring......................................................................................... 78 
8.4  Betydning for grundvand .............................................................................................................. 80 
8.5  Betydning for friluftslivet ............................................................................................................. 81 
9 
FORVALTNING PÅ TVÆRS AF ØKOSYSTEMTJENESTER ...................................... 83 
9.1  Tjenesternes geografiske sammenfald .......................................................................................... 83 
9.2  Værdimæssigt overlap .................................................................................................................. 84 
9.3  Optimering af flere ydelser, zonering ........................................................................................... 86 
10  DISKUSSION ................................................................................................................. 91 
10.1  Det udpegede biodiversitetsnetværk ............................................................................................. 91 
10.2  Grundvilkår for analyserne og anvendelse af resultaterne ............................................................ 94 
10.3  Økonomiske aspekter.................................................................................................................... 96 
10.4  Perspektiver i forhold til skovens forskellige samfundsgoder ...................................................... 98 
11  KONKLUSIONER ........................................................................................................ 101 
12  LITTERATUR............................................................................................................... 103 
BILAG A. DATA FOR BIODIVERSITET
BILAG B. BEREGNING AF AREALFORDELING MELLEM LØV- OG NÅLESKOV
iv
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Resumé
Konklusioner
Denne rapport belyser, hvilke skovområder i Danmark der bør prioriteres i en omkostningseffektiv
indsats for bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. Den undersøger også, hvad en sådan indsats
koster, og hvad den kan betyde for skovens andre samfundsgoder. Hovedkonklusionerne er følgende:
Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for bio-
diversiteten.
Et netværk af urørt løvskov af denne størrelsesorden, placeret ud fra kendskab til ar-
ternes udbredelse, er nødvendigt for at sikre hovedparten af den skovlevende biodiversitet i Dan-
mark på lang sigt. Arealet svarer til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13 % af skovarealet.
En landsdækkende indsats er nødvendig.
Hvis Danmarks biodiversitet skal sikres, skal indsatsen
omfatte skove i det meste af landet, både i skovrige og mindre skovrige egne. Det vil samtidig gøre
indsatsen mere omkostningseffektiv.
En indsats i statsskovene kan ikke stå alene.
En stor del af den skovlevende biodiversitet findes
kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig. I
det udpegede biodiversitetsnetværk på 75.000 ha er ca. 22.000 ha statsskov svarende til ca. 20 % af
det samlede statsskovareal.
Differentierede driftsmål for skovene kan sikre både biodiversiteten og skovens andre sam-
fundsgoder.
Størstedelen af det udpegede biodiversitetsnetværk er ikke sammenfaldende med de
vigtigste områder for de øvrige samfundsgoder, hvilket reducerer eventuelle konflikter. På de ud-
pegede arealer kan den nødvendige omlægning til urørt skov dog få betydning – positiv eller nega-
tiv – for de øvrige økosystemtjenester:
o
Der er en konflikt mellem biodiversitet og forstlig drift.
Ophør af skovdrift i biodiversitets-
netværket vil have en omkostning i form af tabte indtægter fra træproduktion. Denne omkost-
ning anslås til 143 mio. kr. årligt for de udpegede 75.000 ha skov. Der vil også være samfunds-
økonomiske gevinster ved mere naturrig skov, men de er ikke opgjort.
o
Samspillet mellem biodiversitet og CO
2
er komplekst.
Kulstoflageret i biodiversitetsnetvær-
ket vil stige over en meget lang årrække og vil på sigt mindst svare til, at der rejses et tilsvaren-
de areal med ny forstligt drevet skov. Det løbende CO
2
-optag fra atmosfæren vil derimod falde,
men over en lang årrække.
o
Oplevelsesværdien i skovene vil stige.
Udlægning af urørt skov forstærker nogle elementer,
som typisk værdsættes af skovgæsterne, og vil ikke indebære nævneværdige begrænsninger for
friluftslivet. Det forøgede naturindhold i de udpegede skove forventes at øge oplevelsesværdien
og tilstrømningen af naturgæster.
o
Jagten i skovene vil forbedres eller forblive uændret.
Arealer med urørt skov forventes at
understøtte en større mængde vildt. På sigt formodes dette at øge jagtens værdi både i og om-
kring skovene. Der er dog kun begrænset evidens på dette felt.
o
Overvejende positivt samspil mellem biodiversitet og grundvand.
Der forventes en stigning
i grundvandsdannelsen i skovene som indgår i biodiversitetsnetværket, som følge af ophørt
dræning og mindre nåleskov. En eventuel påvirkning af grundvandskvaliteten er ikke veldoku-
menteret og hænger overvejende sammen med forureningskilder uden for skovene.
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Baggrund og formål
Biodiversiteten er i tilbagegang. Det gælder både globalt og i Danmark. I erkendelse af, at dette er et
alvorligt problem, tiltrådte en række lande, heriblandt Danmark, i 1992 FN’s biodiversitetskonvention.
Som led i konventionen forpligter landene sig politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af
biodiversitet inden 2020, herunder at stoppe tabet af truede arter og økosystemtjenester, jf. de 20 så-
kaldte Aichi-mål. EU’s seneste biodiversitetsstrategi følger direkte op på disse mål, og tilsvarende har
det i en årrække været et vigtigt mål for Danmarks naturforvaltning at standse tilbagegangen af biodi-
versitet.
Der er i Danmark stigende fokus på skovenes betydning for bevarelsen af biodiversiteten. Det er der
god grund til. Et flertal af landets mere end 30.000 arter fra natures hånd er tilpasset skoven som leve-
sted, og mange truede arter findes kun i skoven. Den største trussel mod skovens biodiversitet er det
moderne skovbrug, der har medført, at skovene i dag typisk er meget ensartede og derfor har langt
færre forskelligartede levesteder end de oprindelige naturlige skove.
En stor del af skovens biodiversitet udgøres af svampe og insekter, og det er også blandt disse grupper,
vi finder de fleste truede arter. Mange af disse er knyttet til døde stammer af løvtræer. Det gælder
f.eks. poresvampe og ikke mindst biller som træbukke og smældere. Andre svampe og insekter er
knyttet til rådne partier, hulheder og saftsivende sår på gamle træer. Der er også mange truede mosser
og laver i skoven. De lever ofte på barken af veterantræer. En del truede arter er særlig knyttet til
skovbryn, skovmoser, lysninger og skovenge. Det gælder mange af de ovennævnte grupper, men også
en række sjældne sommerfugle findes her. Blandt skovens truede arter findes også fugle og flagermus
samt planter, herunder en række orkidéer.
Der er de senere år taget initiativer til at sikre skovens biodiversitet, men en række undersøgelser teg-
ner et billede af, at det langt fra er nok. Skovens vigtighed for biodiversiteten i Danmark og behovet
for en øget og mere effektiv indsats er det centrale udgangspunkt for vores analyser og denne rapport.
Et andet vigtigt aspekt er, at skovene i stigende grad forventes at opfylde mange formål. Ud over træ
til byggeri og møbler skal skovene levere brænde og flis, oplagre CO
2
af hensyn til klimaet, være
grundlag for et rigt friluftsliv, sikre rent drikkevand og bidrage til bevarelse af biodiversitet. Det er
samfundsgoder, som vi i dag sammenfattende kalder økosystemtjenester.
På ovenstående baggrund er formålet med undersøgelsen at belyse, (1) hvilke skovområder i Danmark
der med fordel kan inddrages i en omkostningseffektiv indsats til bevarelse af biodiversiteten, (2) hvad
en effektiv indsats kan betyde for skovens andre økosystemtjenester, herunder de samfundsøkonomi-
ske omkostninger, og (3) i hvilken grad forskellige økosystemtjenester kan optimeres samtidig, eller
om de er indbyrdes modstridende.
Udpegning af biodiversitetsarealer, hovedscenariet
En forudsætning for succesfuldt at standse tilbagegangen for biodiversitet i Danmark er, at indsatsen
omfatter så mange arter som muligt, at indsatsen lægges, hvor arterne lever, samt at tiltagene er rele-
vante og effektive. Indsatsen bør desuden være omkostningseffektiv. Derfor benyttes her en transpa-
rent, analytisk og databaseret tilgangsvinkel, som ud fra konkrete målsætninger prioriterer skovområ-
der med henblik på en fremtidig indsats for biodiversiteten. I analyserne udpeges udvalg – eller net-
værk – af skovområder i Danmark, som opfylder forskellige definerede målsætninger inden for færrest
mulige områder, og dermed det mindst mulige samlede areal og de laveste omkostninger. Resultaterne
giver dermed et grundlag for at planlægge og prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen af sko-
venes biodiversitet omkostningseffektivt.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0010.png
I undersøgelsens hovedscenarie udpeges en række skovområder, som med fordel kan udgøre et lands-
dækkende biodiversitetsnetværk af løvskove (se Figur A). Netværket omfatter 75.000 ha skov svaren-
de til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13 % af skovarealet. Til sammenligning er et af Aichi-målene,
at 17 % af et lands areal skal indgå i et system af effektivt forvaltede, beskyttede områder.
Figur A. Netværk til bevarelse af biodiversitet i løvskov udpeget i hovedscenariet. Kortet viser de 105 kvadrater,
hvori der som minimim skal udpeges skov, hvis alle 664 arter i datasættet for løvskov skal dækkes mindst tre
steder. Bemærk: Grøn signatur viser al skov, men kun 80 % af løvskoven og en mindre del af nåleskoven i de
markerede kvadrater skal indgå i netværket.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Det udpegede netværk omfatter skove i det meste af landet med undtagelse af det vestlige Jylland (Fi-
gur A). Skovene skal betragtes som en biologisk sammenhængende helhed og betegnes derfor som et
netværk, selvom de ikke hænger fysisk sammen. Mange af områderne ligger dog i mere eller mindre
iøjnefaldende klynger. I Jylland kan nævnes Skagens Odde, Rold Skov, Viborg-egnen, Søhøjlandet,
kysten af Lillebælt med Vejle og Kolding fjorde samt det østlige Sønderjylland. På øerne er det Nord-
sjælland og en strækning ned over Midtsjælland. Hertil kommer skove i Guldborgsund-Maribo-
området og på Bornholm.
Det datamæssige udgangspunkt for scenariet er den nationale udbredelse af 664 skovlevende arter i
Danmark opdelt i 633 kvadrater på 10 × 10 km. Disse kvadrater udgør den gennemgående analytiske
enhed. Det viste biodiversitetsnetværk (Figur A) omfatter skov i de 105 kvadrater, der som minimum
skal udpeges for at sikre mindst tre forekomster af de 664 arter Det antages videre, at 80 % af løvsko-
ven i hvert af disse kvadrater lægges urørt, og at der i tilknytning hertil ryddes mindre arealer af nåle-
skov. Det er disse arealer, som i hovedscenariet til sammen resulterer i udpegning af 75.000 ha skov.
Dette skal samlet set anses for den anbefalede mindsteindsats, hvis arternes eksistens skal sikres også
på lang sigt.
Urørt skov, forstået som skov uden forstlig drift, men eventuelt med visse supplerende aktive biodi-
versitetstiltag, vil sikre markant forbedrede vilkår for den skovlevende biodiversitet bredt set. I den
urørte skov genoprettes hele den vifte af forskelligartede naturlige levesteder, som skovens organismer
er tilpasset evolutionært, og urørt skov giver derfor den største sikkerhed for arternes bevarelse på lang
sigt. Tilsvarende er det udpegede areal af afgørende betydning for, hvor godt indsatsen virker. Det
følger af en af biologiens naturlove, som basalt set lyder: Jo mere plads, jo flere arter. Til gengæld vil
de udpegede netværk ikke kun dække arterne i det benyttede datasættet, men uden tvivl også hoved-
parten af Danmarks øvrige ca. 20.000 skovlevende arter.
Supplerende arealanalyser
I det udpegede biodiversitetsnetværk på 75.000 ha er der omkring 22.000 ha statsskov svarende til ca.
20 % af det samlede statsskovareal. Det vil være muligt at lægge en større del af indsatsen i statssko-
vene, hvor den kan være politisk nemmere at gennemføre. Det vil til gengæld være samfundsøkono-
misk dyrere, fordi der så skal afsættes mere skov samlet set, hvis man vil dække biodiversiteten lige så
godt. Indsatsen i statsskov vil dog ikke kunne stå alene, da mange skovarter slet ikke findes inden for
de statsejede arealer.
Yderligere analyser viser, at en langsigtet indsats for hele den skovlevende biodiversitet ikke er meget
dyrere end en mere kortsigtet indsats kun for de truede arter. Mere konkret er arealbehovet 8 % mindre
(6.000 ha) i et scenarie baseret alene på de 229 truede arter i datasættet, set i forhold til hovedscenariet
med en målsætning om at dække alle 664 arter.
Hovedscenariet sigter ikke mod arter, som er særligt tilknyttet nåleskov, men også blandt disse er der
sjældne og truede arter. I Danmark udgør denne biodiversitet dog en langt mindre andel end løvsko-
vens, men den er væsentlig, hvis man ønsker at sikre alle danske skovarter. Scenarier baseret på et
særskilt datasæt med nåleskovsarter viser, at en indsats for disse arter vil kræve udpegning af nåleskov
især i Nordvestjylland, Midtjylland, Nordsjælland og Bornholm. Det anbefales dog, at arealbehov og
tiltag i denne sammenhæng undersøges yderligere.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0012.png
Samspillet imellem økosystemtjenesterne
I undersøgelsens anden del belyses, hvorvidt der ved forvaltning af skovene er konflikter (trade-offs)
imellem skovens forskellige økosystemtjenester (samfundsgoder) – eller eventuelt synergier. Dette
afhænger grundlæggende af to faktorer: (1) Det geografiske overlap imellem vigtige områder for øko-
systemtjenesterne og (2) hvordan tjenesterne påvirkes af forvaltningen på arealer. Ud over de beskrev-
ne data for biodiversitet bygger analyserne på landsdækkende opgørelser af yderligere syv økosystem-
tjenester: forstlig værdi (træproduktion), kulstoflager, kulstofoptag, grundvandsbeskyttelse, grund-
vandsdannelse, generel rekreativ værdi samt jagtleje.
Et hovedresultat er som nævnt, at størstedelen af det udpegede biodiversitetsnetværk ikke falder sam-
men med de vigtigste områder for de øvrige samfundsgoder. Det er især interessant, fordi det reduce-
rer eventuelle konflikter imellem disse hensyn. Ophør af den kommercielle skovdrift på de udpegede
arealer medfører isoleret set en samfundsøkonomisk omkostning på anslået 143 mio. kr. årligt. Indsat-
sen kan dog, ud over at bevare biodiversiteten, også føre til en række afledte samfundsøkonomiske
gevinster, på grund af de identificerede synergier med andre samfundsgoder.
Vi belyser også, hvad skovdrift med særlig fokus på hver enkelt økosystemtjeneste kan betyde for
øvrige tjenester. Resultaterne – summeret i Figur B – viser, at der blandt de parvise sammenhænge
imellem økosystemtjenesterne er flest synergier og neutrale sammenhænge, men også nogle konflik-
ter, som det er vigtigt at være bevidst om. De vigtigste konkrete sammenhænge imellem hensynet til
biodiversiteten og de øvrige samfundsgoder er beskrevet i konklusionerne ovenfor.
 
Biodiversitet
 
Forstlig værdi 
(træproduktion)
 
Kulstoflager
 
Kulstofoptag
 
Rekreativ 
værdi
 
Grundvands‐
beskyttelse
 
Grundvands‐
dannelse
 
 
Forstlig værdi
 
 
 
Kulstoflager
 
 
 
 
Kulstofoptag
 
 
 
 
 
Rekreativ 
værdi
 
 
 
 
 
 
Grundvands‐
beskyttelse
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Figur B. Skematisk oversigt over indbyrdes sammenhænge ved forvaltning af skoven med fokus på de enkelte
samfundsgoder (økosystemtjenester). Rød beskriver modstridende sammenhæng (konflikt), blå, at sammenhæn-
gen kan gå begge veje eller er neutral, og grøn en positiv sammenhæng (synergi). Den mørkegrønne farve be-
skriver en stærk sammenhæng og den lysegrønne farve en svagere sammenhæng.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
1 Introduktion
Biodiversiteten er i tilbagegang. Det gælder både globalt og i Danmark. I erkendelse af, at
dette er et alvorligt problem, tiltrådte en række lande, heriblandt Danmark, i 1992 FN’s biodi-
versitetskonvention (Anonym 1996). Senest blev der ved konventionens tiende partskonferen-
ce i Nagoya i Japan i 2010 vedtaget en strategisk plan for biodiversitet. Heri forpligter lan-
dende sig politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020, her-
under at stoppe tabet af truede arter og økosystemtjenester (Convention on Biological Diversi-
ty 2010). Planen indeholder en række delmål, de såkaldte Aichi-mål, hvoraf følgende er sær-
ligt relevante i forhold til nærværende rapports analyser og resultater (Dansk oversættelse
taget fra Naturstyrelsens hjemmeside):
Delmål 5:
Delmål 7:
Delmål 11:
I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder, herunder skove, som minimum halveret og hvor mu-
ligt bragt tæt på nul, og degradering og fragmentering er betydeligt reduceret.
I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltet bæredygtigt, så beskyttelse af
biologisk mangfoldighed sikres.
I 2020 er mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsområder samt 10 % af havarealet og kyst-
områderne, især områder, som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og økosystemtje-
nester, beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede, økologisk repræsentative og velfor-
bundne systemer af beskyttede områder og andre effektive områdebaserede foranstaltninger. De
er integrerede i bredere hav- og landskaber.
I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget, og deres beskyttelsesstatus, særligt for
arter med størst tilbagegang, er forbedret og opretholdt.
I 2020 er økosystemernes robusthed og bidraget fra biodiversitet til kulstoflagring øget gennem
bevaring og genopretning, der indbefatter genopretning af mindst 15 % af de forringede økosy-
stemer, og bidrager derved til minimering af klimaforandringerne og til klimatilpasning samt be-
kæmpelse af ørkenspredning.
Delmål 12:
Delmål 15:
Som opfølgning på denne plan har EU formuleret en biodiversitetsstrategi (EU-kommissionen
2011), som medlemslandene ligeledes er politisk forpligtet til at følge. Tilsvarende har det
igennem en årrække været en vigtig del af Danmarks naturforvaltning at standse tilbagegan-
gen af biodiversiteten for at leve op til Biodiversitetskonventionen fra 1992. (se bl.a. Regerin-
gen 2004, Miljøministeriet 2011, Regeringen 2014).
I Danmark har der igennem en årrække været stigende fokus på skovenes betydning for beva-
relsen af dansk biodiversitet. Det skyldes bl.a., at størstedelen af de mange tusind arter – dyr,
planter og svampe – som lever i Danmark i dag, er tilpasset skoven som levested. Samtidig er
mange af disse arter truede. At det er tilfældet, skyldes, at de oprindelige skove blev ryddet i
takt med, at mennesket vandt frem. Skovarealet har igennem mange år igen været stigende,
men skovene er i dag domineret af plantageskove, som primært drives med henblik på pro-
duktion af gavntræ, industritræ og brænde. Dette er et nyttigt formål, men det moderne skov-
brug udgør samtidig en trussel mod biodiversiteten, fordi de forstligt drevne skove er for ens-
artede og unge og derfor har langt færre forskelligartede levesteder end i de oprindelige sko-
ve.
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Der er de senere år taget initiativer til at forbedre forholdene for skovens arter. Alligevel teg-
ner en række redegørelser et billede af, at det ikke er nok (Wind og Pihl 2004, Ejrnæs m.fl.
2011, Petersen m.fl. 2012, Johannsen m.fl. 2013a og 2013b). Hvis vi skal standse – eller blot
effektivt reducere – tabet af biodiversitet i Danmark, er det uomgængeligt, at indsatsen for at
bevare skovenes biodiversitet skal øges betydeligt og målrettes bedre. En effektiv måde at
gøre det på er at standse skovdriften i udvalgte skove og lade dem udvikle sig i en mere natur-
lig retning. Skovens vigtighed for bevarelsen af biodiversiteten i Danmark og behovet for en
effektiv indsats er det centrale udgangspunkt for denne rapport og projektet, den bygger på.
Et andet vigtigt aspekt er, at skovene i stadig højere grad forventes at opfylde mange formål.
Ud over tømmer skal skovene bl.a. levere vedvarende energi i form af brænde og flis samt
oplagring af CO
2
som led i indsatsen mod menneskeskabte klimaforandringer, muligheder for
et varieret friluftsliv, sikring af rent drikkevand og altså bevarelse af biodiversitet. Det er sam-
fundsgoder, som vi i dag sammenfattende kalder økosystemtjenester. Med hovedfokus på
biodiversiteten undersøges i dette projekt samspillet mellem disse økosystemtjenester i for-
hold til en fremtidig dansk skovpolitik.
Med baggrund i ovenstående er formålet med dette projekt, på basis af eksisterende data, at
belyse følgende:
Hvilke skovområder i Danmark der med fordel kan inddrages i omkostningseffektiv ind-
sats til bevarelse af biodiversiteten.
Hvad en effektiv indsats til bevarelse af biodiversiteten kan betyde for skovens andre øko-
systemtjenester, herunder de samfundsøkonomiske omkostninger ved en sådan indsats.
I hvilken grad de forskellige økosystemtjenester kan optimeres samtidig eller er indbyrdes
modstridende, og om der kan opnås en samlet gevinst ved at forvalte skovene ud fra en
sådan viden.
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0016.png
2 Baggrund
2.1
2.1.1
Hvad truer biodiversiteten – og hvad kræver den?
Arternes tilpasning og afhængighed af skov
Størstedelen af de danske arter er tilknyttet skovene, hvilket bl.a. fremgår af oplysninger i den
danske rødliste om de foretrukne levesteder for ca. 8.000 danske arter (Wind og Pihl 2004).
Af disse findes ca. 65 % i skovene, og omkring 36 % findes kun i skov, forstået som træbe-
voksede arealer eller andre skov- eller trætilknyttede levesteder (Figur 1 th.). Dette er flere
arter, end der findes i de åbne naturtyper, og langt flere end i agerland og byområder (Figur 1
th.). Betragtes alene de truede arter (Figur 1 tv.), er billedet endnu mere udtalt, idet ca. 44 %
af disse kun findes i skovene.
Alle landlevende arter i rødlisten (8005 arter)
70
60
Findes også i andre naturtyper
Findes kun i denne naturtype
70
60
Truede landlevende arter i rødlisten (1351 arter)
Findes også i andre naturtyper
Findes kun i denne naturtype
Andel af arter (%)
40
30
20
10
0
Andel af arter (%)
Skov
Åben natur
Agerland
Levested
By
50
50
40
30
20
10
0
Skov
Åben natur
Agerland
Levested
By
Figur 1. Fortrukne levesteder for hhv. alle landlevende arter i den danske rødliste (tv.) og kun
de truede (tv.). Til de truede arter regnes rødlistekategorierne kritisk truet (CR), moderat tru-
et (EN) og sårbar (VU). Den mørke del af søjlerne viser arter, som kun findes i én af de fire
overordnede naturtyper. Bemærk, at delvist ferskvandslevende arter såsom ferskvandstilknyt-
tede insekter også er medtaget.
At der er så mange arter knyttet til skoven, skyldes, at Danmark fra naturens side primært er et
skovland. Efter sidste istid bredte skoven sig og kom til at dække det meste af landet, som den
også har gjort det i de tidligere mellemistider. De mange skovtilknyttede arter er igennem
millioner af år evolutionært tilpasset til at leve i intakte skovøkosystemer med deres store di-
versitet af levesteder, hvoraf en del ikke findes i forstligt drevne skove. Arternes tilpasninger
lader sig ikke ændre over kort tid, og derfor er arterne stadig grundlæggende afhængige af de
samme levesteder, som fandtes i de oprindelige naturlige skove.
En stor del af skovens biodiversitet udgøres af svampe og insekter, og det er også blandt disse
grupper, vi finder de fleste truede arter. Mange af disse er knyttet til døde stammer af løvtræ-
er. Det gælder f.eks. poresvampe og ikke mindst biller som træbukke og smældere. Andre
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
svampe og insekter er knyttet til rådne partier, hulheder og saftsivende sår på gamle træer.
Hulheder i gamle træer er desuden vigtige levesteder for fugle og flagermus. Der er også
mange truede mosser og laver i skoven. De lever ofte på barken af veterantræer. En del truede
arter er særlig knyttet til skovbryn, skovmoser, lysninger og skovenge. Det gælder mange af
de ovennævnte grupper, men også en række sjældne sommerfugle findes her. Endelig er der i
skoven nogle truede blomsterplanter, herunder en række orkidéer.
2.1.2
Trusler mod skovenes biodiversitet
Den primære årsag til, at skovenes biodiversitet går tilbage, er, at mange naturlige levesteder i
dag er langt mindre udbredte end tidligere. Ikke blot er skovarealet mindre end oprindeligt,
men nok så alvorligt er det, at nutidens dyrkede skove er langt mere ensartede end de oprinde-
lige naturlige skove. Helt overordnet mangler den dyrkede skov en række naturlige økologi-
ske processer og dynamikker og dermed en række særlige levesteder. Heri ligger en væsentlig
årsag til, at skovenes biodiversitet er presset, selvom skovarealet er steget igennem de seneste
200 år. Samlet set udgør det dog stadig mindre end 15 % af det danske landareal.
Den intensive skovdrift betyder typisk, at de enkelte bevoksninger har træer af samme art og
alder. Samtidig fjernes skadede og ”krogede” træer, og skovbunden ryddes for opvoksende
underskov, nedfaldne grene og vindfældede træer. I hugstmodne bevoksninger fældes alle
træerne oftest på én gang (renafdrift) eller over en kortere årrække (skærmafvikling), og me-
get få træer bliver rigtig gamle. Desuden er de fleste skove kunstigt afvandede, og mange tid-
ligere skovenge og lysninger er plantet til. Samlet set betyder dette, at dyrkede skove er fattige
på dødt ved, gamle træer, naturlige vådområder og lysninger, som er vigtige og udbredte leve-
steder i naturlige skove. Disse forandringer kan betragtes som en forringelse af naturens kvali-
tet, der i kraft af tabet af levesteder på mange måder kan sidestilles med et tab af naturareal.
2.1.3
Biodiversiteten har brug for plads
Biodiversitet har brug for plads. Jo mere plads, jo flere arter. Det er en af biologiens naturlo-
ve. Når arealet, eller mængden, af egnede levesteder reduceres (f.eks. skovareal, mængden af
dødt ved, antal gamle træer), forsvinder der arter; når arealet øges, kommer der flere arter til.
Det betyder også, at midlet til at standse tilbagegangen af biodiversiteten er at genoprette na-
turen i skovene, så arealet af skov med mange naturlige levesteder forøges. Det er illustreret
på Figur 2, som ved hjælp af såkaldte arts-arealkurver beskriver den grundlæggende sammen-
hæng, at antallet af arter vokser med arealet. Figuren til venstre illustrerer desuden, at jo større
areal man udpeger og omlægger, jo flere arter vil det komme til gode. Figuren til højre illu-
strerer, at man ved at øge heterogeniteten i skoven kan forskyde arts-arealkurven opad. Jo
mere varierede skovene er, jo flere levesteder er der, og jo flere arter kan leve på det samme
skovareal.
Det mest effektive biologiske middel til at genskabe skovens naturlige levesteder er at lægge
skoven urørt og lade den udvikle sig i mere naturlig retning. Urørt skov betyder ophør af
10
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0018.png
forstlig drift og kunstig afvanding, eventuelt suppleret af målrettede tiltag til gavn for biodi-
versiteten (se nærmere beskrivelse i afsnit 5.1.3 på side 34). På denne måde genskabes flest
levesteder i forhold til det omlagte areal, svarende til at løfte kurven mest muligt på Figur 2
th. Andre og mindre vidtgående tiltag end urørt skov i form af såkaldt naturnære driftsformer
vil være mindre effektive. Det vil svare til, at kurven på Figur 2 løftes mindre. Sandsynligvis
vil forskellen være stor, fordi man med sådanne tiltag typisk genopretter langt færre naturlige
levesteder på det samme areal, og nogle typer af levesteder vil typisk helt mangle.
Heterogent
Heterogent
Antal arter
Antal arter
Gevinst
(biodiv.)
Tiltag
(f.eks. urørt skov)
Homogent
Omlagt
areal
Areal
Areal
Figur 2. Arts-arealkurver, som viser den grundlæggende biologiske sammenhæng, at antallet af arter
stiger med arealet, eller mængden, af levesteder i skovene. Figuren til venstre illustrerer desuden, at
jo større areal man udpeger og omlægger, jo flere arter vil indsatsen komme til gode. Figuren til højre
illustrerer, at antallet af arter i forhold til arealet kan forøges ved at øge heterogeniteten i skovene,
f.eks. ved omlægning til urørt skov.
2.1.4
Større bestande er mere levedygtige
Den gavnlige effekt af at øge arealet med mere naturlig skov skal også ses i lyset af, at større
arealer typisk huser større populationer (bestande) af de enkelte arter. Større populationer har
generelt større chance for at overleve på lang sigt end mindre populationer. Hvis antallet af
individer i en population kommer under en vis grænse, kan populationen ikke længere opret-
holde sig selv og vil gradvist uddø lokalt; og jo tættere en population er på grænsen, jo større
er risikoen for, at dette sker. Denne tærskel betegnes i biologien
the minimum viable populati-
on
eller på dansk ”den mindste levedygtige population”. Hertil kommer, at mange arter lever i
såkaldte metapopulationer. En metapopulation er en population af dyr, planter eller svampe,
der består af en række lokale delpopulationer, som gensidigt påvirker hinanden ved, at indivi-
der (omfatter også frø og sporer) bevæger sig mellem delpopulationerne (Hanski 1999, Han-
ski og Gilpin 1991). En udvidelse af naturarealet vil i denne sammenhæng ikke blot forøge
overlevelseschancerne for de delpopulationer, som i forvejen kan opretholde sig selv. Det vil i
endnu højere grad forøge overlevelseschancerne for mindre delpopulationer, som er afhængi-
ge af indvandring fra andre naturområder, og i nogle tilfælde kunne gøre, at sådanne populati-
oner bliver selvopretholdende.
11
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2.1.5
Forsinket uddøen
Tabet af levesteder har betydet, at mange arter er forsvundet fra hovedparten af vore skove.
Kun i nogle skovlandskaber har kombinationen af lang kontinuitet og skånsom drift betydet,
at nogle af de mest følsomme skovarter har overlevet – men i mange tilfælde i små og isolere-
de bestande, som ikke vil kunne opretholde sig selv på længere sigt. Inden for biologien taler
man om forsinket uddøen for sådanne arter. Med tiden forventes artstallet at falde, indtil det
afspejler størrelsen, mængden og kvaliteten af levesteder. Det er vigtigt at understrege, at
denne uddøen kan tage meget lang tid. For nogle arter måske få årtier, for andre potentielt
århundreder.
Den forsinkede uddøen betyder til gengæld også, at man kan bremse processen gennem en
målrettet indsats, dér hvor de sjældne og følsomme arter stadig findes og i områderne om-
kring dem. Uanset indsatsen vil der på sigt indstille sig en ligevægt imellem naturlig uddøen
og indvandring. Der sker hele tiden indvandring af nye arter og også genindvandring af arter
til Danmark; i nogle tilfælde fordi deres levevilkår er forbedret i landene omkring os, og deres
populationsstørrelser dér er voksende. Derudover vil klimaforandringerne betyde, at endnu
flere arter vil indvandre, ligesom andre arter vil få sværere ved at fastholde deres eksistens i
Danmark.
Omfanget af indsatsen for naturen i Danmark vil imidlertid afgøre, hvor stor en biodiversitet
der kan bevares i vore skove fremover. De beskrevne dynamikker indebærer, at selv en bety-
delig indsats ikke vil være en garanti for, at der ikke fortsat mistes arter fremadrettet; men blot
en garanti for på sigt at miste færre. Samtidig vil en større indsats øge mulighederne for at
genindvandrede arter med succes igen etablerer sig i Danmark, og at nye arter indfinder sig.
Behovet for at bevare de tilbageværende og nu sjældne arter betyder, at ikke alene omfanget,
men også placeringen af indsatsen, er vigtig. Et yderligere aspekt i forhold til placeringen er,
at de mere naturlige urørte skove typisk er mere forskellige indbyrdes end de drevne skove
med hensyn til, hvilke arter de huser. I de drevne skove går flere af de samme arter igen fra
sted til sted. Det er typisk de relativt robuste arter, som ikke stiller så store krav til levesteder-
ne, såkaldte generalister. I de urørte skov vil der være flere arter med særlige krav til leveste-
derne, såkaldte specialister. Disse arter vil typisk variere mere fra sted til sted i forhold til bl.a.
de lokale fysiske, geologiske og meteorologiske forhold. Helt generelt optimeres indsatsen
ved, at de relevante skovområder udpeges ud fra kendskabet til arternes nuværende udbredel-
se.
2.1.6
Hvordan kan indsatsen optimeres?
Ud fra de beskrevne biologiske sammenhænge kan man opridse fire forhold, som med fordel
kan inddrages i en fremtidig prioriteret indsats for skovens biodiversitet. Enhver forbedring af
de nævnte forhold vil gøre den samlede indsats mere effektiv og kan i princippet håndteres og
optimeres mere eller mindre uafhængigt. De fire forhold er følgende:
12
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2.2
Den geografiske placering af de udpegede skovområder
Arealet af de enkelte skovområder, som omlægges
Det samlede udpegede skovareal i Danmark
Mængden og kvaliteten af levesteder i de udpegede skovområder.
Status og hidtidige anbefalinger
Den hidtidige indsats
2.2.1
Der har igennem de seneste årtier været en voksende erkendelse af behovet for en indsats i
skovene, hvis tilbagegangen i biodiversitet skal standses. Allerede i 1992 udsendtes
Natur-
skovsstrategien
(Skov- og Naturstyrelsen 1992), som opstiller retningslinjer for forvaltningen
af særlige bevaringsværdige skovtyper bl.a. af hensyn til biodiversiteten. Der er bl.a. en mål-
sætning om, at 10 % af det samlede skovareal skal have natur og biologisk mangfoldighed
som det primære driftsformål. Denne målsætning er bevaret i det nationale skovprogram fra
2002 (Skov- og Naturstyrelsen 2002) og i Naturplan Danmark fra 2014, den daværende rege-
ringens strategi for natur og biodiversitet (Regeringen 2014). Hensynet til natur og biodiversi-
tet er også indskrevet i skovloven på et mere generelt niveau.
På trods af ovenstående blev en lang række skovarter vurderet som truede i rødlisten fra 2004,
jf. Figur 1 (Wind og Pihl 2004). Tilsvarende vurderes det i en status fra 2010, at biodiversite-
ten i de danske skove er i tilbagegang, især målt på artsgrupper; og det på trods af, at tilbage-
gangen af nogle levesteder vurderes at være standset (Ejrnæs m.fl. 2011). Endelig vurderes
bevaringstilstanden som stærkt ugunstig i samtlige 10 skovnaturtyper, som findes i Danmark,
og som er beskyttet i henhold til EU’s habitatdirektiv (Nygaard m.fl. 2013). Dermed er mål-
sætningen om gunstig bevaringsstatus ikke opfyldt, hvilket især skyldes manglen på gamle
træer og dødt ved.
Netop manglen på dødt ved bekræftes af den danske skovstatistik for hele landet (NFI). I pe-
rioden 2010-2014 blev der på 66 % af de ca. 9.500 prøveflader ikke registreret noget dødt ved
(Nord-Larsen m.fl. 2015), og tidligere opgørelser har vist, at der kun på få procent af fladerne
er mængder af betydning (Johansen m.fl. 2013a). I gennemsnit var der 5,2 m
3
død ved pr. ha
generelt og kun
3,9 m
3
pr. ha i løvskov. Det er markant under de mængder, man finder i en
naturlig skov, og under de mindsteværdier på 30-50 m
3
pr. ha, som typisk skal til, før sam-
mensætningen af arter ligner, hvad man finder i urørte referenceskove (Müller og Bütler 2010,
Nygaard m.fl. 2013, Heilmann-Clausen m.fl. 2014). I sumpskove og stærkt græsningspåvir-
kede arealer kan disse værdier være lavere. I en anden nylig redegørelse argumenteres det, at
den totale mængde af dødt ved i de danske skove er stigende (Johansen m.fl. 2015), om end
niveauet stadigvæk er meget lavt i forhold til, hvad der er naturligt eller biologisk relevant (jf.
ovenstående tal). Desuden kan den rapporterede stigning i den totale mængde af dødt ved især
henføres til en stigning i skovarealet (Heilmann-Clausen m.fl. 2015, Bruun m.fl. 2015). Data
13
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
fra skovstatistikken viser en svag, men ikke signifikant stigning i mængden af dødt ved pr.
hektar målt over de sidste 10 år (Nord-Larsen m.fl. 2015). Desuden er størstedelen af det døde
ved stående nåletræ, som ikke er af mindre relevans for en stor del af biodiversiteten.
Som opfølgning på Naturskovsstrategien gennemførtes for få år siden en evaluering af 20 års
indsats for biodiversiteten i skovene (Johansen m.fl. 2013b). Den konkluderede, at indsatsen
ikke var tilstrækkeligt fokuseret på bevarelsen af biodiversitet, hverken med hensyn til valget
af områder eller valget af virkemidler. Blandt andet vurderedes det, at der var udlagt for lidt
urørt skov, og at for meget af det, der var udlagt, var nåleskov, som generelt har en lav værdi
for dansk biodiversitet, der hovedsageligt er tilpasset løvskove. Den direkte effekt på biodi-
versiteten var svær at vurdere på grund af manglende data. Det manglende geografiske fokus
bekræftede en tidligere analyse, som viste, at områderne udpeget som led i Naturskovsstrate-
gien langt fra var optimale ud fra en målsætning om at dække biodiversiteten (Hilkjær 2003).
En kort gennemgang af de hidtil gennemførte arealbaserede tiltag i Danmark med henblik på
naturbevarelse i skovene findes i diskussionen på side 93.
2.2.2
Hidtidige anbefalinger
I en kombineret biologisk og økonomisk analyse fra 2012 udført af Center for Makroøkologi,
Evolution og Klima i samarbejde med De Økonomiske Råd konkluderes det, at skovene er
underrepræsenterede i den hidtidige danske naturforvaltning i forhold til den åbne natur, og at
der skal udpeges betydelige arealer navnlig af løvskov, hvis en fremtidig indsats skal dække
de (truede) danske skovarter. Det konkluderes også, at udlægning af urørt skov ikke blot er et
effektivt middel til bevarelse af biodiversiteten, men også omkostningseffektivt sammenlignet
med de tiltag, som skønnes nødvendige i den åbne natur (De Økonomiske Råd 2012a, Peter-
sen m.fl. 2012 og 2016). I tråd med dette lød en af anbefalingerne fra regeringens Natur- og
landbrugskommission i 2013, at der var brug for en forøget indsat for skovenes biodiversitet
og mere konkret, at ”der skal gennemfores en revision af naturskovsstrategien fra 1992 med
henblik pa varig beskyttelse af mere gammel, oprindelig skov og udlæg af meget mere urørt
skov – både i offentlige og private skove” (Natur- og Landbrugskommissionen 2013, s. 33).
Det kan på ovenstående baggrund slås fast, at der er behov for en markant øget indsats i de
danske skove, hvis de politiske målsætninger for biodiversiteten skal opfyldes. Der er desuden
bred faglig enighed om, at skov uden egentlig forstlig drift er et nødvendigt og effektivt vir-
kemiddel i denne sammenhæng. Hensynet til biodiversiteten kan dermed få betydning for
træproduktionen og potentielt også andre samfundsgoder i de danske skove.
14
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2.3
2.3.1
Økosystemtjenester
Koncept og historie
Økosystemtjenester (eller økosystemydelser) dækker over alle de goder, som mennesket får,
direkte eller indirekte, fra jordens økosystemer og deres organismer, dvs. biodiversiteten.
Tankegangen om vigtigheden af økosystemernes funktion og økosystemtjenesterne er udvik-
let over de seneste årtier og har fået stadig støre opmærksomhed både videnskabeligt, politisk
og forvaltningsmæssigt. Den grundlæggende tanke er at identificere, kvantificere og eventuelt
værdisætte økosystemtjenesterne, dels for generelt at synliggøre naturressourcernes kolossale
betydning for menneskers velværd, dels for at tjenesterne kan indgå i national og international
planlægning og (grøn) regnskabsføring på linje med mere klassiske markedssatte goder. Det
overordnede formål er herigennem at begrænse overudnyttelse af naturressourcer og sikre en
bæredygtig udnyttelse af både naturlige økosystemer og ”dyrkede økosystemer” som agerland
og plantageskove.
Særligt en artikel i
Nature
i 1997 (Costanza m.fl.), ”The values of the world’s ecosystem ser-
vices and natural capital”, bragte denne tankegang på dagsordenen, ikke mindst på grund af
de meget store værdier, man nåede frem til i studiet. Vigtig i denne sammenhæng er også
FN’s økosystemvurdering – Millennium Ecosystem Assessment (MEA) fra 2005 – som var
en meget omfattende konsensusevaluering af verdens økosystemer og økosystemtjenester og
deres betydning for menneskers livsgrundlag foretaget af flere end 1.300 forskere. Også
TEEB-studiet (The Economy of Ecosystems and Biodiversity) iværksat af en række regerin-
ger og internationale organisationer (herunder EU-kommissionen) har bidraget væsentligt på
dette område, både konceptuelt og gennem en række konkrete undersøgelser (TEEB 2010). I
2012 etableres med 124 lande som medlemmer FN’s Intergovernmental Platform on Biodi-
versity and Ecosystem Services (IPBES). IPBES er et biodiversitetspanel svarende til FN’s
Klimapanel. I denne sammenhæng kædes biodiversitet og økosystemtjenester direkte sammen
bl.a. udtrykt i IPBES’ mission, som er ”at styrke berøringsfladen imellem videnskab og poli-
tik vedrørende biodiversitet og økosystemtjenester med henblik på bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af biodiversiteten, menneskets trivsel på lang sigt og en bæredygtig udvikling.”
(IPBES 2016, egen oversættelse).
I tråd med ovenstående indgår det i EU’s biodiversitetsstrategi, at medlemslandene skal kort-
lægge og vurdere tilstanden af økosystemer og økosystemtjenester på deres nationale territori-
er samt vurdere den økonomiske værdi af tjenesterne senest i 2020 (EU-kommissionen 2011,
MAES 2013). Nogle lande har allerede gennemført sådanne analyser. Det mest kendte og
omfattende eksempel er Storbritanniens
UK-NEA
(UK National Ecosystem Assessment 2011,
Bateman m.fl. 2013). Termansen m.fl. (2015) beskriver status for processen i Danmark, som i
skrivende stund har påbegyndt, men langt fra afsluttet de krævede analyser.
15
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2.3.2
Definition og klassifikation af økosystemtjenester
Økosystemtjenester har været defineret forskelligt i forskellige sammenhænge, ligesom de
enkelte tjenester har været klassificeret og grupperet forskelligt. I regi af Det Europæiske Mil-
jøagentur (EEA) arbejder man dog i disse år på en international standard for økosystemtjene-
ster; Common International Classification of Ecosystem Services, CICES (CICES 2015).
Formålet er bl.a. at understøtte opstillingen af nationale økosystemregnskaber inden for FN’s
miljøregnskabssystem SEEA (System of Environmental-Economic Accounting). CICES skal
også anvendes i forbindelse med EU-landenes nationale evalueringer. I CICES defineres øko-
systemtjenester som ”økosystemernes bidrag til menneskets velfærd eller trivsel” og opdeles i
følgende grupper:
De forsynende økosystemtjenester, som omfatter en række materielle goder som fødevarer
og foder, tømmer og andre materialer, drikkevand og biobaseret energi. Tjenesterne om-
fatter både dyrkede produkter og vildtlevende såsom havets fisk.
De regulerende og vedligeholdende økosystemtjenester. Eksempler er biologisk nedbryd-
ning af døde plantedele eller affalds- og giftstoffer, beskyttelse mod erosion, opretholdelse
af grundvandsdannelsen, opretholdelse af vandkvalitet gennem fjernelse af næringsstoffer,
bestøvning af afgrøder eller vilde planter samt naturlig kontrol af skadedyr og sygdomme.
De kulturelle økosystemtjenester, som omfatter bl.a. rekreation, jagt, lystfiskeri, naturbe-
varelse, undervisning, forskning, spirituelle værdier, testamentariske værdier (værdi for
kommende generationer) og eksistensværdier (naturens iboende værdi)
Blandt andet i FN-sammenhæng opereres med en fjerde kategori, de støttende økosystemtje-
nester, som understøtter de andre tjenester i form af bl.a. fotosyntese og vand- og nærings-
stofkredsløb. I CICES er disse tjenester udeladt, bl.a. fordi værdien af disse funktioner kom-
mer til udtryk i de øvrige økosystemtjenester og færdige goder. Ved værdisætning af økosy-
stemtjenester skelnes i øvrigt imellem tjenesternes værdi fra naturens hånd og den værdi, der
tilføres gennem forarbejdning videre til færdige goder.
Biodiversiteten understøtter økosystemernes funktioner og dermed økosystemtjenesterne på
alle niveauer. Biodiversiteten kan dog også anses for en økosystemtjeneste i sig selv, navnlig
som en del af de kulturelle tjenester i form af bl.a. naturbevarelse, oplevelsesværdi og orga-
nismernes eksistensværdi, dvs. den værdi, som mennesker tillægger disse uden hensyn til de-
res direkte nytteværdi for mennesket.
16
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
3 Generelle metodiske principper
Formålet med denne undersøgelse er som beskrevet i introduktionen at belyse tre centrale
problemstillinger i forhold til bevarelsen af skovenes biodiversitet og dermed for dansk natur-
forvaltning. Denne ambition forfølges i videst muligt omfang gennem en transparent og ana-
lytisk tilgangsvinkel med udgangspunkt i kvantitative data for forekomsten og fordelingen af
biodiversiteten og andre økosystemtjenester i de danske skove. I det følgende beskrives kort
hovedprincipperne for opgørelserne af økosystemtjenester og de efterfølgende analyser. Mere
udførlige redegørelser findes i de efterfølgende kapitler og bilag.
3.1
Bevarelse af biodiversitet – og de øvrige økosystemtjenester
Der findes, som beskrevet i kapitel 2, flere definitioner af, hvad økosystemtjenester er, hvor-
dan de klassificeres, og hvordan de principielle og økologiske relationer er imellem biodiver-
siteten og økosystemtjenesterne og de forskellige økosystemtjenester imellem. Disse forhold
er ikke afgørende i nærværende projekt. De økosystemtjenester, som vi belyser, udgør hver
især konkrete samfundsgoder, som skovene leverer, og vi belyser alene, hvordan disse forde-
ler sig geografisk og afhænger af skovenes forvaltning, dvs. af den konkrete arealanvendelse.
Tjenesternes indbyrdes relationer, som de analyseres i denne rapport, afgøres alene af den
rumlige fordeling, og hvordan de antages at respondere på en ændret arealanvendelse. Vi be-
tragter i den sammenhæng bevarelsen af biodiversitet som en økosystemtjeneste i sig selv.
Det synes rimeligt al den stund, at samfundet efterspørger bevarelsen af biodiversitet, jf. di-
verse politiske målsætninger og internationale traktater, samtidig med at skovene kan bidrage
væsentligt til bevarelsen. Vi belyser ikke, hvad biodiversiteten som sådan betyder for de andre
økosystemtjenester. Med dette udgangspunkt inddrager vi følgende fem overordnede økosy-
stemtjenester i analyserne: biodiversitet, træ- og biomasseproduktion, kulstof (CO
2
), grund-
vand og friluftsliv.
3.2
Datamæssigt udgangspunkt – kortlægning af økosystemtjenesterne
De kvantitative beskrivelser af økosystemtjenesterne dækker alle det samlede danske skov-
areal og beskriver med forskellig rumlig opløsning den geografiske variation ud over landet.
Opgørelserne bygger på i forvejen eksisterende kortlægninger og andre grunddata, som dog er
bearbejdet, således at de endelige datalag i forskellig grad repræsenterer vores egne (model-)
beregninger. Nogle af økosystemtjenesterne opgøres i monetære enheder (kroner og øre),
mens andre alene opgøres i relevante ”materielle” enheder. Som det vil fremgå, værdisætter vi
bl.a. ikke biodiversiteten. For flere tjenesters vedkommende beskriver data forskellige speci-
fikke aspekter af den overordnede økosystemtjeneste. Opgørelserne omfatter følgende kon-
krete datalag:
17
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Biodiversitet:
den nationale udbredelse af 1.208 skovlevende arter, opdelt på obligate og
ikke-obligate skovarter (uddybes senere) samt truede og ikke-truede arter. Af disse indgår
786 arter i analyserne, udvalgt efter specifikke kriterier.
Træproduktion:
den samfundsøkonomske værdi af skovenes forstlige drift (kr. pr. år)
opdelt på løv- og nåleskov, inkluderende gavntræ og brændselstræ.
Kulstof:
Det løbende optag af kulstof/CO
2
fra atmosfæren (tons pr. år) og det stående
kulstoflager (tons).
Grundvand:
grundvandsdannelsen (m
3
pr. år) i skovområder beliggende i hhv. områder
med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsområder.
Friluftsliv:
skovenes rekreative værdi (brugsværdi i kr. pr. år) estimeret ud fra en kombi-
nation af besøgstal og skovgæsternes rejseafstand samt værdien af jagtlejen (kr. pr. år).
Til grund for alle datalag ligger (ud over de specifikke grunddata) en kortlægning af det dan-
ske skovareal og en opgørelse af den arealmæssige fordeling på løv- og nåleskov. Disse data
indgår også selvstændigt i de efterfølgende kvantitative analyser. Endelig anvendes også en
kortlægning af de danske statsskove opdelt på løv- og nåleskov. Opgørelserne i de enkelte
datalag og de benyttede datakilder beskrives nærmere i de efterfølgende kapitler.
3.3
Analyserne
Helt overordnet bygger analyserne på en opdeling af Danmark i 633 kvadrater, som hver må-
ler 10 × 10 km. Det er den rumlige opløsning, hvormed arternes udbredelse er beskrevet. Da
disse data er helt centrale for analyserne, opgøres de øvrige økosystemtjenester også for disse
kvadrater. Kvadraterne udgør grundlaget for prioritering og udvælgelse af områder i analyser-
ne og for kvantitative og kvalitative analyser af sammenhængen imellem økosystemtjenester-
ne.
3.3.1
Netværk for biodiversitet
Hovedvægten i analyserne ligger på arealprioritering med henblik på bevarelsen af biodiversi-
tet. Det overordnede formål med en sådan prioritering er at sikre den bedst mulige samlede
indsats inden for de forhåndenværende arealmæssige og økonomiske ressourcer. I tråd med
dette tilstræber vi, ved hjælp af arealanalyser, først at besvare følgende spørgsmål:
Hvilke skovområder i Danmark kan mest omkostningseffektivt indgå i et netværk med
henblik på bevarelsen af biodiversiteten?
Udgangspunktet for analyserne er en netværkstankegang, forstået på den måde, at prioriterin-
gen af områder sker ud fra, hvor effektive disse er tilsammen på en national skala. Ved effek-
tivitet skal her forstås, hvor godt de pågældende skovområder opfylder en given målsætning.
Ved omkostningseffektivitet forstås, at målsætningen opfyldes inden for det mindst mulige
skovareal og dermed til lavest mulige omkostninger. Ved netværk forstås et landsdækkende
”udvalg” af skovområder, der ikke nødvendigvis er fysisk sammenhængende. I forhold til
18
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
biodiversiteten er den biologisk funktionelle sammenhæng langt vigtigere. Et biodiversitets-
netværk kan godt bestå af fysisk adskilte områder, så længe de ikke er længere fra hinanden,
end at arterne kan sprede sig imellem områderne, og så længe områderne tilsammen har en
størrelse, så levedygtige bestande kan opretholdes. Mængden af naturområder og deres ind-
byrdes afstand, samt det at områderne er spredt over hele landet, er altså langt vigtigere end
fysiske sammenhæng f.eks. i form af habitatkorridorer. Dette gælder især i tempererede regi-
oner som Danmark, hvor arter generelt har stor spredningsevne. Betegnelsen netværk bruges
således, fordi de udpegede områder skal betragtes som en biologisk sammenhængende helhed.
3.3.2
Prioritering af områder
Prioriteringen (udpegningen) af områder sker analytisk ud fra data for arternes udbredelse og
transparente kriterier, en tilgangsvinkel, der internationalt er kendt som
systematic conserva-
tion planning
(Margules m.fl. 1988, Moilanen m.fl. 2009). Det kan gøres ud fra forskellige
metoder. I vores analyser sker udvælgelsen ud fra et princip om komplementaritet. Derved
fokuseres på områders forskelligheder mht. biologisk mangfoldighed og på, i hvor høj grad
områder supplerer hinanden. For en given geografisk skala (i vores tilfælde 10 × 10 km) ud-
peges herved de områder, der samlet set dækker biodiversiteten bedst, og som samtidig huser
sjældne arter, der kun findes ét eller meget få steder i Danmark. Analyserne tager ikke hensyn
til områdernes indbyrdes placering på landkortet.
Vi analyserer en række scenarier, men fokuserer på et hovedscenarie med følgende analytiske
målsætning:
Hvor mange og hvilke områder (kvadrater) skal som minimum udpeges, hvis alle 664
arter, der findes i løvskov, skal dækkes mindst tre gange (dvs. i tre kvadrater)?
Det skal understreges, at det i denne sammenhæng ikke er hele kvadrater (som har en størrelse
på 10.000 ha) som udpeges, men kun (dele af) skovene i disse. Med udgangspunkt i de priori-
terede områder estimeres efterfølgende arealbehovet ved etablering af de udpegede biodiver-
sitetsnetværk samt de mulige omkostninger og konsekvenser ved en indsats for biodiversite-
ten for de øvrige økosystemtjenester. For at muliggøre dette gøres en række antagelser om,
hvor meget skovareal der skal udpeges i de prioriterede kvadrater, og om hvilke tiltag der
kræves for at bevare biodiversiteten.
3.3.3
Fokus på løvskov
Hovedparten af de danske skovlevende arter, herunder ikke mindst de truede, er som nævnt
naturligt tilpasset levesteder i løvskov og findes overvejende dér. Hovedfokus i de biologiske
prioriteringsanalyser, herunder hovedscenariet, er derfor på udpegning af løvskov og på det
flertal af arter, som findes i løvskov eller eventuelt både i løvskov og nåleskov. Nogle steder
knytter der sig dog også en særlig biodiversitet til nåleskoven. En potentiel udpegning af et
biodiversitetsnetværk i nåleskov behandles derfor i supplerende scenarier baseret på de 122
arter i vores datasæt, som altovervejende findes i nåleskov.
19
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
3.3.4
Sammenhængen imellem økosystemtjenesterne
Hvorvidt der er en konflikt (et trade-off) imellem hensynene til de forskellige økosystemtje-
nester – eller eventuelt en synergi – afhænger grundlæggende af to faktorer: (1) Det geografi-
ske overlap imellem økosystemtjenesterne og 2) hvordan tjenesterne påvirkes af forvaltningen
i de arealer, hvor der er et overlap.
Ved at opstille en ”trade-off-matrice” belyser vi det sidste først. Ud fra en overordnet beskri-
velse af, hvordan skoven kan forvaltes med fokus på de enkelte økosystemtjenester, beskriver
matricen, hvordan de øvrige tjenester formodes at blive påvirket af den fokuserede drift; posi-
tivt eller negativt (eller neutralt). Disse vurderinger er baseret på den bedst tilgængelige viden
og udmøntes for udvalgte relationer i kvantitative beregninger af, hvordan en ændret arealan-
vendelse påvirker økosystemtjenesterne. I de fleste tilfælde er beskrivelserne dog af mere kva-
litativ karakter.
Efterfølgende belyser vi det geografiske overlap imellem de kvantitativt vigtigste kvadrater
for de enkelte tjenester; igen med særlig vægt på biodiversiteten. Dette giver et overordnet
billede af de potentielle konflikter (eller synergier) mellem tjenesterne: Jo vigtigere et område
er for en økosystemtjeneste, jo større er den mulige konflikt med de øvrige.
3.3.5
Konsekvenser af et biodiversitetsnetværk for de øvrige økosystemtjenester
På baggrund af de sammenhænge, som identificeres i ovenstående proces, tilstræber vi at be-
svare følgende spørgsmål:
Givet det optimale biodiversitetsnetværk (af udpegede skovområder), hvad er konsekven-
serne – eventuelt omkostningerne – mht. de andre økosystemtjenester?
Det gøres ved at sammenholde det udpegede biodiversitetsnetværk i hovedscenariet og de
anbefalede tiltag med beliggenheden af de vigtigste kvadrater for de andre økosystemtjene-
ster, og hvordan disse vil påvirkes af tiltagene. Fordi de anbefalede tiltag indebærer ophør af
kommerciel træproduktion, beregnes bl.a. de samfundsøkonomiske omkostninger i form af
tabte indtægter fra skovdriften på de berørte arealer, i økonomiske termer de såkaldte alterna-
tivomkostninger. I sammenhæng med selve prioriteringsanalyserne kan disse beregninger
betegnes som
cost-efficiency-analyser,
dvs. at vi belyser, hvor effektivt det udpegede netværk
er med henblik på bevarelse af biodiversiteten, udtrykt ved dækningen af arter, set i forhold til
omkostningerne ved indsatsen. Disse analyser adskiller sig fra
cost-benefit-analyser,
der ser
direkte på de økonomiske fordele ved en indsats i forhold til omkostningerne. Sådanne analy-
ser kan vi ikke gennemføre, fordi vi ikke her værdisætter alle økosystemtjenesterne hver især.
Det gælder både værdien af at bevare biodiversiteten som sådan og de afledte fordele ved at
bevare den. Konsekvenserne af scenarierne for oplagring af kulstof (CO
2
) estimeres ligeledes
kvantitativt, men ikke økonomisk. Betydningen for grundvand og friluftsliv beskrives i lyset
af de geografiske overlap, men vurderes derudover kun kvalitativt.
20
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
3.3.6
Tværgående analyser
Som projektets sidste komponent tilstræber vi at besvare følgende spørgsmål:
I hvilken grad kan økosystemtjenesterne optimeres samtidig, og kan der opnås en samlet
gevinst ved at forvalte skovene ud fra en sådan viden?
Disse tværgående problemstillinger vurderes og diskuteres overvejende kvalitativt på bagrund
af de allerede beskrevne analyser. Det suppleres dog af et illustrativt scenarie, hvor der gen-
nem en zonering af skovene i forhold til forskellige hovedformål tages hensyn til flere tjene-
ster samtidig.
21
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
22
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
4 Data 1: Biodiversitet og skov
4.1
Data for biodiversitet
Det datamæssige udgangspunkt for analyserne er en beskrivelse af 1.208 skovlevende dyre-,
plante- og svampearters udbredelse i Danmark opdelt i 633 kvadrater på basis af et 10 × 10
km kvadratnet (UTM-zone 32 og 33). Data indeholder information om, hvilke af arterne som
findes, og hvilke som ikke findes, i hvert enkelt kvadrat. Data indeholder alene arter, som
yngler og er naturligt hjemmehørende i Danmark. Data er sammenstillet fra en række såkaldte
atlasundersøgelser og lignende opgørelser (Bilag A).
Datasættet er baseret på den bedst tilgængelige viden om fordelingen af arter i det danske
landskab på en overordnet geografisk skala. De 1.206 arter omfatter alle skovlevende arter fra
et bagvedliggende datasæt med i alt 1.817 arter, som også omfatter andre levesteder. Dette
datasæt ligger også til grund for den nationale prioritering i Naturstyrelsens
Biodiversitetskort
for Danmark
(Ejrnæs m.fl. 2014). Dele af datasættet har også været anvendt til andre lignende
analyser i Danmark (Lund og Rahbek 2000, De Økonomiske Råd 2000, Jepsen og Sørensen
2001, Hilkjær 2003, Nielsen 2003, Petersen m.fl. 2005, Petersen m.fl. 2012, De Økonomiske
Råd 2012a) og har dannet baggrund for publicering af internationale videnskabelige afhand-
linger (bl.a. Lund 2002, Lund og Rahbek 2002, Strange m.fl. 2006, Bladt m.fl. 2008, Larsen
m.fl. 2008, 2009 og 2012, Petersen m.fl. 2016).
De originale data, fra kilderne beskrevet i Bilag A, har ved forskellige lejligheder sinde 2000
været genstand for opdatering og yderligere kvalitetssikring. Eksperter i de forskellige arts-
grupper har opdateret udbredelsen af arterne ud fra deres seneste viden, i det omfang det var
muligt. Der er også tilføjet arter, som er indvandret eller genfundet, og fjernet arter, som er
forsvundet i Danmark, eller hvor data er vurderet som upålidelige. Der er i den sammenhæng
fokuseret på data for sjældne arter, da de har størst indflydelse på udfaldet af de præsenterede
prioriteringsanalyser. Information om de enkelte underliggende datasæt med kilder findes i
Bilag A.
4.1.1
Levesteder og valg af arter (prioriteringsgrundlag)
Skovlevende arter defineres i denne sammenhæng som arter, der almindeligvis eller ofte fin-
des i træbevoksede arealer eller andre træ- og skovtilknyttede habitater, herunder dødt ved,
skovlysninger, -enge, -moser og -bryn. Vi skelner desuden imellem obligate og ikke-obligate
skovarter. Obligate skovarter er arter, der kun eller altovervejende findes i ovennævnte leve-
steder (habitater), mens ikke-obligate skovarter, også findes i andre, f.eks. lysåbne, habitater.
Endelig har vi opgjort, hvilke arter der alene eller altovervejende findes i nåleskov. Opdelin-
gen af arter på levesteder tager udgangspunkt i ekspertbaserede levestedsangivelser i den dan-
ske rødliste og i en tidligere analyse baseret på dele af samme datasæt (Petersen m.fl. 2012).
Opdelingen er derefter for flere artsgruppers vedkommende justeret på basis af yderligere
23
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
ekspertvurderinger specifikt med henblik på dette projekt. En nærmere redegørelse for opde-
lingen af arter på levesteder findes i Bilag A.
For at sikre den størst mulig relevans af udpegningerne har vi valgt ikke at bruge det samlede
datasæt på 1.206 skovlevende arter i prioriteringsanalyserne. Vi har i stedet medtaget arter
efter følgende kriterier: (1) Alle obligate skovarter, både truede og ikke-truede og (2) de reste-
rende truede, men ikke-obligate skovarter. Dette gav et datasæt på i alt 786 arter.
Vi har derefter opdelt de udvalgte arter (og selve analyserne) i forhold til levestederne løv-
skov og nåleskov. Det første datasæt omfatter herefter 664 løvskovsarter, herunder arter, som
findes i både løv- og nåleskov. Det andet datasæt omfatter 122 arter, som alene eller altover-
vejende findes i nåleskov. Af de 786 arter i de to datasæt er 275 vurderet som truede i den
seneste danske rødliste (Wind og Pihl 2004). Det er arter i kategorierne kritisk truet (CR, cri-
tically endangered), moderat truet (EN, endangered) og sårbar (VU, vulnerable) samt for-
svundet (RE, regionally extinct), hvis arten er genfundet siden 2004.
Det beskrevne valg af arter til vores analyser er sket ud fra følgende overvejelser: Vi har lagt
hovedvægten på obligate skovarter, fordi de kun – eller bedst – tilgodeses ved tiltag i skoven
og derfor naturligt bør tillægges større vægt i denne sammenhæng end arter, som også findes i
andre habitater. Vi har inddraget alle obligate skovarter, ikke kun de truede, fordi det bidrager
til at udpege de vigtigste områder for den samlede biodiversitet og dermed også til at nedsætte
risikoen for, at andre arter bliver truet i fremtiden. Vi har desuden inddraget de resterende
truede ikke-obligate skovarter, fordi disse arter i mange tilfælde med fordel kan tilgodeses i
skoven. Opdelingen på løv- og nåleskovsarter er hensigtsmæssig, fordi de to grupper fordeler
sig forskelligt både geografisk og på artsgrupper, og fordi der er forskel på de relevante tiltag
og tilhørende omkostninger i de to skovtyper.
Valget af arter i prioriteringsgrundlaget er afgørende for resultatet af en prioriteringsanalyse
baseret på komplementaritetsprincippet. Det har især betydning for (1) den samlede dæk-
ning/repræsentation af arter inden for et givent areal, (2) dækning af forskellige artsgrupper
set i forhold til hinanden samt, (3) hvilke specifikke områder der udpeges, dvs. den geografi-
ske placering af netværket.
4.1.2
Datasættets taksonomiske (artsmæssige) sammensætning
Sammensætningen af artsdata med de beskrevne opdelinger er summeret i Tabel 1 og er yder-
ligere illustreret på Figur 3. Data repræsenterer et bredt udsnit af de danske landlevende arter
og enkelte arter delvist tilknyttet ferskvand. Dyr, planter og svampe er alle velrepræsenterede.
Det store antal insekter fordelt på mange forskellige grupper må betragtes som en styrke, idet
størstedelen af den danske artspulje faktisk udgøres af insekter (Figur 3, nederst). Set i forhold
hertil er insekterne reelt underrepræsenteret, mens de andre hovedgrupper er overrepræsente-
24
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0032.png
rede. Dette gælder bl.a. hvirveldyrene (padder, krybdyr, fugle og pattedyr), der til gengæld
omfatter arter, som man ofte vil fokusere på i forhold til prioriteringen af naturområder. Mest
overrepræsenteret er svampene, som til gengæld udgør en meget vigtig del af biodiversiteten
netop i skov. Af væsentlige organismegrupper, som ikke indgår i datasættet, kan nævnes laver
og mosser, insektgrupper som myrer og bier, andre hvirvelløse dyr end insekter, f.eks. edder-
kopper, samt mikroorganismer (encellede organismer).
Tabel 1. Oversigt over arter i de benyttede biodiversitetsdata. Truede arter omfatter rødliste-
kategorierne CR, EN og VU. Enkelte RE-arter er med i det omfang, de er genfundet. Se tekst
for nærmere forklaring.
Artsgruppe
Guldsmede
Græshopper
Tæger
Biller
Svirrefluer
Dagsommerfugle
Natsommerfugle
Insekter i alt
Padder
Krybdyr
Fugle
Pattedyr
Hvirveldyr i alt
Karplanter
Svampe
Arter i alt
Heraf:
Obligate skovarter
Truede obligate skovarter
Truede ikke-obligate skovarter
Skovlevende arter
19
12
35
39
180
31
89
316
10
4
77
34
125
203
473
1206
Arter i løvskov*
1
1
-
3
28
82
11
43
164
1
-
30
8
39
104
353
664
Nåleskovsarter*
2
-
-
-
4
12
-
4
20
-
-
6
-
6
5
91
122
742
231
44
622
187
42
120
44
2
*1) Prioriteringsgrundlag for løvskov *2) Prioriteringsgrundlag for nåleskov
Data for hvirveldyrene, dvs. padder, krybdyr, fugle og pattedyr, kan betragtes som komplette,
forstået sådan at de omfatter alle danske ynglearter inden for hver gruppe. Data for insekterne
omfatter i alle tilfælde en meget stor del af arterne i de respektive grupper. For biller tilhøren-
de gruppen træbukke kan datasættet dog kun betragtes som dækkende for de truede arter.
Karplanterne er komplette, hvad angår de obligate skovarter. For svampenes vedkommende
25
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0033.png
indgår mindst 80 % af de kendte danske arter i hver af de medtagne slægter og samlet set næ-
sten 90 % af arterne i disse slægter.
Prioriteringsgrundlag for løvskov. 664 arter
Insekter 168
Prioriteringsgrundlag for nåleskov. 122 arter
Insekter 20
Hvirveldyr 6
Karplanter 5
Basidiesvampe 
353
Hvirveldyr 39
Karplanter 104
Basidiesvampe 
91
32.176 danske arter (allearter.dk)
Andre svampe 
2.955
Basidiesvampe 
3.108
Andre planter 
1.109
Karplanter 
1.989
Hvirveldyr 827
Andre 
hvirvelløse dyr 
4.368
Insekter 
17.820
Figur 3. Arternes fordeling på taksonomiske grupper i de to datasæt, som anvendes som prio-
riteringsgrundlag for hhv. løvskov og nåleskov, samt for arter i den nationale oversigt Allear-
ter.dk.
4.1.3
Usikkerhed på udbredelserne
For at en prioritering af områder efter princippet om komplementaritet kan siges at være op-
timal, skal man kende arternes fulde udbredelse, dvs. både hvor arterne
er,
og hvor arterne
ikke
er. De underliggende datasæt og dermed de repræsenterede artsgrupper er udvalgt, opda-
teret og kvalitetssikret med særlig hensyn til dette forhold. Alligevel er der altid en vis usik-
kerhed på arternes udbredelse, som i øvrigt for visse arter kan være foranderlig fra år til år.
Der vil være arter, som er ”undersamplede”, dvs. ikke tilstrækkeligt undersøgt i alle områder,
og som derfor findes i flere områder end registreret i datasættet. Vigtigt er det her, at en prio-
ritering af områder efter komplementaritetsprincippet sikrer, at de pågældende arter er repræ-
senteret – selvom de måtte findes flere steder. Af de inkluderede artsgrupper er problematik-
ken angående undersampling mest relevant for nogle af insekterne og karplanterne og nok
især svampene. Ud af Danmarks omkring 3.000 arter af basidiesvampe er der til det aktuelle
datasæt derfor alene udvalgt slægter, hvor data vurderes at give et tæt på retvisende billede af
arternes nationale udbredelse. De er valgt ud fra konkrete kriterier for bl.a. frugtlegemernes
26
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
størrelse, synlighed og levetid (Heilmann-Clausen, personlig oplysning). Endelig er arter med
særlig usikker udbredelse udeladt. (Se endvidere Bilag A).
4.1.4
Arternes fordeling i Danmark
Artsrigdommens fordeling i Danmark baseret på de benyttede data er vist på Figur 4. For alle
arterne tilknyttet løvskov (eller både løv- og nåleskov) er artsrigdommen generelt lavest i det
vestlige Jylland med typisk under 100 arter pr. kvadrat, mens der i resten af landet mange
steder er 150-300 arter pr. kvadrat. Høj artsrigdom ses mest udpræget i Nordsjælland, men
også i det østlige Midtjylland, på Midt- og Sydsjælland og Lolland-Falster samt i nogen grad
på Sydfyn og Bornholm. Artsrigdommens fordeling afspejler i et vist omfang de skovrigeste
områder i Danmark. Fordelingen viser dog også, at de store plantageområder i Vestjylland er
ret artsfattige, og at der er naturmæssigt værdifulde løvskove i ellers ret skovfattige områder i
bl.a. Østjylland, på Sydfyn og på Lolland. Mønsteret for de truede arter er i det store hele det
samme, dog med lidt færre arter i Nordjylland relativt set.
Den overordnede fordeling af artsrigdommen følger det forventelige makroøkologiske møn-
ster i forhold til, hvordan gammel løvskov, habitatdiversitet (mængden af forskellige leveste-
der) og økosystemernes produktivitet fordeler sig ud over landet. Mønsteret af artsrigdom
matcher også fordelingen af befolkningen. Dette er et velkendt mønster både globalt (Araujo
og Rahbek 2007) og i Europa (Araujo 2003), uden at det i sig selv er tegn på en skævvridning
i indsamling af biodiversitetsdata i forhold til de større byområder.
Den geografiske fordeling af artsrigdommen for hver af de fire hovedgrupper, hvirveldyr,
insekter, karplanter og svampe, følger også samme grundlæggende mønster (Figur 5); dog
synes artsrigdommen af hvirveldyr (overvejende fugle) at være lidt større i det vestlige Jyl-
land i forhold til de øvrige grupper, mens rigsdommen af svampe synes lidt mindre i det syd-
lige Danmark.
Afslutningsvis skal det noteres, at et enkelt kvadrat (UTM-Kode UB47) udelades af analyser-
ne, fordi det kun omfatter tætte byområder omkring København og derfor ikke er relevant i
forhold til arealudpegningerne.
27
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0035.png
Artsrigdom (arter som findes i løvskov)
5 - 50
51 - 100
101 - 150
151 - 200
201 - 300
301 - 411
Artsrigdom (Truede arter i løvskov)
1-2
3-5
6 - 10
11 - 20
21 - 40
41 - 61
Artsrigdom (Nåleskovsarter)
1-2
3-5
6 - 10
11 - 15
16 - 18
Artsrigdom (Truede nåleskovsarter)
1-2
3-5
6 - 10
11 - 15
16 - 18
Figur 4. Artsrigdommens fordeling i Danmark i de benyttede datasæt for løvskov (664 arter,
øverst) og nåleskov (122 arter, nederst). Data for løvskov omfatter også arter, som findes i
både løv- og nåleskov, mens data for nåleskov alene omfatter arter, som altovervejende findes
dér. Kortene til venstre viser alle arter i datasættene, og kortene til højre kun de truede.
28
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0036.png
Artsrigdom (løv)
Hvirveldyr
1-4
5-8
9 - 12
13 - 16
17 - 22
Artsrigdom (løv)
Insekter
1-5
6 - 10
11 - 20
21 - 40
41 - 60
61 - 91
Artsrigdom (løv)
Karplanter
0 - 10
11 - 20
21 - 30
31 - 40
41 - 50
51 - 66
Artsrigdom (løv)
Svampe
1 - 10
11 - 30
31 - 60
61 - 100
101 - 150
151 - 236
Figur 5. Artsrigdommens fordeling i Danmark i det benyttede datasæt for arter i løvskov (664
arter) fordelt på de taksonomiske hovedgrupper hvirveldyr (padder, krybdyr, fugle og patte-
dyr), insekter, karplanter og svampe.
29
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0037.png
4.2
Kortlag over de danske skove
Som kortgrundlag for arealopgørelserne i analyserne benyttes et digitalt kort fra GeoDanmark
udarbejdet i FOT2007-systemet. Systemet kan i dag betragtes som det officielle kortværk
over Danmark, svarende til de tidligere topografiske kort fra det daværende Kort- og Matri-
kelstyrelsen. FOT-kortet bliver løbende opdateret. I denne sammenhæng benyttes en udgave
downloadet den 24. juni 2013 (se Figur 6).
Ud fra FOT-kortet blev det samlede skovareal i hvert af de 633 kvadrater beregnet ved hjælp
af GIS (geografisk informationssystem). Til arealopgørelserne er der også brug for en opde-
ling af skovarealet på løv- og nåleskov, men der findes ikke i dag nogen egentlig kortlægning
af disse skovtyper hver for sig. Derfor blev andelen af løv- og nåleskov i kvadraterne estime-
ret på basis af statistiske data fra år 2000 (Skov
1
fra Danmarks Statistik) og perioden 2008-
2012 (Danmarks Skovstatistik, NFI, Johansen m.fl. 2013a). Udbredelsen af løv og nåleskov
baseret på disse opgøreler er vist på Figur 6 nederst.
Opgørelserne viser et samlet skovareal på 583.000 ha, hvoraf 48 % er løvskov, og 52 % er
nåleskov (Tabel 2). Alle arealberegninger eller -henvisninger i de senere analyser sker på det-
te grundlag. Overordnet set er der god overensstemmelse med de seneste estimater fra Dan-
marks Skovstatistik for perioden 2010-14 (Nord-Larsen m.fl. 2015) (se Tabel 2). Forskellen
på de to opgørelser kan henføres til forskelle i opgørelsesmetoder, registreringstidspunkt og
definitionen af skov.
Tabel 2. Skovareal i Danmark opgjort i denne undersøgelse, sammenlignet med seneste opgø-
relser i Danmarks skovstatistik, NFI (Nord-Larsen m.fl. 2015).
Denne undersøgelse
Skovareal (ha)
Areal af løvskov (ha)
Areal af nåleskov (ha)
583.000
278.000 (48 %)
306.000 (52 %)
Danmarks skovstatistik 2010-14
621.000
290.000 (47 %)*
304.000 (49 %)*
*Det samlede skovareal i Danmarks skovstatistik omfatter også såkaldte hjælpearealer og midlertidigt ubevoksede arealer.
Derfor udgør arealer bevokset med hhv. løv- og nåletræer under 100 %.
Til brug for opgørelser af arealet af statsskov i kvadraterne blev benyttet digitale detailkort
over statsskovene, de såkaldte litrakort, med oplysninger om bl.a. de dominerende træarter på
bevoksningsniveau. I den benyttede udgave var de fleste informationer (ca. 80 %) opdateret i
2001 eller 2002, mens de resterende var fra perioden 2003-2012. Kortet var venligst stillet til
rådighed af Skov-og Naturstyrelsen.
30
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0038.png
Areal af løvskov
(ha. pr. kvadrat)
0 - 200
200 - 500
500 - 1000
1000 - 1500
1500 - 2714
Areal af nåleskov
(ha pr. kvadrat
0 - 200
200 - 500
500 - 1000
1000 - 1500
1500 - 4189
Figur 6. Øverst: Udbredelsen af skov i Danmark. Nederst: Udbredelsen af hhv. løvskov og
nåleskov udtrykt ved arealet i de 633 kvadrater, som indgår i analyserne.
31
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
4.2.1
Bemærkninger om estimater af løv/nål-fordelingen
Den omtalte skovstatistik fra 2000 er baseret på oplysninger fra statens skovdistrikter og pri-
vate skovejere og angiver arealet med løv og nål i hver af de 271 kommuner fra før kommu-
nalreformen i 2007. På grund af den relativt høje rumlige opløsning vurderes dette datasæt,
som det bedst egnede til at estimere løv/nål-fordelingen i hvert af de 633 kvadrater. De nyere
data fra skovstatistikken for perioden 2008-2012 (NFI) er baseret på registreringer i felten på
en lang række prøveflader landet over. Det giver et mere korrekt og opdateret billede af for-
holdet imellem løv og nål på landsplan, men har ikke nok registreringer til en pålidelig opgø-
relse på kvadratniveau. Derfor blev disse oplysninger (aggregeret for større områder), brugt til
at korrigere niveauerne fra den første beregning. En nærmere beskrivelse af disse opgørelser
findes i Bilag B.
De beskrevne estimater af fordelingen mellem løv- og nåleskov er i sagens natur behæftet
med usikkerhed. Siden denne undersøgelse blev påbegyndt, er der som led i et ph.d.-projekt
på Københavns Universitet gennemført en kortlægning af løv- og nåleskov baseret på LI-
DAR-målinger, som er en detaljeret laserbaseret opmåling af jordens højdeprofil foretaget fra
luften (Schumacher m.fl. 2014, Schumacher 2014). Metoden er forbundet med en grundlæg-
gende usikkerhed ved fortolkningen af højdeprofilerne, men resultaterne benyttes i denne
sammenhæng til en uafhængig verifikation af de anvendte estimater af løv/nål-fordelingen.
Sammenligningen viste, at der, på trods af en stor spredning på kvadratniveau, var en god
overordnet korrelation imellem de to datasæt, dog forudsat at alt blandet skov i LIDAR-
datasættet blev henregnet til nåleskov. Tilsvarende viste en sammenligning af arealbehovet til
biodiversitetsnetværket i hovedscenariet (se senere) på basis af de to datasæt en afvigelse på
kun 4 %.
Samlet vurderes det, at opgørelserne i denne undersøgelse giver et retvisende billede af det
udpegede areal, fordi de bygger på relativt mange kvadrater i hvert scenarie. Omvendt findes
der i dag ingen datasæt med pålidelige estimater af løv/nål-fordelingen på lokalt niveau.
32
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
5 Bevarelse af biodiversitet i de danske skove
5.1
5.1.1
Metoder og antagelser for prioritering af områder
Analysemetoder
Som allerede nævnt foretages prioriteringen af områder med henblik på bevarelse af biodiver-
siteten ud fra et princip om komplementaritet. Ved at fokusere på områdernes forskellighed
udpeges de områder, der samlet set dækker biodiversiteten bedst (både de sjældne og almin-
delige arter) og mest omkostningseffektivt (dvs. ved brug af færrest mulige områder). Dette er
videnskabeligt dokumenteret både teoretisk og empirisk (f.eks. Csuti m.fl. 1997, Williams
m.fl. 1998, Reyers m.fl. 2000, Williams m.fl. 2000a, 2000b) og gælder på vidt forskellige
geografiske skalaer. Det er bl.a. vist, at en systematisk udpegning af de artsrigeste områder
(hotspots of richness) typisk giver en dårligere dækning af den samlede biodiversitet inden for
et givet samlet areal (Williams m.fl. 1996, Burgess m.fl. 2002, Moilanen m.fl. 2009). Dette
gælder også for de konkrete danske udbredelsesdata, som benyttes i dette projekt (Egne ana-
lyser; ikke vist i rapporten). Årsagen er, at de artsrigeste områder til sammen godt nok dækker
mange arter, men at de vidt udbredte arter typisk dækkes mange gange, mens en række sjæld-
ne arter slet ikke repræsenteres, fordi de findes i områder, som pga. deres areal eller karakter
ikke huser mange arter på tværs af forskellige organismegrupper (f.eks. næringsfattige natur-
typer). Ved i stedet at benytte komplementaritet undgår man, at dækningen af de mere almin-
delige arter sker på bekostning af arter med lille eller mellemstor udbredelse. Det er typisk de
sidstnævnte, som er truede og mest interessante i forhold til at bevare biodiversiteten.
Man kan opstille flere typer af målsætninger for prioriteringsanalyser baseret på komplemen-
taritet. Vi benytter i denne sammenhæng såkaldt minimumsanalyse til at besvare spørgsmål af
følgende type:
Hvor mange områder behøves der som
minimum
for at dække alle arter mindst én gang
(eller mindst to gange, mindst tre gange osv.)?
For en given målsætning findes en matematisk optimal løsning. Denne løsning kan findes ved
at undersøge alle mulige kombinationer af kvadratnettets 633 kvadrater. Her benyttes imidler-
tid en mere hensigtsmæssig heuristisk fremgangsmåde, som udpeger netværk af områder ud
fra en ”sjældenheds-algoritme”. Simplificeret vil det sige, at man først udvælger kvadraterne
med de sjældneste arter (arter, der kun findes i ét kvadrat). Dernæst vælges det kvadrat, som
bidrager med flest ikke-repræsenterede arter blandt de næstsjældneste arter (dvs. dem, der kun
findes i to områder) og så fremdeles. Denne procedure fortsættes, indtil målsætningen er op-
fyldt, f.eks. at alle arter er repræsenteret mindst tre gange. Forskellen på heuristiske og mate-
matiske optimale løsninger er ubetydelige for store datasæt som vores (Moore m.fl. 2003).
Analyserne udføres med softwaren WORLDMAP (Williams 1999), som er udviklet netop
med henblik på denne type analyser, og som er anvendt bredt også internationalt. Mere udfør-
33
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
lige beskrivelser og diskussion af principper og metoder for arealprioritering findes i Petersen
m.fl. (2005 og 2012).
5.1.2
Antagelser om udpeget areal
Teknisk set foretages prioriteringen af skovområder alene på basis af udbredelsen af arter og
med kvadraterne som analytisk enhed, uden at skovarealet inddrages direkte i prioriterings-
algoritmen. Men for efterfølgende at kunne belyse arealbehov og omkostninger gøres der nog-
le specifikke antagelser om, hvor meget skov der udpeges til biodiversitetsformål i prioritere-
de kvadrater. For biodiversitetsnetværk i løvskov antages følgende:
I hvert prioriteret kvadrat udpeges 80 % af løvskoven samt nåleskov i et areal svarende til
20 % af den udpegede løvskov (såfremt et sådant areal findes).
Disse antagelser skal samtidig betragtes som den anbefalede mindsteindsats i prioriterede
kvadrater. Hovedvægten lægges på løvskov, fordi de fleste skovarter i Danmark – og i det
benyttede datasæt – er naturligt tilpasset løvskov. Udgangspunktet for at udpege det meste af
løvskoven (80 %) i prioriterede kvadrater er, at arealet af relevante levesteder som beskrevet
er afgørende for, hvor mange arter et område huser, og for, hvor mange arter der kan opret-
holde levedygtige populationer. Ved alligevel kun at udpege 80 % af løvskoven og en mindre
del af nåleskoven muliggøres samtidig en række praktiske, økonomiske og ressourcemæssige
hensyn til en vis grad.
5.1.3
Antagelser om tiltag for biodiversitet i løvskov, herunder urørt skov
Hvad angår tiltag i de prioriterede kvadrater i scenarier for arter i løvskov antages følgende:
Det udpegede løvskovsareal lægges urørt ved ophør af forstlig drift, herunder kunstig af-
vanding. Eventuelle yderligere tiltag udelukkes ikke, hvis de skønnes mest hensigtsmæs-
sige i forhold til bevarelsen af biodiversitet.
Det udpegede nåleskovsareal ryddes og udlægges herefter til naturlig succession og/eller
fremtidig naturpleje, men ligeledes urørt af forstlig drift.
Dette skal ligeledes ses som de anbefalede tiltag. De giver med stor sikkerhed markant for-
bedrede vilkår for den skovlevende biodiversitet bredt set og giver dermed også den største
sikkerhed for arternes bevarelse på lang sigt. Omlægningen til urørt skov vil på sigt genskabe
mere variation og dynamik i skoven mht. træernes art og alder og bevoksningernes højde og
åbenhed mv., ligesom mængden af gamle træer og dødt ved vil øges betydeligt. Rydningen af
nåletræ vil tilvejebringe åbne områder og overgangshabitater, som en række arter nyder godt
af. Omlægning af urørt skov skal grundlæggende betragtes som naturgenopretning til gavn for
biodiversiteten. Derfor udelukkes ifølge vores definition heller ikke overgangstiltag, der kan
gavne biodiversiteten f.eks. ved at fremskynde en gunstig udvikling i naturlig retning. Det kan
eksempelvis være genopretning af naturlig hydrologi ved tilkastning af drængrøfter, skabelse
af lysninger for at fremskynde en differentieret skovstruktur, udtynding af yngre bevoksninger
34
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
med henblik på at skabe plads til større træer eller fældning af træer for at skabe dødt ved.
Sådanne tiltag kan sandsynligvis være hensigtsmæssige i mange tilfælde. Tilsvarende udeluk-
kes ikke fremtidige tiltag som f.eks. genopretning af naturligt græsningstryk med helårsgræs-
ning, høslet på udvalgte skovenge eller endog selektiv hugst, hvis det skønnes hensigtsmæs-
sigt i forhold til bevarelsen af biodiversitet. Udgangspunktet er dog, at skovnaturen i videst
mulige omfang skal være selvforvaltende. Der udestår en grundigere analyse af, hvornår,
hvordan og i hvilken grad forskellige tiltag og tilpasninger skal implementeres, herunder også
en analyse af de økonomiske effekter af disse. Dette ligger uden for dette projekts fokus, men
en sådan analyse kan med fordel tage udgangspunkt i de områder og tilgange, der beskrives
her. Endelig gøres der ingen
a priori
antagelser om, at adgangen til skovene eller konkrete
rekreative aktiviteter begrænses, ligesom vedligeholdelse af veje og stier falder inden for
rammerne af urørt skov.
5.1.4
Antagelser for udpegninger i nåleskov
Som nævnt udfører vi supplerende prioriteringsanalyser for specialiserede nåleskovsarter. I
denne sammenhæng giver vi ingen direkte anbefalinger om, hvor meget areal der bør udpe-
ges, eller de konkrete tiltag. For alligevel at belyse det potentielle arealbehov opgøres det
samlede areal af nåleskov i prioriterede kvadrater, og som supplement hertil beregnes areal-
behovet under antagelse af, at 50 % af nåleskoven udpeges, dog maksimalt 1.000 ha pr. kva-
drat. Baggrunden for sidstnævnte scenarie er, at indsatsen i nåleskov generelt skal dække fær-
re arter end i løvskoven, og at der derfor teoretisk kræves mindre areal. Relevans og omfang
af en indsats for biodiversiteten i nåleskov diskuteres yderligere senere i rapporten. Tilsvaren-
de diskuteres de beskrevne antagelser bl.a. på basis af en række følsomhedsanalyser.
5.2
5.2.1
Prioritering af løvskov. Scenarier og resultater
Hovedscenariet
Med henblik på prioritering af arealer til et biodiversitetsnetværk i løvskov analyseres først et
hovedscenarie. Det gøres med de beskrevne 664 arter (skovarter i løvskov) som prioriterings-
grundlag og en målsætning om, at alle disse arter skal repræsenteres mindst tre steder. Dette
har tidligere være brugt som et realistisk minimumsscenarie i forhold til en generel målsæt-
ning om at bevare arterne på lang sigt (Fjeldså og Rahbek 1997 og 1998, Petersen m.fl. 2012).
Den konkrete analytiske målsætning er at besvare følgende:
Hvor mange og hvilke kvadrater skal som minimum udpeges for at dække alle arter
mindst tre gange (og hvor stort et skovareal svarer dette til)?
Resultatet af analysen er en prioritering af 105 kvadrater (Figur 7). Det udpegede udgør i alt
ca. 75.000 ha (jf. de beskrevne antagelser), svarende til ca. 1,7 % af det danske landareal eller
ca. 13 % af skovarealet. Arealet består af ca. 63.000 ha løvskov og 12.000 ha nåleskov sva-
rende til hhv. 23 % af Danmarks løvskov og 4 % af nåleskoven. Inden for de 105 prioriterede
kvadrater udgør det udpegede areal samlet set 80 % af løvskoven og 18 % af nåleskoven sva-
rende til i alt 50 % af skovarealet i de prioriterede kvadrater.
35
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0043.png
Figur 7. Netværk til bevarelse af biodiversitet i løvskov. Hovedscenariet. Markeret er de 105
kvadrater, der som minimim skal udpeges for at dække alle 664 arter i udpegningsgrundlaget
mindst tre steder. Bemærk: Grøn signatur viser al skov, men kun 80 % af løvskoven og en
mindre del af nåleskoven i de markerede kvadrater skal indgå i netværket. (Se tekst for yder-
ligere forklaring).
36
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0044.png
I det følgende beskrives og analyseres resultaterne af hovedscenariet nærmere. Det skal igen
understreges, at de udpegede områder skal betragtes som en biologisk sammenhængende hel-
hed og derfor betegnes som et netværk, selvom områderne ikke hænger fysisk sammen.
5.2.2
Beliggenhed af netværket
Det udpegede netværk i hovedscenariet omfatter skove fordelt ud over det meste af landet
med undtagelse af det vestlige Jylland (Figur 7). Mange af skovkvadraterne ligger i større
eller mindre klynger, hvoraf nogle springer umiddelbart i øjnene. I Jylland kan nævnes Ska-
gens Odde, Rold Skov, Viborg-egnen, Søhøjlandet, kysten af Lillebælt med Vejle og Kolding
fjorde samt det østlige Sønderjylland. På øerne er det Nordsjælland og en strækning ned over
Midtsjælland. Hertil kommer skove i Guldborgsund-Maribo-området og på Bornholm. Til
trods for den iøjnefaldende klumpede fordeling af kvadrater på kortet er det vigtigt at notere
sig, at klyngerne ikke nødvendigvis repræsenterer sammenhængende skovområder (Figur 7),
og at der også er udpeget mange skove uden for klyngerne. Det betyder helt overordnet, at
biodiversiteten ikke kan sikres ved en indsats i blot nogle få større skovområder i Danmark.
Tabel 3. Eksempler på kendte skovlokaliteter med særlige biodiversitets- eller naturværdier,
som helt eller delvist indgår i det udpegede netværk for løvskov i hovedscenariet. Listen er
alene til illustration og skal ikke betragtes som udtømmende.
Jylland
(fra nord til syd)
Ulveskov
Rold: Buderupholm Bjergeskov, Torstedlund Skov,
Lindenborg Ådal (Vesterskov mv.+ øst for åen)
Skindbjerglund
Høstemark Skov
Tofte Skov
Kås Skov
Hald Ege mv.
Silkeborg Vesterskov + Kobskov
Vosnæs Pynt + Havskov
Moesgård Skov mfl.
Elbæk Skov, Horsens Fjord
Staksrode Skov, Vejle Fjord
Munkebjergskovene, Vejle Fjord
Trelde Næs
Bolderslev Skov, Aabenraa
Jørgensgård Skov/Aabenraaskovene
Draved Skov
Kollund Skov
Lolland, Falster, Møn
Klinteskoven
Ulvshale
Korselitse
Kristianssæde/Ryde
Bøgeskov, Skelnæs m.fl./Maribo
Krenkerup Haveskov, Radsted Mose/Hydeskov
Fuglsang Storskov/Hamborg skov
Frejlev Skov
Vindeholme
Fyn + øer
Hedeskov/Ravnebjerg Skov
Kasmose Skov/Vejlbyskov/Røjle
Æbelø
Longelse
Sjælland
(fra nord til syd)
Jægerspris Nordskov
Ryegård Dyrehave
Tisvilde hegn
Teglstrup Hegn
Gribskov: Strødam, Tibberup Holme,
Farum Nørreskov + Sækken, Farum Lillevang
Jægersborg Dyrehave
Bognæs, Boserup Skov
Vallø Dyrehave
Store Bøgeskov
Allindelille Fredsskov
Sorø Sønderskov
Suserup Skov
Næsbyholm Storskov/Tystrup Sø
Vemmetofte Dyrehave
Vejlø Skov/Næstved
Bornholm
Døndalen m.fl.
37
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
I Tabel 3 herover nævnes eksempler på skovlokaliteter, som (helt eller delvist) indgår i de
udpegede netværk, og som i forskellig grad er kendt for deres særlige biodiversitets- eller na-
turværdier. Det skal understreges, at listen alene er til illustration; den er ikke udpeget efter
systematiske kriterier og skal ikke betragtes som udtømmende.
Det skal bemærkes, at der er udpeget en del områder med stor nåleskovsdominans især i
Nordvestjylland, men eksempelvis også ved Tisvilde Hegn. Dette på trods af, at analysen
principielt sigter på udpegning af løvskov og grundlæggende baseres på løvskovsarter. Det er
derfor muligt, at nogle af det anvendte datasættet ”generalist-arter” er afgørende for priorite-
ringen af disse områder, og at arterne faktisk findes i nåleskov, herunder gamle klit- og hede-
plantager. Det skal naturligvis tages i betragtning i valget af tiltag og konkrete arealer, ved en
praktisk implementering af indsatsen. Det vurderes til gengæld ikke, at have væsentlig betyd-
ning for det samlede arealbehov.
5.2.3
Fleksibilitet
Fleksibiliteten i de udpegede netværk i forhold til målsætningen om at dække alle arter tre
steder er begrænset. Således er 62 af de 105 udpegede kvadrater i hovedscenariet ikke fleksib-
le (røde kvadrater i Figur 8). Det betyder, at de ikke kan erstattes med andre, hvis målsætnin-
gen skal opfyldes, fordi de huser arter, der kun findes i ét, to eller tre kvadrater i hele landet.
De resterende kvadrater er delvist fleksible (orange på Figur 8). Det betyder, at målsætningen
kan opfyldes ved at erstatte dem med andre kvadrater, men at det i så fald typisk vil kræve
flere områder og typisk et større samlet areal. I nogle tilfælde kan der dog være tale om flere
mindre skovområder, som dermed er mindre hensigtsmæssige i forhold til bevarelsen af bio-
diversiteten.
38
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0046.png
Figur 8. Netværket for biodiversitet i løvskov udpeget i hovedscenariet (samme som Figur 7)
med angivelse af fleksibilitet i forhold til målsætningen om mindst tre repræsentationer af de
664 arter i datasættet.
5.2.4
Dækning af arterne
Dækningen af arterne, dvs. i hvor mange kvadrater de enkelte arter er repræsenteret, er et ud-
tryk for, hvor effektivt netværket er med hensyn til at sikre arternes overlevelse, navnlig på
lang sigt, hvilket også benævnes arternes persistens. I hovedscenariet er alle 664 arter (jf. mål-
sætningen) repræsenteret mindst tre gange, dog undtaget de 66 arter, som kun findes i ét eller
to kvadrater i hele Danmark (Figur 5.3). Mere konkret er 70 arter repræsenteret netop tre gan-
ge. Yderligere 51 arter er repræsenteret fire eller fem gange, mens de fleste arter (500 svaren-
de til 75 %) er repræsenteret seks eller flere gange – og op mod halvdelen over 20 gange (Fi-
gur 9).
Det udpegede netværk giver således en relativt god dækning af de 664 arter i det benyttede
datasæt. Men i den sammenhæng skal det erindres, at analyserne skal ses som en måde at op-
timere et nationalt netværk på, som tilsammen dækker den samlede skovlevende biodiversitet
bedst muligt inden for det udpegede areal, dvs. også arter, som ikke indgår i analyserne. I det
perspektiv er det meget positivt, at de udpegede kvadrater også huser 428 af de 429 ikke-
39
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0047.png
obligate skovarter fra det større bagvedliggende datasæt, men som ikke indgik i analyserne,
og som dermed ikke har påvirket udpegningen. Netværket dækker også 228 ud af 239 skovle-
vende svampe, som er udeladt af analyserne, fordi de tilhører slægter, hvor data ikke lever op
til kvalitetskriterierne. Der er desuden gode videnskabelige argumenter for, at netværket vil
dække et stort flertal af Danmarks måske 20.000 skovlevende arter (Lund og Rahbek 2000,
2002, Bladt m.fl. 2008). Se endvidere diskussionen af dette i kapitel 10, side 95.
200
Repræsentation af arter i Hovedscenariet
Arten findes flere steder
Alle forekomster repræsenteret
150
Antal  arter
100
50
0
Antal repræsentationer af hver art
Figur 9. Repræsentation af arter i netværket for løvskov udpeget i hovedscenariet med en
målsætning om mindst tre repræsentationer af alle 664 arter i datasættet for løvskov.
5.2.5
Størrelsen af udpegede skovarealer
Det udpegede skovareal i de enkelte kvadrater har betydning for områdernes værdi som leve-
sted for arterne og deres overlevelse på lang sigt. I hovedscenariet udpeges i gennemsnit 720
ha skov pr. kvadrat (median 598 ha), men som Figur 10 viser, er der stor variation. I 62 af de
105 kvadrater udpeges over 500 ha og i 26 af disse over 1.000 ha. Største udpegede areal i ét
kvadrat er ca. 2.600 ha, som bl.a. omfatter den sydlige del af Gribskov. I den nedre ende af
spektret udpeges der i 15 kvadrater under 200 ha, og mindste udpegede areal i ét kvadrat er 56
ha. I forhold til landet som helhed er arealfordelingen i det udpegede netværk tydeligt for-
skudt i retning af mere (løv-)skovrige kvadrater. Dette er ikke overraskende, da kvadrater med
meget skov vil have større sandsynlighed for at huse skovarter end kvadrater med mindre
skov.
40
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0048.png
40
Udpegning i hovedsceaneriet
Alle kvadrater i Danmark
30
Andel af kvadrater (%)
20
10
0
Udpeget skovareal pr. kvadrat (ha)
Figur 10. Frekvensfordeling af størrelsen af det udpegede skovareal i kvadraterne udpeget i
hovedscenariet for løvskov. Til sammenligning er angivet den tilsvarende fordeling af ”ud-
pegningsarealet” for alle 633 kvadrater i Danmark.
5.3
Prioritering af løvskov. Alternative scenarier og følsomhedsanalyser
I det følgende sættes hovedscenariet i perspektiv gennem en række alternative scenarier, så-
kaldte følsomhedsanalyser, der belyser, hvor påvirkelige resultaterne er over for ændringer i
de valg og antagelser, der er gjort i hovedscenariet.
5.3.1
Udpeget areal og dækning af arter
Helt generelt gælder det, at jo større netværk der udpeges (jo flere kvadrater), jo flere steder i
netværket findes arterne, og jo større er sikkerheden for arternes overlevelse på sigt. I det føl-
gende belyses repræsentationen af arter i forhold til størrelsen af det udpegede netværk ved at
supplere hovedscenariet med yderligere fire scenarier, der besvarer følgende spørgsmål:
Hvor mange og hvilke kvadrater skal som minimum udpeges for at dække alle 664 arter
mindst én, to, fire og fem gange? (og hvor store skovarealer svarer dette til?); til sammen-
ligning med hovedscenariets mål om mindst tre repræsentationer af hver art.
Resultaterne (inkl. hovedscenariet) viser, at repræsentation af alle arter mindst 1-5 gange kræ-
ver udpegning af hhv. 42, 71, 105, 139 og 168 kvadrater. De tilsvarende arealbehov beregnet
ud fra de hidtidige antagelser fremgår af Figur 11, som samtidig illustrerer, hvordan repræsen-
tationen af arter forbedres i takt med udpegning af mere areal (i flere kvadrater). Det, at risi-
41
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0049.png
koen for, at arter uddør, falder med øget repræsentation, illustreres på figuren gennem bag-
grundens farve, hvor rød viser stor risiko for uddøen og blå lille risiko (kurvernes farve og
tykkelse understreger dette).
Figur 11. Repræsentationen af arter i forhold til udpeget skovareal. Hver kurve viser, hvor
stor en andel af de 664 arter (i datasættet for løvskov) der ved et givet udpeget areal er re-
præsenteret hhv. mindst én, tre, fem og ti gange. Med i disse tal regnes arter, som findes færre
steder i Danmark i det hele taget, blot alle forekomster er repræsenteret. Hver lodret række af
prikker repræsenterer de fem scenarier, som figuren bygger på (se tekst), og hvor hovedsce-
nariet er markeret med gule ringe. Kurverne derimod forbinder resultater på tværs af scena-
rier. Rød baggrund illustrerer stor risiko for, at arter uddør, og blå mindre risiko. Farverne
er alene illustrative og repræsenterer ikke i sig selv analyseresultater.
Arter, som findes tre steder i et biodiversitetsnetværk, er væsentligt bedre sikret end arter, som
findes blot ét sted. Tre steder må på den anden side også anses for et minimum for en sikker
bevarelse (persistens) af arter, dvs. levedygtige bestande over tid. Kriteriet om tre repræsenta-
tioner er anvendt i den videnskabelige litteratur som et acceptabelt udgangspunkt (Fjeldså og
Rahbek 1997 og 1998) og har tidligere være brugt i lignende analyser om dansk biodiversitet
(Petersen m.fl. 2012). For at illustrere dette er baggrundsfarverne på Figur 11 tilpasset, så
kurven for en mindsterepræsentation på tre ligger på grænsen mellem rød og blå. Jævnfør
hovedscenariet kræver det 75.000 ha, svarende til 13 % af Danmarks skovareal, at opfylde
42
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
denne målsætning for alle arter. I samme scenarie findes ca. 90 % af arterne dog fem eller
flere steder og er således bedre sikret (Figur 11). Det mindst ambitiøse scenarie viser, at alle
arter kan repræsenteres mindst ét sted inden for i alt 32.000 ha, svarende til ca. 6 % af Dan-
marks skovareal. Til gengæld er arternes overlevelse i Danmark over tid betydeligt dårligere
sikret, idet kun 84 % af arterne findes mindst tre steder og kun 72 % af arterne mindst fem
steder. Omvendt viser det mest ambitiøse scenarie, at en markant bedre beskyttelse – også i
forhold til hovedscenariet – kan opnås ved at udpege 113.000 ha skov svarende til 19 % af
Danmarks skovareal. Her findes alle arter mindst fem steder og ca. 85 % af arterne i ti eller
flere kvadrater.
Den viste sammenhæng mellem areal og repræsentation af arter er betinget af, hvor meget
skovareal der udpeges i de enkelte kvadrater og bygger på antagelserne (og anbefalingerne) i
afsnit 5.1.2 (side 34). Hvis dette areal mindskes, kan samme repræsentation teknisk set opnås
ved udpegning af et mindre samlet areal i de samme kvadrater, men samtidig forøger det risi-
koen for, at arterne uddør over tid. Det svarer til, at kurverne på Figur 11 forskydes mod ven-
stre over mod det røde område. Den forøgede risiko for at uddø skyldes som tidligere beskre-
vet, at mindre areal af et givet habitat, alt andet lige, vil mindske en populations muligheder
for at overleve. Helt generelt må en indsats på et mindre areal også antages at dække en min-
dre andel af biodiversiteten i de udpegede kvadrater. Det gælder både arterne i datasættet og
de mange yderligere arter, som indsatsen i videst muligt omfang også skal tilgodese.
For at illustrere, hvad en ændret målsætning betyder for den geografiske placering af biodi-
versitetsnetværket, vises på Figur 12 de udpegede netværk fra tre af de ovenstående scenarier.
Karakteristisk er det, at kvadraterne i alle scenarier ligger spredt ud over det meste af landet.
Det er altså ikke sådan, at de (færre) kvadrater, der prioriteres ved udpegning af mindre areal,
i højere grad ligger samlet i nogle få kerneområder, end det er tilfældet, når der udpeges et
større areal. Tværtimod ligger ret få af kvadraterne op ad hinanden i det mindst ambitiøse
scenarie, der kun sikrer én repræsentation. Endelig er det værd at bemærke, at selv i det mest
ambitiøse scenarie prioriteres kun få kvadrater i det (syd-)vestlige Jylland, dvs. i områderne
vest for israndslinjen under sidste istid. De viste netværk illustrerer, i et vist omfang, forskel-
lige områders vigtighed i forhold til en eventuel prioritering af indsatsen, f.eks. med hensyn til
hvornår den implementeres.
43
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0051.png
Figur 12. Scenarier for netværk til bevarelse af biodiversitet i løvskov. Hvert kort viser de
områder, der som minimum skal udpeges, for at alle 664 arter(i datasættet for løvskov) er
repræsenteret mindst hhv. 1, 3 og 5 steder.
44
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
5.3.2
Truede arter
Hovedscenariet sigter mod at dække alle arter, både truede og ikke truede. I forhold til en
overordnet målsætning om at forhindre tabet af arter kan der argumenteres for, at man i stedet
bør fokusere indsatsen på de arter, der er vurderet som truede, dvs. arter i risiko for at uddø i
Danmark. Hvad dette ville betyde for arealprioriteringen, undersøger vi i følgende scenarie,
som alene sigter på at dække de 229 arter i datasættet for løvskov, der er listet som truede i
den danske rødliste (Wind og Pihl 2004); igen med en målsætning om mindst tre repræsenta-
tioner og de øvrige antagelser fra hovedscenariet. I dette scenarie udpeges 68.600 ha skov
fordelt over 96 kvadrater (Figur 13). Det kræver altså kun 9 % mindre areal at dække de 229
truede arter i forhold til de 664 arter i hovedscenariet. Tilsvarende er arealomkostningen ved
at inkludere alle arter forholdsmæssigt lille. Omvendt, så dækker netværket baseret alene på
truede arter i praksis også de fleste af de 435 ikke-truede arter. Kun to af disse findes slet ikke
i netværket, og 16 arter er kun repræsenteret én eller to gange, selvom de findes flere steder. I
sagens natur vil arterne dog generelt være repræsenteret færre steder i dette mindre netværk
sammenlignet med det større fra hovedscenariet.
Geografisk fordeler netværket for de truede arter sig grundlæggende som i hovedscenariet
(Figur 13). De fleste kvadrater indgår i begge scenarier, og kun i det nordvestlige Jylland (Thy
og Hanherred) udpeges tydeligt mindre skov på basis af de truede arter alene.
Samlet set viser dette scenarie, at en indsats for hele den skovlevende biodiversitet ikke er
meget dyrere end en mere målrettet indsats kun for de truede arter. Det er interessant, fordi en
strategi, der alene fokuserer på de truede arter, må betragtes som mere kortsigtet, fordi nogle
af de resterende arter – og vi ved ikke hvilke – kan og vil blive truede på et senere tidspunkt,
hvis der ikke gøres en indsats for dem også.
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0053.png
Figur 13. Netværk til bevarelse af biodiversitet i løvskov baseret på truede arter. Markeret
med rødt er de 96 kvadrater, der som minimim skal udpeges for at dække alle 229 truede ar-
ter mindst tre steder. Til sammenligning er angivet, hvilke kvadrater der blev udpeget i ho-
vedscenariet. Bemærk: Grøn signatur viser al skov i Danmark, hvoraf kun en del udpeges i de
prioriterede netværk. (Se tekst for yderligere forklaring).
46
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
5.3.3
Statsskov
I forhold til implementering af indsatsen er det relevant at se på, hvor meget statsskov der er i
det udpegede biodiversitetsnetværk, fordi det her kan være politisk nemmere at gennemføre
de nødvendige tiltag. I hovedscenariet udgør andelen af statsskov i de udpegede skovkvadra-
ter samlet set 26 % mod 18 % for landet som helhed. Dette er beregnet for al skov i kvadra-
terne; dvs. både løv- og nåleskov, uden hensyn til, at der hovedsageligt udpeges løvskov. Be-
tragtes kun det udpegede areal på 75.000 ha, udgøres ca. 29 % af statsskov. Statsskoven i net-
værket er imidlertid meget ujævnt geografisk fordelt (Figur 14). Kun i 14 af de 105 kvadrater
udgør statsskov mere end 70 % af det udpegede areal, og i kun seks af disse kvadrater er det
over 90 %. Disse kvadrater ligger især i Nordvestjylland og i Nordsjælland. I resten af landet
er andelen af statsskov lav i de prioriterede kvadrater.
Af de 75.000 ha skov udpeget i hovedscenariet udgør statsskov ca. 22.000 ha svarende til 20
% af statsskovenes samlede areal. Det betyder omvendt også, at der udpeges mindst 53.000 ha
skov uden for statsskovene. Det svarer til 11 % af landets resterende skovareal, hvoraf ca. 90
% er privat ejet (herunder private fonde), mens resten tilhører kommunerne, forsvaret eller
folkekirken.
I både ovenstående og nedenstående beregninger er der taget højde for fordelingen af løv- og
nåleskov i de udpegede arealer og i statsskovene. Det er samtidig antaget, at al statsejet løv-
skov i et kvadrat kan indgå i det udpegede areal, og at det prioriteres først.
Hvis man ønsker at prioritere statsskov over privatejet skov i denne sammenhæng, er det rele-
vant at vide, hvor meget af biodiversiteten der rent faktisk kan dækkes i statsskov, og hvor
meget statsskov det kræver at optimere indsatsen kun dér. Disse spørgsmål kan ikke besvares
direkte ud fra vores data, fordi der ikke er præcis information om, hvor i skovene inden for de
enkelte kvadrater arterne befinder sig, og dermed heller ikke, hvilke der rent faktisk findes i
statsskovene. De følgende scenarier giver dog et fingerpeg. Scenarierne er baseret på priorite-
ringsanalyser efter de hidtidige principper, men hvor kun kvadrater med forholdsvis meget
statsskov indgår i prioriteringsgrundlaget, udvalgt efter forskellige kriterier. I de to første sce-
narier indgår alle kvadrater, hvor statsskov udgør mindst hhv. 70 % og 50 % af udpegnings-
arealet defineret som hidtil. Samtidig sættes 50 ha statsejet løvskov som et minimumskriterie
for at lade et kvadrat indgå. I de to næste scenarier indgår alle kvadrater med hhv. mindst 100
og mindst 300 ha statsejet løvskov, uden hensyn til udpegningsarealet. I alle fire scenarier
videreføres målsætningen om mindst tre repræsentationer af alle arter, men i sagens natur kun
arter, som findes i de kvadrater, der indgår i de enkelte analyser.
47
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0055.png
Figur 14. Prioritering af et biodiversitetsnetværk i statsskov. Øverst netværket i hovedscena-
riet med angivelse af, hvor stor en del af det udpegede areal som kan dækkes af statsskov.
Nederst et scenarie med en målsætning om at øge dækningen af biodiversitet i statsskov (før-
ste scenarie i Tabel 4). (Se i øvrigt tekst).
48
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0056.png
De nævnte kriterier er summeret øverst i Tabel 4. Her fremgår det også, at mellem 44 og 104
kvadrater indgår i de respektive scenarier, og at disse kvadrater huser 559-625 af de 664 arter
i datasættet Af resultaterne (også Tabel 4) fremgår det, at 66-83 % af de 664 arter kan repræ-
senteres mindst tre gange i de prioriterede ”statsskovskvadrater”, alt efter scenarie.
Tabel 4. Potentiel udpegning af biodiversitetsnetværk og dækning af arter i statsskov. Tabel-
len viser resultaterne af en række scenarier, der sigter på at dække flest mulige arter i stats-
skov. Målsætningen for prioriteringen er, at flest mulige arter skal repræsenteres mindst tre
steder (se i øvrigt tekst).
Kriterier for, at kvadrater indgår i analysen
Mindste andel af statsskov i udpegning
> 70 %
(jf. hovedscenariet)
Scenarier
> 50 %
>0%
(Ingen krav)
Mindste areal af statsejet løvskov
> 50 ha > 50 ha
Antal kvadrater til rådighed for prioritering
Antal arter, som findes i disse kvadrater
Prioriterede kvadrater
*1
Antal
Statsskov, andel af skovareal (%)
Statsskov, andel af løvskov (%)
Repræsentation af alle 664 arter
*2
Andel repræsenteret mindst ét sted (%)
Andel repræsenteret mindst tre steder (%)
Udpegningsareal, jf. hovedscenariet
*3
Udpeget skovareal (ha)
Heraf statsskov (ha)
Andel statsskov (%)
Udpegningsareal pr. kvadrat, median
*3
Udpeget skovareal (ha)
Udpegning i statsskov (ha)
51
559
84
587
> 300 ha
44
575
Hoved-
> 100 ha
scenariet
104
625
632
664
>0%
(Ingen krav)
39
71
74
56
61
62
39
56
62
64
47
46
105
25
21
84
66
88
74
87
71
94
83
100
100
27.100
24.200
89
40.500
31.800
79
38.100
29.600
78
54.700
33.300
61
75.300
21.800
29
529
491
559
465
806
566
757
357
588
37
1) Disse resultater vedrører hele skovarealet i kvadraterne, uanset hvor meget der udpeges.
2) De 664 arter refererer til datasættet for arter i løvskov.
3) Disse resultater tager udgangspunkt i antagelserne for udpeget areal pr. kvadrat benyttet i hovedscenariet.
Ovennævnte tal skal holdes op imod, hvor meget statsskov der er i de udpegede netværk. Det
er først opgjort for det samlede skovareal i de prioriterede kvadrater uden hensyn til, hvor
meget areal der udpeges inden for disse (Tabel 4). Her fremgår det, at statsskov udgør 47-71
% af skovarealet eller 46-74 % af løvskoven, alt efter scenarie. Betragtes i stedet det udpegede
skovareal, beregnet som i hovedscenariet, så udgør statsskov 61-89 %.
49
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Andelen af statsskov i udpegningerne har forskellig betydning, alt efter hvordan statsskov
prioriteres over privat. I første tilfælde antages det, at der udpeges skov i de prioriterede kva-
drater ud fra antagelserne i hovedscenariet, uanset ejerskab. I så fald vil biodiversiteten i net-
værket principielt blive tilgodeset i samme grad arealmæssigt, og det vil ikke være afgørende,
om arterne findes i statsskovene. Scenarierne sikrer blot, at der er en stor andel af statsskov i
de resulterende netværk.
Antages det i stedet, at man kun udpeger statsskoven i de prioriterede kvadrater, forholder det
sig anderledes. For det første bliver det afgørende, om de relevante arter rent faktisk findes i
statsskoven. Det giver andelen af statsskov en indikation af sandsynligheden for. Det kan dog
langt fra udelukkes, at nogle arter, herunder de sjældne og truede, kun findes i privat skov,
selv i et kvadrat med stor andel af statsskov. Klart er det imidlertid, at der er en afvejning: Jo
større andel af statsskov der er i de resulterende netværk, jo større er sandsynligheden for at
finde arterne i statsskov, men jo mindre er netværkene (færre kvadrater), og jo færre arter kan
potentielt dækkes af indsatsen – og vice versa. For det andet viser resultaterne, at såfremt man
kun udpeger statsskov, vil det udpegede areal pr. kvadrat være mindre (median 375-566 ha pr.
kvadrat mod 588 ha i hovedscenariet, Tabel 4). Arternes overlevelse vil dermed som ud-
gangspunkt være dårligere sikret på lang sigt.
Scenariet i første kolonne i Tabel 4 dækker færrest arter, men til gengæld flest arter i forhold
til det udpegede areal. Det har samtidig den største andel af statsskov og dermed størst sand-
synlighed for, at arterne findes dér. På den baggrund må dette scenarie anses for det mest om-
kostningseffektive, hvis man ønsker at prioritere statsskov over privat skov. De prioriterede
kvadrater i dette scenarium er vist på Figur 14. Her fremgår det, at selv hvis statsskov opprio-
riteres, ligger udpegningerne koncentreret i relativt få egne af landet.
I scenarierne udpeges der 24.200-33.300 ha statsskov. Det kan samtidig ses som en indikation
af, hvor meget statsskov der ud fra en komplementaritetsbetragtning kan bidrage væsentligt til
bevarelse af biodiversiteten. Det svarer til 22-31 % af det samlede statsskovsareal. Hvis man
udpeger mere statsskov, vil indsatsen i stigende grad tilgodese arter, som allerede er dækket,
snarere end at bidrage til bevarelsen af yderligere arter.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at hvis man vælger at opprioritere statsskov, som vist i
ovenstående scenarier, så vil det samlede arealbehov værre større, end hvis udpegningerne
sker uden hensyn til ejerskab, såfremt biodiversiteten skal tilgodeses i samme omfang. Det
skyldes grundlæggende, at der i givet fald skal udpeges flere statsejede skovområder for at
tilgodese flere arter dér og dermed flere områder samlet set for at opnå den samme dækning af
arterne. Arternes udbredelse betyder desuden, at der, uanset hvad, skal lægges en betydelig
indsats i områder, som p.t. ikke er statsejede. Det skal dog også bemærkes, at der i nogle af de
prioriterede kvadrater med lav andel af statsskov (i hovedscenariet) er skove af stor vigtighed
for biodiversiteten, som er ejet af f.eks. kommuner og private naturfonde. I disse skove kan
50
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
det på linje med statsskovene måske være politisk nemmere at gennemføre de nødvendige
tiltag.
5.4
Prioritering af nåleskov. Scenarier og resultater
Prioriteringen af et netværk for biodiversitet, som er særligt tilknyttet nåleskov, foretages på
basis af datasættet for særlige nåleskovsarter med 122 arter. Det skal bemærkes, at dette data-
sæt, som beskrevet i kapitel 4, i høj grad er domineret af svampe, hvorimod datasættet for
løvskov i højere grad også repræsenterer dyr og planter. Vi analyserer to scenarier med føl-
gende målsætninger:
Hvor mange og hvilke kvadrater skal som minimum udpeges for at dække alle arter
mindst to gange (og hvor stort et skovareal svarer dette til)?
Hvor mange og hvilke yderligere kvadrater skal som minimum udpeges for at dække alle
arter mindst tre gange (og hvor stort et skovareal svarer dette til)?
De to scenarier skal til sammen illustrere en mulig prioritering inden for det samlede netværk,
som fremgår af Figur 15. Samlet set udpeges 45 kvadrater med i alt 46.000 ha nåleskov. Hvis
målsætningen kun er to repræsentationer af alle arter, udpeges 32 kvadrater med i alt 31.000
ha nåleskov. Udpegningerne svarer til hhv. 15 % og 10 % af Danmarks nåleskov eller 8 % og
5 % af hele skovarealet. Hvis arealbehovet beregnes ud fra et alternativt arealscenarie med
udpegning af kun halvdelen af nåleskoven og maksimalt 1.000 ha pr. kvadrat, bliver det sam-
lede arealbehov 21.000 ha til mindst tre repræsentationer og 14.000 ha til mindst to repræsen-
tationer. Det svarer til hhv. 7 % og 5 % af nåleskoven i Danmark eller hhv. 3,6 % og 2,4 % af
hele skovarealet – eller mindre end 0,5 % af landarealet.
De fleste kvadrater, udpeget med henblik på bevarelse af biodiversitet i nåleskov, ligger sam-
let i større eller mindre klynger. Særligt iøjnefaldende er en strækning langs den jyske vest-
kyst gående fra Skagen til Thy samt områder i Midtjylland omkring Søhøjlandet, i Nordsjæl-
land og på Bornholm. I de tre sidstnævnte områder er der betydeligt sammenfald med kvadra-
ter udpeget i hovedscenariet for løvskov, hvilket også er tilfældet i Rold Skov. I alt er 21 af de
45 prioriterede kvadrater sammenfaldende med hovedscenariet for løvskov. I det sydlige
Danmark udpeges kun ganske lidt nåleskov.
Af lokaliteter i de udpegede kvadrater med særlige biodiversitets- og naturmæssige værdier
tilknyttet nåleskov kan umiddelbart nævnes Skagen Klitplantage, Rubjerg Knude, Nystrup
Klitplantage, Hoverdal Plantage, Hårup Sande og Fejsø Plantage i Jylland, Tisvilde Hegn og
Rågårds Mose i Nordsjælland samt Dueodde på Bornholm. En stor del af udpegede kvadrater
i dette scenarie ligger således i områder med et stort indslag af gamle klit- og hedeplantager,
hvor der stedvist kan findes en betydelig biodiversitet.
En del truede arter findes i de gamle urørte klitplantager, og vil have gavn af urørt (nåle-)skov
som tiltag. I forhold til arterne i løvskov er det dog mere usikkert, hvor mage arter dette gæl-
51
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0059.png
der for. En betydelig del af de truede nåleskovsarter knyttet til meget fattig jordbund og ren
luft, og vurderes at være mest truet af eutrofiering.
Figur 15. Netværk til bevarelse af biodiversitet i skov. Nåleskov: Lyseblå markering viser de
kvadrater, der som minimim skal udpeges for at dække alle 122 nåleskovsarter mindst to ste-
der. Mørkeblå viser de supplerende kvadrater, som kræves for at dække arterne mindst tre
steder. Løvskov: Grå markering viser netværket udpeget i hovedscenariet for løvskov. (Se i
øvrigt tekst).
52
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0060.png
6 Data 2: Andre økosystemtjenester end biodiversitet
6.1
Træproduktion og forstlig værdi
Dette afsnit giver et overblik over indtægten fra træproduktionen i form af dækningsbidraget
ved at drive skov på forskellige lokaliteter i Danmark og den deraf afledte værdi for samfun-
det, som i denne rapport også benævnes den forstlige værdi. Indtægten er beregnet ud fra
jordværdier, der repræsenterer et areals økonomiske potentiale før plantning i form af diskon-
terede netto-betalingsstrømme. Ved brug af den gennemsnitlige aldersfordeling for forskellige
træarter er jordværdierne omregnet til venteværdier, der er et udtryk for den diskonterede
værdi af den fremtidige økonomiske indtjening givet bevoksningens alder, hvor en moden
bevoksning, der snart skal afdrives, alt andet lige har en højere værdi end en netop tilplantet
kultur. Venteværdierne er derefter omregnet til annuiserede årlige indtægter.
De årlige indtægter er beregnet til 1.816-2.970 kr. pr. ha for rødgran som estimat for nåletræs-
arealer og en årlig indtægt i intervallet 1.525-2.170 kr. pr. ha for bøg som estimat for løv-
skovsarealer, afhængig af bonitet. Disse estimater er relateret til arealet af hhv. nål og løv i de
enkelte kvadrater og er afbildet herunder i Figur 16. Indtægterne anvendes her som et udtryk
for den marginale indtjening ved at etablere den enkelte, ekstra hektar skov eller omkostnin-
gen ved at henlægge den enkelte, ekstra hektar skov som urørt. Det er således forudsat at de
faste omkostninger til f.eks. administration, anlæggelse og vedligeholdelse af veje etc. er
uændrede, ligesom der ikke er taget eventuelle øgede indtægter fra andre aktiviteter med ved
omlægning af skovdriften til f.eks. urørt skov med i beregningen.
Forstlig værdi
Mio. kr. pr. år
0-1
1- 2
2-4
4-8
8 - 14
Figur 16: Forstlig værdi af danske skove.
53
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0061.png
6.1.1
Datakilder og beregningsforudsætninger
Jordværdien (netto-nutidsværdien i år nul) af en skov med en bestemt træart og alder er givet
ved:
Jordværdi
�½
(
p
*
q
c
)
t
t
t
t
T
t
1
1
r
T
(6.1)
Hvor
p
t
er en vektor med netto-på-rod-prisen på tømmer, brænde og andre træprodukter,
q
t
en
vektor, der beskriver mængden af de forskellige typer af træprodukter, der hugges og afsættes
i år
t, c
t
er øvrige arealrelaterede omkostninger i år
t, T
beskriver omdriftsalderen, og
r
er dis-
konteringsrenten.
Skovøkonomisk Tabelværk
(Dansk Skovforening, 2003) indeholder empirisk baserede oplys-
ninger om sortimentsudfald for skovet træ, dvs. fordelingen af tømmer, brænde m.m., baseret
på diameterstørrelsen af de skovede træer. Disse oplysninger er anvendt som redskab til at
estimere sortimentsudfaldet til forskellige størrelsesklasser af produkter, dvs. tømmer af varie-
rende diameterstørrelse. Som beregningsforudsætning for jordværdien er der på omkostnings-
siden anvendt omkostninger fra
Skovøkonomisk Tabelværk,
som er fremskrevet til 2013 med
2 % p.a. Modellens omkostninger dækker omkostninger til etablering af den enkelte bevoks-
ning, f.eks. udgifter til planter, arbejdsløn, hegning samt de løbende omkostninger relateret til
skovdriften, herunder udgifter ved udrensning af ikke salgbare effekter i bevoksningen. Ved
fældning af salgbart tømmer indregnes, foruden omkostningen til selve fældningen, også
transport af tømmeret til nærmeste vej. Der er tale om marginale opgørelser af indtægterne
ved at drive én ekstra hektar skov, og derfor er der ingen faste omkostninger inkluderet i op-
gørelsen. På prissiden mht. træprodukter er der for symmetriens skyld anvendt priser fra
Skovøkonomisk Tabelværk
fremskrevet til 2013 med 2 % p.a.
Jordværdien afspejler også variationen i træarter og vækstforhold. Der er anvendt modeller for
træarterne bøg og rødgran som estimat for hhv. løv- og nåletræsarter i Danmark. Ved anven-
delse af empirisk baserede produktionsmodeller i softwaren VIDAR (Nord-Larsen m.fl. 2009)
er der opstillet lokalt tilpassede produktionsoversigter for 10 vækstregioner i Danmark baseret
på produktionsklasse som udtryk for arealets bonitet (se kort i Bilag B). De anvendte produk-
tionsklasser er estimeret af IGN (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns
Universitet) på basis af data fra den nationale skovstatistik (NFI) (Nord-Larsen, personlig
oplysning). Produktionsoversigterne er dannet under antagelsen, at vedmasse større end 7 cm
i diameter er salgbart.
Den økonomisk optimale omdriftsalder er bestemt ved optimering af jordværdien, og den på-
virkes af boniteten og varierer derfor en smule geografisk. For bøg er de optimale omdriftsal-
dre beregnet til 120-130 år, og for rødgran er de 70-80 år.
54
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
De beregnede jordværdier er omregnet til venteværdier ved anvendelse af en gennemsnitlig
aldersklassefordeling på nationalt niveau baseret på NFI-data data (Nord-Larsen m.fl. 2014).
Ideelt set burde disse have været omregnet ved brug af aldersklassefordelinger, der fulgte
samme vækstregioner som produktionsklasserne, men disse alderskasser har desværre ikke
kunnet fremskaffes.
For bøgebevoksninger antages det, at 50 % af bøgearealerne dyrkes som selvforyngelse, hvil-
ket påvirker etableringsomkostningerne. Den nøjagtige udbredelse af selvforyngelse kendes
ikke, men her anvendes samme arealandel som i De Økonomiske Råd (2012b).
For rødgran antages en mulig stormfaldsrisiko på 4 % pr. år for bevoksninger med højde over
15 meter (Thorsen og Strange 2003).
Beregningen af den samlede venteværdi (både løv- og nåleskov) for de enkelte kvadrater ba-
seres på træartsfordeling i kvadraterne beskrevet ovenfor i afsnit 4.2.
6.1.2
Nettofaktorafgift
Jordværdier m.m. tager udgangspunkt i budgetøkonomiske omkostninger og indtægter opgjort
i faktorpriser, som afspejler de priser, som virksomheder køber og sælger til, dvs. renset for
moms, afgifter og subsidier. Samfundsøkonomiske omkostninger og indtægter opgøres der-
imod i forbrugerpriser, der indeholder afgifter og subsidier. For at sikre sammenlignelighed
konverteres de budgetøkonomiske beregninger til forbrugerpriser ved at gange disse med en
såkaldt nettoafgiftsfaktor, som p.t. udgør 1,35. Denne er opgjort som tilnærmet udtryk for
forholdet mellem bruttonationalproduktet BNP og bruttofaktorindkomsten BFI.
6.1.3
Diskonteringsrenten 3 %
Skovbrugserhvervet er i særlig grad påvirket af, at der er lang tid mellem de omkostningstun-
ge aktiviteter (etablering af bevoksning m.m.) og de store indtægtsgivende aktiviteter (salg af
skovet træ), og nettoindtjeningen varierer derfor betydeligt mellem de enkelte år gennem en
forholdsvis lang omdrift. Derfor omregnes venteværdien til den årlige indtægt pr. hektar ved
at benytte en diskonteringsrente på 3 %, som er den langsigtede ækvivalent til den anbefalede
samfundsøkonomiske rentetrappe til miljøprojekter med lange tidshorisonter (Finansministe-
riet 2013) og i øvrigt svarer til samme rente, som anvendtes af Petersen m.fl. (2012). Eksiste-
rende analyser af privatskovbrugets afkastkrav herhjemme og i udlandet finder, at privatskov-
brugets afkastkrav ligger mellem 0 og 3 % (Thorsen 2010, Lundgren 2005).
6.1.4
Alternativomkostning ved ophør af skovdrift
Omkostningen ved at stoppe skovdriften på et areal er beregnet som alternativomkostningen,
hvilket beskriver værdien af den økonomisk (bedste) alternative anvendelse af en bestemt
ressource – relativt til den anvendelse, der er i fokus. Med andre ord udtrykker alternativom-
55
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
kostningen, hvad der mistes af indtægter ved at opgive den forstlige drift. Den samfundsøko-
nomiske alternativomkostning relateret til træproduktionen er opgjort som bevoksningens
venteværdi, dvs. værdien af den stående bevoksning samt værdien af den fremtidige drift dis-
konteret til i dag, jf. ovenstående beskrivelser, reguleret med nettofaktorafgiften.
6.2
Kulstof
Kulstof udgør 50 % af den levende vedmasse (Thomas og Martin 2012), og dertil kommer en
betydelige kulstofpulje i jorden (Zhou m.fl. 2006, Keith m.fl. 2010). Skovene i Danmark re-
præsenterer således et væsentligt lager af kulstof. Den rumlige udbredelse afhænger blandt
andet af boniteten og dræningsforhold på de enkelte jorder og af bevoksningens alder på den
enkelte lokalitet. Dette lager ændres i takt med ændringer i dræningsforhold, ved at træerne
vokser, og når tømmer og andre produkter udtages fra skovene.
Ligesom ved beregningen af det økonomiske potentiale for skovene i Danmark er der ved
kulstofberegningen anvendt træarterne bøg og rødgran som repræsentant for hhv. løv- og nå-
letræsbevoksninger. Der er estimeret både stående kulstoflager og årlig kulstofoptagelse ved
anvendelse af produktionsoversigter baseret på vækstmodeller i softwaren VIDAR (Nord-
Larsen m.fl. 2009).
Den rumlige fordeling af skovenes samlede kulstoflager kan ses herunder på Figur 17. Kul-
stoflageret, inklusive indholdet i skovjordens øverste lag, O-horisonten, er estimeret til ca. 82
ton C/ha for nåleskov og ca. 93 ton C/ha for løvskov. Det samlede kulstoflager i skovenes
levende vedmasse, dvs. inkl. grene og rødder, men uden O-horisonten, er opgjort til knap 43
mio. ton kulstof. I Danmarks skovstatistik opgøres det tilsvarende lager til ca. 38 mio. ton
kulstof (Nord-Larsen m.fl. 2014), og forskellen skyldes sandsynligvis, at der er arealer, som
drives mindre intensivt end de her anvendte tilvækstmodeller forudsætter. Figur 17 viser det
næste års kulstofoptagelse i de danske skove, som er estimeret til ca. 5 ton/ha for nål og ca. 4
ton/ha for løv i gennemsnit. Forskellen for både kulstoflager og optag mellem de to skovtyper
er relativ lille, og Figur 17 herunder afspejler derfor også primært udbredelsen af skov i Dan-
mark.
6.2.1
Kulstoflager
Det stående kulstoflager (carbon,
C)
i tons pr. ha er beregnet ved anvendelse af følgende for-
mel:
A
0,5
(6.2)
Udtrykket
A
angiver den relative andel af skovareal for træart
j
til alderen
t, V
angiver den
stående vedmasse til tiden
t
i m
3
pr. ha,
E
er en ekspansionsfaktor tilknyttet træart
j,
og
D
er
træartens densitet (vægtfylde).
56
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0064.png
Kulstoflager
(Mio. tons C)
0 - 30
31 - 60
61 - 120
121 - 240
241 - 478
Kulstofoptag
(x1000 tons C pr. år)
0-1
2-3
4-6
7 - 12
13 - 22
Figur 17: Kulstoflager og kulstofoptag i danske skove.
Beregningerne af kulstof tager afsæt i produktionsoversigter, som i dette tilfælde er opstillet
for den totale vedmasse uden aflægningsgrænse, dvs. hvor selv de helt små diameterstørrelser
indgår. De er beregnet for de 10 vækstregioner i Danmark baseret på produktionsklasser esti-
meret af IGN på basis af NFI-data (Nord-Larsen, personlig oplysning). Givet antagelser om
hugst, bonitet m.m. kan produktionsoversigterne estimere den stående vedmasse i m
3
pr. ha på
et givent tidspunkt i en bevoksnings alder (V). Denne stående vedmasse til et givent tidspunkt
er vægtet med den gennemsnitlige aldersfordeling af hhv. nål og løv i hele Danmark, jf. opgø-
relsen i
Danmarks Skove og Plantager 2012
(Nord-Larsen m.fl. 2013).
Produktionsoversigterne estimerer kun den del af vedmassen, der er over jorden. Ved at be-
nytte en ekspansionsfaktor (E), som ganges på den aldersvægtede vedmasse, kan man estime-
re en vedmasse for hele træet, dvs. også de underjordiske dele. For nål anvendes ekspansions-
faktoren for rødgran på 1,5, og for løvtræer benyttes ekspansionsfaktoren for bøg på 1,2
(Skovsgaard m.fl. 2011, Skovsgaard og Nord-Larsen 2012).
Hele træets vedmasse kan nu omregnes til biomasse, defineret som tørstofvægten af træets
vedmasse målt i tons, ved at anvende den enkelte træarts specifikke densitet. Igen anvendes
rødgran og bøg som estimater for nål og løv med densitet (D) på hhv. 0,38 og 0,56.
Kulstofindholdet i biomasse fra træ varierer over træart og region (se f.eks. Thomas og Martin
2012), men sædvanligvis antages det, at ca. halvdelen af biomassen udgøres af kulstof. Derfor
57
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
ganges den estimerede biomasse pr. ha med en faktor 0,5 for at finde det samlede kulstofind-
hold i den stående vedmasse pr. ha i en alders- og træartsvægtet skov.
Kulstoflageret i skovjorden består af et organisk lag øverst bestående af delvist omsatte kvi-
ste, rødder, blade m.m. beliggende i den såkaldte O-horisont samt kulstof i de underliggende
jordlag. Der eksisterer god viden om lageret af kulstof i O-horisonten og især den generelle
forskel mellem løv og nål (Vesterdal og Raulund-Rasmussen 1998, Vesterdal m.fl. 2008).
Denne er medtaget som en konstant faktor svarende til 8 tons C/ha for løvskov og 22 tons
C/ha for nåleskov (Vesterdal m.fl. upubliceret).
6.2.2
Det samlede kulstofindhold
Kulstoflageret i skovjorden under O-horisonten (typisk mineraljord, men kan være tørv) er
også betydeligt og typisk større end O-horisontens, men det er meget variabelt og langt svære-
re at estimere. Blandt andet er kulstofindholdet væsentligt større i vandlidende jorder end i
tørre, men sammenhængen er ikke velbeskrevet, og samtidig findes der ikke gode landsdæk-
kende data på vandforhold, herunder dræning i skovjorde. Samtidig kan der også frigøres en
betydelig mængde af det organiske kulstof, der er bundet i jorden i forbindelse med drift og
især skovning ved renafdrifter (f.eks. Nave m.fl. 2010). Derfor medtages kulstoflageret under
O-horisonten ikke i denne opgørelse. Det totale kulstofindhold pr. ha skovjord er således be-
regnet for hhv. nål og løv som summen af det samlede kulstofindhold i den stående vedmasse
(inklusive rødder) og lageret af kulstof i O-horisonten. For hvert kvadrat i kvadratnettet er det
totale kulstoflager beregnet ved at gange kulstofindholdet pr. ha for hhv. nål og løv med de
relevante arealer af de to skovtyper (jf. afsnit 4.2).
6.2.3
Kulstofoptag
Estimatet for det årlige kulstofoptag følger samme beregning som angivet ovenfor i formel
(6.2), hvor
V
nu er et udtryk for bevoksningens årlige volumentilvækst til tiden (året)
t
målt
som m
3
pr. ha. Bevoksningens årlige volumentilvækst er estimeret fra samme produktions-
oversigter som anvendt til opgørelse af kulstoflageret, dvs. uden aflægningsgrænse for hver af
de 10 vækstregioner. Alders- og træartsvægtningen er foretaget med tal for den landsgennem-
snitlige alder for hhv. rødgran og bøg i 2012, og det beregnede marginale kulstofoptag for det
samlede skovareal svarer således til et estimeret optag i året efter aldersmålingen.
6.3
Friluftsliv, rekreativ værdi
Friluftsliv i danske skove har været genstand for en række forskellige undersøgelser over en
længere periode. I projektet Skov og Folk (Koch 1980), som blev gentaget i 90’erne (Jensen
2003), blev der især sat fokus på rekreation i skovene. De danske skove har uden tvivl en høj
rekreativ værdi for den danske befolkning, hvilket de mere end 70 mio. årlige skovbesøg vid-
ner om (Jensen 2012). Det ligger implicit i den rekreative værdi, at der her er tale om en vær-
di, som folk opnår ved at bruge skoven på den ene eller den anden måde. Rekreation kan defi-
neres som en fritidsaktivitet, hvor folk bruger deres tid på at være i og opleve naturen på en
58
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0066.png
eller flere måder, såsom at gå tur, cykle, ride, motionere, plukke svampe, studere dyr og plan-
ter osv. I nærværende rapport præsenterer vi to forskellige mål for den rekreative værdi: et,
der tager den generelle befolknings værdi af naturen som udflugtsmål i betragtning, og et, der
tager en mere specifik udnyttelse af skovene i betragtning, nemlig den jagtmæssige værdi.
Kortet i Figur 18 herunder viser tydeligt, at den generelle rekreative værdi af skove i altover-
vejende grad er drevet af befolkningstæthed. Variationen i jagtlejen pr. ha afspejler i høj grad
andelen af skov i de enkelte kvadrater
Rekreativ værdi af skove
Mio. kr. pr. år
0-4
5-8
9 - 16
17 - 24
25 - 48
49 - 155
Øer, ikke med
Jagtleje i skov (x1000 kr. pr. år)
0 - 50
50 - 100
101 - 200
201 - 400
401 - 800
801 - 1699
Figur 18: Den rekreative og jagtmæssige værdi af danske skove.
6.3.1
Skovenes værdi som udflugtsmål for den danske befolkning
I forhold til den rekreative værdi tager vi udgangspunkt i et rejseomkostningsstudie lavet af
De Økonomiske Råd i forbindelse med deres årlige miljøøkonomiske rapport (De Økonomi-
ske Råd 2014). Studiet omfatter befolkningens rekreative brug af alle slags naturområder i
Danmark og tager derfor i betragtning, at når et individ vælger at tage en tur i skoven, har
individet givetvis overvejet en række alternative muligheder (substitutionsmuligheder) i form
af f.eks. en tur til stranden eller til et andet naturområde. Rejseomkostningstilgangen hviler på
den antagelse, at når et individ besøger et rekreativt område, så er nytten ved at besøge områ-
det mindst lige så stor som ulempen ved at skulle betale de rejseomkostninger, som individet
har afholdt i forbindelse med besøget. Med andre ord kan man sige, at rekreationsoplevelsen
som minimum har en værdi svarende til de omkostninger, der er forbundet med at besøge
stedet. Metoden leverer således et konservativt estimat for værdien, ikke mindst fordi det må
formodes, at folk, der bruger naturområder meget, vil have tendens til at flytte nærmere på
59
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
naturen og på den måde minimere deres rejseomkostning én gang for alle. Metoden er baseret
på information om de faktiske valg af rekreationsudflugter, som folk har truffet, tilvejebragt af
folk selv.
Studiet fra De Økonomiske Råd (2014) benytter en såkaldt multi-site choice-model, hvor de
på baggrund af svar fra 2.500 respondenter har opgjort, hvor disse respondenter senest har
været på tur i naturen kombineret med oplysninger om, hvor mange ture den enkelte har taget
inden for det seneste år. Metodens styrke afhænger bl.a. af, om den er baseret på observerede
eller oplyste valg, hvor den ved sidstnævnte er afhængig af, at respondenten har haft evne,
f.eks. hukommelse, og vilje til at oplyse korrekte informationer. Ved hjælp af GIS-analyser er
de mulige substitutter for den enkelte respondent (dvs. alternative turmål) derefter beregnet
sammen med køreafstanden fra respondentens bopæl til de enkelte områder. Afstanden er
anvendt til at beregne rejseomkostningen.
De Økonomiske Råds undersøgelse viser, at nærhed til tætbefolkede områder er af afgørende
betydning for brugsværdien af rekreative områder. Derudover har forskelle i områders karak-
teristika også betydning for værdien, herunder er skovbevoksede områder mere værdifulde
end områder uden, og statsejet skov har generelt en højere rekreativ værdi end private skove.
De Økonomiske Råds undersøgelse har dog også nogle svagheder, som man skal have i men-
te, når man kigger på resultaterne. Rekreative udflugter til ikke-brofaste danske øer er ikke
inkluderet i undersøgelsen, ligesom udflugter på mere end 100 km afstand heller ikke er med-
taget. Det betyder, at større danske naturområder af høj kvalitet, som besøgende måske typisk
rejser længere for at besøge, ikke tæller med i undersøgelsen. Disse ture udgør en ret lille an-
del af de registrerede besøg, men omvendt er den involverede rejseomkostning meget højere.
Derudover har undersøgelsen ikke haft datagrundlag til at vurdere præcist, hvordan naturkva-
liteten i en biodiversitetssammenhæng påvirker værdien og mængden af besøg til et område.
Det begrænser dens mulighed for at sige noget om den rekreative betydning af tiltag som
f.eks. urørt skov. Samtidig afdækker undersøgelsen kun, hvad den danske befolkning efter-
spørger af naturområder i Danmark, og derfor er udenlandske turistbesøg i Danmark og den
værdi, som turister tillægger et område, ikke reflekteret i resultaterne. Endvidere er naturom-
råder under 50 ha uden for byerne ej heller medtaget i undersøgelsen. Afstandsbegrænsningen
og begrænsningen til danske rekreative udflugter er en mulig årsag – ud over afstanden til
tætbefolkede områder – til, at rekreative hotspots som f.eks. Møns Klint eller mange naturom-
råder langs den jyske vestkyst ikke fremstår med særlig væsentlig værdi i Figur 18.
Som nævnt vedrører undersøgelsen fra De Økonomiske Råd mange slags naturområder i
Danmark, men i nærværende analyse er vi kun interesseret i at kortlægge skovenes værdi,
under hensyntagen til de mulige substitutionsmuligheder for en udflugt i naturen. Værdierne
relateret til de enkelte rekreative områder fra undersøgelsen er vha. en overlay-procedure i
GIS overført til de enkelte skovpolygoner, som vi benytter i nærværende studie. I samme om-
60
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
bæring er alle områder uden værdi i studiet fra De Økonomiske Råd eller uden skov-
polygoner fjernet. Gennem en enkel interpolationsmetode (Inverse Distance Weighting) er der
fra centerpunkter i hver polygon tildelt værdier til de skovpolygoner, som ikke var omfattet af
De Økonomiske Råds undersøgelse. Ræsonnementet for at gøre dette bygger på en antagelse
om, at skovområder i nærheden af hinanden vil have værdier i samme størrelsesorden, dog
påvirket af afstanden. Endelig er skovpolygonerne klippet og summeret over det landsækken-
de kvadratnet, som benyttes gennemgående i dette studie.
6.3.2
Den jagtmæssige rekreationsværdi
Der er en stor interesse for at gå på jagt i Danmark, og i 2014 findes ca. 177.000 registrerede
jagttegnsløsere. Jagtlejen, som den enkelte jæger betaler for at benytte et skovareal til jagt,
afspejler den rekreative værdi, som jægeren opnår ved den pågældende skov. Jagt som rekrea-
tiv udfoldelse adskiller sig fra mange af de andre rekreative aktiviteter i skoven, f.eks. ridning,
mountainbiking eller blot almindelige gåture, ved at den ikke kan udføres, uden at jægeren har
jagtretten i skoven, enten gennem leje eller ved at eje arealet. Så selvom jægerne udgør en
forholdsvis lille andel af befolkningen, repræsenterer denne gruppe et ekstra element i den
rekreative værdi for skovene, som ikke er ubetydelig.
Jagtlejen, som betales for at opnå jagtretten på et areal, afhænger af en række forskellige fak-
torer. Sammenhængen mellem jagtlejen og de forskellige faktorer, der påvirker denne, er mo-
delleret i et studie af Lundhede m.fl. (2015), hvor man ved hjælp af den såkaldte hedoniske
metode har analyseret ca. 750 jagtlejekontrakter fra hele Danmark. Den hedoniske metode er
bedst kendt fra husprisstudier og har bl.a. den egenskab, at den for et sammensat gode kan
estimere værdien af godets delelementer. Studiet viser, at bl.a. skovandelen på arealet, alderen
på skoven, den geografiske placering i Danmark og ikke mindst, hvor meget og hvilket vildt
der kan nedlægges, har betydning for jagtlejen.
Hver enkelt jæger i Danmark har hvert år pligt til at indberette sit vildtudbytte, fordelt på den
eller de kommuner, hvor afskydningen er fundet sted. Indberetningerne viser, at der nedlæg-
ges ca. 2,4 mio. stykker vildt årligt fordelt på godt 40 vildtarter med jagttid (Asferg 2013).
Jagtlejen er således estimeret på kommuneniveau med udgangspunkt i disse afskydningsdata
samt oplysninger om skovandel i kommunen og regionale oplysninger om skovens alder m.m.
Afslutningsvis er værdien i kvadraterne beregnet ud fra kommunernes andel i disse, og værdi-
en kan aflæses af Figur 18 herover.
6.4
Grundvand
Dansk drikkevand stammer hovedsagligt fra naturligt, urenset grundvand. Kun i meget be-
grænset omfang anvendes overfladevand eller andre kilder. Fra et økosystemperspektiv kan
man tale om to tjenester i relation til grundvand, nemlig grundvandsdannelsen og grund-
vandsbeskyttelsen. Førstnævnte har betydning for mængden af grundvand, som er til rådighed
i et givet område, mens sidstnævnte har betydning for grundvandskvaliteten, dvs. hvor rent
61
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0069.png
grundvandet er. Som illustration af de to økosystemtjenester viser Figur 19 grundvandsdan-
nelse under skov i hhv. områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme ind-
vindingsområder.
Grundvandsdannelse i skov
Særlige drikkevandsinteresser
Grundvandsdannelse i skov
Nitratfølsomme indvindingsområder (x1000 m3 pr. år)
0
0 - 500
501 - 1.500
1.501 - 3.000
3.001 - 6.000
6.001 - 12.398
(x1000 m
3
pr. år)
0
0 - 500
501 - 1.500
1.501 - 3.000
3.001 - 6.000
6.001 - 12.398
Figur 19. Grundvandsdannelse under skov i hhv. områder med særlige drikkevandsinteresser
og nitratfølsomme indvindingsområder.
6.4.1
Grundvandsbeskyttelse
Grundvandsbeskyttelsen er påvirket af den specifikke anvendelse af de arealer, der ligger over
grundvandsmagasinerne. I den sammenhæng er skovens permanente arealanvendelse en for-
del i forhold til nedsivning af pesticider og næringsstoffer til grundvandet, bl.a. fordi der i
skovbruget kun i begrænset omfang anvendes pesticider og gødning i forhold til f.eks. ager-
brug. Det, at der i en forstligt drevet skov regelmæssigt udtages biomasse, kan potentielt be-
grænse risikoen for nedsivning af næringsstoffer yderligere.
I vores opgørelse af økosystemtjenesterne antager vi, at grundvandsbeskyttelsen og til dels
grundvandsdannelsen har størst betydning i forhold til indvinding af drikkevand. Vi tager der-
for udgangspunkt i to kortlag. Det første er en landsdækkende udpegning af ”områder med
særlige drikkevandsinteresser”, foretaget af de daværende amter efter retningslinjer fra Miljø-
styrelsen (Miljøstyrelsen 1995). Opgørelsen beskriver områder, hvor grundvandet er særligt
vigtigt vurderet ud fra det daværende behov og allerede udnyttede ressourcer og en vurdering
af det fremtidige behov. Det andet kortlag er en opgørelse af nitratfølsomme indvindingsom-
råder, hvor grundvandet er særlig sårbart over for forurening med nitrat. Opgørelsen blev
62
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
igangsat af amterne efter retningslinjer fra Miljøstyrelsen (2000), men fortsat af andre myn-
digheder som en del af Miljømålsloven og supplerende retningslinjer fra De Nationale Geolo-
giske Undersøgelser For Danmark og Grønland (GEUS) (Hansen m.fl. 2009). Nitrat er det
mest relevante i forbindelse med potentiel forurening af drikkevandsboringer med sundheds-
skadelige næringsstoffer, hvorfor disse områder (også jf. Miljømålsloven) bør have særlig
beskyttelse. Områderne ligger altovervejende i de nævnte områder med særlige drikkevands-
interesser. Sårbarhed over for nitrat indikerer i et vist omfang også sårbarhed over for andre
typer af forurening, f.eks. med pesticider, men der er ikke en tæt sammenhæng. Derfor kan
beskyttelsen af grundvandet også være relevant i de særlige grundvandsinteresser generelt.
Begge kortlag er hentet på Danmarks Miljøportal (Danmarks Arealinformation, download
oktober 2012).
6.4.2
Grundvandsdannelse
Grundvandsdannelsen afhænger af en række forskellige faktorer som nedbørsmængde, topo-
grafi og geologi. Men også her spiller arealanvendelsen, herunder skov, en rolle, ikke mindst
fordi vegetationen påvirker den såkaldte interception, som betegner den del af nedbøren, som
lander på vegetationen, og som fordamper igen uden at nå jorden, og som dermed ikke kan
bidrage til grundvandsdannelsen (se f.eks. Bastrup-Birk m.fl. 2003). I forhold til f.eks. ager-
jord med typiske afgrøder eller åbne naturtyper som eng og overdrev fordamper der relativt
mere på skovarealer på grund af den større overflade, og derfor reduceres den potentielle
grundvandsdannelse her. Skovene har altså grundlæggende en negativ påvirkning af grund-
vandsdannelsen set som økosystemtjeneste. Tjenesten medtages alligevel i denne sammen-
hæng, fordi grundvandsdannelsen i skovene afhænger af, hvordan de drives.
Fra begge ovenstående kortlag er medtaget alle arealer, som ligger i skov, jf. vores skovkort-
lag beskrevet i afsnit 4.2. Idet vi antager, at betydningen af, hvordan skoven påvirker grund-
vandet, afhænger af, hvor meget grundvand der dannes, inddrager vi yderligere et kortlag,
som beskriver, hvor meget grundvand der dannes forskellige steder i Danmark. Meteorologisk
Institut (DMI) og GEUS har foretaget beregningerne baseret på hydrologiske modeller og på
klimamodeller, der estimerer nedbøren. Kortet kan ses på hjemmesiden klimatilpasning.dk
(www.klimatilpasning.dk, vælg værktøjer, grundvandskort), og vi benytter data for scenariet
”Middel grundvandsdannelse, nuværende klima (1991-2010)” stillet til rådighed af GEUS.
Ved anvendelse af de beskrevne kort er der for hver skov over hhv. de særlige drikkevandsin-
teresser og i de nitratfølsomme indvindingsområder beregnet, hvor mange m
3
grundvand der
produceres årligt under disse skovområder. Dette er afslutningsvis opgjort for 10 × 10 km-
kvadraterne. Resultatet af disse beregninger ses i Figur 19 ovenfor.
63
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
64
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0072.png
7 Samspillet mellem økosystemtjenesterne
I denne rapport fokuserer vi på fem af skovens vigtige økosystemtjenester. Hovedformålet er
at undersøge, hvor biodiversiteten bedst kan bevares, og hvorledes en bevarelse af biodiversi-
teten vil påvirke de øvrige økosystemtjenester. I kapitlet her vil vi dog også beskrive og dis-
kutere de mulige afledte effekter af at fokusere driften af skoven for hver af de andre seks
økosystemtjenester enkeltvis. De resulterende konflikter eller synergier mellem økosystemtje-
nesterne er skematisk opstillet i Figur 20, som efterfølges af en beskrivelse og diskussion af
de konkrete sammenhænge. For nogle økosystemtjenester vil det sjældent give mening i prak-
sis kun at tilpasse skovdriften for en enkelt tjeneste, men beskrivelserne hjælper til at forklare
de konflikter og påvirkninger, der foregår tjenesterne imellem.
De indbyrdes relationer imellem økosystemtjenesterne og en skovdrift fokuseret på beskyttel-
sen af biodiversiteten afhænger i flere tilfælde af de forandringer, som en omlægning til urørt
skov vil medføre, herunder ikke mindst, hvordan en urørt skov i Danmark vil udvikle sig på
sigt. Ud over en række naturlige faktorer vil dette afhænge af, hvilke konkrete tiltag der be-
nyttes til genopretning af skovnaturen, både i en overgangsfase og på længere sigt. En detalje-
ret diskussion af dette udestår og er ikke en del af formålet med denne rapport. Derfor er rela-
tionerne mellem økosystemtjenesterne beskrevet ud fra en række overordnede antagelser.
Først beskrives de afvejninger, der er støttet af litteraturen, og dernæst diskuteres mere usikre
eller spekulative sammenhænge.
 
Biodiversitet
 
Forstlig værdi 
(træproduktion)
 
Kulstoflager
 
Kulstofoptag
 
Rekreativ 
værdi
 
Grundvands‐
beskyttelse
 
Grundvands‐
dannelse
 
 
Forstlig værdi
 
 
 
Kulstoflager
 
 
 
 
Kulstofoptag
 
 
 
 
 
Rekreativ 
værdi
 
 
 
 
 
 
Grundvands‐
beskyttelse
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Figur 20. Skematisk oversigt over sammenhænge ved forvaltning af skoven med fokus på de enkelte samfundsgo-
der (økosystemtjenester). Rød illustrerer modstridende sammenhæng (konflikt), blå, at sammenhængen kan gå
begge veje eller er neutral, mens grøn illustrerer en positiv sammenhæng (synergi). Den mørkegrønne farve
illustrerer en stærk sammenhæng og den lysegrønne farve en svagere sammenhæng.
65
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
7.1
7.1.1
Fokus på biodiversitet
Overordnede antagelser om urørt skov
Det mest effektive virkemiddel til at forbedre forholdene for biodiversiteten i skovene er at
henlægge områder som urørt, jf. definitionen i kapitel 5 og den dertil knyttede argumentation.
I sagens natur betyder dette, at skoven ikke længere drives forstligt som produktionsskov,
hvilket indebærer et ophør med hugst, sankning og dræning. Det anbefales også, at nogle are-
aler med nåletræer ryddes og over tid udvikler sig imod skov eller imod mere åbne områder i
løvskoven; naturligt eller ved aktive tiltag. Omlægningen vil på sigt resultere i flere gamle
træer, mere dødt ved i skoven og større arts- og aldersvariation sammenlignet med traditionel-
le ensaldrende monokulturer. Det vurderes også, at omlægningen vil afstedkomme en større
andel af lysåbne arealer – først som følge af rydningen af nåleskov og på længere sigt som et
resultat af naturlige sammenbrud i bevoksningen grundet alder og stormfald samt ikke mindst
et forøget areal af våde områder. Eventuelle aktive tiltag for at fastholde åbne arealer vil bi-
drage yderligere.
7.1.2
Betydning for den forstlige værdi (skovbruget)
Den afledte effekt på den kommercielle træproduktion er i sagens natur væsentlig, idet der
som udgangspunkt ikke udtages hverken gavntræ eller biomasse til brændsel og følgelig hel-
ler ikke er nogen indtjening på sådanne produkter. Ud over den foreslåede supplerende ryd-
ning af nåletræsarealer tager vi som beskrevet ikke stilling til eventuelle yderligere tiltag, der
kan fremme overgangen fra drevet skov til mere naturlig urørt skov, herunder heller ikke de
eventuelle indtægter og udgifter disse tiltag måtte afføde.
7.1.3
Betydning for kulstofoptag og kulstoflager
Forbedring af biodiversiteten ved at lade skoven være urørt vil påvirke både det løbende kul-
stofoptag (CO
2
fra atmosfæren) og det stående kulstoflager.
Kulstofoptag
Når den urørte skov med tiden når en ligevægt, hvor nettotilvæksten i biomasse er forsvin-
dende lille, idet opbygningen af biomasse bliver udhulet af naturlig nedbrydning, vil det lø-
bende nettooptag af kulstof i den urørte skov være nul. Det skal dog påpeges, at studier viser,
at selv gamle skove bliver ved med at optage og akkumulere kulstof i betydeligt omfang i en
meget lang årrække (f.eks. Luyssaert m.fl. 2008). Alligevel er vurderingen, at der samlet set
er negativt samspil med kulstofoptaget.
Kulstoflager
Vender vi os mod kulstoflageret, er det påvist, at skovning i sig selv medfører et tab af kulstof
i jorden, ud over det, som fjernes i form af produkter; et tab, som i sagens natur ikke finder
sted i urørt skov (Nave m.fl. 2010). Ophør af dræning, som f.eks. i den urørte skov, kan over
tid også medføre betydelig kulstoflagring i skovjorden. Denne rapports estimater af kulstofla-
ger og -optag er beregnet vha. modeller, som baserer sig på forstligt drevne skove, og medta-
66
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
ger f.eks. ikke effekten i skovjorden, hvorfor et præcist estimat af den langsigtede effekt af
urørt skov for jordpuljen ikke har været mulig at beregne. Udviklingen af kulstoflageret i urørt
skov estimeres dog i afsnit 8.3 (side 78), og samlet set vurderes der at være et positivt samspil
mellem kulstoflageret og tiltag, der forbedrer biodiversitetsbeskyttelsen.
7.1.4
Betydning for friluftslivet
Skovens værdi for friluftslivet, rekreationsværdien, påvirkes hovedsagligt positivt ved hen-
læggelse til urørt skov. Som udgangspunkt er der ingen indskrænkninger i de rekreative akti-
viteter forbundet med udlæggelse af urørt skov, idet det antages, at veje og stier opretholdes i
fornødent omfang, og at man som nu, hvis skoven er offentligt ejet, må færdes uden for veje
og stier. Således er der heller ikke som udgangspunkt noget, der forhindrer jagt i en urørt
skov. Den mest betydende faktor for skovenes rekreative værdi generelt (udtrykt som brugs-
værdien) er afstanden til byer og befolkningscentre (De Økonomiske Råd 2014), og her er der
i udgangspunktet ingen sammenhæng med udlægningen af urørt skov.
Ser man ud over beliggenheden i forhold til befolkningscentre, vil den rekreative værdi af en
urørt skov primært påvirkes af det naturmæssige indhold samt af det visuelle indtryk, skoven
giver sine gæster. Der er foretaget flere præferencestudier af skovens visuelle udtryk, som alle
peger på, at den danske befolkning foretrækker bevoksninger med flere forskellige træarter
(Aakerlund 2000, Nielsen m.fl. 2007, Termansen m.fl. 2008) og bevoksninger med træer i
mange aldre (Nielsen m.fl. 2007) frem for ensaldrende monokulturer. Nyere studier af Bakh-
tiari m.fl. (in prep.) og Campbell m.fl. (2014) viser også, at der er en præference for at efterla-
de dødt ved i skoven, når folk informeres om, at det er til gavn for biodiversiteten. Disse stu-
dier peger således på, at den rekreative værdi stiger med den strukturelle variation, der sker
som konsekvens af udlægning til urørt skov.
Også i forhold til jagt vurderes omlægningen til urørt skov at indebære positive ændringer.
Først og fremmest på grund af den forøgede rumlige variation og mængde af levesteder i den
urørte skov, som fremmer biodiversiteten generelt. Ud fra en biologisk betragtning vil dette
også medføre, alt andet lige, at størrelsen af de naturligt selvopretholdende bestande af vildt er
større end i en plantageskov. Mange karakteristika ved en urørt skov ligner da også de tiltag,
som vildtforvaltere vil anbefale af hensyn til bestandene af jagtbart vildt (f.eks. Søndergaard
2009). Derfor forventes urørt skov også at påvirke den jagtmæssige rekreationsværdi positivt,
da netop sandsynligheden for at kunne nedlægge vildt er en af de faktorer, der påvirker jagtle-
jen positivt, ligesom tilstedeværelsen af gammel skov i sig selv har en positiv værdi for jagtle-
jen (Lundhede m.fl. 2015).
Den urørte skov forekommer kun få steder i Danmark, og mange har derfor begrænset viden
om, hvordan denne type skov kommer til at se ud. Over tid er det sandsynligt, at den urørte
skov i gennemsnit vil opleves lige så åben som den forstligt drevne skov. I den urørte skov vil
der ske opvækst af underskov på nogle områder, men andre steder kan et tæt kronedække i
67
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
f.eks. en gammel bøgeskov være begrænsende for denne opvækst, og der vil være udsyn un-
der kronetaget. I den urørte skov vil der med tiden ligeledes opstå lysninger ved naturligt ned-
brud af skoven, bl.a. gennem stormfældning, og især fordi flere våde områder vil skabe flere
åbne arealer og udsyn i skoven. Sammenligner man med den forstligt drevne skov, ved vi, at
også denne i mange tilfælde fremstår temmelig lukket. Det gælder f.eks. i granskoven i en stor
del af omdriftstiden (dvs. en bevoksnings levetid), ligesom det i høj grad også gælder unge
bevoksninger af især bøg. Studier viser, at nogle skovgæster synes, at det efterladte døde ved
får skoven til at fremstå ’rodet’ (Koch 1980, Jensen 2003). Dette forhold kan påvirke skovgæ-
sternes oplevelse og dermed potentielt den rekreative værdi negativt, men som nævnt ovenfor
viser erfaringerne, at hvis folk ved, at det er til gavn for biodiversiteten, har det tværtimod en
positiv værdi (Campbell m.fl. 2014, Bakhtiari m.fl. in. prep.).
Naturindholdet i en urørt skov er større end i den kommercielt drevne skov Derfor er det
sandsynligt, at den urørte skov for mange mennesker vil fremstå mere interessant, og at ople-
velsesværdien vil stige generelt. Om end ikke helt sammenlignelig, så har naturgenopretnin-
gen af Skjern Enge og Filsø vist sig at være rekreativt attraktiv, hvor sidstnævnte på kort tid er
blevet en yderst velbesøgt seværdighed med knap 30.000 besøgende i 2015 (Aage V. Jensen
Naturfond 2015 og 2016).
7.1.5
Betydningen for grundvand
I forhold til grundvandet kan urørt skov påvirke to økosystemtjenester, nemlig
beskyttelsen
mod nedsivning af pesticider og næringsstoffer, navnlig nitrat, samt
dannelsen
af grundvand.
Grundvandsbeskyttelse
I skoven er beskyttelsen af grundvand generelt god relativt til agerjord pga. af den fraværende
gødskning og sprøjtning i forbindelse med den almindelige træproduktion. Det betyder, at der
ikke er risiko for, at overskydende næringsstoffer og pesticidrester løber af som overfladevand
til søer og vandløb eller med tiden trænger ned i grundvandsmagasinerne. Der anvendes dog
stadig gødskning og sprøjtning i de juletræs- og pyntegrøntskulturer, der kan udgøre en del af
skoven. Ved omlægning til urørt skov vil denne anvendelse ophøre med en potentiel positiv
indvirkning på grundvandskvaliteten som følge.
I et studie om nitrat i jordvandet under skove konkluderer Gundersen m.fl. (2003), at man i
løvskov med fleretagerede, uensaldrende bevoksninger, hvor renafdrifter undgås (dvs. fæld-
ning af alle træer på én gang), vil have reduceret risiko for nitratudvaskning i forhold til en
mere traditionel drevet skov. Dette peger på, at urørt skov – i hvert fald på kortere sigt – vil
have en positiv effekt på grundvandskvaliteten, fordi en række af de nævnte forhold vil gælde
dér. Et studie af vandet i jorden under rodzonen i Suserup Skov på Midtsjælland, som har
stået urørt siden 1800-tallet, viser dog et forhøjet kvælstofniveau sammenlignet med målinger
i kommercielt drevne skove (Gundersen m.fl. 2003). Suserup Skov har et areal på kun ca. 20
68
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
ha med kun få steder med længere end 150 meter til skovkanten. Derfor kan de forhøjede må-
linger i større eller mindre grad skyldes en randeffekt, idet der i yderkanten af en skov vil af-
sættes mere kvælstof tilført med vinden, end der vil længere inde i skoven (Beier og Gunder-
sen 1993). Samtidig anfører forfatterne, at årsagen til den høje koncentration formentlig skyl-
des høj tilførsel fra luften til en bevoksning med lille nettotilvækst (Gundersen m.fl. 2003). På
lang sigt vil nettotilvæksten i en urørt skov nærme sig nul, hvilket vil sige, at det kvælstof, der
optages i den levende vedmasse, frigøres i takt med, at det døde ved nedbrydes. Studier viser
dog, at denne ligevægt ikke nødvendigvis har indfundet sig i selv gamle skove (f.eks. Luyssa-
ert m.fl. 2008). Kvælstof tilført fra luften stammer fra forureningskilder relateret til landbru-
get, transportsektoren og industrien. En eventuel udvaskning af nitrat fra en urørt skov er der-
for grundlæggende et resultat af forurening fra kilder uden for skoven og ikke et resultat af
skovens (manglende) drift. Udvaskningen vil i givet fald også afhænge af nærheden til større
husdyrbrug, hvor der typisk er et større lokalt bidrag fra ammoniakfordampning.
Grundvandsdannelse
Skov har generelt en negativ effekt på grundvandsdannelsen sammenlignet med agerjord og
åbne naturtyper, fordi den såkaldte interception er større i skovens kronelag. Interception
dækker over den nedbør, som lander på vegetationen og fordamper igen uden at nå jorden, og
som derfor ikke bidrager til grundvandsdannelsen. Denne effekt er størst i nåleskov, som til
forskel fra en løvfældende skov har permanent løvdække
I den urørte skov vil fraværet af dræning betyde større tilløb til grundvandsmagasinerne rela-
tivt til den forstligt drevne skov, fordi en større andel af nedbøren vil gå til grundvandsmaga-
sinerne i stedet for til overfladeafstrømning. Også den supplerende rydning af nåletræsarealer
vil bidrage til højere grundvandsdannelse, bl.a. fordi det på kort sigt vil skabe en større andel
af åbne arealer. Uanset om disse holdes åbne på længere sigt eller de udvikler sig til løvskov
ved naturlig succession, vil de bidrage til lavere interception og dermed højere grundvands-
dannelse. Omvendt vil det permanente løvdække og evt. tættere kronelag i en urørt skov i et
vist tidsperspektiv kunne betyde højere interception og dermed mindre grundvandsdannelse
sammenlignet med en forstligt drevet skov med renafdrifter. Dette vil dog på længere sigt
blive modvirket af lysninger skabt af naturligt nedbrud af aldrende skov.
Samlet set vurderes fraværet af dræning samt en større andel af løvtræ, fjernelse af en del nå-
leskovsarealer og på sigt åbne arealer i den urørte skov at øge tilstrømningen til de underlig-
gende grundvandsmagasiner.
7.2
Fokus på forstlig værdi
En skov drevet efter principper, der fokuserer på den kommercielle træproduktion, vil oftest
indebære, at der tilplantes ved bevoksningens start, eller alternativt, at der ved mere naturnære
produktionsformer sker en kraftig hugst i bestanden af ældre træer for at tillade nye at spire
69
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
frem. Derefter foretages der typisk regelmæssige tyndinger over de følgende årtier og endelig
renafdrives der, når bevoksningen når sin optimale omdriftsalder. Det vil sige, at alle tilbage-
værende træer fældes på én gang. I de mere naturnært forvaltede skove indledes i stedet den
nævnte kraftige hugst i den ældre bestand for at skabe lys og plads til, at nye træer kan spire
frem eller plantes ind. Som hovedregel udtages al salgbar biomasse af skoven, og der efterla-
des således minimalt dødt ved, og det, der efterlades, har typisk små dimensioner og forsvin-
der hurtigt. Hegning af unge, nyplantede bevoksninger vil også kunne forekomme. Skoven vil
typisk bestå af en mosaik af ensaldrende bevoksninger, der hver især består af samme art. Op
til 10 % af arealet vil jf. Skovloven kunne dyrkes som juletræer (Naturstyrelsen 2015).
Som beskrevet tidligere i rapporten har det intensive produktionsskovbrug generelt en negativ
påvirkning på biodiversiteten i skov. Et forhold, som potentielt kan forstærke påvirkningen
yderligere, er eventuel brug af såkaldt heltræshøst. Traditionelt er trætoppe og grene af mindre
dimensioner blevet efterladt på skovbunden og kun blevet fjernet ved eventuel sankning. De
senere år har en øget efterspørgsel og deraf stigende priser på flis som brændsel betydet, at
man oftere udnytter hele træets overjordiske biomasse. Såfremt flisning af de små dimensio-
ner er økonomisk rentabelt, vil dette også påvirke biodiversiteten negativt, idet mere kvas og
dødt ved end sædvanligt vil blive fjernet fra skoven, hvilket yderligere vil reducere mængden
af leve- og skjulesteder for mange organismer. Den negative påvirkning vil være størst, hvis
også stød (stubbe) og rødder graves op, som det f.eks. ses nogle steder i Sverige.
I forhold til grundvandsdannelse og -beskyttelse er sammenhængen mindre klar. Anvendelsen
af sprøjtemidler og gødskning vurderes at være minimal i dansk skovbrug, når man ser bort
fra produktionen af juletræer og pyntegrønt, hvor anvendelsen af sprøjtemidler og gødning
stadig vil kunne påvirke de underliggende grundvandsmagasiner. Omvendt kan det ikke ude-
lukkes, at den løbende nettotilvækst og udtagelse af biomasse i den drevne skov kan reducere
kvælstofudvaskning fra skovjorden i forhold til en urørt skov. Betydningen af dette aspekt er
dog uklart og i givet fald en positiv sideeffekt af skovdriften, som alene muliggøres igennem
en forurening fra kilder uden for skovene, der ikke har noget med skovdriften at gøre. Grund-
vandsdannelsen vil ligeledes påvirkes negativt af dels den dræning, som eksisterer i mange
drevne skove, og som medfører en større overfladeafstrømning, dels anvendelsen af højpro-
duktive nåletræsarter, der har højere interception end løvfældende træarter og derfor reducerer
tilløbet til grundvandsmagasinerne.
Effekten på det stående kulstoflager i skoven vil være negativ, set i forhold til en urørt skov,
især fordi den løbende hugst holder biomassen nede, men også fordi dræning typisk reducerer
kulstoflageret i jorden. Det løbende kulstofoptag vil på lang sigt være større i en forstligt dre-
vet skov (sammenlignet med en urørt skov). Desuden vil den overordnede påvirkning af at-
mosfærens CO
2
-indhold afhænge af, hvor meget fossilt brændstof træprodukterne i sidste en-
de fortrænger, dvs. om træet anvendes til brændsel eller til gavntræ, såsom byggematerialer.
Anvendelse til byggematerialer m.m. har typisk en større klimaeffekt end anvendelse til
70
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
brændsel, fordi træet i den første anvendelse fortrænger produkter som beton, stål og alumini-
um (Graudal m.fl. 2013).
Den afledte effekt på rekreationsværdien er heller ikke entydig og generelt ikke særlig godt
belyst. Dog ved vi, at langt de fleste skove i Danmark p.t. er forstligt drevet i en eller anden
grad, og derfor vil den rekreative værdi formodentlig ikke ændres i større grad ved at fokusere
yderligere på den forstlige drift.
7.3
Fokus på kulstoflager og kulstofoptag
Fokus på forbedringer af den forstlige værdiproduktion og forbedringer af kulstofoptaget er
relativt tæt beslægtede i kraft af, at de begge relaterer sig til produktion af biomasse i skoven.
Det er dog begrænset, hvad der findes af viden på området i relation til skov, og der er derfor
ikke noget entydigt svar på, hvordan en skov, der fokuserer på den samlede kulstofeffekt, ville
skulle udformes. Det vil blandt andet afhænge af, hvordan der balanceres mellem det stående
lager eller det løbende optag, eller i sidste ende skovens bidrag til atmosfærens samlede CO
2
-
indhold.
Kulstofoptag
Det løbende optag af kulstof i skoven relaterer sig den løbende tilvækst i træernes biomasse. I
”+10 mio. tons planen” vurderer Gylling m.fl.. (2012), at denne tilvækst kan forøges ved an-
vendelse af forædlede træsorter og udstrakt brug af ammetræer som indblanding. De foreslår,
at nåleskov forynges med nåleskov, og løvskov forynges med 50/50 løv- og nåleskov. Hur-
tigtvoksende, ikke-hjemmehørende nåletræsarter, eksempelvis sitkagran, kunne være blandt
de arter, der i givet fald erstattede nogle af de nuværende løvtræsarealer. Ammetræer skaber
mikroklima til gavn for opvækst af den egentlige bevoksning og kan skoves og anvendes som
biobrændsel på et relativt tidligt tidspunkt. Disse kunne f.eks. være poppel. Det løbende kul-
stofoptag er interessant, fordi skovens produkter i forskellig grad kan fortrænge fossile
brændstoffer (se f.eks. Graudal m.fl. 2013) og således påvirker atmosfærens samlede CO
2
-
indhold. Derfor kan øget biomasseudtag fra skoven tjene til at påvirke atmosfærens CO
2
-
indhold, f.eks. gennem såkaldt heltræshøst.
Biodiversiteten ville ved optimering af kulstofoptag efter ovenstående anbefalinger påvirkes
negativt, bl.a. grundet fraværet af gamle løvskove og pga. af brugen af ikke-hjemhørende nå-
letræsarter. Også heltræshøst vil påvirke biodiversiteten negativt. Den forstlige værdi vil for-
mentlig kunne påvirkes positivt ved anvendelsen af forædlede skovtræsarter og sitkagran,
men det nøjagtige omfang kendes ikke. En fortsat dræning af skovjorden i en biomasseopti-
meret skov vil betyde mindre tilstrømning af vand til grundvandsmagasinerne, og eventuel
anvendelse af gødning og sprøjtemidler kan også påvirke kvaliteten af grundvandet. Også den
større andel af nåletræsarealer, hvor renafdrifter må formodes at være en naturlig konsekvens,
står i kontrast til anbefalingerne i Gundersen et al. (2003) for god grundvandskvalitet. Hvor-
71
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
dan det øgede biomasseudtag vil påvirke kvælstofudvaskning, er usikkert. Den rekreative
værdi påvirkes i negativ retning, idet skoven bliver mere homogen og vil bestå af flere be-
voksninger med nåletræ. Hertil kommer, at en anvendelse af f.eks. sitkagran formentlig vil få
skoven til at fremstå mere tæt og ugennemtrængelig.
Kulstoflager
En aktiv optimering af det stående kulstoflager med det som selvstændigt formål vil næppe
være praktisk relevant. I givet fald ville det vigtigste tiltag dog være, at der ikke udtages bio-
masse fra skoven, svarende til udlægning af urørt skov. Dette vil på sigt gavne biodiversite-
ten, både i løvskov og nåleskov. Urørt nåleskov er dog kun relevant for en mindre del af bio-
diversiteten i Danmark.
7.4
Fokus på rekreation
Der er igennem de senere år lavet en række studier i Danmark, der undersøger sammenhæn-
gen mellem skov og rekreativ værdi. Disse studier viser blandt andet, at skove, der ligger tæt
på store byer (befolkningscentre), foretrækkes, da de er billigere/lettere for skovgæsten at
besøge, og at der skal være gode adgangsforhold til skoven. Desuden foretrækkes store, sam-
menhængende områder frem for små (De Økonomiske Råd 2014). Studier viser også, at sko-
ven bør bestå af blandede bevoksninger af nål og løv i mange aldre (Aakerlund 2000, Nielsen
m.fl. 2007, Termansen m.fl. 2013). Den rekreative værdi er også afhængig af, hvor mange
andre natur-rekreative tilbud der i øvrigt er tilgængelige i området, hvilket betyder, at den
rekreative værdi af en skov påvirkes positivt, hvis den er beliggende i områder, hvor der ellers
ikke er meget natur (De Økonomiske Råd 2014). Ingen af de ovenstående studier har et data-
grundlag, der giver grundlag for mere præcist at analysere, hvordan besøgsmønstre påvirkes
af skovenes naturindhold i forhold til biodiversitetsbeskyttelsen.
De gode adgangsforhold til skoven kan være veje og stier igennem skoven, der muliggør be-
søg til særlige steder, og udkigspunkter vil formentlig også være positivt. Der kan spekuleres
i, om biodiversiteten påvirkes af en øget tilgang af skovgæster, f.eks. i form af nedslidnings-
eller forstyrrelseseffekter. Dette er imidlertid ikke velundersøgte aspekter, og der findes ingen
evidens for, at disse forhold har betydning for biodiversiteten som helhed. De fleste organis-
mer, typisk insekter, planter og svampe, er ret upåvirkelige af skovgæster.
Der vurderes, at en skov drevet med fokus på rekreative aspekter, ikke vil påvirke grund-
vandsdannelse eller grundvandskvalitet ud over det formentlig positive i et rumligt sammen-
fald i forhold til bynærhed, som beskrevet under grundvandsafsnittet ovenfor. Drift med fokus
på rekreativ brug vil formentlig ikke have indflydelse på det stående kulstoflager, men kul-
stofoptaget vil være mindre, hvis man forudsætter, at brugen af større monokulturer af nåletræ
(herunder f.eks. sitkagran) ikke er ønskelig her.
72
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
7.5
Fokus på grundvandsdannelse og -beskyttelse
Der findes ingen stærk empirisk viden fra driften af skove, der drives med fokus på beskyttel-
se og dannelse af grundvand. I begge tilfælde er placeringen i forhold til værdifulde drikke-
vandsressourcer umiddelbart vigtigere, end hvordan skovene drives.
For at øge nettonedbøren, der rammer jorden, og dermed grundvandsdannelsen, vil man i gi-
vet fald skulle minimere interceptionen, f.eks. ved at fokusere på anvendelsen af løvfældende
træarter, da disse har en mindre interception end nåletræer (Bastrup-Birk m.fl. 2003). En an-
den faktor, der kan handles på, er dræning, som mindsker tilstrømningen til grundvandsmaga-
sinet, og som derfor bør minimeres.
Som nævnt herover i afsnit 7.1.5 konkluderer Gundersen m.fl.. (2003), at man i løvskov med
fleretageret, uensaldrende bevoksninger, hvor renafdrifter undgås, har reduceret risiko for
nitratudvaskning. En anden faktor, som potentielt kan medvirke til at sikre kvaliteten af
grundvandet, er at have flest mulige bevoksninger, hvor der hverken gødskes eller sprøjtes.
Dertil kommer, at en skov optimeret i forhold til grundvandet ideelt set bør være placeret over
vigtige drikkevandsressourcer og gerne bynært, hvor omkostningerne ved lang transport af
grundvandet til forbrugerne er mindst (Miljø- og Energiministeriet 1997). Derfor har man
også de senere år netop set skovrejsningsprojekter placeret, hvor de kan sikre beskyttelsen af
drikkevandsressourcer.
Beskrivelsen af en fleretageret løvskov med uensaldrende bevoksninger, hvor renafdrifter
undgås, minder meget om den skov, man ville kunne forvente ved drift af skoven efter natur-
nære principper. Sammenlignet med traditionel skovdrift har disse principper givetvis en posi-
tiv effekt på biodiversiteten, og på den måde kan man sige, at der er en synergi imellem hen-
synet til biodiversitet og hensynet til grundvandet inden for rammerne af en drevet skov.
Sammenhængen imellem naturnær skovdrift og biodiversiteten er dog ikke velbeskrevet, og
det er sikkert, at de naturnære principper ikke alene kan sikre bevarelsen af skovens biodiver-
sitet.
Træproduktionen, og dermed den forstlige værdi, vil formentlig også påvirkes negativt, især
de områder, hvor man eventuelt vil reducere dræningen. Den økonomiske betydning af de
øvrige beskrevne driftsprincipper er mindre klare. Som nævnt er brugen af gødning og pesti-
cider i skovbruget i dag minimal i forbindelse med tømmerproduktion, men af hensyn til
grundvandskvaliteten ville man skulle undgå juletræs- og pyntegrøntskulturer eller dyrke dis-
se produkter efter økologiske principper.
Det vurderes ikke, at grundvandsfokus vil have nogen entydig påvirkning på hverken kulstof-
lageret eller kulstofoptaget. I forhold til rekreation er der positivt sammenfald i forhold til den
bynære placering, hvis der er tale om skovrejsning. Med hensyn til skovbilledet viser før-
nævnte præferencestudier af skovbilleder (f.eks. Nielsen m.fl. 2007), at uensaldrende løvsko-
ve er forbundet med høje rekreative værdier.
73
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
74
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0082.png
8 Bevarelse af biodiversitet
– konsekvenser og omkostninger
8.1
Biodiversitetsnetværket og de øvrige økosystemtjenester
I dette kapitel sammenholder vi biodiversitetsnetværket udpeget i hovedscenariet (Kapitel 5)
med den geografiske fordeling af de øvrige økosystemtjenester. På baggrund af dette og over-
vejelserne i kapitel 7 om konsekvenserne ved omlægning til urørt skov opridses de mulige
konsekvenser ved etablering af et biodiversitetsnetværk.
Helt konkret gennemføres tre gennemgående sammenligninger med udgangspunkt i de 105
”biodiversitetskvadrater” udpeget i hovedscenariet, og de 105 kvantitativt vigtigste kvadrater
for hver af de øvrige økosystemtjenester sammenlignes. Først sammenlignes kvadraternes
geografiske placering, og det konkrete overlap opgøres. Dernæst opgøres det for hver økosy-
stemtjeneste, hvor stor en del af den samlede nationale værdi eller ydelse som ligger i biodi-
versitetskvadraterne. Til sidst anslås det, hvor meget af den samlede ydelse der ligger i selve
de arealer, som udpeges til biodiversitetsnetværket og dermed skal udlægges som urørt. Jævn-
før de tidligere antagelser udgør det 80 % af løvskoven i hvert biodiversitetskvadrat og nåle-
skov svarende til 20 % af dette areal. For det samlede netværk udpeges ca. 50 % af skovarea-
let i kvadraterne.
Sammenligningerne viser et betydeligt, men langt fra fuldt, sammenfald mellem biodiversi-
tetsnetværket og de vigtigste kvadrater for de andre økosystemtjenester. Mere konkret er der
et overlap på 29-42 kvadrater ud af de 105 (Tabel 5). Det er et interessant, fordi det reducerer
de konflikter i forhold til skovdriften, som blev identificeret i kapitel 7.
 
Tabel 5. Sammenligning af de 105 biodiversitetskvadrater udpeget i hovedscenariet med for-
delingen af de andre økosystemtjenester. Opgørelsen i sidste kolonne gælder hele skovarealet
i biodiversitetskvadraterne, dvs. ikke kun det areal, der udpeges inden for disse.
De 105 biodiversitetskvadrater Andel af tjenesten
vs. 105 vigtigste for tjenesterne i de 105 biodiversitetskvadrater
Overlap (antal kvadrater) (% af DK total)
Skovareal
Forstlig værdi
Kulstoflager
Kulstofoptagelse
Særl. drikkev.-interesser
Nitratføls. indvindingsomr.
Rekreativ værdi
Jagtleje
40
42
40
41
29
29
34
34
26 %
af Danmarks skovareal
27 %
af den samfundsøkonomiske værdi (kr. pr. år)
27 %
af det stående lager (tons kulstof)
27 %
af den løbende optagelse (tons kulstof pr. år)
25 %
af grundvandsdan. i områder med særlige drikkevandsinteresser (m
3
pr. år)
25 %
af grundvandsdannelsen i nitratfølsomme indvindingsområder (m
3
pr. år)
36 %
af den rekreative værdi (kr. pr. år)
27 %
af jagtlejen (kr. pr. år)
75
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0083.png
Biodiversitetskvadraterne indeholder 26 % af Danmarks skovareal samlet set. For de fleste
andre økosystemtjenester ligger en tilsvarende andel (25-27 %) af den samlede nationale vær-
di/ydelse i biodiversitetskvadraterne (Tabel 5). Dette afspejler givetvis den generelle sam-
menhæng mellem økosystemtjenesterne og skovarealet; jo mere skov der er i et kvadrat, jo
mere er der af den pågældende økosystemtjeneste. Omvendt viser det også, at der generelt
ikke er et særligt sammenfald imellem biodiversitetsnetværket og de områder, der yder mest
til økosystemtjenesterne
i forhold
til arealet. Endelig skal det understreges, at reelt berøres en
mindre andel af økosystemtjenesterne af biodiversitetsnetværket, fordi kun det halve areal,
svarende til ca. 13 % af Danmarks samlede skovareal, udpeges til urørt skov i vores scenarie.
8.2
8.2.1
Betydning for skovbruget – samfundsøkonomiske omkostninger
Geografisk fordeling
De forstlige værdier (tømmer, brænde og biomasse) er trods en vis variation naturligt propor-
tionalt med skovarealet set over hele landet. Ud fra biologiske betragtninger vil man også for-
vente en grundlæggende sammenhæng imellem skovarealet og artsrigdommen og dermed
biodiversiteten, jf. arts-areal-kurven (se afsnit 2.1.3). En sådan overordnet sammenhæng be-
kræftes af de aktuelle data, omend med meget stor spredning. Det er derfor et interessant re-
sultat, at sammenfaldet imellem biodiversitetsnetværket og de skovøkonomiske interesser
trods alt ikke er større, end det faktisk er (42 kvadrater ud af 105 udpegede biodiversitetskva-
drater). Det geografiske mønster er, at indtægterne fra skovbruget er entydigt korreleret med
mængden af skov, der er geografisk klumpet fordelt, hvorimod biodiversitetsnetværket er
spredt mere ud over landet (Figur 21). Dette skyldes, at forekomsten af arter og mængden af
arter, der sameksisterer, bestemmes af mange andre forhold end skovens areal: Blandt andet
skovens strukturelle variation (heterogenitet) og tilgængelige ressourcer. Andre faktorer, som
kan have betydning, er den geografiske variation i de fysiske, kemiske, geologiske og klimati-
ske forhold samt arternes spredningsevne og for visse arter også deres historiske udbredelse.
 
Figur 21. De 105 biodiversitetskvadrater priorite-
ret i hovedscenariet (røde) og de 105 vigtigste
kvadrater mht. forstlig værdi.
76
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0084.png
8.2.2
Samfundsøkonomiske omkostninger
Det anbefalede ophør af skovdriften på arealer udpeget til biodiversitet vil have nogle om-
kostninger for samfundet i form af tabte indtægter, såkaldte alternativomkostninger. Samlet
set anslås disse omkostninger at være 143 mio. kr. pr. år for biodiversitetsnetværket udpeget i
hovedscenariet. Dette netværk er som bekendt udpeget med henblik på at dække alle 664 arter
i datasættet for løvskov. De tilsvarende omkostninger for scenariet, der alene tilstræber at
dække de 229 truede arter, er 132 mio. kroner, dvs. omkring 8 % mindre. En sammenstilling
af omkostningerne og udpeget areal fordelt på løv og nål findes i Tabel 6.
Tabel 6. Areal og omkostninger ved tiltag for biodiversiteten i løvskov. Se i øvrigt tekst.
Alle 664 arter (hovedscenariet)
Urørt løv 
Areal (ha) 
Omkostninger (mio. kr. pr. år) 
Omkostninger pr. ha (kr. pr. år) 
Rydning af nål 
Areal (ha) 
Omkostninger (mio. kr. pr. år) 
Omkostninger pr. ha (kr. pr. år) 
Tiltag i alt 
Areal (ha) 
Omkostninger (mio. kr. pr. år) 
63.000
122
1.900
De 229 truede arter
57.000
113
2.000
12.000
21
1.700
75.000
143
11.000
19
1.700
69.000
132
Samlet kan det konkluderes, at en effektiv indsats for skovens biodiversitet kan gennemføres
inden for en samfundsøkonomisk omkostning på 143 mio. kr. pr. år. Samtidig er en bredere
indsats for alle arter ikke meget dyrere end en mere snævert fokuseret indsats for de truede
arter alene. Sidste nævnte strategi må som nævnt betragte som mere kortsigtet, fordi en del af
den øvrige biodiversitet kan blive truet på et senere tidspunkt, hvis der ikke gøre en indsats for
disse arter også.
De beskrevne omkostninger afhænger af den forstlige værdi, der igen varierer med bl.a. skov-
typen (løv/nål) og beliggenheden i landet. For løvskoven er de samfundsøkonomiske omkost-
ninger identiske med den beregnede forstlige værdi af de udpegede arealerne. Omkostningen
ved rydningen af nål er imidlertid mindre end arealernes forstlige værdi, fordi der er en ind-
tægt ved salg af gavntræ og biomasse fra rydningen. Dette er indregnet i de viste estimater.
Til gengæld tager beregningerne ikke højde for, at visse arealer allerede i dag henligger mere
eller mindre urørte, og at en mindre del af omkostningerne dermed i praksis afholdes allerede.
77
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0085.png
Omkostningerne ved en reduceret eller forøget arealmæssig indsats, jf. de alternative scenarier
præsenteret i afsnit 5.3 (side 41), er ikke beregnet. Afvigelsen fra ovenstående scenarier vil
dog i det store hele svare til forskellen i udpeget areal.
De ovenfor beskrevne samfundsøkonomiske effekter inkluderer alene den tabte forstlige pro-
duktion som følge af udtaget af skov til biodiversitetsbevarelse. Dette arealudtag vil som be-
skrevet ovenfor også påvirke en række andre økosystemtjenester af værdi for samfundet –
både i negativ og i positiv retning. Det har ligget uden for dette projekts formål og tilgang at
foretage en opgørelse af disse værdier, og det er derfor et åbent spørgsmål, hvor store sam-
fundsøkonomiske gevinster biodiversitetsbeskyttelsen måtte medføre.
8.3
Betydning for kulstofoptag og -lagring
Ligesom den forstlige værdi er kulstofoptagesen og kulstoflageret naturligt proportionalt med
skovarealet. Mønsteret i forhold til sammenfald med biodiversitetsnetværket er derfor næsten
som beskrevet for den forstlige værdi (Figur 22). Ca. 27 % af de samlede ydelser for hele lan-
det ligger i de 105 biodiversitetskvadrater. Her skal det erindres, at der grundlæggende er en
synergi imellem hensyn til biodiversiteten (urørt skov) og kulstoflageret og en konflikt i for-
hold til det løbende optag. I det følgende diskuteres først kulstoflageret.
Figur 22. De 105 biodiversitetskvadrater prioriteret i hovedscenariet (røde) og de 105 vigtig-
ste kvadrater mht. hhv. kulstofoptag og kulstoflager (grå).
Af de 75.000 hektar i biodiversitetsnetværket udgøres de 63.000 af løvskov, som lægges
urørt. Dette vil berøre ca. 12 % af det samlede kulstoflager i Danmarks skove. Fordi der ikke
længere hugges på disse arealer, vil kulstoflageret på sigt øges betydeligt, sandsynligvis over
en meget lang årrække (Luyssaert m.fl. 2008). Vi har forsøgt at estimere denne udvikling (Fi-
gur 23 og Tabel 7).
78
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0086.png
250
Kulstoflager (tons  C pr. ha)
200
Dødt ved
Biomasse og O‐horisont
150
100
50
0
I dag
Urørt i
50 år
Urørt i
150 år
Udpeget løvskov i hovedscenariet
(modelberegninger)
Suserup
Suserup Skov
(2000‐
(feltopgørelser
2002)
2000‐2002)
Figur 23. Udvikling af kulstoflageret i løvskovsarealerne udlagt som urørt skov, jf. hovedsce-
nariet (modelberegninger) sammenlignet med niveauet i Suserup Skov (delvist feltbaserede
opgørelser). ”O-horisonten” dækker over skovbunden og det øverste jordlag, overvejende
bestående af blade mv. under nedbrydning. BEMÆRK: Dødt ved udgør kun 0,5-1 tons pr. ha i
dag (derfor knapt synlig på figuren) og indgår ikke i scenarierne for 50 og 150 år urørt.
Tabel 7. Estimerede konsekvenser for det stående lager af kulstof i Danmarks skove ved etab-
lering af et biodiversitetsnetværk, jf. resultater og antagelser i hovedscenariet. (1) I dag, (2)
hhv. 50 og 150 år efter omlægning til urørt skov samt (3) ved et niveau svarende til Suserup
Skov. Opgørelsen omfatter kulstof i den over- og underjordiske biomasse, dødt ved samt i O-
horisonten (øverste jordlag). Dødt ved indgår dog ikke i scenarierne for 50 og 150 år efter
omlægning.
Kulstoflager
Mio. tons
% af status quo
I dag/status quo
Lige efter omlægning
50 år efter omlægning
150 år efter omlægning
Som Suserup Skov
(teoretisk ligevægt)
49
48
52
54
58
100 %
98 %
105 %
110 %
118 %
For de første 150 år efter omlægningen benyttes eksisterende modeller. Disse estimater skal af
flere årsager betragtes som konservative, idet de er baseret på vækstmodeller, der er under-
79
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
bygget af målinger i skov, hvor der kontinuert sker tyndinger og hugst, og som sjældent bliver
mere end 130 år gammel. Vurderingen er derfor, at resultaterne her repræsenterer et under-
kantsskøn. Omvendt vil der over årene opstå lysninger i skoven som resultat af nedbrud af
gamle træer, stormfældning og manglende dræning, hvilket vil trække i den modsatte retning.
Det er sandsynligt, at kulstoflageret når et niveau, hvor det ikke længere stiger, på grund af en
ligevægt imellem optagelse og frigivelse (tilvækst og nedbrydning) af kulstof (CO
2
), men det
er ikke nødvendigvis tilfældet alle steder. Hvis det imidlertid antages, at kulstoflageret stiger
til et niveau svarende til Suserup Skov (Figur 23) (Vesterdal og Christensen 2007), vil kul-
stoflageret på arealerne stige med i alt ca. 10 mio. tons fra 6 til 16 mio. tons. For hele landet
vil det svare til en forøgelse af kulstoflageret i skovene på 18 % (Tabel 7), selv når der korri-
geres for en nedgang i det ryddede nåleskov. Det svarer til en forøgelse af skovarealet med
over 100.000 ha med et kulstoflager svarende til de eksisterende skove.
Det løbende kulstofoptag vil i de første år efter omlægningen fortsætte næsten uændret og vil
derefter falde gradvist og sandsynligvis nærme sig nul over en meget lang årrække. Herud-
over afholder vi os fra at estimere det løbende kulstofoptag, fordi de anvendte modeller, base-
ret på forstligt drevne skove, vil gøre dette estimat meget usikkert.
Samlet set er samspillet mellem biodiversitet og kulstof/CO
2
komplekst. Kulstoflageret i bio-
diversitetsnetværket vil stige over en lang årrække og vil på sigt mindst svare til, at der rejses
et tilsvarende areal med ny forstligt drevet skov. Det løbende CO
2
-optag fra atmosfæren vil
derimod falde, men også over en lang årrække. Såvel stigningen i lageret som nedgangen i
kulstofoptaget er dog beskeden i forhold til Danmarks samlede CO
2
-emission, som i 2013
svarede til 11,5 tons kulstof pr. år (Energistyrelsen 2014).
8.4
Betydning for grundvand
Økosystemtjenesterne relateret til grundvand afviger fra de øvrige i kraft af et mindre geogra-
fisk sammenfald (Tabel 5, Figur 24). Omvendt findes ca. samme andel af de samlede ydelser
(25 %) i biodiversitetskvadraterne. Det skyldes, at grundvandsinteresserne generelt er koncen-
treret i færre kvadrater. Da kun halvdelen af skovarealet i biodiversitetskvadraterne udpeges,
vil kun en mindre andel af disse tjenester blive berørt, men på grund af den manglende infor-
mation om den lokale udbredelse af løv- og nåleskov kan vi ikke anslå dette mere præcist.
Jævnfør betragtningerne i kapitel 7 er der overvejende synergi imellem de anbefalede biodi-
versitetstiltag og grundvandstjenesterne. Udlægning af urørt skov og navnlig rydningen af nål
forventes at have en svag positiv indvirkning på grundvandsdannelsen. Det viste geografiske
overlap er størst i Østjylland og i Nordsjælland (Figur 21). Det vurderes dog, at den (svagt)
øgede grundvandsdannelse kun kan have praktisk relevans i sidstnævnte område, da Sjælland
samlet set mangler vand i visse perioder. Derfor kan det til gengæld også være relevant at
belyse problemstillingen angående urørt skov og grundvandsdannelse nærmere for resten af
80
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0088.png
Sjælland og Lolland-Falster. Her er der ikke overlap i vores analyse, og faktisk er grund-
vandsdannelsen i disse områder særligt lille. Netop derfor kan selv små ændringer i grund-
vandsdannelsen have en vis betydning.
De anbefalede tiltag forventes også at kunne bidrage til en generelt mindsket risiko for ud-
vaskning af næringsstoffer og potentielt også pesticider til grundvandet. På lang sigt kan det
dog ikke udelukkes, at der i nogle områder er en vis forøget risiko for nedsivning af nitrat fra
skovarealer, som lægges urørt, og som ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Der er
dog ringe evidens vedrørende dette, og en række lokale forhold vil spille ind. Jævnfør Figur
24 vil problemstillingen være mest relevant i det østlige Jylland syd for Limfjorden samt i
Nordsjælland. Det er derfor en mulighed at undersøge de relevante sammenhænge nøjere net-
op i disse områder. Endelig skal det understreges, at risikoen for nitratudvaskning helt over-
ordnet er skabt af forurening fra kilder, som ikke relaterer sig til skovene eller skovbruget.
Figur 24. De 105 biodiversitetskvadrater prioriteret i hovedscenariet (røde) og de 105 vigtig-
ste kvadrater mht. grundvandsdannelse i skov beliggende hhv. i områder med særlige drikke-
vandsinteresser generelt og i nitratfølsomme indvindingsområder (grå).
8.5
Betydning for friluftslivet
Friluftslivet afviger fra de øvrige tjenester ved, at en højere andel (36 %) af den samlede nati-
onale værdi ligger i biodiversitetskvadraterne. Det skyldes især et sammenfald med en række
områder af særlig stor rekreativ værdi i Nordsjælland og til dels resten af Sjælland (Figur 25).
I alt er 14 af de 25 biodiversitetskvadrater på Sjælland også blandt landets rekreativt vigtigste.
Et betydeligt overlap ses også på Fyn og i det østlige Jylland omkring de større byer.
Overordnet set er det positivt med et sammenfald imellem de vigtige skove for biodiversiteten
og de områder, som i dag benyttes af flest mennesker, jf. overvejelserne i kapitel 7. Hvis na-
turindholdet og kvaliteten øges ved udlægning af urørt skov, forventes
områdernes rekreative
81
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0089.png
værdi at stige yderligere i kraft af en øget oplevelsesværdi og tilstrømning af naturgæster.
Denne
synergi vil sandsynligvis kunne fremmes af en god formidling af, hvordan biodiversitetshen-
synet øger naturværdien i de aktuelle områder.
Der forventes ikke nogen betydelig konflikt imellem hensynet til biodiversiteten og friluftsli-
vet, da der ikke lægges op til begrænsninger af friluftslivet i de udpegede områder. Enkelte
potentielle konflikter lægger dog op til, at der i forvaltningen af biodiversiteten tages det for-
nødne hensyn til friluftslivet og til, at man gør meget ud af at formidle formålet med tiltagene
for biodiversiteten for at øge forståelsen for forandringerne. Omvendt vurderes det ikke, at en
yderligere øgning af det almindelig rekreative brug vil have bemærkelsesværdig negativ ind-
flydelse på biodiversiteten; navnlig ikke hvis der, som anbefalet, udpeges relativt store skov-
områder.
Figur 25. De 105 biodiversitetskvadrater prioriteret i hovedscenariet (røde) og de 105 vigtig-
ste kvadrater mht. hhv. rekreativ værdi (brugsværdi) og jagtinteresser udtrykt ved jagtlejen
(grå).
Også for jagtinteressernes vedkommende er der et betydeligt sammenfald med biodiversitets-
kvadraterne (Tabel 5, Figur 25), navnlig på Sjælland og Lolland samt i Midtjylland. I forhold
til den generelle rekreative anvendelse er sammenfaldet mindre knyttet til byområderne. Som
beskrevet i kapitel 7 vurderes de anbefalede biodiversitetstiltag overordnet set at øge den
jagtmæssige værdi. Vi kan ikke ud fra data vurdere dette for de udpegede arealer specifikt,
men typisk vil en eventuelt øget jagtværdi knytte sig til de større skovområder. Der synes ikke
at være en overordnet konflikt mellem de to hensyn. På den ene side, fordi vi i vores anbefa-
linger ikke lægger op til begrænsninger af jagten i de udpegede områder, på den anden side,
fordi langt den overvejende del af biodiversiteten ikke vil påvirkes af jagt. Generelt er der dog
begrænset evidens vedrørende de beskrevne forhold. Det betydelige geografiske sammenfald
kunne derfor give anledning til at undersøge sammenhængen mellem jagt, urørt skov og bio-
diversitet nøjere.
82
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0090.png
9 Forvaltning på tværs af økosystemtjenester
I forrige kapitel sammenholdt vi det udpegede biodiversitetsnetværk fra hovedscenariet med
den geografiske fordeling af de øvrige økosystemtjenester. I dette kapitel foretager vi tilsva-
rende sammenligninger på tværs af alle økosystemtjenesterne. Dernæst præsenteres et illustra-
tivt eksempel på, hvorledes man kan udnytte viden om økosystemtjenesternes fordeling til at
fokusere skovdriften i forskellige skovområder på forskellige driftsformål.
9.1
Tjenesternes geografiske sammenfald
I kapitel 8 sammenlignede vi placeringen af de 105 biodiversitetskvadrater identificeret i ho-
vedscenariet med de 105 kvantitativt vigtigste kvadrater for hver af de øvrige økosystemtjene-
ster (Figur 21, 21, 24 og 25). Det rumlige overlap imellem biodiversitetskvadraterne og de
andre tjenester (opgjort som antal kvadrater) blev opsummeret i Tabel 5. Tilsvarende opsum-
merer Tabel 8 de tilsvarende parvise overlap imellem alle økosystemtjenester. De 105 kvadra-
ter, svarende til 16,6 % af alle kvadrater, er arbitrært valgt, så det svarer til antallet af kvadra-
ter i biodiversitetsnetværket. Vi holder desuden økosystemtjenesterne op imod de 105 mest
skovrige kvadrater. Det giver et indtryk af den rumlige korrelation mellem de enkelte tjenester
og skovarealet og dermed også af, hvor meget skovarealet betyder for tjenesternes indbyrdes
overlap.
Tabel 8. Sammenligning af de 105 kvantitativt vigtigste kvadrater for hver økosystemtjeneste
med fordelingen af de andre økosystemtjenester. Tabellen er spejlet omkring diagonalen, som
for hver økosystemtjeneste (og skovarealet) altid udgør de 105 vigtigste kvadrater.
Vigtigste 105 kvadrater
Biodiversitet
Forstlig værdi
Kulstoflager
Kulstofoptagelse
Særlige drikkev. int.
Nitratføls. drikkevand
Rekreativ værdi
Jagtleje
Skovareal
Biodiver‐sitet Forstlig værdi
105
41
41
105
38
98
40
102
25
62
27
56
40
39
34
84
38
96
Kulstof‐ 
lager
38
98
105
100
59
52
42
89
96
Kulstof‐optag
40
102
100
105
60
55
41
86
96
Særlige 
drikkev. int.
25
62
59
60
105
79
34
56
60
Nitratføls. 
drikkevand
27
56
52
55
79
105
26
47
54
Rekreativ 
værdi
40
39
42
41
34
26
105
44
39
Jagtleje
34
84
89
86
56
47
44
105
88
Skovareal
38
96
96
96
60
54
39
88
105
Gns.   overlap
35
72
72
73
54
50
38
66
71
Af Tabel 8 fremgår det, at den forstlige værdi samt kulstoflager og kulstofoptag er naturligt
stærkt korreleret med skovarealet. Tilsvarende er der et meget stort overlap imellem disse
tjenester indbyrdes (98-102 ud af 105 kvadrater) og mellem disse tjenester og kvadraterne
med størst skovareal (96 kvadrater). Til gengæld er der et væsentligt mindre overlap imellem
disse tjenester (og skovarealet) på den ene side og drikkevandsinteresser og rekreative interes-
ser på den anden. For drikkevandsinteresserne skyldes det, at den geografiske fordeling i sig
selv er uafhængig af, hvor der er skov, men i stedet er drevet af den lokale efterspørgsel efter
udnyttelse af vandet samt nedbør, geologi og hydrologiske processer. Tilsvarende er de rekre-
ativt attraktive kvadrater især drevet af befolkningstætheden i de omkringliggende områder i
højere grad end af skovarealet som sådan. Sidste kolonne i Tabel 8 angiver, hvor mange kva-
83
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0091.png
drater den enkelte ydelse i gennemsnit overlapper med de øvrige. Her ses det, at de vigtigste
kvadrater for biodiversitet og den rekreative værdi adskiller sig fra de andre ved et mindre
overlap (på hhv. 35 og 38 kvadrater), sammenlignet med 50-73 kvadraters overlap for de øv-
rige tjenester. Selvom denne forskel ikke er signifikant, indikerer det, at der ved fokus på be-
varelsen af biodiversiteten (eller på rekreation) i skoven er et mindre rumligt sammenfald med
de øvrige økosystemtjenester relativt set. Dette er en fordel i forhold til de tjenester, hvor fo-
kus på biodiversitet skaber konflikter, nemlig den kommercielle skovdrift (træproduktionen)
og kulstofoptaget (se Figur 20). Omvendt kan man i mindre grad udnytte de identificerede
synergier i forhold til rekreation og grundvand. Videre analyser har vist, at samme mønster
gælder i et bredere interval for såvel mindre som større udpegninger end de 105 kvadrater her.
9.2
Værdimæssigt overlap
I Tabel 9 repræsenterer hver linje de 105 vigtigste kvadrater for de enkelte økosystemtjene-
ster. Første linje viser de vigtigste for biodiversitet, næste linje de vigtigste mht. forstlig værdi
osv. Det gråskraverede felt i diagonalen viser, hvor stor en
andel
af tjenesten selv der ligger i
disse 105 kvadrater, udtrykt som procent af den samlede ydelse i de 633 kvadrater. De øvrige
tal i hver linje viser, hvor stor en andel af de andre økosystemtjenester der ligger i de samme
105 kvadrater. Igen svarer første linje til værdierne i Tabel 5 (tredje kolonne), og igen er
skovarealet medtaget til sammenligning.
Tabel 9. Sammenligning af værdien af de 105 vigtigste kvadrater i procent af værdien af alle
633 kvadrater for hver økosystemtjeneste med fordelingen af de andre økosystemtjenester.
Bemærk, at der kun kan foretages horisontal sammenligning.
Vigtigste 105 kvadrater
Biodiversitet
Forstlig værdi
Kulstoflager
Kulstofoptagelse
Særlige drikkev. int.
Nitratføls. drikkevand
Rekreativ værdi
Jagtleje
Skovareal
Forstlig værdi
26
46
46
46
38
36
29
45
46
Kulstoflager
27
44
44
44
37
35
30
43
44
Kulstof‐optag
27
45
45
45
38
36
29
44
45
Særlige 
drikkev. int.
24
57
54
55
73
67
29
51
56
Nitratføls. 
drikkevand
23
61
57
59
77
82
24
51
59
Rekreativ 
værdi
37
35
37
36
34
28
63
40
35
Jagtleje
27
45
45
45
36
33
32
46
45
Skovareal
25
44
44
44
37
35
28
43
45
Mønsteret i Tabel 9 følger naturligt det mønster, som også kunne aflæses af Tabel 8, nemlig at
især den forstlige værdi og kulstoftjenesterne overlapper med hinanden og med skovarelet.
Tabellen giver samtidig en indikation af, hvor spredt økosystemtjenesterne er fordelt over hele
landet. De vigtigste 105 kvadrater ud af i alt 633 svarer som nævnt til 16,6 %. Hvis en tjeneste
var geografisk jævnt fordelt over hele Danmark, ville vi forvente, at den procentvise andel,
som er repræsenteret i de grå felter i diagonalen på Tabel 9, skulle være ca. det samme. Det
fremgår dog tydeligt, at ingen af tjenesterne er spredt bare nogenlunde ligeligt, da værdierne
ligger på 44-82 %. Dette er ikke overraskende, da skovarealet også er meget ujævnt fordelt ud
over landet. Som vist på Figur 4 (kapitel 4) er forholdsvis få egne af landet væsentlig mere
84
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0092.png
skovrige end resten af landet, f.eks. områder i det østlige Jylland, Fyn og Nordsjælland. Ved
at udpege de vigtigste 105 felter for forstlig værdi, kulstoflager, kulstofoptag og jagtleje vil
man derfor kunne dække ca. 45 % af tjenestens totale værdi. For drikkevandsinteresserne
dækker de 105 vigtigste 73-82 % af den samlede værdi, og for rekreation dækkes 63 %, hvil-
ket er udtryk for en endnu mere ujævn fordeling af disse tjenester.
I Figur 26 ses et samlet billede af, hvordan det rumlige overlap for de 105 vigtigste kvadrater
for hver økosystemtjeneste fordeler sig geografisk. De mørkere brune kvadrater viser, hvor
der er overlap mellem flest økosystemtjenester beregnet ud fra de 105 vigtigste for hver. Det
ses, at kvadraterne med flest sammenfald generelt ligger i de skovrigeste egne af Danmark.
Derudover er de fordelt nogenlunde ligeligt ud over hele landet med undtagelse af Vestjylland
og til dels Lolland og Falster, hvor der er relativt færre af de ”vigtigste” kvadrater. Det er dog
værd at huske på, at vi i denne rapport udelukkende kigger på økosystemerne i de danske sko-
ve. I det omkringliggende landskab vil der være vigtige økosystemtjenester, som ikke er med-
taget på Figur 9.
105 vigtigste kvadrater
for følgende antal tjenester
1
2
3-4
5-6
7-8
Figur 26. Figuren viser for hvert kvadrat, hvor mange økosystemtjenester der har dette kva-
drat blandt de 105 vigtigste kvadrater. De otte tjenester her er: biodiversitet, forstlig værdi,
kulstoflager, kulstofoptag, grundvand nitratfølsom, grundvand særlige drikkevandsinteresser,
rekreativ værdi og jagt.
85
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
9.3
Optimering af flere ydelser, zonering
Indtil nu har vi belyst, hvordan de forskellige økosystemtjenester fordeler sig ud over landet,
og hvilke mulige afvejninger og synergier der er imellem dem. I det følgende belyser vi gen-
nem et illustrativt eksempel, hvordan denne viden kan integreres og udnyttes forvaltnings-
mæssigt gennem en zonering af skovene på national skala i forhold til forskellige driftsmål.
Udgangspunktet er det såkaldte
triad aproach
(Seymour og Hunter 1992, Hunter og Calhoun
1996), der er udviklet som en mulig tilgang til bæredygtig forvaltning af naturressourcer. I
systemet allokeres arealanvendelsen i forhold til tre forskellige kategorier: (1) Områder med
lille eller ingen ressourceudnyttelse, (2) områder med moderat ressourceudnyttelse med bety-
delige hensyn til økologiske værdier og (3) områder med intensiv råvareproduktion. En zone-
ring af de danske skove efter samme grundprincip kunne omfatte følgende tre zoner med for-
skellige overordnede drifts- eller forvaltningsmål: (1) biodiversitet, (2) flersidig drift og (3)
intensiv træproduktion. I det følgende diskuteres potentielle driftsmål og -vilkår for disse zo-
ner.
Zone 1.
Biodiversitet:
Skov med natur og biodiversitet som væsentligste formål, dvs. urørt
skov, jf. beskrivelsen i afsnit 5.1.3, herunder et behørigt hensyn til rekreativ brug af skovene.
En sådan zone er i tråd med det nuværende nationale mål om, at mindst 10 % af skovarealet
skal sættes af til natur og biodiversitet (Skov- og Naturstyrelsen 1992 og 2002, Regeringen
2014).
Zone 2.
Flersidig drift:
Skov med træproduktion som et væsentligt driftsmål, men under be-
tydelig hensyntagen til andre mål. Én mulighed her er uændrede driftsvilkår i forhold til nu
(hvor skovloven principielt stiller krav om flersidig drift), men uden de potentielle lempelser i
Zone 3, som beskrives nedenfor. En anden mulighed er en række yderligere bestemmelser,
som tilgodeser natur og biodiversitet og eventuelt friluftslivet. Det kunne f.eks. være mindste-
krav vedrørende mængderne af dødt ved og gamle træer, krav om en mindsteandel af løvtræer
eller varig beskyttelse af særligt gamle bevoksninger. I forhold til friluftslivet kunne det være
krav om offentlig adgang uden for veje og stier.
Zone 3.
Intensiv træproduktion:
Her er træproduktion hovedformålet. Også her er uændrede
driftsvilkår en mulighed og derfor uden de potentielle yderligere restriktioner beskrevet for
Zone 2. En anden mulighed er lempelser i forhold til skovlovens nuværende bestemmelser
vedrørende f.eks. andelen af juletræer og pyntegrønt, krav om hugstmodenhed eller de gene-
relle krav om flersidig drift eller brug af kemikalier til f.eks. musebekæmpelse i det omfang,
det kan gøres miljømæssigt forsvarligt.
I nedenstående analyse fordeles de danske skove på de tre beskrevne zoner med udgangspunkt
i de 633 kvadrater benyttet i de øvrige analyser. Zone 1
biodiversitet
tager udgangspunkt i
hovedscenariet (kapitel 5). Princippet er her som beskrevet at udpege de områder, som er vig-
tigst for biodiversiteten, med henblik på en række bevaringsmæssige tiltag (Systematic
con-
86
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
servaton planning).
Zone 3 til intensiv træproduktion udpeges derimod ud fra den modsatte
tilgangsvinkel, hvor man udpeger de områder, hvor en given aktivitet (her intensiv træproduk-
tion) giver anledning til mindst mulig konflikt med biodiversiteten og de øvrige tjenester (In-
verse systematic conservation planning).
Den tilsigtede arealfordeling sættes i eksemplet til følgende:
Zone 1
Biodiversitet:
13 % (jf. hovedscenariet, kapitel 5)
Zone 2
Flersidig drift:
67 % (det resterende skovareal, når zonerne 1 og 3 er defineret)
Zone 3
Træproduktion:
20 % (sat arbitrært)
Udpegningsprocessen beskrives herunder trinvist med løbende henvisninger til Figur 27.
Trin 1:
Zone 1
Biodiversitet
defineres som biodiversitetsnetværket udpeget i hovedscenariet i
kapitel 5 (røde kvadrater). Netværket udgør som beskrevet halvdelen af skoven i de udpegede
kvadrater, svarende til 13 % af Danmarks skovareal. Det resterende skovareal i disse kvadra-
ter udlægges til flersidig drift som en del af zone 2.
Trin 2:
En potentiel produktionszone (I) identificeres som de 50 % af Danmarks skovareal,
der har mindst betydning for biodiversiteten ud fra en komplementaritetsbetragtning (gulbru-
ne kvadrater). Disse kvadrater er samtidig valgt så de indeholder mindst 300 ha skov.
Trin 3:
I den potentielle produktionszone (I) identificeres skovarealer af særlig stor betydning
for grundvand eller rekreativ brug (blå- og lillaskraverede felter).
Trin 4.
En ny potentiel produktionszone (II) identificeres ved at udelade de særligt vigtige
grundvands- eller rekreative kvadrater, idet der også er potentielle konflikter imellem særlig
intensiv skovdrift og hensynet til disse to økosystemtjenester. Tilbage er 35 % af Danmarks
skovareal.
Trin 5:
Inden for den nye potentielle produktionszone (II) udpeges de mest produktive skove
(målt som forstlig værdi), svarende til 20 % af det danske skovareal (brun skravering), for at
sikre de fornødne hensyn til træproduktionen
Trin 6:
Til sidst udpeges ovenstående arealer som Zone 3 med træproduktion som hovedfor-
mål (brune kvadrater), og resten af landets skove udlægges til flersidig drift som den resteren-
de del af Zone 2 (blå kvadrater).
Et vigtig resultat i det viste eksempel er, at en særlig zone alene til træproduktion kan sam-
mensættes af områder med høj produktivitet, selv når de udpeges med et betydeligt hensyn til
mulige konflikter med andre økosystemtjenester. Således viser Figur 9.2, at den forstlige vær-
di i Zone 3 ligger over gennemsnittet for de danske skove og væsentligt tættere på de mest
produktive skove end på de mindst produktive. Meget vigtigt er det også, at Zone 3 ligger
betydeligt over den forstlige værdi, der ville være opnået, hvis denne zone var lagt i de 20 %
af skovarealet, som er af mindst betydning for biodiversiteten ud fra en komplementaritetsbe-
tragtning (Figur 28).
87
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0095.png
Samlet set viser analysen, at man ved at differentiere driftsmålene i forskellige skovområder
ud fra eksisterende viden kan tage et vidtgående hensyn til skovenes vigtige økosystemtjene-
ster relateret til både biodiversitet, træproduktion, friluftsliv, kulstof (klima) samt grundvand.
 
Figur 27. Teoretisk eksempel på zonering af de danske skove i forhold til forskellige primære
drifts- eller forvaltningsmål. Arealfordelingen i % af Danmarks skovareal er følgende: Zone 1
biodiversitet 13 %, Zone 2 flersidig drift 67 % og Zone 3 træproduktion 20 %. Figur C og D
viser begge den endelige zonering, men i Figur D er alene skovarealerne farvede. For nær-
mere beskrivelse henvises til teksten.
88
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0096.png
Forstlig værdi i 20 % af Danmarks skovareal
2500
Forstlig værdi (kr. pr. ha pr. år)
2000
1500
1000
500
0
Gennemsnit for
Danmark
Mindst vigtige for
biodiversitet
Træproduktion
(zone lagt ud fra
flere hensyn)
Mest produktive Mindst produktive
Figur 28. Forstlig værdi i zonen, der i eksemplet udpeges med træproduktion som eneste ho-
vedformål (rød søjle) sammenlignet med en række mulige udpegninger (blå søjler), alle sva-
rende til 20 % af det danske skovareal. Se i øvrigt teksten og Figur 27.
Resultaterne demonstrerer zonering som et muligt planlægningsværktøj. Nogle forhold kan
dog siges at begrænse den praktiske relevans af det konkrete eksempel. Resultaterne bringes
derfor til inspiration for diskussion og videre analyse snarere end som et oplæg til konkrete
anbefalinger. Først og fremmest ved vi, at skovejere har meget forskellige og ofte netop fler-
sidige målsætninger med deres ejerskab og drift af skoven (Boon et al. 2004). Der kan derfor
være mange tilfælde, hvor muligheden for særlig intensiv træproduktion ikke er noget, ejerne
vil efterspørge. Derudover indebærer den rumlige opløsning på 10 × 10 km begrænsninger i
forhold til den rumlige konfiguration af zonerne. Dette begrænser bl.a. den lokale fleksibilitet
mht. valg af driftsmålsætninger. Dette behov kan f.eks. bedre tilgodeses i en zonering, hvor
der i forskellige
geografiske
zoner opstilles retningslinjer for andelen af de
driftsmæssige
zo-
ner, svarende til de 50 % urørt skov og 50 % flersidig drift foreslået for de 105 biodiversitets-
kvadrater. I to andre geografiske zoner kunne flersidig drift og træproduktion så fordeles
f.eks. i forholdene 90/10 hhv. 50/50. Det vil kunne give den samme arealmæssige fordeling af
driftsmålene, men bedre muligheder for at tilgodese begge disse formål overalt i landet.
I eksemplet ligger træproduktionszonen mange steder lige op ad biodiversitetszonen, hvilket
kan betragtes som uheldigt. Men netop med den grove rumlige opløsning vil det binde meget
store arealer at tilføje et kriterie, der hindrer, at naboceller til biodiversitetskvadrater bliver
produktionszone. Omvendt ligger dette hensyn til dels allerede i det beskrevne Trin 1, hvor de
89
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
ikke udpegede arealer i biodiversitetskvadrater henføres til flersidig drift og netop ikke pro-
duktionszonen.
I forhold til det konkrete resultat skal det også påpeges, at den rekreative værdi af skovene
visse steder, bl.a. nær de større sommerhusområder, kan være underestimeret. Det betyder, at
nogle af kvadraterne i produktionszonen måske ikke burde være udpeget.
90
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
10 Diskussion
I det følgende diskuteres først en række spørgsmål vedrørende omfanget af de præsenterede
arealudpegninger i forhold til målsætningen om at bevare skovenes biodiversitet. Dernæst
diskuteres en række begrænsninger og grundvilkår for analyserne, og hvordan resultaterne
kan bruges i praksis. Efterfølgende diskuteres omkostningsberegningerne og de økonomiske
aspekter i øvrigt. Til sidst behandles en række perspektiver vedrørende skovens forskellige
samfundsgoder – økosystemtjenesterne – bredere set. En række andre vigtige aspekter er dis-
kuteret tidligere i rapporten. Det gælder bl.a. de grundlæggende biologiske mekanismer af
betydning for biodiversitetens tilbagegang og bevarelse (afsnit 2.1), kvaliteten af datagrundla-
get for analyserne (Kapitel 4 og kapitel 6), definition og begrundelse af urørt skov som tiltag
(afsnit 5.1.3), dækningen af arter og udpeget areal (afsnit 5.2.4 og afsnit 5.3.1), mulighederne
for bevarelse af biodiversitet i statsskovene (5.3.3) samt de indbyrdes relationer imellem øko-
systemtjenesterne (Kapitel 7).
10.1 Det udpegede biodiversitetsnetværk
75.000 ha skov vil gøre en afgørende forskel
Hovedresultatet i denne rapport er, at udpegning af et landsdækkende biodiversitetsnetværk
på 75.000 hektar løvskov, hvor den kommercielle skovdrift indstilles, er den mest effektive
måde at sikre bevarelsen af den skovlevende biodiversitet i Danmark. Analyserne sandsynlig-
gør, at dette vil gøre en afgørende forskel, fordi de udpegede skovområder dækker biodiversi-
teten godt; både i kraft af det samlede areal, og fordi de er udpeget ud fra det bedst mulige
kendskab til, hvor arterne findes i dag. Analysens målsætning var, at alle 664 skovarter i de
konkrete datasæt skal kunne findes mindst tre steder i det udpegede netværk, men udpegnin-
gen sikrer samtidig, at de fleste arter findes flere end tre steder. Tre repræsentationer af en art
forøger dens chance for overlevelse på sigt betydeligt i forhold til kun én eller to repræsenta-
tioner, men må samtidig betragtes som en absolut minimumsdækning. I forhold til den over-
ordnede målsætning om bevarelse af dansk biodiversitet er det afgørende, at det udpegede
netværk med stor sikkerhed også vil huse de fleste af Danmarks mange tusind andre skovle-
vende arter. Denne vurdering bygger på af tidligere analyser af lignende danske data, og ud-
dybes senere i diskussionen.
Er 75.000 ha skov nok?
Er 75.000 ha skov nok til at sikre biodiversiteten fremadrettet? Det spørgsmål er der ikke no-
get absolut svar på. Omfanget af indsatsen afgør imidlertid, hvor mange danske skovarter der
kan bevares fremover, og med hvilken sikkerhed de bevares. Der vil fortsat forsvinde arter fra
Danmark; både naturligt og som konsekvens af menneskets tidligere eller aktuelle indgriben i
naturen. Der sker også løbende en indvandring af nye arter og genindvandring af tidligere
forsvundne arter. Denne dynamik vil blive forstærket af klimaforandringer. Det indebærer, at
selv en stor indsats ikke vil være en garanti for, at hver eneste art bevares fremover, men en
91
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
garanti for på sigt at miste færre arter og modtage flere, end ved en mindre omfangsrig ind-
sats, herunder den nuværende.
De beskrevne resultater og anbefalinger udgør et samlet, transparent og databaseret bud på,
hvordan en effektiv indsats for skovenes biodiversitet kan prioriteres. Den foreslåede løsning
sigter mod en arealbaseret forvaltning, som bygger på eksisterende viden, men hvor en suc-
cesfuld indsats ikke er afhængig af detailviden om alle de organismer, som indsatsen skal til-
godese. Således er den bedst mulige dækning af biodiversiteten på national skala sikret ved
udpegning af et landsdækkende netværk af skovområder ud fra viden om mange arters natio-
nale udbredelse. Den bedst mulige dækning af biodiversiteten på lokal skala er sikret ved ud-
pegningen af relativt store arealer (80 % af løvskoven) i de enkelte prioriterede kvadrater.
Herved sikres også, at flest mulige arter kan opretholde levedygtige bestande på lang sigt.
Endelig sikres det, at indsatsen tilgodeser flest mulig arter ved at genoprette skovnaturen i de
udpegede skovområder i videst muligt omfang med hele dens vifte af forskellige levesteder.
Som diskuteret nedenfor skal man dog ved en praktisk implementering af indsatsen naturlig-
vis så vidt muligt inddrage yderligere viden, navnlig om lokale forhold.
Er 75.000 ha skov meget?
Er 75.000 ha skov urørt skov i Danmark meget? Anlægger man en biologisk vurdering, er
svaret nej. Naturlig urørt skov repræsenterer, i sin bredeste forstand, den naturtype, som do-
minerede i Danmark, før mennesket kom til. Derfor er et flertal af de danske dyr, planter og
svampe evolutionært tilpasset skoven som levested. Oven i dette kommer, at biodiversiteten
kræver plads. Som nævnt tidligere lyder en af biologiens naturlove: Jo større areal, jo flere
arter. Tilsvarende gælder det, at jo mere naturareal og dermed jo flere levesteder som fjernes,
jo færre arter er i stand til at opretholde levedygtige bestande på lang sigt. 75.000 hektar sva-
rer til 1,7 % af det danske landareal. Det betyder, at selv hvis man gennemfører den anbefale-
de indsats, så vil alle Danmarks måske 20.000 skovlevende arter samlet set kun have ganske
få procent tilbage af deres oprindelige optimale levested i Danmark.
75.000 ha urørt skov i Danmark er et større areal end estimatet på 47.000 ha, som vi præsente-
rede i 2012 i samarbejde med De Økonomiske Råd på baggrund af lignende analyser (Peter-
sen m.fl. 2012, De Økonomiske Råd 2012). Forskellen skyldes, at nærværende analyser er
baseret på et større og, hvad der er mere vigtigt, et langt bredere sammensat datasæt for arter-
nes udbredelse. Vigtigst er tilføjelsen af svampe, der som gruppe er væsentlig netop i forhold
til udpegningen af skov. Desuden er planterne langt bedre repræsenteret end tidligere. Herved
repræsenterer datasættet også langt bedre end tidligere skovøkosystemets forskellige nøglerol-
ler. Med det udvidede datasæt er der langt større sikkerhed for, at hovedparten af skovbiodi-
versiteten er repræsenteret i det resulterende netværk. Et større arealbehov ved inddragelse af
nye artsgrupper var forventet og blev noteret som et forbehold netop i forbindelse med de
tidligere analyser (Petersen m.fl. 2012).
92
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Skal der mere til?
Selvom biodiversitetsnetværket i hovedscenariet er udpeget ud fra 664 arter, vurderes det som
nævnt, at det også vil dække et stort flertal af de måske 20.000 andre arter i de danske skove.
Denne vurdering bygger på videnskabelige undersøgelser – nogle af dem udført på lignende
danske data – som viser, at data for ét sæt af artsgrupper kan være en god og stærk indikator
for udbredelsen af andre (Lund og Rahbek 2000, 2002, Bladt m.fl. 2008). Det gælder især, når
analyserne baseres på mange arter tilhørende mange forskellige artsgrupper, og der udpeges
relativt mange områder, præcis som det er tilfældet her. Netværkets gode dækning af biodi-
versiteten understreges af, at de udpegede kvadrater også huser langt de fleste af de arter i det
større bagvedliggende datasæt, som af forskellige årsager ikke indgik i analyserne, og som
dermed ikke har påvirket udpegningen (se side 39). Med 664 arter ud af måske 20.000 skov-
levende arter udgør det benyttede datasæt også en betydelig stikprøve. Til sammenligning
anvender man typisk stikprøver på 400-1.000 individer, når man foretager repræsentative po-
litiske meningsmåler, eller samfundsvidenskabelige forskningsstudier af, hvordan forskellige
holdninger og præferencer fordeler sig i en befolkning på over 5 millioner mennesker.
Vores hovedanalyser fokuserer på arter tilknyttet løvskove. Der findes imidlertid også arter,
som er særligt tilknyttet nåleskov, heriblandt også sjældne og truede arter. I Danmark udgør
denne biodiversitet en langt mindre andel end løvskovens, men den er væsentlig, hvis man
ønsker at sikre alle danske skovarter. En indsats for disse arter vil kræve udpegning af yderli-
gere områder, som det er belyst i et selvstændigt scenarie i rapporten (afsnit 5.4 på side 51).
Som diskuteret i den sammenhæng er det dog mindre klart, hvor stort arealbehovet i nålesko-
ven er, og hvor stor en del af de truede nåleskovsarter, som vil have gavn af et tiltag som urørt
skov.
Selv hvis det anbefalede netværk af skove på 75.000 ha etableres med henblik på at bevare
biodiversiteten, så er det som diskuteret et minimumsscenarie. Derfor vil det fortsat være re-
levant også at forbedre forholdene for biodiversiteten i den øvrige del af skoven under behørig
hensyntagen til andre samfundsgoder, herunder ikke mindst skovbruget. Sådanne tiltag kan
styrke den langsigtede overlevelse både af arter inden for biodiversitetsnetværket og de rela-
tivt få arter, som ikke findes i dette.
Den hidtidige indsats
I forhold til et biodiversitetsnetværk på 75.000 ha urørt skov svarende til 13 % af skovarealet
er den hidtidige indsats i Danmark beskeden. Således var der i 2012 formelt udlagt ca. 7.500
ha urørt skov, heraf dog ca. 1.800 ha nåleskov, som typisk er af begrænset værdi for biodiver-
siteten (Johannsen m.fl. 2013). Derudover var der udlagt ca. 9.300 ha med såkaldte gamle
driftsformer som plukhugst, stævningsskov og græsningsskov samt ca. 4.500 ha beskyttet
egekrat. Meget af sidstnævnte areal er dog alene beskyttet ved, at der ikke må plantes andre
træarter end eg. Endelig er der i Natura 2000-områderne kortlagt ca. 19.000 ha med skovna-
turtyper beskyttet i henhold til EU’s habitatdirektiv. De fleste af disse ”habitatskove” drives
93
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
dog forstligt, og som beskrevet i kapitel 2 opfylder de ikke målsætningen om såkaldt gunstig
bevaringsstatus (Nygaard m.fl. 2013). Ovenstående arealer er delvist overlappende, så der i alt
er ca. 35.000 ha skov, svarende til 6 % af skovarealet, med natur eller biodiversitet som en del
af de formelle driftsmål (Johannsen m.fl. 2013).
Ved siden af dette viser Danmarks skovstatistik, NFI, at der i dag findes ca. 37.000 ha løv- og
nåleskov, som karakteriseres som uensaldrende naturskov (Nord-Larsen m.fl. 2015), dvs. are-
aler, som p.t. tilsyneladende ikke drives forstligt. I den statistik indgår principielt de allerede
nævnte arealer med bl.a. urørt skov og habitatskov, men langt det meste er ikke formelt udlagt
som urørt skov, og arealerne kan også omfatte tilgroede § 3-arealer som eksempelvis pilemo-
ser. Arealernes status som urørt er dermed ikke sikret, ligesom deres potentielle værdi for
biodiversiteten er ukendt.
Der findes i Danmark en række værdifulde naturskove, som allerede nu er udlagt som urørte,
og hvoraf de fleste naturligt ville indgå i biodiversitetsnetværket. Eksempler er Tofteskov i
Himmerland, Draved Skov i Sønderjylland og Suserup Skov ved Sorø. Sådanne skove udgør
på landsplan kun et beskedent areal, men der findes ingen systematisk opgørelse af dette.
Skovene indgår principielt i skovstatistikken, men kun delvist i de andre nævnte opgørelser.
Vi har ikke analyseret, hvordan de forskellige arealer beskrevet ovenfor fordeler sig geogra-
fisk i forhold til udpegningerne i denne rapport.
Afslutningsvis skal det nævnes, at alle statsejede skovarealer siden 2005 har været drevet efter
såkaldte naturnære principper, blandt andet for at forbedre forholdene for biodiversiteten (Na-
turstyrelsen 2005). Skovene drives dog stadig med træproduktion som hovedmål, og effekten
af tiltagene i forhold til bevarelsen af biodiversitet er usikre og udokumenterede.
10.2 Grundvilkår for analyserne og anvendelse af resultaterne
Grundvilkår for analyserne
De præsenterede udpegninger er resultatet af en optimering, som sikrer den bedste dækning af
arter inden for færrest mulige områder ud fra princippet om komplementaritet. Det har den
naturlige konsekvens, at nogle områder af høj værdi for biodiversiteten isoleret set kan være
nedprioriteret, fordi de alene huser arter, som findes andre steder i netværket. Dette blot for at
understrege, at det ikke er tilstræbt at udpege alle skovarealer med høj biodiversitet.
Et grundvilkår for analyserne, og dermed prioriteringen af skovområder, er desuden opdelin-
gen af landet i 10 × 10 km-kvadrater. Det udspringer dels af måden, hvorpå de underliggende
atlasdatasæt er bygget op, men skaber samtidig sammenlignelige analytiske enheder, som er
hensigtsmæssige i denne sammenhæng. Brugen af kvadrater har nogle klare analytiske forde-
le, men giver også nogle udfordringer i fortolkningen af resultaterne. Blandt andet opdeler
kvadraterne i nogle tilfælde skovområder, hvor det kan være mere hensigtsmæssigt at priorite-
re naturligt sammenhængende områder i deres helhed. Tilsvarende kan kvadraterne i nogle
94
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
tilfælde opdele sammenhængende bestande af arter, således at det opgjorte antal repræsentati-
oner i udpegningerne for den enkelte art ikke altid afspejler antallet af egentlige geografisk
adskilte bestande. Givet det store antal kvadrater vurderer vi dog, at disse tekniske aspekter
ikke har væsentlig betydning for placeringen af det udpegede biodiversitetsnetværk, dets om-
fang eller dets evne til at repræsentere arterne.
Arealprioriteringen ud fra princippet om komplementaritet medfører også, at udpegningen i
høj grad styres af arter, som kun findes i ret få kvadrater. Dette er en afgørende faktor i opti-
meringen af et netværk med henblik på den bedst mulige dækning af arter. Det kan dog også
have den konsekvens, at nogle områder udpeges på baggrund af arter, som nok er sjældne i
Danmark, men mere almindelige i udlandet. Det kan påvirke resultaterne; nok mest udpræget
på Bornholm og mere generelt i de særlige analyser for nåleskovsarter. Tilsvarende kan nogle
områder være udpeget på grund af arter, som efter en nærmere evaluering viser sig ikke at
være forvaltningsrelevante i det aktuelle område. Men på grund af det høje antal arter, der
samlet set ligger til grund for udpegningen, vurderes disse aspekter at være uvæsentlige for
langt de fleste udpegede arealer. Det understøttes af supplerende analyser, som viser, at de
fleste kvadrater, som teknisk set er udpeget på grund af en eller nogle få sjældne arter, også
huser andre af datasættets sjældne og/eller truede arter.
Implementering af et biodiversitetsnetværk
Vores analyser fokuserer på den nationale skala og udstikker overordnede retningslinjer for
indsatsen. De netop beskrevne forhold, og flere andre, skal naturligvis tages i betragtning ved
en praktisk implementering af biodiversitetsnetværket. De viste prioriteringer skal bruges in-
telligent og ledsages af en stor portion biologisk og forvaltningsmæssig fornuft og brug af
supplerende viden, ikke mindst om lokale forhold. Man må se nærmere på, hvorfor de enkelte
kvadrater er prioriteret, og hvilke skovområder de indeholder, og hvad man i øvrigt ved: Hvad
er status for de arter i datasættet, som har været afgørende for udpegningen af områderne?
Hvilke andre arter findes der? Hvilke konkrete områder kan med fordel inddrages, og hvordan
afgrænses de?
Flere andre forhold kan tages i betragtning ved implementeringen af et biodiversitetsnetværk.
Det kan overvejes, om der nogle steder med fordel kan udpeges større sammenhængende om-
råder end dem, som udpeges i vores analyser, delvist betinget af de analytiske enheder på 10 ×
10 km. Analyserne viser desuden, at der er en vis fleksibilitet i udpegningen af områder. Det
betyder, at der selv inden for målsætningen om tre repræsentationer i nogle tilfælde kan udpe-
ges andre skovområder som alternativ til det viste netværk. Disse muligheder kan belyses
nærmere og potentielt udnyttes i en implementeringsfase. Samlede forvaltningsplaner for løv-
og nåleskov, der hvor udpegninger i disse scenarier er sammenfaldende, er også en mulighed.
Endelig kan en række forhold af ikke biologisk karakter tages i betragtning, herunder ikke
mindst ejerforholdene: Er der mange eller få ejere, hvem er ejerne etc.?
95
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Bemærkninger vedrørende svampe
Et enkelt og mere konkret forhold ved selve analyserne, som er værd at bemærke, er, at svam-
pearter udgør 353 af de 664 arter i datasættet for løvskov. Svampene har derfor stor indflydel-
se på udfaldet af prioriteringsanalyserne. Dette er en
tilsigtet
konsekvens af princippet om
komplementaritet, som dog er uheldig, hvis det
utilsigtet
sker på bekostning af de andre arts-
grupper. Supplerende analyser viser imidlertid, at svampene kun er svagt overrepræsenteret i
det udpegede netværk for løvskov, og at svampene ikke markant styrer netværkets overordne-
de geografiske mønster. En afgørende faktor for dette er opdelingen af data og analyser på
hhv. løv- og nåleskov. I datasættet for særlige nåleskovsarter udgør svampene 75 % og er føl-
gelig mere afgørende for udfaldet af analyserne relateret til nåleskov.
10.3 Økonomiske aspekter
I nærværende rapport anslås det, at det vil koste knap 143 mio. kr. årligt at henlægge det ud-
pegede biodiversitetsnetværk på ca. 75.000 hektar som følge af tabte indtægter fra skovbruget,
de såkaldte alternativomkostninger. I det følgende diskuteres en række forhold, som vil kunne
påvirke dette estimat i op- eller nedadgående retning.
Grundantagelser for beregningerne
Resultatet er især baseret på beregninger for bøgeskov, som resulterer i estimater på 1.525-
2.170 kr. pr. ha pr. år. Beregningerne bygger på en række antagelser om, hvordan skovene
dyrkes, hvor komplette og produktive de er, hvilke råtræspriser, der anvendes, og meget mere.
Hvis de aktuelle skovarealer, driften af dem eller andre forudsætninger afviger fra disse anta-
gelser, vil det også påvirke omkostningsestimaterne. Værdien af en skov på et givet tidspunkt
afhænger bl.a. af, hvor meget vedmasse der står på arealet, og hvilken kvalitet denne vedmas-
se har. Dette er beregnet ved hjælp af tilvækstmodeller, hvor det antages, at alle arealer drives
efter principper, der optimerer kvalitet og vedmasse, samt at bevoksningerne er komplette.
Der er dog formentlig en del arealer, hvor ejerne ikke har strengt økonomisk fokus. Som
nævnt findes der jf. Danmarks Skovstatisk ca. 37.000 ha skov, som karakteriseres som uens-
aldrende naturskov (Nord-Larsen m.fl. 2015), dvs. arealer, som tilsyneladende ikke drives
forstligt. Sandsynligvis er der også arealer, som blot drives mindre intensivt, end tilvækstmo-
dellerne forudsætter. Endelig findes der som nævnt en række velkendte naturskove, som alle-
rede i dag er uden forstlig drift af hensyn til natur og biodiversitet, og som naturligt vil indgå i
et biodiversitetsnetværk. Alternativomkostningen er principielt upåvirket af, hvordan arealet
drives i dag, men man kan argumentere for, at en del af den anslåede omkostning afholdes
allerede på de arealer, der i dag ikke drives optimalt eller slet ikke drives. Ud fra den betragt-
ning vil de faktiske fremtidige omkostninger være lavere end rapportens estimat.
Rapportens omkostningsestimater er desuden beregnet som såkaldte marginale omkostninger,
dvs. et estimat for, hvad det koster at henlægge den enkelte ekstra hektar skov som urørt. Heri
er indregnet alle variable udgifter og indtægter relateret direkte til driften af det enkelte areal.
Tilgangen betyder til gengæld, at de såkaldte kapacitetsomkostninger holdes uændrede og
96
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
derfor ikke påvirker omkostningsestimaterne. Kapacitetsomkostninger omfatter generelle om-
kostninger som f.eks. lønninger og andre udgifter relateret til administration, udgifter til ved-
ligeholdelse af infrastruktur som veje samt udgifter til ejendomsskatter. Man kunne forestille
sig, at henlæggelse af 75.000 ha ville medføre et fald i nogle af disse kapacitetsomkostninger,
og i så fald skulle rapportens omkostningsestimat justeres ned.
I denne rapport har vi ikke taget stilling til, hvilke eventuelle yderligere tiltag man måtte øn-
ske at gennemføre i forbindelse med, at et skovareal lægges urørt, herunder eventuelle fremti-
dige naturgenopretnings- eller plejeinitiativer. Potentielle indtægter og omkostninger relateret
til dette er således ikke medtaget i beregningen af de årlige omkostninger. Hvis dele af be-
voksningernes værdier realiseres, f.eks. fra mellemaldrende bøgebevoksninger, så vil omkost-
ningsestimatet skulle nedjusteres. Omvendt kan pleje i form af f.eks. græsning eller høslet
medføre, at omkostningsestimatet skal opjusteres.
Omkostningsestimatet er også påvirket af den anvendte diskonteringsrente. De præsenterede
estimater er baseret på en rente på 3 %, som svarer til den langsigtede ækvivalent til den sam-
fundsøkonomiske rentetrappe, der anbefales af Finansministeriet i samfundsøkonomiske ana-
lyser med langt sigte. En følsomhedsanalyse af valget af diskonteringsrenten viser, at en rente
på hhv. 2 og 4 % medfører samlede omkostninger for biodiversitetsnetværket på hhv. 150 og
136 mio. kr. årligt.
Naturstyrelsen beregninger
Naturstyrelsen har tidligere foretaget tilsvarende beregninger på omkostningen ved henlæg-
gelse til urørt skov, som beløber sig til 2.200-2.500 kr. pr. ha pr. år for løvskov (Miljøministe-
riet intern kommunikation, aktindsigt via Kragesteen 2015). Dette interval er højere end den-
ne rapports estimater på 1.525-2.170 kr. pr. ha pr. år. En væsentlig årsag til denne forskel er
formentlig, at Naturstyrelsens estimat er baseret på henlæggelse af hovedsagelig ældre be-
voksninger, hvor værdien af den stående vedmasse er større end i yngre bevoksninger. En
udpegning bestående af 80 % af løvskovsarealet i de enkelte kvadrater som antaget i vores
scenarier vil dog typisk også omfatte yngre bevoksninger. I sammenhæng med anbefalingerne
i denne rapport anses de anvendte estimater derfor for retvisende.
Samfundsøkonomiske gevinster
Vi har i de økonomiske opgørelser fokuseret ensidigt på de samfundsøkonomiske omkostnin-
ger ved at stoppe skovdriften af hensyn til biodiversiteten. Som det fremgår af overvejelserne
i kapitel 7, er der dog flere sandsynlige synergier i forhold til andre økosystemtjenester ved
udlægning af urørt skov. Det har ikke været inden for rammerne af dette projekt at kvantifice-
re de biofysiske påvirkninger eller at opgøre værdien af disse, men samspillet med andre øko-
systemtjenester vil potentielt kunne betyde samfundsøkonomiske gevinster. Vi beskriver her-
under kort de mulige afledte værdier.
97
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Gevinsterne ved at bevare biodiversiteten og naturligt velfungerende økosystemer i bredere
forstand er vanskelige at kvantificere, men er potentielt meget store. Adskillige studier af den
danske befolknings betalingsvilje for forskellige former for biodiversitet viser imidlertid en-
tydigt, at bevarelse af biodiversitet er forbundet med betydelige værdier (Se f.eks. Jacobsen
m.fl. 2008, 2011, 2012, Lundhede m.fl. 2013, 2014, Campbell m.fl. 2014, Dallimer m.fl.
2015). Lagring og optagelse af kulstof (CO
2
) fra atmosfæren er også forbundet med økonomi-
ske gevinster for verdenssamfundet generelt set (Frankhauser m.fl. 1997, Anthof og Tol
2010). Samspillet mellem biodiversitet (urørt skov) og CO
2
er dog komplekst, og det er sand-
synligt, at den langsigtede nettoeffekt er negativ pga. et faldende kulstofoptag. Øgede rekrea-
tive værdier er også blandt de potentielle gevinster, og som tidligere nævnt viser forskellige
værdisætningsstudier, at der er betalingsvilje for rekreative oplevelser forbundet med skov
(Nielsen m.fl. 2006, Termansen m.fl. 2012). Endelig vil en potentielt forøget grundvandsdan-
nelse og bedre grundvandsbeskyttelse være forbundet med samfundsøkonomiske gevinster.
Således har den danske befolkning en høj betalingsvilje for naturligt urenset grundvand, som
blandt andet kan sikres under de danske skove (Hasler m.fl. 2007, Campbell m.fl. 2014). De
nævnte studier understreger, at der kan være store afledte gevinster ved bevarelsen af biodi-
versitet. Disse gevinster kan potentielt reducere eller endog eliminere de samfundsøkonomi-
ske omkostninger.
10.4 Perspektiver i forhold til skovens forskellige samfundsgoder
De præsenterede analyser viser, at skovens økosystemtjenester er fordelt forskelligt ud over
landet. Det kan i høj grad henføres til, at nogle egne af landet er væsentligt mere skovrige end
andre, men navnlig for biodiversitet, grundvandsdannelse og grundvandsbeskyttelse samt re-
kreativ værdi er der geografiske forskelle, som rækker ud over dette. Samtidig viser rappor-
tens sammenligninger på tværs af økosystemtjenester, at der er potentielle konflikter imellem
økosystemtjenesterne i forhold til, hvordan skoven drives. Der er også nogle synergier, selv-
om der i de fleste tilfælde ikke er tale om stærke relationer. Disse forhold er ikke overrasken-
de, men betyder til gengæld, at der helt principielt er en potentiel samlet gevinst at hente ved
at udnytte denne viden i forvaltningen af skovene.
I tråd med ovenstående har vi præsenteret et illustrativt scenarie, hvor de danske skove forde-
les ud på tre zoner med forskellige hovedformål, ud fra det såkaldte
triad approach,
for bære-
dygtig arealudnyttelse: en zone med biodiversitet som det væsentligste forvaltningsmål, en
zone med flersidig drift og en zone til intensiv træproduktion. Denne analyse bekræfter, at
man ved at differentiere driftsmålene i forskellige skovområder ud fra eksisterende viden kan
tage et vidtgående hensyn til adskillige af skovens vigtige økosystemtjenester. Det er en vigtig
pointe, som kan tjene til inspiration for diskussion og videre analyse, selvom en række forhold
som allerede påpeget muligvis begrænser den praktiske relevans af det konkrete eksempel.
98
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Hvad siger skovloven?
Hvis man vil forfølge ovenstående tankegang fremadrettet, er det relevant at se på, hvordan
skovloven regulerer området. Et hovedformål med skovloven, herunder fredskovspligten, har
de sidste 200 år været at sikre træproduktionen. Alligevel er der tradition for i et vist omfang
også at tilgodese underordnede formål. I skovloven er der tilmed et krav om bæredygtig
skovdrift, som ved sin formulering dækker over flersidig drift. Skovloven siger bl.a., at
”[…]
bæredygtig skovdrift betyder inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale vær-
dier” (§ 1, Stk. 2) og videre, at ”[…] bæredygtig drift indebærer, at det ved driften af det en-
kelte fredskovspligtige areal […] tilstræbes at 1) fremme opbygningen af robuste skove, 2)
sikre skovens produktion, 3) bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og 4) sikre, at
hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgode-
ses”
(§ 1, stk. 3) (Naturstyrelsen 2015). Loven understreger altså, at der skal tages hensyn til
alle de nævnte samfundsgoder på det enkelte skovareal. Denne begrænsning er interessant i
forhold til muligheden for at udlægge større områder urørt af hensyn til biodiversiteten og
generelt i forhold til den klare konflikt, der er imellem hensynet til biodiversitet og en effektiv
træproduktion. Begrænsningen er også interessant i forhold til muligheden for i en bredere
sammenhæng at opstille differentierede målsætninger for skovene i en større geografisk skala.
På trods af ovenstående er det ikke ukendt i dansk skovforvaltning, at der bl.a. gennem lov-
givningen opstilles særlige krav eller restriktioner på forskellige arealer, netop for at fremme
eller begrænse nogle driftsformål frem for andre. Et eksempel er, at skovloven foreskriver, at
maksimalt 10 % af et skovareal må anvendes til juletræer og pyntegrønt i kort omdrift. Tilsva-
rende begrænsninger gælder f.eks. stævningsskov og græsningsskov. Den eksisterende natio-
nale målsætning om at afsætte 10 % af skovarealet primært til natur og biodiversitet sigter
reelt også mod differentierede målsætninger i udvalgte områder.
Manglende viden
Arbejdet med at afklare de indbyrdes relationer imellem økosystemtjenesterne har været for-
bundet med store udfordringer og har afsløret, at der på flere områder mangler basal viden om
sammenhængen imellem de enkelte økosystemtjenester og måden, hvorpå de enkelte skovom-
råder forvaltes. Den spredte eller manglende viden er sandsynligvis også årsagen til, at den
offentlige debat på dette felt ofte præges af holdninger, fornemmelser og anekdoter. På adskil-
lige områder synes der at være et stort behov for at tilvejebringe mere konkret evidens. Dette
gælder blandt andet, hvad udlægning af urørt skov betyder for skovens evne til at beskytte
grundvandskvaliteten. Det gælder også, hvordan befolkningen opfatter og oplever et landskab
med urørt skov, samt ikke mindst de potentielle gevinster, både oplevelsesmæssige og øko-
nomiske, ved at få flere større skovområder med et større naturindhold.
Fremtidige studier bør også – på baggrund af eksisterende såvel som ny viden – tilstræbe at
udvikle modeller, som mere kvantitativt og med større rumlig opløsning beskriver de forhold,
som nærværende undersøgelse forholder sig mere overordnet til. Disse studier bør også til-
stræbe at udrede de økonomiske konsekvenser i forhold til både direkte og afledte effekter på
økosystemtjenesterne.
99
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Skovrejsning og økosystemtjenester
Analyserne i denne rapport inddrager alene eksisterende skove. I forhold til nogle samfunds-
goder giver skovrejsning dog på lang sigt nogle yderligere muligheder. For det første vil
skovrejsning i sagens natur kunne kompensere for den tabte træproduktion ved etablering af et
biodiversitetsnetværk, ligesom den på sigt kan øge oplagringen af kulstof og potentielt for-
trængningen af fossile brændstoffer. For det andet er skovenes beliggenhed afgørende i for-
hold til beskyttelsen af drikkevandsressourcer og deres brugsværdi for den almindelige skov-
gæst. Derfor kan man ved skovrejsning målrette skovene direkte mod den faktor, der betyder
mest for disse goder.
Som middel til bevarelse af biodiversitet er skovrejsning ved tilplantning af agerland generelt
set både dyrt og ineffektivt (Petersen 2012). Det at lade åbne arealer springe i skov naturligt er
dog langt billigere og kan udvalgte steder støtte bevarelsen af biodiversitet. Dette middel kan
skabe bufferzoner omkring mindre, men værdifulde skove og samtidig forøge arealet af disse
og skabe blødere overgange imellem skov og agerland. Nogle steder vil det potentielt også
kunne øge den biologiske sammenhæng imellem adskilte skove inden for et biodiversitetsnet-
værk.
En forøgelse af skovarealet
på intelligent vis
kan med andre ord understøtte alle økosystem-
tjenester behandlet i denne undersøgelse med undtagelse af grundvandsdannelsen, som grund-
læggende er mindre i skov end i åbent land. Om skovrejsning – eller tilgroning af åbne arealer
– ud fra en overordnet samfundsøkonomisk betragtning kan betale sig, er dog et andet
spørgsmål, som ikke er belyst her.
Opsamling
Etablering af et biodiversitetsnetværk af skove uden kommerciel skovdrift er nødvendig, hvis
den politiske målsætning om at bremse biodiversitetens tilbagegang skal opfyldes. Dette vil
have nogle omkostninger for samfundet i form af tabte indtægter fra træproduktion. En hen-
sigtsmæssig udpegning af skovområderne i et biodiversitetsnetværk vil dog kunne begrænse
disse omkostninger, samtidig med at det sikrer biodiversiteten bedst muligt inden for det af-
satte areal. Desuden er indsatsen ikke alene forbundet med omkostninger. Bevarelsen af bio-
diversiteten har i sig selv en værdi, og der vil desuden være en række afledte samfundsmæssi-
ge gevinster i forhold til blandt andet skovenes oplevelsesværdi, drikkevandsressourcerne og
lagringen af kulstof, omend faldende kulstofoptag på sigt er en sandsynlig negativ effekt.
Skovene leverer forskellige samfundsgoder. De er fordelt forskelligt ud over landet, og de kan
tilgodeses i forskellig grad ved måden, hvorpå det enkelte skovareal forvaltes. I forhold til
dette identificerer denne undersøgelse nogle konflikter, men også nogle mulige synergier. I
den sammenhæng er der nogle uudnyttede muligheder i en overordnet strategisk planlægning
på national og regional skala, hvor man i højere grad end nu søger at fokusere forvaltningen af
de enkelte skovområder på forskellige formål. En sådan planlægning kan i givet fald med for-
del også inddrage eventuel fremtidig skovrejsning.
100
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
11 Konklusioner
Denne rapport belyser, hvilke skovområder i Danmark der bør prioriteres i en omkostningsef-
fektiv indsats for bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. Den undersøger endvidere,
hvad en sådan indsats koster, og hvad den kan betyde for skovens andre samfundsgoder. Ho-
vedkonklusionerne er følgende:
Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel
for biodiversiteten.
Et netværk af urørt løvskov af denne størrelsesorden, placeret ud fra
kendskab til arternes udbredelse, er nødvendigt for at sikre hovedparten af den skovlevende
biodiversitet i Danmark på lang sigt. Arealet svarer til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13
% af skovarealet.
En landsdækkende indsats er nødvendig.
Hvis Danmarks biodiversitet skal sikres, skal
indsatsen omfatte skove i det meste af landet, både i skovrige og mindre skovrige egne. Det
vil samtidig gøre indsatsen mere omkostningseffektiv.
En indsats i statsskovene kan ikke stå alene.
En stor del af den skovlevende biodiversitet
findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove
nødvendig. I det udpegede biodiversitetsnetværk på 75.000 ha er ca. 22.000 ha statsskov
svarende til ca. 20 % af det samlede statsskovareal.
Differentierede driftsmål for skovene kan sikre både biodiversiteten og skovens andre
samfundsgoder.
Størstedelen af det udpegede biodiversitetsnetværk er ikke sammenfalden-
de med de vigtigste områder for de øvrige samfundsgoder, hvilket reducerer eventuelle kon-
flikter. På de udpegede arealer kan den nødvendige omlægning til urørt skov dog få betyd-
ning – positiv eller negativ – for de øvrige økosystemtjenester:
o
Der er en konflikt mellem biodiversitet og forstlig drift.
Ophør af skovdrift i biodiver-
sitetsnetværket vil have en omkostning i form af tabte indtægter fra træproduktion. Denne
omkostning anslås til 143 mio. kr. årligt for de udpegede 75.000 ha skov. Der vil også
være samfundsøkonomiske gevinster ved mere naturrig skov, men de er ikke opgjort.
o
Samspillet mellem biodiversitet og CO
2
er komplekst.
Kulstoflageret i biodiversitets-
netværket vil stige over en meget lang årrække og vil på sigt mindst svare til, at der rejses
et tilsvarende areal med ny forstligt drevet skov. Det løbende CO
2
-optag fra atmosfæren
vil derimod falde, men over en lang årrække.
o
Oplevelsesværdien i skovene vil stige.
Udlægning af urørt skov forstærker nogle ele-
menter, som typisk værdsættes af skovgæsterne, og vil ikke indebære nævneværdige be-
grænsninger for friluftslivet. Det forøgede naturindhold i de udpegede skove forventes at
øge oplevelsesværdien og tilstrømningen af naturgæster.
o
Jagten i skovene vil forbedres eller forblive uændret.
Arealer med urørt skov forventes
at understøtte en større mængde vildt. På sigt formodes dette at øge jagtens værdi både i
og omkring skovene. Der er dog kun begrænset evidens på dette felt.
o
Overvejende positivt samspil mellem biodiversitet og grundvand.
Der forventes en
stigning i grundvandsdannelsen i skovene som indgår i biodiversitetsnetværket, som følge
af ophørt dræning og mindre nåleskov. En eventuel påvirkning af grundvandskvaliteten
er ikke veldokumenteret og hænger overvejende sammen med forureningskilder uden for
skovene.
101
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
102
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0110.png
12 Litteratur
Anonym (1996): Bekendtgørelse nr. 142 af 21/11/1996 af Konvention af 5. juni 1992 om den
biologiske mangfoldighed.
Anthoff, D. og R. S. J. Tol (2010): On international equity weights and national decision mak-
ing on climate change. Journal of Environmental Economics and Management 60: 14-20.
Araujo, M. B. (2003): The coincidence of people and biodiversity in Europe. Global Ecology
and Biogeography. 12: 5-12.
Araujo, M. B. og C. Rahbek (2007): Conserving biodiversity in a world of conflicts. Journal
og Biogeography. 34: 199-200.
Asferg, T. (2013): Vildudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13. Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi. 9 s.
Bakhtiari, F., J. B. Jacobsen, B. J. Thorsen, T. H. Lundhede, N. Strange, M. Boman og J.
Gibbons (in prep): Valuation of biodiversity protection across borders: Limits to the public
good?
Bastrup-Birk, A., P. Gundersen og K. Hansen (2003): Nedsivning til grundvand under skove.
I Grundvand fra skove - muligheder og problemer. Raulund-Rasmussen, K. og K. Hansen
(eds.). Skovbrugsserien nr. 34, Skov & Landskab, Hørsholm. 122 s.
Bateman, I.J., Harwood, A.R., Mace, G.M., Watson, R.T., Abson, D.J., Andrews, B., Binner,
A., Crowe, A., Day, B.H., Dugdale, S., Fezzi, C., Foden, J., Hadley, D., Haines-Young, R.,
Hulme, M., Kontoleon, A., Lovett, A.A., Munday, P., Pascual, U., Paterson, J., Perino, G.,
Sen, A., Siriwardena, G., van Soest, D. og Termansen, M. (2013): Bringing ecosystem ser-
vices into economic decision-making land-use in the United Kingdom. Science. 341: 45-50.
Beier, C. og P. Gundersen (1993): Luftforurening i bevoksningsrande. Videnblad Skovbrug.
8: 4-1. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm.
Bladt, J., F. W. Larsen og C. Rahbek (2008): Does taxonomic diversity in indicator groups
influence their effectiveness in identifying priority areas for species conservation? Animal
Conservation. 11: 546-554.
Boon, T. E., H. Meilby og B. J. Thorsen (2004): An empirically based typology of forest
owners in Denmark – improving the communication between authorities and owners. Scandi-
navian Journal of Forest Research. 19 (suppl. 4): 45-55.
Bruun, H. H., J. Heilmann-Clausen, R. Ejrnæs, A. H. Petersen og C. Rahbek (2015): Tvivl-
som rapport om træer og blade. Analyse i Politiken 4. marts 2015.
Burgess, N. D., C. Rahbek, F. W. Larsen, P. Williams og A. Balmford (2002): How much of
the vertebrate diversity of sub-Saharan Africa is catered for by recent conservation proposals?
Biological Conservation. 107: 327-339.
Campbell, D. S. E. Vedel, B. J. Thorsen og J. B. Jacobsen (2014): Heterogeneity in the de-
mand for recreational access: Distributional aspects. Journal of Environmental Planning and
Management. 57: 1200-1219.
CICES. 2015:
www.cices.eu.
103
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0111.png
Convention on Biological Diversity (2010): COP 10 Decision X/2. Nagoya, Japan.
http://www.cbd.int/sp/
Costanza, R., d’Arge, R., De Groot, R., Farber, S., Grasso, M., Hannon, B., Limburg, K.,
Naeem, S., O’Neill, R.V., Paruelo, J., Raskin, R.G., Sutton, P. og van den Belt, M. (1997):
The values of the world’s ecosystem services and natural capital. Nature 387: 253–260.
Csuti, B., Polasky, S., Williams, P., Pressey, R., Camm, J., Kershaw, M., Kiester, A., Downs,
B., Hamilton, R., Huso, M. & Sahr, K. (1997): A comparison of reserve selection algorithms
using data on terrestrial vertebrates in Oregon. Biological Conservation. 80: 83-97.
Dallimer, M., J. B. Jacobsen, T. H. Lundhede, K. Takkis, M. Giergiczny, B. J. Thorsen
(2015): Patriotic values for public goods: transnational trade-offs for biodiversity and ecosys-
tem services? Bioscience. 65: 33-42.
Dansk Skovforening (2003): Skovøkonomisk Tabelværk Ver. 1.0.1.
Det Økonomiske Råd (2000): Dansk Økonomi. Efterår 2000. Naturforvaltning og biologisk
mangfoldighed. Det Økonomiske råd, Formandskabet.
De Økonomiske Råd (2012a): Biodiversitet. I: Økonomi og Miljø 2012: s. 141-286. De Øko-
nomiske Råd.
http://www.dors.dk/sw9038.asp
De Økonomiske Råd (2012b): Omkostning ved en indsats for biodiversitet. Baggrundsnotat til
Økonomi og Miljø 2012.
http://www.dors.dk/files/media/rapporter/2012/m12/omkostning_ved_indsats_for_biodiversitet.pdf
De økonomiske Råd (2014): Værdi af rekreative områder. I Økonomi og Miljø 2014: s. 103-
192. De Økonomiske Råd.
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Ander-
sen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S.,
Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B.
og Levin, G. (2011): Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Faglig rap-
port fra DMU nr. 815. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 s.
Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg-Larsen, P. og Rah-
bek, C. (2014): Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samarbejde mellem Center for
Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved
Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
112 Aarhus Universitet. 96 s.
Energistyrelsen (2014): Energistatistik 2013. Energistyrelsen. 59 s.
EU-kommissionen (2011): Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi
frem til 2020 (eller glittet version: The EU Biodiversity Strategy to 2020. EU 2011).
Finansministeriet (2013): Ny og lavere samfundsøkonomisk diskonteringsrente. Fakta-ark.
http://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/faktaark_ny-og-lavere-
samfundsoekonomisk-diskonteringsrente.pdf
Fjeldså, J., og C. Rahbek (1997): Species richness and endemism in South American birds:
implications for the design of networks of nature reserves. S. 466-482 i W. F. Laurance og R.
O. Bierregaard (eds.). Tropical forest remnants: ecology, management and conservation of
fragmented communities.. University of Chicago Press, Chicago.
104
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0112.png
Fjeldså, J. og C. Rahbek (1998): Continent-wide conservation priorities and diversification
processes. S. 139-160 i Mace, G. M., A. Balmford og J. R. Ginsberg (eds.). Conservation in a
changing world. Integrating processes into priorities for action. Cambridge University Press,
Cambridge.
Fankhauser, S., R. S. J. Tol, D.W. Pearce (1997): The Aggregation of Climate Change Dam-
ages: a Welfare Theoretic Approach. Environmental and Resource Economics 10: 249-266.
Graudal, L., U. B. Nielsen, E. Schou, B. J. Thorsen, J. K. Hansen, N. S. Bentsen og V. K. Jo-
hannsen (2013): Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-
2100. Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi, Insti-
tut for Geovidenskab og Naturforvaltning. 86 s.
Gundersen, P., I. K. Schmidt, K. Hansen, L. B. Pedersen og L. Vesterdal (2003): Nitrat i vand
under skove. I Grundvand fra skove - muligheder og problemer. Raulund-Rasmussen, K. og
K. Hansen (eds.). Skovbrugsserien nr. 34, Skov & Landskab, Hørsholm, 2003. 122 s.
Gylling, M., U. Jørgensen og N. S. Bentsen (2012): + 10 mio. tons planen – muligheder for en
øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier. Fødevareøkonomisk Insti-
tut. Københavns Universitet. 32 s.
Hansen, B., A. M. Nielsen, C. H. Iversen og V. Søndergaard (2009): Vurdering af grund-
vandsmagasiners nitratsårbarhed. Geovejledning 5. De Nationale Geologiske Undersøgelser
For Danmark og Grønland (GEUS).
Hanski, I. (1999): Metapopulation Ecology. Oxford University Press, Oxford.
Hanski, I. og M. Gilpin (1991): Metapopulation dynamics: brief history and conceptual do-
main. Biological Journal of the Linnean Society. 42: 3–16.
Hasler, B., T. Lundhede og L. Martinsen (2007): Willingness to pay for drinking water quality
obtained through agricultural measures. Nordic Hydrology. 38: 373-386.
Heilmann-Clausen, J., H. H. Bruun, R. Ejrnæs, A. H. Petersen og C. Rahbek (2015): Frem-
gang for dødt ved i danske skove – faktum eller ønsketækning? Skoven 3, 2015.
Heilmann-Clausen J., B. Nygaard, R. Ejrnæs, C. K. Damgaard, E. Nielsen og H. H. Bruun
(2014): Hvad skal der til for at sikre en gunstig bevaringsstatus i Danmarks habitatskove?
Skoven 3 2014.
Hillkjær, T. (2003): Den danske naturskovstrategi – en kvantitativ vurdering med undersøgel-
se af indikatorforhold mellem udvalgte skovlevende dyre- og plantegrupper. Specialerapport.
Zoologisk Museum. København
Hunter, L. M. Jr. og A. Calhoun (1996): A triad approach to land-use allocation. S. 475-491 i
Szaro, R. C. og D. W. Johnston (eds.) Biodiversity in Managed Landscapes. Oxford Universi-
ty Press, Oxford. UK.
IPBES (2016) (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services): About
IPBES.
http://www.ipbes.net/about-us
[Tilgået 24.02.2016]
Jensen F. S. (2012): Friluftsliv i skovene 2008. Antal skovbesøg pr. år. Videnblade Planlæg-
ning og Friluftsliv, nr. 6.1-65. Forest & Landscape, Frederiksberg.
Jepsen, K.J. og K. S. Sørensen (2001): Brug af algoritmer som redskab til evaluering og plan-
lægning af naturbeskyttelse. Specialerapport, Skov og Landskab, KVL.
105
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0113.png
Jacobsen, J. B., J. H. Boiesen, B. J. Thorsen og N. Strange (2008): What’s in a name? The use
of quantitative measures versus ‘Iconised’ species when valuing biodiversity. Environmental
and Resource Economics. 39: 247-263.
Jacobsen, J. B., T. Lundhede og B. J. Thorsen (2012): Valuation of wildlife populations above
survival. Biodiversity and Conservation: 21: 543-563.
Jacobsen, J. B., T. H. Lundhede, L. Martinsen, B. Hasler, og B. J. Thorsen (2011): Testing for
Embedding Effects in Choice Experiment Valuation of Environmental Preservation Projects.
Ecological Economics. 70: 1170-1177.
Jensen, F. S. (2003): Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Skovbrugsserien nr. 32.
Skov & Landskab. 102 s.
Johannsen, V. K., T. Nord-Larsen, T. R. Olsen, K. Suadicani og B. B. Jørgensen (2013a):
Skove og plantager 2012, Skov og Landskab, Frederiksberg 2013. 189 s.
Johannsen, V. K., T. M. Dippel, P. F. Møller, J. Heilmann-Clausen, R. Ejrnæs, J. B. Larsen,
K. Raulund-Rasmussen, S. K. Rojas, B. B. Jørgensen, T. Riis-Nielsen, H. H. K. Bruun, P. F.
Thomsen, A. Eskildsen, J. Fredshavn, E. D. Kjær, T. Nord-Larsen, O. H. Caspersen og G. K.
Hansen (2013b): Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992 - 2012.
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 90 s.
Johannsen, V. K., K. Nielsen, B. Fritzbøger, E. Buchwald, H. Serup, P. F. Møller, I. K.
Schmidt, S. K. Rojas, T. Nord-Larsen, J. B. Larsen, M. Christensen, B. B. Jørgensen, L. Ve-
sterdal, F. Rune, A. Y. Halse, T. Riis-Nielsen og M. F. Arndal (2015): Opgørelsesmetoder og
udvikling i dødt ved. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet,
Frederiksberg. 200 s.
Keith, H., B. Mackey, S. Berry, D. Lindenmayer og Gibbons, P. (2010): Estimating carbon
carrying capacity in natural forest ecosystems across heterogeneous landscapes: addressing
sources of error. Global Change Biology. 16: 2971-2989.
Koch, N. E. (1980): Skovenes Friluftsfunktion i Danmark. Del II Anvendelsen af skovene
regionalt betragtet. Det forstlige forsøgsvæsen.
Kragesteen H. (2015): Forskere: Naturstyrelsen manipulerer om urørt skov. Artikel i Altinget
9. december 2015.
http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forskere-naturstyrelsen-manipulerer-
om-uroert-skov
Larsen, F. W., A. H. Petersen, N. Strange, M. P. Lund og C. Rahbek (2008): A quantitative
analysis of biodiversity and the recreational value of potential national parks in Denmark.
Environ. Manage. 41: 685-695.
Larsen, F. W., J. Bladt og C. Rahbek (2009): Indicator taxa revisited: useful for conservation
planning? Diversity and Distributions. 15: 70-79.
Larsen, F. W., J. Bladt, A. Balmford og C. Rahbek (2012): Birds as biodiversity
surrogates: will supplementing birds with other taxa improve effectiveness?
Journal of Applied Ecology. 49: 349-356.
Lund, M. P. (2002): Performance of the species listed in the European community ‘Habitats’
directive as indicators of species richness in Denmark. Environmental Science & Policy. 22:
1-8.
106
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Lund, M. P. og C. Rahbek (2000): En kvantitativ biologisk analyse af dansk naturforvaltning
med fokus på den biologiske mangfoldighed. Arbejdspapir 2000: 1. Det Økonomiske Råd,
Sekretariatet.
Lund, M. P. og C. Rahbek (2002): Cross-taxon congruence in complementarity and conserva-
tion of temperate biodiversity. Animal Conservation. 5: 163-171.
Lundgren, T. (2005): Assessing the Investment Performance of Swedish Timberland: A Capi-
tal Asset Pricing Model Approach. Land Economics. 81: 353-362.
Lundhede, T., B. Hasler og T. Bille (2013): Economic Valuation of Protection of Archaeolog-
ical Artefacts in Great Aamose, Denmark. International Journal of Cultural Policy. DOI:
10.1080/10286632.2011.652624
Lundhede, T. H., J. B Jacobsen, N. Hanley, J. Fjeldså, N. Strange, C. Rahbek og B.J. Thorsen
(2014): Public support for conserving bird species runs counter to climate change impacts on
their distributions. PLoS ONE 9 (7).
Lundhede, T. H., J. B. Jacobsen og B. J. Thorsen (2015): A hedonic analysis of the complex
hunting experience. Journal of Forest Economics. 21: 51-66.
Luyssaert, S., E.-D. Schulze, A. Börner, A. Knohl, D. Hessenmöller, B. E. Law, P. Ciais og J.
Grace (2008): Old-growth forests as global carbon sinks. Nature. 455: 213-215.
MAES (2013) (Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services): An analytical
framework for ecosystem assessments under Action 5 of the EU Biodiversity Strategy to
2020. Discussion paper – Final, April 2013
Margules, C. R., A. O. Nicholls og R. L. Pressey (1988): Selecting networks of reserves to
maximise biological diversity. Biological Conservation. 43: 63-76.
Miljøstyrelsen (1995): Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning
fra Miljøstyrelsen Nr. 4 1995. Miljø- og Energiministeriet.
Miljøstyrelsen (2000): Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af Grundvands-
ressourcen. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Miljø- og Energiministeriet.
Millennium Ecosystem Assessment, MEA (2005): Ecosystems and Human Well-being: Syn-
thesis. Island Press, Washington, DC.
Miljøministeriet (2011): Biodiversitet – en folkesag. Debatoplæg om beskyttelse af biodiver-
siteten. Miljøministeriet. 69 s.
Miljø- og Energiministeriet (1997): Udviklingen i den danske vandforsyningsstruktur. Ar-
bejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 62.
Moilanen, A., K. A. Wilson og H. P. Possingham (eds.) (2009): Spatial conservation prioriti-
sation: Quantitative methods and computational tools. Oxford University Press, Oxford, UK.
Moore, J. L., M. Folkmann, A. Balmford, T. Brooks, N. Burgess, C. Rahbek, P. H. Williams
og J. Krarup (2003): Heuristic and optimal solutions for set- 6 covering problems in conserva-
tion biology. Ecography. 26: 595-601.
Natur- og Landbrugskomissionen (2013): Natur og Landbrug – en ny start. 122 s.
107
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0115.png
Naturstyrelsen (2015): Bekendtgørelse af lov om skove. Lovbekendtgørelse nr 1577 af
08/12/2015.
Nielsen, R. F. (2003): NOVANA-programmet 6 de danske ansvarsarter – Effektive indikator
arter for Danmarks biologiske mangfoldighed? Specialerapport. Zoologisk Museum. Køben-
havn.
Nielsen, A. B., S. B. Olsen og T. Lundhede (2007): An economic valuation of the recreational
benefits associated with nature-based forest management practices. Landscape and Urban
Planning. 80: 63-71.
Nord-Larsen, T., H. Meilby, A. Lomholt & J.P. Skovsgaard (2009) Opstilling af lokalt tilpas-
sede produktionsoversigter med Vidar. Skoven, Årg. 41, nr. 5S. 235-237, illustreret.
Nord-Larsen T., V. K. Johannsen, T. Riis-Nielsen, I. M. Thomsen, K. Larsen og B. B. Jørgen-
sen (2014): Skove og plantager 2013, Skov & Landskab, Frederiksberg. 66 s.
Nord-Larsen T. V. K. Johannsen, T. Riis-Nielsen, I. M. Thomsen, E. Schou, K. Suadicani og
B. B. Jørgensen (2015): Skove og plantager 2014, Skov & Landskab, Frederiksberg. 85 s.
Nygaard, B., H. H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, C. Damgaard, R. Ejrnæs og K. E. Nielsen
(2013): Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi. 18. december 2013. 24s.
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Vurdering_af_bevaringsstatus_for_skov_nov
ember2013.pdf
Müller, J. og R. Bütler (2010): A review of habitat thresholds for deadwood: a baseline for
management recommendations in European forests. European journal of forest Research.
Nave, L. E., E. D. Vance, C. W. Swanston og P. S. Curtis (2010): Harvest impacts on soil
carbon storage in temperate forests. Forest Ecology and Management. 259: 857-866.
Petersen, A. H., F. W. Larsen, C. Rahbek, N. Strange og M. P. Lund (2005): Naturværdier i
Danske Nationalparker. En kvantitativ analyse af den biologiske mangfoldighed i potentielle
danske nationalparker. Center for Makroøkologi. Københavns Universitet. 107 s.
Petersen, A. H., N. Strange, S. Anthon, T. B. Bjørner og C. Rahbek (2012): Bevarelse af bio-
diversiteten i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger. Arbejdspapir 2:2012, De
Økonomiske Råd. København. 102 s.
Petersen, A. H., N. Strange, S. Anthon, T. B. Bjørner og C. Rahbek (2016): Conserving what,
where and how? Cost-efficient measures to conserve biodiversity in Denmark. Journal for
Nature Conservation. 29: 33–44.
Regeringen (2004): Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Dan-
mark 2004-2009. Miljøministeriet.
Regeringen (2014): Naturplan Danmark. Vores fælles natur. Miljøministeriet. Naturstyrelsen.
64 s.
Reyers, B., A. S. van Jaarsveld og M. Krüger (2000): Complementarity as a biodiversity indi-
cator strategy. Proc. R. Soc. Lond. B. 267: 505-513.
Schumacher, J. (2014): Assessing forest resources in Denmark using wall-to-wall remote
sensing data. Ph.D.-afhandling. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN). Køben-
havns Universitet. 208 s.
108
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0116.png
Schumacher, J., T. Nord-Larsen, O. H. Caspersen, P. Nyed-Karlsson og V. K. Johannsen
(2014): Forest structure and diversity mapping – Denmark. Note fra
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN). Københavns Universitet. 66 s.
Seymour, R. S. og M. L. Hunter, Jr. (1992): New Forestry in Eastern Spruce-Fir Forests:
Principles and Applications to Maine. Maine Agriculture Experiment Station. Miscellaneous
Publications 716. 36 s.
Skov- og Naturstyrelsen (1992): Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige
skovtyper. Miljøministeriet. 13 s.
Skov- og Naturstyrelsen (2002): Danmarks Nationale Skovprogram. Miljøministeriet.
Skov- og Naturstyrelsen (2005): Handlingsplan for naturnær skovdrift. Miljøministeriet. 60 s.
Skovsgaard, J.P & T. Nord-Larsen (2012). Biomass, basic density and biomass expansion
factor functions for European beech (Fagus sylvatica L.) in Denmark.
European Journal of For-
est Research. Volume 131, Issue 4, pp 1035-1053
Skovsgaard, J.P. , Bald, C. and Nord-Larsen, T. (2011) :Functions for biomass and
basic density of stem, crown and root system of Norway spruce (Picea abies (L.) Karst.) in
Denmark, Scandinavian Journal of Forest Research, 26: S11, 3-20.
Strange, N., C. Rahbek, J. K. Jepsen, M. P. Lund (2006): Using farmland prices to evaluate
cost-efficiency of national versus regional reserve selection in Denmark. Biological Conserva-
tion. 128: 455-466.
Søndergaard, N. (2009): Natur og Vildpleje. Landbrugsforlaget. 543 s.
TEEB (2010): The Economics of Ecosystems and Biodiversity: Ecological and Economic
Foundations. P. Kunmar (red.). Earthscan, London og Washington.
Termansen, M., C. J. McClean, F. S. Jensen (2013): Modelling and mapping spatial heteroge-
neity in forest recreation services. Ecological Economics. 92: 48-57.
Termansen, M., G. Levin, B. Hasler, J. Jacobsen, T. Lundhede og B. J. Thorsen (2015): Status
for kortlægning af økosystemer, økosystemtjenester og deres værdier i Danmark. Videnskabe-
lig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 147. Aarhus Universitet.128 s.
http://dce2.au.dk/pub/SR147.pdf
Thomas S.C. and A. R. Martin (2012): Carbon Content of Tree Tissues: A Synthesis. Forests
3: 332-352
Thorsen, B. J. (2010): Risk, returns and possible speculative bubbles in the price of Danish
forest land? S. 100-111 I Helles, F. and P.S. Nielsen (eds.), 2010: Proceedings of the Biennial
meeting of the Scandinavian Society of Forest Economics, 19-22. May, 2010, Gilleleje, Den-
mark.
Thorsen, B.J. og N. Strange (2003): Økonomisk vurdering af en konvertering til naturnær
skovdrift. Danmarks Skovbrugs Tidsskrift. 3-4/03.
Vesterdal, L., I. Callesen, I. og Stupak, P. Georgiadis, (upub.)
Vesterdal, L. og K. Raulund-Rasmussen (1998): Forest floor chemistry under seven tree spe-
cies along a soil fertility gradient. Canadian Journal of Forest Resources. 28: 1636-1647.
109
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0117.png
Vesterdal, L., I. K. Schmidt, I. Callesen, L. O. Nilsson og P. Gundersen (2008): Carbon and
nitrogen in forest floor and mineral soil under six common European tree species. Forest
Ecology and Management. 255: 35–48
UK National Ecosystem Assessment (2011): The UK National Ecosystem Assessment Tech-
nical Report. UNEP-WCMC, Cambridge.
Williams, P. H. (1998): Key sites for conservation: area-selection methods for biodiversity. S.
211-249 i Mace, G. M., A. Balmford og J. R. Ginsberg (Eds.): Conservation in a changing
world. Cambridge University Press.
Williams, P. H. (1999): WORLDMAP 4 WINDOWS: Software and help document 4.1. Lon-
don: distributed privately and from
http://www.nhm.ac.uk/research-curation/research/projects/worldmap/
Williams, P. H., D. Gibbons, C. Margules, A. Rebelo, C. Humphries og R. Pressey (1996): A
comparison of richness hotspots, rarity hotspots and complementarity areas for conserving
diversity using British birds. Conservation Biology. 10: 155-174
Williams P. H., N. Burgess og C. Rahbek 2000a): Assessing large 'flagship species' for repre-
senting the diversity of sub-Saharan mammals. S. 85-99 i Entwistle A. og N. Dunstone (eds.)
Has the Panda had its Day? Future Priorities for the Conservation of Mammalian Biodiversi-
ty. Cambridge University Press.
Williams, P. H., N. Burgess, og C. Rahbek (2000b): Flagship species, ecological complemen-
tarity,and conserving the diversity of mammals and birds in Sub-Saharan Africa. Animal
Conservation. 3: 249-260.
Wind, P. og S. Pihl (red.) (2004): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet (opdateret juli 2011).
http://redlist.dmu.dk
Zhou, G., S. Liu, Z. Li, D. Zhang, X. Tang, C. Zhou, J. Yan, J. og Mo (2006): Old-growth
forests can accumulate carbon in soils. Science. 314: 1417.
Aage
V.
Jensens
Naturfond
(2015):
http://www.avjf.dk/avjnf/naturomrader/filso/
[Tilgået 20-01-2016]
Tilgængelig
fra:
Aage
V.
Jensens
Naturfond
(2016):
Status
2015
http://www.avjf.dk/avjnf/files/2012/12/Naturfonden-Status-2015.pdf
[Tilgået 13-02-2016]
Aakerlund, N. F. (2000): Contingent Ranking studie af danskernes præferencer for skovkarak-
teristika., SØM publikation nr. 36. AKF Forlaget.
110
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0118.png
Bilag A Data for biodiversitet.
1. Datagrundlag for udbredelsen af arter
I nedenstående tabel er en oversigt over atlasundersøgelser og lignende undersøgelser af ar-
ternes udbredelse i Danmark, som udgør den datamæssige baggrund for analyserne i nærvæ-
rende undersøgelse. Som beskrevet i kapitel 4 indgår ikke alle disse arter i analyserne, men
kun en række skovlevende arter, udvalgt efter nærmere beskrevne kriterier. Hvor opdatering
af original-data er nævnt i tabellen er hovedfokus lagt på sjældne arter.
Artsgruppe
Guldsmede
47 arter
Beskrivelse
Faunistisk gennemgang med oplysninger frem til 1998.
Overordnede udbredelseskort konverteret til kvadratnet-
data. Sjældne arter dog indlagt efter kendte lokaliteter
(2005) efter national liste over fund frem til og med 2004,
rødlisten, samt oplysninger fra Jan Fisher Rasmussen.
Opdateret august 2011 efter oplysninger fra Lars Iversen
Faunistisk gennemgang med oplysninger frem til 1999.
Overordnede udbredelseskort konverteret til kvadratnet-
data. Sjældne arter dog indlagt efter kendte lokaliteter
(2005) efter oplysninger i rødlisten og fra Ole Fogh Niel-
sen. Opdateret i 2011 efter oplysninger fra Lars Iversen
Atlasundersøgelse. Fund 1990-2000 anvendt. Data ind-
samlet med tilstræbt dækning af Danmark i 20×20km
UTM-kvadrater, men alle fund registreret i forhold til
10×10km felter og anvendt på den måde i nærværende
undersøgelser. Opdateret august 2011 efter oplysninger
fra Søren Tolsgaard.
Faunistisk gennemgang af arter tilknyttet gammel skov.
Fund 1950-1997 anvendt (flest fund 1970-1997). Opdate-
ret i 2011 efter oplysninger fra Ole Martin
Eksisterende viden sammenstillet af Ole Mehl (2014).
Oplysninger fra bl.a. egne fund, Entomologiske Meddelel-
ser og Fugle og Natur.
Kun rødlistede arter (CR, EN, VU, NT) og enkelte andre
sjældne arter
Atlasundersøgelse. Fund 1960-1993 anvendt.
Opdateret af Rune Bygebjerg (2013/14), efter oplysninger
fra bl.a. egne fund, Entomologiske Meddelelser, Fugle og
Natur og Museumsamlinger.
Også taxonomi revideret. Enkelte arter med særlig usikker
udbredelse taget ud.
Originale kilder
Nielsen 1998
Holmen 2004
Græshopper
27 arter
Nielsen 2000
Bredtæger, rand-
tæger og ildtæger
63 arter
Tolsgård 2001
Smældere
23 arter
Martin 1989
Martin & Munch
1998
Ole Mehl
Entomologiske
meddelelser
Fugle og Natur
Torp 1994
Træbukke
18 arter
Svirrefluer
250 arter
Fortsættes.
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0119.png
Fortsat
Artsgruppe
Svirrefluer
250 arter
Beskrivelse
Atlasundersøgelse. Fund 1960-1993 anvendt.
Opdateret af Rune Bygebjerg (2013/14), efter oplysnin-
ger fra bl.a. egne fund, Entomologiske Meddelelser,
Fugle og Natur og Museumsamlinger.
Også taxonomi revideret. Enkelte arter med særlig usik-
ker udbredelse taget ud.
Atlasundersøgelse 1990-1993. Opdateret 2005 og 2011
efter oplysninger fra Per Stadel Nielsen. Opdateret i
2014 efter oplysninger sammenstilet af Flemming Hel-
sing
Atlasundersøgelse, sværmere og spindere.
Fund 1950-1980 anvendt.
Udbredelser opdateret 2005 og 2011 efter oplysninger
fra Per Stadel Nielsen (en del arter taget ud pga. for
usikre data).
Få arter opdateret i 2014 efter oplysninger sammenstillet
af Flemming Helsing til
Biodiversitetskort for Danmark
Atlasundersøgelse 1976-86. Opdateret 2011 efter oplys-
ninger fra Kåre Fog.
Atlasundersøgelse 1993 -1996. Opdateret august 2011
efter oplysninger fra bl.a. Dansk Ornitologisk Forening
Atlasundersøgelse. Observationer 1975-2005 anvendt
(flest obs. 2000-2003). Opdateret august 2011 efter op-
lysninger fra bl.a. Hans Baagøe
Sammenstilling af data fra to kilder:
Atlasdata 1991-2012
Alle rødlistede arter: CR, EN, VU, NT
+ udvalgte ikke-truede skovarter
Suppleret med oplysninger fra Peter Wind
(bl.a. fra DCE’s naturovervågning)
Basidiesvampe
503 arter
Atlasundersøgelse. Fund 1990-2012 anvendt
(flest fund 2005-2012)
Udvalgte slægter, med relativt sikre udbredelsesdata.
Danmarks Svampe-
atlas
Udtræk fra database
2012
Originale kilder
Torp 1994
Dagsommerfugle
59 arter
Stolze 1994
Natsommerfugle
148 arter
Kaaber 1982
Padder og krybdyr
19 arter
Fugle
182 arter
Pattedyr
46 arter
Fog 1993
Grell 1998
Baagøe & Jensen
2007
Karplanter
338 arter
Atlas Flora Danica
Data stillet til rå-
dighed af
Dansk Botanisk
Forening
Referencer findes herunder.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Referencer jf. ovenstående tabel.
Baagøe, H.J. & Jensen T. S. (red.) (2007). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal 392 s.
Carl, H. & Møller, P.R. (red.) (2012). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Mu-
seum. 700 s.
Fog, K. (1993). Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Skov- og Naturstyrelsen.
Grell, M. (1998). Fuglenes Danmark. Gads Forlag og Dansk Ornitologisk Forening.
Holmen, M. (1981) status over Danmarks Haliplidae (Coleoptera) med bemærkninger om zoogeografi
og autøkologi. Entomologiske Meddelelser, bund 49: 1-14.
Holmen, M., (2004). Fund af rødlistede guldsmede og vandnymfer i Danmark. - Upubliceret. En tidli-
gere version er dog tilgængelig fra Nordic Odonatological Societys hjemmeside.
Kaaber, S. (1982). De danske sværmere og spindere Geografisk udbredelse og fluktuationer 1850-
1980. Dansk Faunistisk Bibliotek, bind 3, Scandinavian Science Press.
Martin, O. (1989). Smældere fra gammel løvskov i Danmark, Entomologiske Meddelelser, bind 57,
hefte 1-2: 1-110.
Martin , O. & Munch, S. (1998 upubliceret). Trælevende smældere i Danmark – Status 1998. Zoolo-
gisk Museum.
Nielsen, O.F. (1998). De danske guldsmede. Danmarks Dyreliv, bind 8. Apollo Books, Stenstrup.
Nielsen, O.F. (2000). De danske græshopper. Danmarks Dyreliv, bind 9. Apollo Books, Stenstrup
Stolze, M. (1994). An annotated Atlas of the Danish Butterflies. Ph.D.-afhandling. Zoologisk Muse-
um.
Tolsgaard, S. (2001). Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger (Heteroptera: Pentatomoi-
dea, Coreoidea og Pyrrhocoridea). Entomologiske Meddelelser, 69: 3-46.
Torp, E. (1994). Danmarks svirrefluer (Diptera: Syrphidae). Danmarks Dyreliv, bind 6, Apollo books,
Stenstrup.
2. Udvælgelse af data for svampe
Data for udbredelsen af svampe er stillet til rådighed af Danmarks Svampeatlas. Som beskre-
vet i Kapitel 4 i hovedrapporten medtages i analyserne kun arter, hvor data vurderes at give et
tæt på retvisende billede af udbredelsen i Danmark. Det er kun tilfældet for et mindretal af de
danske svampearter. I det følgende beskrives kriterierne for udvælgelsen af svampedata.
Udvælgelsen skete alene blandt Danmarks omkring 2700 frugtlegemdannende basidiesvampe,
for hvilke det taksonomiske kendskab og kendskabet til udbredelserne er langt bedst. Udvæl-
gelsen skete på slægtsniveau, for at følge det grundlæggende princip om så vidt muligt kun at
bruge data for hele taksonomiske grupper eller hovedparten af disse.
Først blev 110 slægter (med i alt 837 arter) udvalgt ud fra en overordnet vurdering af kend-
skabet til arternes udbredelse, og med hovedvægten på skovlevende svampe. Herefter blev
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0121.png
153 af disse arter, på tværs af slægter, sorteret fra som værende for usikre ud fra en umiddel-
bar vurdering af kendskabet til deres udbredelse. I den videre procedure blev alene medtaget
slægter hvor højst 20 % af arterne var sorteret fra som usikre.
Med henblik på den videre udvælgelse af arter med det bedst mulige kendskab til den nationa-
le udbredelse blev der opstillet en række kriterier på slægtsniveau. Kriterierne tog udgangs-
punkt i fem faktorer, som påvirker sandsynligheden for, at en art bliver registreret i felten. De
fem kriterier er opgivet i tabellen herunder. Hvert kriterie blev herefter, på slægtsniveau, vur-
deret efter en skala fra 1 til 4, hvor 4 svarer til størst sandsynlighed for, at en art bliver regi-
streret, og 1 svarer til mindst sandsynlighed.
Kriterie
Fruktificeringsperiode
Størrelse frugtlegemer
Farver/former frugtlegemer
Opmærksomhedsniveau i DK
Feltbestemmelse – nemhed*
Score
1: dage; 2: uger; 3: måneder; 4: år
1: 0-4 cm; 2: 5-9 cm; 3: 10-19 cm; 4 > 20 cm
1: svære at finde, 2: standard, 3: flotte; 4 Spektakulære
1: lavt, 2: middel, 3: høj, 4: meget højt
1: over halvdelen af arterne kræver mikroskop/ekspert
2: ca. 1/4 - 1/2 af arterne kræver mikroskop/ekspert
3: få arter kræver mikroskop/ekspert
4: ingen arter kræver mikroskop/ekspert
*) kriteriet går på, andelen af arterne i hver slægt, hvor artsbestemmelsen kræver mikroskopi og/eller ekspertkendskab.
For hver slægt blev gennemsnitsscoren for de fem kriterier beregnet, og lagt til grund for ud-
vælgelse af arter til analyserne. I praksis varierede gennemsnitsscoren for de enkelte slægter
fra 1,6 til 3,6 (hvor 3,6 er de sikreste mht. udbredelse og 1,6 er de usikreste). Når denne score
overføres til de enkelte arter er der relativt få arter med score over 3 eller under 2,6. De fleste
arter er ret jævnt fordelt med mellem 2,6 og 3. Ud fra denne fordeling blev alle arterne med
en ”slægtsscore” på 2,6 og derover medtaget i analyserne.
Til sammen opfyldt 473 skovlevende svampearter de beskrevne kriterier. Heraf var 441 obli-
gate skovarter og 32 ikke-obligate skovarter. Af de sidstnævnte tre arter truede, hvorfor i alt
444 svampearter indgik i analyserne, jf. Tabel 4 i hovedrapporten og kriterierne beskrevet i
Kapitel 4. De 473 arter som opfyldt kriterierne udgjorde til sammen 90 % af arterne i de ud-
valgte slægter, svarende til at 10 % af arterne disse slægter var sorteret fra som usikre mht.
udbredelsen i Danmark.
Alle faglige vurderinger for de enkelte slægter og arter i forbindelse med udvælgelsen af data
blev foretaget af Jacob Heilmann-Clausen.
3. Fordeling af arter på levesteder i relation til skov.
Som beskrevet i Kapitel 4 er der til nærværende undersøgelse udvalgt 1206 skovlevende arter
ud fra et bagvedlæggende datasæt med 1817 arter. Skovlevede arter defineres i denne sam-
menhæng som arter, der almindeligvis eller ofte findes i træbevoksede arealer eller andre træ-
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
og skovtilknyttede habitater, herunder dødt ved, skovlysninger, skovenge og -moser og skov-
bryn. Vi skelner desuden imellem obligate og ikke-obligate skovarter. Obligate skovarter er
arter, der kun eller altovervejende findes i ovennævnte levesteder (habitater). Endelig har vi
opgjort hvilke arter, der alene eller altovervejende findes i nåleskov. Opdelingen af arter på
levesteder tager udgangspunkt i ekspertbaserede levestedsangivelser i den danske rødliste
(Wind og Pihl 2004) og i en tidligere analyse baseret på dele af samme datasæt (Petersen m.fl.
2012). Opdelingen er derefter for flere artsgruppers vedkommende justeret på basis af yderli-
gere ekspertvurderinger specifikt med henblik på dette projekt. Det gælder fugle (vurderet af
Jacob Heilmann-Clausen), svirrefluer (Rune Bygebjerg), karplanter (Hans Henrik Bruun) og
svampe (Jacob Heilman-Clausen).
Herunder er kort beskrevet kriterierne for den indledende klassificering af skovarter ud fra
angivelserne af levested i Rødlisten:
Arter med følgende angivelser henføres til skov:
Egentlige skovbevoksede kategorier: S, Sd, Sg, Sk, Sl, Sn, So og Su.
Overgangshabitater tilknyttet skov: Sb (skovbryn og skovlysning), Se (skoveng) og Ss (sump-
skov og skovmose)
Os (gammelt løvkrat på overdrev og kystskrænt).
Disse arter karakteriseres som obligate skovarter, hvis der
alene
er angivet nogle de nævnte
kategorier,
eller
hvis der ud over disse
alene
er angivet en eller flere af følgende kategorier:
Aa (alléer og fritstående træer)
Op (parklandskab)
Substratkategorier: R, Rb, Rd, Re, Rl, Rt, Rv, P, Pc, Pg, Pk
Ferskvandskategorier: Sv, V, Ve, Vk, Vm, Vo, Vr, Vs, Vv,
Arterne ”nedgraderes” til ikke-obligate skovarter, hvis der ud over de nævnte skovkategorier
er angivet en eller flere af følgende kategorier:
Klit: D, Di, Dk, Dl
Ferskeng: E, Ee, Ek, Em, Eo
Hede: H
Kyst: K, Ke, Ki, Kk, Ko, Ks, Kt
Mose: M, Me, Mh, Mm, Mo
Overdrev: O, Ok, Oo
Agerland: A, Ad, Ag,As
By: B
Havet: T, Tb, Tk, Tl, Tv (ikke relevant for nogle arter)
En oversigt over levestedskategorierne er gengivet på de efterfølgende sider.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0123.png
Standardliste for arternes danske levesteder (naturtyper)
Levestedskategorier anvendt i den danske rødliste (Wind og Pihl 2004).Denne version modta-
get fra Peter Wind, DCE, september 2012
Kode 
A 
Aa 
Ad 
Ag 
As 
B 
D 
Di 
Dk 
Dl 
E 
Ee 
Ek 
Em 
Eo 
H 
K 
Ke 
Ki 
Kk 
Ko 
Ks 
Kt 
M 
Me 
Mh 
Mm 
Mo 
O 
Ok 
Oo 
Op 
Os 
P 
Pc 
Pg 
Pk 
R 
Rb 
Rd 
Re 
Rl 
Rt 
Rv 
Levestedskategori  
Agerland 
allé og fritstående træer 
dyrket jord 
dige, gærde, levende hegn, vejkant m.v. 
agerland med småbiotoper 
By (omfattende bebyggelse, have, ruderat, jernbaneterræn, råstofgrave m.v.) 
Klit 
indlandsklit 
kystklit 
klitlavning 
Ferskeng 
naturligt næringsrig eng 
kalkeng 
naturligt middel næringsrig eng 
naturligt næringsfattig eng 
Hede 
Kyst 
strandeng og –sump 
småøer fx holme af sand med lidt vegetation, klippeø, klippeskær 
klippekyst 
strandoverdrev og ‐vold 
sten‐ og sandstrand 
kystklint 
Mose 
naturligt næringsrig mose 
højmose (aktiv) 
naturligt middel næringsrig mose 
naturligt næringsfattig mose inkl. hængesæk 
Overdrev (inkl. skrænt) 
kratbevokset overdrev 
åbent overdrev 
parklandskab 
gammelt løvkrat på overdrev og kystskrænt 
Klippe og sten i indlandet 
kalksten 
granitsten 
klippe 
substratafhængigt levested (dvs. arten er direkte afhængig af substratet) 
brandplet 
døde grene og kviste 
ekskrement 
ådsel 
træruin og veterantræ 
vindfælde og faldne stammer 
Fortsættes
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0124.png
S
Sb
Sd
Se
Sg
Sk
Sl
Sn
So
Ss
Su
Sv
T
Tb
Tk
Tl
Tv
V
Ve
Vk
Vm
Vo
Vr
Vs
Vv
Skov
skovbryn og skovlysning
på muldbund
skoveng
gammel skov (både løv- og nåleskov)
på kalk- og lerbund
løvskov
nåleskov
på morbund
sumpskov og skovmose
urørt skov (både løv- og nåleskov)
skovsø
Havet (saltvand)
ålegræsbælte
åbent hav (over kontinentalsoklen)
lagune/estuarium
vade
Ferskt vådområde (inkl. bredzonen ved ferskvand)
naturligt næringsrig sø
kilde og væld
naturligt middel næringsrig sø
naturligt næringsfattig sø
rørskov
vandhul (også temporært)
vandløb
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
Bilag B Beregning af arealfordeling mellem løv- og nåleskov
Som beskrevet i hovedrapportens afsnit 4.2 opgøres skovarealet i hvert af de 633 kvadrater ud
fra et digitalt skovkort fra GEO-Danmark baseret på FOT-systemet. Arealet af hhv. løv- og
nåleskov i hvert kvadrat blev efterfølgende estimeret på basis af en skovstatistik fra Danmarks
Statistik fra år 2000 (Skov
1
baseret på oplysninger fra statens skovdistrikter og private skov-
ejere) og dernæst korrigeret i forhold til tal fra Danmarks Skovstatistik fra NFI for perioden
2008-2012 (baseret på stikprøver i felten) (Johansen 2013).
Datasættet fra 2000 (Skov
1)
angiver arealerne med løv og nål i hver af de 271 gamle kommu-
ner fra før 2007. Det samlede skovareal i hvert kvadrat (fra FOT) blev opsplittet på løv- og
nåleskov ud fra forholdet imellem løv og nål i de kommuner, der indgår i kvadratet. Det skete
arealvægtet i forhold til de relevante kommuners skovareal i samme kvadrat. Disse estimater
benævnes i det følgende FOT+Stat1.
Ovenstående estimater, FOT+Stat1, blev herefter korrigeret i forhold til fordelingen imellem
løv- og nåletræarter i NFI-målingerne opgjort for de enkelte kvadrater (disse data stillet til
rådighed af Vivian Johannsen). Korrektionsfaktorer blev beregnet for aggregerede data for 10
forskellige vækstregioner i Danmark (Figur A herunder). Den nørmere beregningsprocedure
var følgende:
Kvadrater med under 100 ha skov i FOT-kortet udelades af beregningerne af korrektions-
faktorer (men de korrigeres i det endelige datasæt).
Kvadrater med løv-andel (%) på 0 eller 100 i NFI-data udelades, hvis der er særlig få
NFI-målepunkter i disse, dvs. færre end 3-5 stykker, bedømt visuelt på et kort. Det er som
regel tilfældet. De udelades fordi værdier i så fald er behæftet med særlig stor usikkerhed.
Forskellen på NFI og FOT+Stat1 varierer meget hen over landet og er generelt betydeligt
større i det nordlige og vestlige Jylland sammenlignet med resten af landet. Derfor bereg-
nes korrektionen separat for de 10 vækstregioner (Figur A).
For vækstregionerne 3, 4 og 5 falder forskellen i løv-andel imellem NFI og FOT+Stat1
tydeligt med stigende skovareal i kvadraterne, om end med stor spredning. For at tage
højde for dette beregnes for disse regioner forskellige korrektionsfaktorer for kvadrater
med skovarealer på hhv. 100-1000 ha, 1000-2000 ha og >2000 ha. For hver af de reste-
rende vækstregioner beregnes én korrektionsfaktor for alle kvadrater. Der beregnes såle-
des 16 korrektionsfaktorer i alt (Tabel A)
For hver af de 16 grupper af kvadrater (jf. ovenstående opdeling) beregnes først den gen-
nemsnitlige løv-andel ud fra hhv. FOT+Stat1 og NFI’en (Tabel A). Det gøres arealvægtet
på basis af skovarealet i FOT-kortet og løv-andelene i de enkelte kvadrater. For hver
gruppe beregnes korrektionsfaktoren dernæst som forholdet imellem de to gennemsnitlige
løvandele (Tabel A)
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0127.png
Til sidst korrigeres løv-andelen (og dermed løv-arealet) for hvert kvadrat med den rele-
vante korrektionsfaktor. Det gøres således, at der ved løvandele (FOT+stat) under 40 %
benyttes den fulde korrektionsfaktor. Ved højere værdier reduceres faktoren lineært med
løv-andelen således, at der ved en værdi på 100 % ikke korrigeres. Dette gøres for at af-
spejle, at forskellen imellem NFI og FOT+Stat1 generelt falder ved høje løvandele og for
at undgå, at den korrigerede Løvandel overstiger 100 %.
Ved ovenstående beregninger estimeres arealet af løvskov i de enkelte kvadrater. I Rapportens
arealberegninger henregnes resten af skovarealet til nåleskov.
Tabel A. Oversigt over beregning af korrektionsfaktorer ved beregning af andelen af løvskov
ide 633 kvadrater som benyttes i arealanalyserne. Se i øvrigt tekst.
Vækstregion
(jf. Figur A)
4
4
4
5
5
5
3
3
3
2
1
6
8
7
9
10
Skovareal
pr. kvadrat
<1000 ha
1000‐2000 ha
>2000 ha
<1000 ha
1000‐2000 ha
>2000 ha
<1000 ha
1000‐2000 ha
>2000 ha
Alle kvadrater
Alle kvadrater
Alle kvadrater
Alle kvadrater
Alle kvadrater
Alle kvadrater
Alle kvadrater
Skovareal
Løv‐andel
i FOT‐kort fra FOT+Stat1
(ha)
(%)
21.070
27,3
25.443
22,3
11.489
16,0
19.522
26.766
29.449
30.683
48.384
45.566
92.394
46.654
38.578
24.809
67.516
25.799
13.059
28,9
27,7
25,5
17,9
15,4
13,3
26,3
62,0
58,8
59,4
63,2
73,8
45,1
Løv‐andel
fra NFI
(%)
44,0
37,5
18,1
60,0
41,2
30,2
36,7
28,6
18,4
38,7
75,3
68,3
69,1
70,9
82,4
60,6
Korrektionsfaktor
fra FOT+Stat1
til anvendt estimat
1,61
1,68
1,13
2,08
1,49
1,19
2,05
1,86
1,38
1,48
1,21
1,16
1,16
1,12
1,12
1,34
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514634_0128.png
Figur A. Inddelingen af Danmark i vækstregioner (fra Johannsen 2013 basseret på Jacobsen 1976).
Litteratur
Jacobsen, N.K. 1976: Natural-geographical regions of Denmark. Geografisk Tidsskrift
75:1-7.
Johannsen, V. K., T. Nord-Larsen, T. R. Olsen, K. Suadicani og B. B. Jørgensen (2013a):
Skove og plantager 2012, Skov og Landskab, Frederiksberg 2013. 189 s.
3