Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2514633_0001.png
Skovstatistik 2020
Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, VK; Riis-Nielsen, Torben; Thomsen, Iben Margrete;
Jørgensen, Bruno Bilde
Publication date:
2021
Document version
Også kaldet Forlagets PDF
Citation for published version (APA):
Nord-Larsen, T., Johannsen, VK., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., & Jørgensen, B. B. (2021).
Skovstatistik
2020.
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Download date: 07. jan.. 2022
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0002.png
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
i n s t i t u t f o r g e o v i d e n s k a b o g n at u r f o r va lt n i n g
Skovstatistik 2020
Forest statistics 2020
T h o m a s N o rd - L a r s e n , V i v i a n K v i s t J o h a n n s e n , To r b e n R i i s -
N i e l s e n , I b e n M a r g re t e T h o m s e n o g B r u n o B i l d e J ø r g e n s e n
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0003.png
Titel
Skovstatistik 2020
Forfattere/redaktører
Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,
Iben Margrete Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen
Udgiver
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Rolighedsvej 23
DK-1958 Frederiksberg C
Tlf. +45 353 31500
[email protected]
www.ign.ku.dk
Ansvarshavende redaktør
Claus Beier
Bedes citeret
Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,
Iben Margrete Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen (2021):
Skovstatistik 2020, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Københavns Universitet, Frederiksberg. 60 s. ill.
ISBN
978-87-7903-866-0 (web)
Dtp
Jette Alsing Larsen
Fotos
Thomas Nord-Larsen
Publicering
www.ign.ku.dk
Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse
I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt
anvendelse af instituttets navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.
Indhold
Forord ....................................................................................................................3
0. Om Danmarks Skovstatistik ...............................................................................4
1. Skovressourcer ..................................................................................................5
1.1. Tabeller....................................................................................................10
2. Skovenes sundhed ..........................................................................................20
2.1. Tabeller....................................................................................................23
3. Produktive funktioner .....................................................................................25
3.1. Tabeller....................................................................................................29
4. Biodiversitet ....................................................................................................34
4.1. Tabeller....................................................................................................39
5. Skovbrugets beskyttende funktioner ...............................................................48
5.1. Tabeller....................................................................................................49
6. Skovbrugets samfundsøkonomiske funktioner og betingelser..........................50
6.1. Tabeller....................................................................................................53
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0004.png
3
FORORD
Forord
Skovstatistik 2020 er bygget op om de seks pan-europæiske kriterier for bæredygtig
skovforvaltning. De enkelte kapitler følger de overordnede kriterier, og i begyndelsen af
hvert kapitel er anført en beskrivelse af de tilknyttede indikatorer.
De data, der ligger til grund for Skovstatistik 2020, er hovedsageligt indsamlet som en
del af Danmarks Skovstatistik, der er en stikprøvebaseret opgørelse af de danske skove.
Målingerne udføres med metoder, der er udviklet i et internationalt samarbejde med
andre forskningsmiljøer i det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN –
European National Forest Inventory Network).
Skovstatistik 2020 er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning på Københavns Universitet.
De seks overordnede pan-europæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning og de dertil
knyttede indikatorer
1
.
Pan-European indicators and criteria for sustainable forest management
1
.
Pan-europæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning
C 1: Skovressourcer og kulstof – Bevaring og passende forøgelse af skovressourcerne og
deres bidrag til globale kulstofcykler
C 2: Skovsundhed – Bevaring af skovøkosystemers sundhed og stabilitet
C 3: Skovenes produktive funktioner – Bevaring og fremme af skovenes produktive
funktioner (træ og andet)
C 4: Biodiversitet – Bevarelse, beskyttelse og passende forøgelse af biologisk diversitet i
skovøkosystemer
C 5: Skovbrugets beskyttende funktioner – Bevaring og passende forbedring af skovenes
beskyttende funktioner (særligt jord og vand)
C 6: Socioøkonomiske funktioner og betingelser – Understøttelse af andre socioøkonomiske
funktioner og betingelser
Sidetal
5
20
25
34
48
50
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
Frederiksberg, oktober 2021
1
Forest Europe: Updated pan-European indicators for sustainable forest management. Annex 1 to Madrid
Ministerial Declaration. Ministerial Conference Madrid 20-21 October 2015.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0005.png
4
0. OM DANMARKS SKOVSTATISTIK
0. Om Danmarks Skovstatistik
Danmarks Skovstatistik er bygget op om et landsdækkende 2 x 2 km net
2
. I hvert af
nettets celler er placeret en gruppe bestående af fire prøveflader i hjørnerne af et kvadrat
på 200 x 200 meter. Alle prøveflade-grupperne måles over en fem-årig periode, hvor en
femtedel af prøvefladerne jævnt fordelt over landet måles hvert år. En tredjedel af grup-
perne er permanente og er placeret i det sydvestlige hjørne af nettets celler. Disse gen-
måles for hver fem-årige rotation af skovstatistikkens målinger. To tredjedele af grupper-
ne er temporære og flyttes tilfældigt inden for den respektive 2 x 2 km celle i nettet ved
hver gentagelse af den fem-årige rotation.
Skovstatistikkens prøveflader er cirkulære og har en radius på 15 meter. Der indgår i alt
ca. 43.000 prøveflader i netværket, hvor kun skovdækkede prøveflader måles over en
femårig periode. De skovdækkede prøveflader identificeres forud for hver målesæson ud
fra de nyeste luftfotos. I skoven bliver den enkelte prøveflade lokaliseret med stor geo-
grafisk præcision, hvilket muliggør sammenkobling med anden geografisk registerinfor-
mation. I den femårige måleperiode 2016-2020 blev der udpeget i alt 9.558 prøveflader
med skov fordelt på 4.344 grupper (se Tabel 0.1).
Tabel 0.1. Antal målte grupper og prøveflader i den femårige rotation 2016-2020.
Table 0.1. Number of measured clusters and sample plots in the five-year rotation 2016-2020.
Årstal
Year
I alt
Total
2016
2017
2018
2019
2020
I alt
Total
2.184
2.212
2.191
2.186
2.190
10.963
Grupper
Clusters
Skov
Forest
857
853
903
844
887
4.344
I alt
Total
8.572
8.652
8.586
8.597
8.569
42.976
Prøveflader
Sample plots
Skov
Forest
1.858
1.900
2.018
1.896
1.886
9.558
Figur 0.1. Design af Danmarks Skovstatistik. Grupper på fire prøveflader i hjørnerne af et 200
x 200 m kvadrat er udlagt i et systematisk net på 2 x 2 km.
Figure 0.1. Design of the National Forest Inventory. Clusters of four sample plots in the corners of a
200 x 200 m square are located within a 2 x 2 km systematic grid.
2
Nord-Larsen, T & Johannsen, VK 2016,
Danish National Forest Inventory: Design and calculations.
IGN Report, Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0006.png
5
1. SKOVRESSOURCER
1. Skovressourcer
Kriterie 1: Vedligeholdelse og passende forøgelse af skovressourcer og deres bidrag til den
globale kulstofcyklus
Criterion 1: Maintenance and appropriate enhancement of forest resources and their contribution to
global carbon cycles
Skovressourcerne omfatter skovenes udbredelse såvel som skovenes træressourcer og
lager af kulstof. Skovressourcerne har betydning for skovenes produktion og bidrag til
den grønne omstilling såvel som for det nationale klimaregnskab. De pan-europæiske
indikatorer for udviklingen i skovressourcerne omfatter: 1.1 Skovarealets størrelse,
1.2 Den samlede vedmasse, 1.3 Alders- og størrelsesfordelingen af skovbevoksninger
og træer samt 1.4 Skovenes lager af kulstof.
Skovarealets størrelse
Danmarks skovareal er opgjort til 632.711 ha eller 14,7 pct. af landets areal. I forhold
til de seneste opgørelser er skovarealet svagt stigende (Figur 1.1). Det største skovareal
findes i det midtjyske område, mens den største andel af skov findes i Region Hoved-
staden (Tabel 1.1). Andet træbevokset areal, der i hovedsagen omfatter tilgroede heder,
enge og moser, udgør 42.638 ha eller 1,0 pct. af landets areal (Tabel 1.1).
Skovdefinitioner
Skov:
Areal større end 0,5 hektar og en minimumsbredde på 20 meter med træer højere end
5 meter og et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der potentielt er i stand til at nå
disse værdier på voksestedet. Definitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpe-
arealer nødvendige for skovdriften, men ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig an-
vendelse, herunder sommerhusområder.
Andet træbevokset areal:
Arealer med samme arealkrav som for skovdefinitionen, men et krone-
dække på 5-10 pct. af træer højere end 5 meter eller træer, som på voksestedet potentielt er i
stand til at nå disse værdier; eller arealer med et kronedække større end 10 pct. af træ- eller busk-
arter, der ikke er i stand til at nå en højde på mere end 5 meter på voksestedet.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0007.png
6
1. SKOVRESSOURCER
Figur 1.1. Udviklingen i Danmarks Skovareal. “Andet” omfatter midlertidigt ubevoksede
arealer og hjælpearealer i skov. Skraverede arealer viser forskellen mellem opgørelserne ud
fra de tidligere skovtællinger og en senere kortlægning ud fra satellitbilleder.
Figure 1.1. Forest area development. The category “Other” represents temporarily unstocked and
auxiliary areas. Hatched area represents the difference in forest area between forest surveys and later
mapping of the forest area from satellite imagery.
Figur 1.2. Fordeling af skovarealet til arter og artsgrupper. Fordelingen er lavet ud fra en
proxy for arternes andel af bevoksningernes kronedække.
Figure 1.2. Distribution of the forest area to tree species and species groups. The distribution is made
according to a proxy for the species share of crown cover.
Skovarealet fordeles til skovtyper ud fra en visuel vurdering. Den største del af skov-
arealet er dækket af bevoksninger med løvskov (44 pct.) og nåleskov (36 pct.), mens en
mindre del er dækket med blandede løv- og nåleskovsbevoksninger (10 pct.) (Figur 1.1,
Tabel 1.2). Juletræer og arealer med pyntegrønt optager 5 pct. af skovarealet, mens mid-
lertidigt ubevoksede arealer samt hjælpearealer i skov (brandbælter, læggepladser mv.)
begge optager 2 pct. (Tabel 1.2). Fra opgørelserne af skovressourcerne begyndte i 1881
og frem til år 1990, har nåletræsandelen i skovene været stigende, men herefter er ud-
viklingen vendt, og der er i dag lige så stor andel med løvskov som ved skovtællingen i
1907 (Figur 1.1).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0008.png
7
1. SKOVRESSOURCER
Skovarealet fordeles også til enkelte træarter ud fra deres andel af det samlede arealdæk-
ke. De mest almindelige træarter i Danmark er rødgran (13 pct.), bøg (13 pct.) og eg
(12 pct.) (Figur 1.2, Tabel 1.4, Tabel 1.5). Siden begyndelsen af målingerne med
Danmarks Skovstatistik i 2002 har arealet med særligt rødgran været faldende, mens det
har været stigende for særligt eg, birk og andet løv (Figur 1.3).
Skovens vedmasse
Den samlede vedmasse i de danske skove er 138 mio. m
3
, svarende til 219 m
3
/ha
(Tabel 1.7). Den største samlede vedmasse findes i Region Midtjylland (47 mio. m
3
),
mens den største vedmasse per ha findes i Region Sjælland (290 m
3
/ha) og Region
Hovedstaden (285 m
3
/ha) (Tabel 1.7).
Af den samlede vedmasse i skovene findes den største del i løvskovene (74 mio. m
3
) og
nåleskovene (52 mio. m
3
), mens de blandede løv- og nåleskove rummer 12 mio. m
3
(Tabel 1.8). Såvel den samlede som den gennemsnitlige vedmasse per hektar er sand-
synligvis steget siden skovtællingerne i 1990 og 2000 (Figur 1.4), men den faktiske stig-
ning er ukendt, idet vedmassen dengang ikke blev målt og i stedet er estimeret ud fra
modeller som en del af Danmarks kulstofregnskab.
Fordelt til træarter udgør løvtræet 58 pct. af den samlede vedmasse, mens nåletræet ud-
gør 42 pct. (Tabel 1.11). Bøg er den mest vedmasserige art udtrykt i forhold til den
samlede vedmasse (25 pct.) (Figur 1.5, Tabel 1.11). Til sammenligning udgør rødgran
16 pct. af den samlede vedmasse. Den samlede vedmasse har været stigende for de fleste
arter, men har for ask været stærkt faldende som følge af sygdommen asketoptørre, der
har plaget de europæiske asketræer. Også vedmassen af rødgran er faldende og er siden
begyndelsen af Danmarks Skovstatistik opstart i 2002 faldet med 4 pct.
Vedmasse
Vedmasse forstås som det rumfang/volumen af træets overjordiske forveddede dele. Det vil sige
træets stamme med bark fra jordoverfladen og op til den øverste knop. Definitionen indeholder også
træets grene for løvtræerne, men ikke for nåletræerne. Definitionen inkluderer ikke træernes blade
eller nåle. Træets vedmasse beregnes ud fra træernes diameter målt 1,3 m over jordniveau (normalt
kaldet ”brysthøjde”) og træets højde ved hjælp af træartsspecifikke vedmassefunktioner.
Figur 1.3. Udviklingen i skovarealet for enkelte arter. Værdierne er glidende gennemsnit og
dækker over fem-års målinger.
Figure 1.3. Development in the forest area of individual species and species groups. Individual points
are based on five-year measurements.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0009.png
8
1. SKOVRESSOURCER
Skovenes lager af kulstof
Menneskeskabte klimaforandringer skyldes langt overvejende udledning af drivhusgas-
sen kuldioxid (CO
2
) til atmosfæren fra afbrændingen af fossile brændstoffer og rydning
af naturlig vegetation.
Klimaforandringerne kan derfor imødegås ved at reducere udledningen af CO
2
bl.a. ved
at overgå til vedvarende energikilder og stoppe rydningen af skov. Skovtræerne binder
kulstof i biomassen ved at optage CO
2
i forbindelse med fotosyntesen. Indholdet af
CO
2
i atmosfæren kan derfor også mindskes ved at øge skovens binding af kulstof. Sko-
venes lager og optag af kulstof er derfor vigtige indikatorer for bæredygtig skovdrift i en
klimamæssig sammenhæng.
Det samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse (stammer, grene og rødder samt
nåletræernes levende nåle) er 42,2 mio. tons kulstof, svarerende til 67 tons per ha
(Tabel 1.13). Skovene har siden 1990 øget lagret af kulstof i træernes levende biomas-
se med 14,4 mio. tons (Figur 1.6) svarende til at fjerne 52,7 mio. tons CO
2
fra atmos-
færen. Af skovenes samlede kulstoflager i levende biomasse er 60 pct. lagret i løvtræ,
mens 40 pct. er lagret i nåletræ (Tabel 1.15).
Det største samlede kulstoflager blandt skovens fem puljer ligger i mineraljorden (67
pct.) (Tabel 1.13). Selvom puljen i jorden udgør den langt største del af skovenes kul-
stoflager, har den mindre betydning i en klimamæssig sammenhæng, fordi puljen kun
Figur 1.4. Udviklingen i den samlede vedmasse (søjler) og gennemsnitlige vedmasse per ha
(linjer) for hhv. løvskov, nåleskov og blandede løv- og nåleskove. Data for 1990 og 2000 viser
en opskalering af den samlede vedmasse svarende til det større skovareal kortlagt i forbin-
delse med det danske kulstofregnskab.
Figure 1.4. Development in growing stock (bars) and average growing stock per hectare (lines), distri-
buted to broadleaved forest, conifer forest and mixed broadleaved and conifer forest. Data for 1990
and 2000 show an upscaling of the growing stock corresponding to the forest area mapped in rela-
tion to the Danish GHG accounting.
Skovenes kulstoflager
Skovene optager CO
2
fra atmosfæren og lagrer kulstof i træernes ved som en del af fotosyntesen.
Skovene udgør det største naturlige kulstoflager på landjorden. Faktisk findes 80 % af alt kulstof
bundet i landjordens økosystemer i skovene. Skove spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale
kulstofkredsløb. Skovenes lager af kulstof er fordelt på fem forskellige puljer:
levende overjordisk biomasse (træernes stammer og grene)
levende underjordisk biomasse (træernes rødder)
døde grene og stammer
jordbundens lag af uomsat organisk materiale (døde blade og nåle)
mineraljordens indhold af organisk materiale
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0010.png
9
1. SKOVRESSOURCER
Figur 1.5. Fordeling af den samlede vedmasse i skov til arter.
Figure 1.5. Distribution of the total growing stock to species.
Figur 1.6. Udviklingen i skovenes kulstoflager, fordelt på de fem overordnede puljer. Udsving
i mineraljordens pulje skyldes i hovedsagen forøgelsen af skovarealet ved skovrejsning.
Figure 1.6. Development in the forest carbon stocks, distributed to the five principal pools. Fluctua-
tions in the mineral soil pool are mainly associated with increasing forest area from afforestation.
ændres meget langsomt. Ved skovrejsning på tidligere landbrugsjord ’medfølger’ en kul-
stofpulje i jorden, hvorfor skovrejsning giver anledning til en stigning i skovenes pulje
af kulstof. Dette har dog ingen betydning for klimaet, fordi en tilsvarende mængde er
’fjernet’ fra landbruget. Den levende biomasse udgør samlet set 27 pct. af skovens sam-
lede kulstoflager, mens puljen af kulstof i død vedmasse udgør 0,5 pct. (Tabel 1.13).
Skovjordens lag af døde blade og andet uomsat organisk materiale udgør 6 pct. af
skovenes samlede lager.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0011.png
10
1. SKOVRESSOURCER
1.1. Tabeller
Tabel 1.1. Arealet med skov og anden træbevoksning fordelt til regioner.
Table 1.1. Forest area and other wooded land area distributed to regions.
Region
Region
ha
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
632.711
49.706
230.959
116.668
96.752
138.626
Skov
Forest
pct.
14,7
19,4
17,6
14,7
13,3
11,4
Andre træbevoksede arealer
Other wooded land
ha
42.638
263
21.487
9.702
361
10.825
pct.
1,0
0,1
1,6
1,2
0,0
0,9
Tabel 1.2. Skovarealet fordelt til arealanvendelsesklasser. Arealerne oplyst for 1990 og 2000 er opgjort på baggrund
af kortlægning med satellitbilleder, mens fordelingen til arealanvendelser er udført ud fra den observerede fordeling
i skovtællingerne 1990 og 2000.
Table 1.2. Forest area distributed to landuse classes. Areas provided for 1990 and 2000 are based on satellite imagery and the
distribution to landuse classes is based on two questionnaire based forest surveys in 1990 and 2000.
Arealanvendelse
Landuse
I alt
Total
Skov, nål
Forest, conifers
.... heraf højskov
.... of which high forest
.... heraf juletræer og pyntegrønt
.... of which Christmas trees and greenery
Skov, løv
Forest, broadleaves
Skov, blandet løv og nål
Forest, mixtures of conifers and broadleaves
Midlertidig ubevokset
Temporarily unstocked
Hjælpearealer
Unstocked
544.538
327.946
315.252
12.694
174.986
-
21.338
20.267
586.610
354.863
335.282
19.581
210.021
-
11.143
10.583
1990
2000
2005
ha
537.581
243.356
233.160
10.196
196.854
79.488
9.172
8.711
586.212
261.545
234.345
27.200
234.858
71.517
10.885
7.408
624.251
272.038
241.144
30.894
258.100
67.800
16.261
10.051
632.711
258.726
224.956
33.770
281.303
64.340
15.610
12.731
2010
2015
2020
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0012.png
11
1. SKOVRESSOURCER
Tabel 1.3. Skovarealet fordelt til regioner og arealanvendelsesklasser.
Table 1.3. Forest area distributed to regions and landuse classes.
Arealanvendelse
Landuse
I alt
/
Total
Skov, nål
Forest, conifers
.... heraf højskov
.... of which high forest
.... heraf juletræer og pyntegrønt
.... of which Christmas trees and greenery
Skov, løv
/
Forest, broadleaves
Skov, blandet løv og nål
/
Forest, mixtures of conifers and broadleaves
Midlertidig ubevokset
/
Temporarily unstocked
Hjælpearealer
/
Unstocked
632.711
258.726
224.956
33.770
281.303
64.340
15.610
12.731
49.706
11.164
10.706
458
30.848
6.137
1.126
431
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
ha
230.959
116.402
102.864
13.538
77.497
26.804
5.505
4.752
116.668
54.308
50.212
4.095
43.270
12.674
3.518
2.899
96.752
19.523
16.317
3.206
65.204
8.961
2.156
908
138.626
56.514
44.057
12.457
65.409
9.732
3.281
3.691
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Tabel 1.4. Arealet for de 10 mest almindelige træarter i Danmark. Rangordningen er bestemt af fordelingen i 2015. Skovarealerne i 1990
og 2000 er bestemt ud fra opgørelserne i 1990 og 2000 skaleret til det fulde skovareal opgjort ud fra satellitbilledekortlægningen i 2011.
Table 1.4. Area of the 10 most common tree species in Denmark. Ranking is determined by the distribution in 2015. Forest areas in 1990 and 2000
are estimated from the 1990 and 2000 forest census scaled with the area obtained from the satellite imagery in 2011.
Rang
Rank
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Rest
I alt
/
Total
Rødgran
Bøg
Eg
Birk
Sitkagran
Skovfyr
Nordmannsgran
Lærk
Ær
Bjergfyr
Norway spruce
Beech
Oak
Birch
Sitka spruce
Scots pine
Nordmann fir
Larch
Sychamore maple
Mountain pine
181.786
544.538
189.964
586.610
9.902
11.468
14.695
34.211
44.011
41.558
167.548
89.059
37.537
160.578
96.602
52.229
Navn
Name
1990
2000
2005
ha
100.411
73.893
45.812
31.676
34.287
30.945
17.436
18.731
19.108
22.998
142.284
537.581
95.723
77.501
56.934
37.712
35.542
32.964
28.095
22.348
21.112
20.627
157.654
586.212
95.873
84.880
62.979
46.896
37.915
35.074
29.392
25.030
25.660
19.110
161.444
624.251
81.230
80.889
73.285
48.044
39.753
36.984
35.018
26.895
26.606
16.741
167.267
632.711
2010
2015
2020
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0013.png
12
1. SKOVRESSOURCER
Tabel 1.5. Fordelingen af skovarealet til arter og artsgrupper.
Table 1.5. Distribution of the forest area to species and species groups.
Art
I alt
Hjælpearealer
Skovbevokset
Midlertidigt ubevokset
Løvtræ
Bøg
Eg
Ask
Ær
Birk
Andet løv
Nåletræ
Rødgran
Sitkagran
Andet ædelgran
Fyrrearter
Nordmannsgran
Nobilis
Andet nål
Ukendt
Species
Danmark
632.711
12.731
619.980
15.610
310.164
80.889
75.864
10.943
26.606
48.044
67.819
292.317
81.230
39.753
15.533
67.291
35.018
11.312
42.180
1.888
Hovedstaden
49.706
431
49.275
1.126
33.885
10.567
7.128
1.357
2.417
4.800
7.616
14.005
7.942
438
403
1.718
1.228
209
2.067
259
Midtjylland
ha
Total
Auxilary areas
Forested
Temporarily unstocked
Broadleaved
Beech
Oak
Ash
Sycamore maple
Birch
Other broadleaves
Conifers
Norway spruce
Sitka spruce
Other fir sp.
Pine sp.
Nordmann fir
Noble fir
Other conifers
Unknown
230.959
4.752
226.207
5.505
90.174
18.117
26.879
2.331
6.588
16.224
20.034
129.970
40.749
15.002
7.454
29.621
12.113
5.307
19.724
558
116.668
2.899
113.769
3.518
48.359
9.663
10.370
774
2.519
11.670
13.363
61.559
6.955
13.864
4.221
22.217
5.924
2.202
6.174
334
96.752
908
95.843
2.156
69.751
22.927
14.595
3.212
8.982
5.595
14.441
23.620
9.354
2.635
898
1.942
4.634
734
3.423
316
138.626
3.691
134.935
3.281
68.938
20.088
17.085
3.351
6.298
9.642
12.474
62.292
16.396
7.508
2.470
11.255
11.097
2.822
10.745
424
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0014.png
13
1. SKOVRESSOURCER
Tabel 1.6. Fordeling af skovarealet til arts- og aldersklasser. Artsklasserne repræsenterer den dominerende art for hver prøveflade. Herved summer de artsvise arealer ikke til det samme
som i de artsvise opgørelser, hvor indblanding af andre træarter medtages.
Table 1.6. Distribution of the forest area to species and age classes. Species classes represent the dominating species on each sample plot. Therefore the reported areas cannot be compared to the species
distribution reported elsewhere.
Art
Species
Aldersklasse (år)
Age class (year)
I alt
Total
Bøg
Beech
Eg
Oak
Ask
Ash
Ær
Sycamore
maple
27.819
1.027
2.138
3.367
5.289
4.411
3.123
1.076
1.304
687
215
108
-
-
108
-
-
4.966
Birk
Birch
Andet løv
Other
broadleaves
54.736
4.411
11.556
9.357
8.132
5.357
3.657
2.122
1.221
1.019
-
-
-
108
-
-
101
7.696
Rødgran
Norway
spruce
86.159
4.008
5.452
10.764
21.446
15.426
16.309
7.319
2.009
527
169
183
-
-
-
-
108
2.441
Sitkagran
Sitka spruce
Andet
ædelgran
Fir sp.
16.641
788
431
1.530
2.339
3.896
2.492
2.076
1.316
1.009
310
196
-
-
-
-
-
258
Fyr
Pine sp.
Nordmanns-
gran
Nordmann fir
36.777
16.796
9.519
4.846
3.220
795
607
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
994
Nobilis
Noble fir
Andet nål
Other
conifers
41.706
5.398
7.678
6.588
5.145
5.966
4.060
3.269
1.145
790
108
108
-
-
-
108
108
1.235
Andet
Other
Areal (ha)
/
Area (ha)
I alt
Total
0-10
10-20
20-30
30-40
40-50
50-60
66-70
70-80
80-90
90-100
100-110
110-120
120-130
130-140
140-150
>150
Uden akl.
632.711
49.404
78.841
90.582
96.962
68.821
61.371
37.631
21.494
15.070
8.634
9.061
2.562
7.051
4.679
4.023
7.065
69.460
86.702
1.825
6.366
7.596
4.519
4.554
5.735
6.293
5.821
6.565
5.101
5.507
1.977
6.035
4.071
3.477
4.327
6.933
76.760
2.757
10.343
11.496
10.402
7.012
7.370
6.766
4.866
2.550
2.208
2.048
369
909
501
438
2.366
4.359
8.894
148
334
1.051
847
1.110
1.411
944
709
526
130
205
108
-
-
-
-
1.370
50.846
3.989
11.907
10.032
9.652
4.766
2.695
910
497
103
71
-
108
-
-
-
55
6.061
39.922
6.183
4.973
7.874
9.172
3.919
4.081
1.463
888
108
-
179
-
-
-
-
-
1.081
64.034
1.295
6.344
11.258
14.153
10.666
9.595
5.394
1.662
1.078
215
527
-
-
-
-
-
1.846
11.544
780
1.800
4.824
2.646
941
237
-
54
108
108
-
-
-
-
-
-
45
30.173
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
30.173
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0015.png
14
1. SKOVRESSOURCER
Tabel 1.7. Vedmassen i skov og på andre træbevoksede arealer fordelt til regioner.
Table 1.7. Growing stock in forests and other wooded lands distributed to regions.
Region
Region
1.000 m
3
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
138.294
14.178
47.080
23.067
28.020
25.951
Skov
Forest
m
3
/ha
219
285
204
198
290
187
Andre træbevoksede arealer
Other wooded land
1.000 m
3
464
-
211
111
9
134
m
3
/ha
11
-
10
11
24
12
Tabel 1.8. Vedmasse i skov fordelt til arealanvendelsesklasser. Tal i kursiv angiver vedmassen per ha. Vedmassen i 1990 og
2000 er beregnet ved en opskalering af skovtællingerne i 1990 og 2000 med skovarealet fremkommet som en del af
Danmarks nationale kulstofregnskab.
Table 1.8. Growing stock in forest distributed to landuse classes. Numbers in italics are average stocks per ha. Growing stocks in 1990
and 2000 are calculated as an upscaling of the growing stock in the questionnaire based forest surveys in 1990 and 2000, with the
total forest area obtained as part of the national GHG inventory.
Arealanvendelse /
Landuse
I alt
Total
Skov, nål
Forest, conifers
.... heraf højskov
.... of which high forest
.... heraf juletræer og pyntegrønt
.... of which Christmas trees and greenery
Skov, løv
Forest, broadleaves
Skov, blandet løv og nål
Forest, mixtures of conifers and broadleaves
Midlertidig ubevokset
Temporarily unstocked
Hjælpearealer
Unstocked
46.812
263
52.170
246
1990
89.587
165
42.776
129
2000
101.786
174
49.616
139
2005
1000 m
3
(m
3
/ha)
108.873
203
44.154
181
44.063
189
91
9
50.855
258
13.461
169
160
17
244
28
116.809
199
47.468
181
46.555
199
913
34
58.400
249
10.822
151
36
3
82
11
132.451
212
52.568
193
51.365
213
1.203
39
68.511
265
11.076
163
197
12
98
10
138.294
219
51.844
200
50.516
225
1.327
39
73.864
263
12.331
192
171
11
84
7
2010
2015
2020
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0016.png
15
1. SKOVRESSOURCER
Tabel 1.9. Fordeling af vedmassen til arealanvendelse og regioner. Tal i kursiv angiver vedmassen per ha.
Table 1.9. Distribution of the growing stock to land use and regions. Numbers in italics are average stocks per ha.
Arealanvendelse
Land use
I alt
Total
Skov, nål
Forest, conifer
.... heraf højskov
.... of which high forest
.... heraf juletræer og pyntegrønt
.... of which Christmas trees and greenery
Skov, løv
Forest, broadleaves
Skov, blandet løv og nål
Forest, mixtures of conifers and broadleaves
Midlertidig ubevokset
Temporarily unstocked
Hjælpearealer i skov
Unstocked forest
138.294
219
51.844
200
50.516
225
1.327
39
73.864
263
12.331
192
171
11
84
7
14.178
288
3.283
294
3.281
306
2
5
9.396
305
1.497
244
2
1
-
-
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
47.080
204
23.856
205
23.312
227
544
40
17.926
231
5.190
194
30
5
77
16
Nordjylland
23.067
203
11.324
209
11.112
221
212
52
9.701
224
2.034
160
8
2
-
-
Sjælland
28.020
292
5.173
265
5.066
310
107
33
20.377
313
2.389
267
82
38
-
-
Syddanmark
25.951
187
8.208
144
7.746
176
462
37
16.465
252
1.220
125
51
15
7
2
1000 m
3
(m
3
/ha)
Tabel 1.10. Vedmasse for de 10 mest almindelige træarter i Danmark. Rangordningen er bestemt af fordelingen i 2015.
Table 1.10. Growing stock of the 10 most common tree species in Denmark. Ranking is determined by the distribution in 2015.
Rang
/
Rank
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Rest
I alt
/
Total
Navn
Bøg
Rødgran
Eg
Sitkagran
Ær
Birk
Skovfyr
Ask
Lærk
Alm. ædelgran
Name
Beech
Norway spruce
Oak
Sitka spruce
Sycamore maple
Birch
Scots pine
Ash
Larch
Silver fir
4.237
8.364
89.587
4.479
19.121
101.786
1.959
2.317
1990
33.884
25.830
7.051
6.697
1.567
2000
32.763
25.574
8.672
6.689
2.170
2005
1.000 m
27.895
22.400
9.324
7.106
4.520
4.306
4.266
5.258
3.415
2.360
18.023
108.873
3
2010
28.935
21.479
11.659
7.641
4.951
4.400
4.420
5.411
3.864
3.730
20.320
116.809
2015
35.141
24.095
12.509
8.227
6.925
5.900
5.203
4.635
4.324
3.520
21.972
132.451
2020
34.639
21.523
15.956
9.336
7.277
6.665
6.314
3.477
4.709
3.618
24.780
138.294
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0017.png
16
1. SKOVRESSOURCER
Tabel 1.11. Vedmassen fordelt til regioner og arter. Den gennemsnitlige vedmasse per hektar er angivet i kursiv.
Table 1.11. Growing stock distributed to regions and species. The average growing stock per hectare is provided in italics.
Art
Species
I alt
Total
Løvtræ
Broadleaves
Bøg
Beech
Eg
Oak
Ask
Ash
Ær
Sycamore maple
Birk
Birch
Andet løv
Other broadleaves
Nåletræ
Conifers
Rødgran
Norway spruce
Sitkagran
Sitka spruce
Andet ædelgran
Fir species
Fyrrearter
Pine species
Nordmannsgran
Nordmann fir
Nobilis
Noble fir
Andet nål
Other conifers
Danmark
138.294
219
80.664
260
34.639
428
16.744
221
3.477
318
7.277
274
6.665
139
11.860
175
57.630
197
21.523
265
9.336
235
5.418
349
9.201
137
2.091
60
1.899
168
8.163
194
Hovedstaden
14.178
285
10.308
304
4.974
471
1.702
239
406
299
704
291
929
193
1.594
209
3.869
276
2.434
306
112
256
132
328
446
260
170
139
26
123
549
266
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
28.020
290
21.875
314
10.097
440
4.063
278
1.027
320
2.644
294
1.054
188
2.989
207
6.145
260
3.065
328
704
267
278
309
422
218
351
76
146
199
1.179
344
Syddanmark
25.951
187
17.178
249
8.333
415
3.419
200
944
282
1.474
234
860
89
2.146
172
8.773
141
3.289
201
1.612
215
675
273
862
77
302
27
534
189
1.499
140
1.000 m
3
(m
3
/ha)
47.080
23.067
204
198
20.758
230
7.379
407
5.498
205
841
361
1.851
281
2.290
141
2.899
145
26.322
203
10.533
258
3.405
227
2.605
349
4.598
155
588
49
757
143
3.837
195
10.545
218
3.856
399
2.063
199
259
335
604
240
1.531
131
2.232
167
12.522
203
2.202
317
3.504
253
1.729
410
2.872
129
680
115
436
198
1.098
178
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0018.png
17
1. SKOVRESSOURCER
Tabel 1.12. Fordeling af skovens vedmasse til diameterklasser. Diameterklasserne er lavet ud fra træets diameter målt i brysthøjde (1,3 m over færdelsniveau).
Table 1.12. Distribution of the growing stock to diameter classes. Diameter classes are constructed from the diameter measured at breast height (1.3 m above ground).
Art
Species
Diameterklasse
Diameter class
I alt
Total
Bøg
Beach
Eg
Oak
Ask
Ash
Ær
Sycamore
maple
7.277
421
1.211
1.868
1.803
1.058
491
260
83
41
19
23
Birk
Birch
Andet løv
Other
broadleaves
11.860
1.021
2.642
2.741
2.254
1.209
835
558
182
181
103
133
Rødgran
Norway
spruce
21.523
391
3.825
8.645
6.062
1.603
620
238
77
62
-
-
Sitkagran
Sitka spruce
Andet ædel-
gran
Fir sp.
5.418
75
395
848
1.481
1.201
757
361
132
89
63
15
Fyr
Pine sp.
Nordmanns-
gran
Nordmann fir
2.091
226
785
734
246
63
30
7
-
-
-
-
Nobilis
Noble fir
Andet nål
Other
conifers
8.163
223
1.413
2.176
1.744
1.269
778
409
108
36
-
8
1.000 m
3
I alt
Total
5
15
25
35
45
55
65
75
85
95
>100
138.294
5.196
20.852
31.612
29.120
16.845
13.319
8.995
4.792
3.233
1.974
2.356
34.639
615
1.800
2.971
5.179
5.340
6.174
5.125
3.056
2.053
1.155
1.170
16.744
632
1.961
2.719
3.150
2.234
2.083
1.149
772
613
514
918
3.477
43
238
606
726
543
437
457
194
95
75
63
6.665
784
2.033
1.892
1.289
388
209
60
10
-
-
-
9.336
235
1.631
2.893
2.518
985
541
235
174
52
45
26
9.201
440
2.172
2.895
2.393
863
316
109
3
10
-
-
1.899
89
745
624
275
89
49
27
-
-
-
-
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0019.png
18
1. SKOVRESSOURCER
Tabel 1.13. Kulstof i de danske skove og på andre træbevoksede arealer. Ændringerne i kulstofmængderne på andre træbevoksede
arealer fra år 2000 kan delvis skyldes overgangen fra ekspertbaserede skøn til faktiske feltmålinger som grundlag for opgørelsen.
Table 1.13. Carbon in Danish forests and on other wooded lands.Changes in carbon stocks for other wooded lands from 2000 may in part be due to
a change in metodology from ekspert based assessment to actual field measurements.
Årstal
Year
Skov
Forest
2020
2015
2010
2005
2000
1990
Andet træbevokset areal
Other wooded land
2020
2015
2010
2005
2000
1990
I alt
Total
2020
2015
2010
2005
2000
1990
Biomasse i alt
Biomass total
42.989
41.168
36.502
34.183
32.037
28.225
161
154
342
328
1.129
1.129
43.150
41.322
36.844
34.511
33.166
29.354
Overjordisk
Above ground
34.550
33.228
29.462
27.624
25.810
22.759
122
118
255
255
876
876
34.672
33.346
29.717
27.879
26.686
23.634
Underjordisk
Below ground
7.602
7.293
6.506
6.115
5.724
5.019
32
29
65
66
225
225
7.634
7.322
6.571
6.180
5.949
5.244
Dødt ved
Deadwood
837
646
534
444
503
448
8
8
22
8
28
28
845
654
555
452
530
475
Jord i alt
Soil total
115.546
115.619
106.180
97.272
106.705
98.763
9.077
9.494
10.563
8.699
29.917
29.917
124.623
125.112
116.743
105.971
136.622
128.680
Litter
Litter
9.522
9.696
6.964
5.437
6.494
5.740
419
380
411
378
1.299
1.299
9.940
10.076
7.375
5.815
7.794
7.039
Mineraljord
Mineral soil
106.024
105.923
99.216
91.835
100.210
93.023
8.659
9.114
10.153
8.321
28.618
28.618
114.683
115.036
109.368
100.156
128.828
121.641
1.000 tons /
1,000 tonnes
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0020.png
19
1. SKOVRESSOURCER
Tabel 1.14. Fordeling af kulstof i levende træer til regioner for skove og andre træbevoksede
arealer. Kulstofmængden tons per hektar er angivet i kursiv.
Table 1.14. Distribution of carbon in live trees to regions in forests and other wooded lands.
Carbon in tons per hectare are provided in italics.
Region
Region
Skov
Forest
Overjordisk Underjordisk
Above ground Below ground
1.000 tons
(tons/ha)
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
34.550
55
3.539
71
11.634
50
5.727
49
7.038
73
6.612
48
7.602
12
775
16
2.567
11
1.259
11
1.528
16
1.473
11
42.152
67
4.315
87
14.201
61
6.986
60
8.565
89
8.085
58
122
3
-
-
56
3
29
3
2
5
35
3
I alt
Total
Andre træbevoksede arealer
Other wooded lands
Overjordisk Underjordisk
Above ground Below ground
1.000 tons
(tons/ha)
32
1
-
-
15
1
7
1
1
2
9
1
154
4
-
-
71
3
36
4
3
7
44
4
I alt
Total
Tabel 1.15. Fordelingen af kulstof i levende biomasse (både over- og underjordisk) i skov til
regioner og træarter (1.000 tons). Kulstofmængden per hektar er angivet i kursiv.
Table 1.15. Distribution of carbon in live biomass (both above and below ground) in forests to regions
and tree species (1,000 tonnes). Carbon per hectare is provided in italics.
Art
Species
I alt
Total
Løvtræ
Broadleaves
Bøg
Beech
Eg
Oak
Ask
Ash
Ær
Sycamore maple
Birk
Birch
Andet løv
Other broadleaves
Nåletræ
Conifers
Rødgran
Norway spruce
Sitkagran
Sitka spruce
Andet ædelgran
Other fir sp.
Fyr
Pine sp.
Nordmannsgran
Nordmann fir
Nobilis
Noble fir
Andet nål
Other conifers
42.152
67
25.258
81
11.547
143
5.780
76
1.152
105
2.009
76
1.615
34
3.154
47
16.894
57
6.012
74
2.484
62
1.519
98
3.195
47
661
19
649
57
2.373
56
4.315
87
3.213
95
1.631
154
578
81
134
98
195
80
218
45
458
60
1.102
77
666
84
29
65
37
91
150
88
54
44
9
43
157
76
Danmark
Hovedstaden Midtjylland
14.201
61
6.487
72
2.489
137
1.908
71
276
118
507
77
552
34
755
38
7.714
59
2.955
73
901
60
714
96
1.574
53
185
15
262
49
1.123
57
Nordjylland
6.986
60
3.225
67
1.298
134
730
70
85
110
167
66
380
33
565
42
3.761
61
624
90
944
68
492
116
1.011
45
215
36
151
69
324
53
Sjælland
8.565
89
6.831
98
3.340
146
1.372
94
345
107
735
82
254
45
785
54
1.734
72
843
90
177
67
78
87
150
77
113
24
49
67
325
95
Syddanmark
8.085
58
5.502
80
2.789
139
1.192
70
312
93
406
64
211
22
591
47
2.583
41
923
56
433
58
199
81
310
28
95
9
178
63
445
41
1.000 tons
(tons/ha)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0021.png
20
2. SKOVENES SUNDHED
2. Skovenes sundhed
Kriterie 2. Vedligehold af skovøkosystemets sundhed og vitalitet
Criterion 2: Maintenance of forest ecosystem health and vitality
De pan-europæiske kriterier omfatter: 2.1 Deposition og koncentration af luftforurening,
2.2 Jordbundstilstand, 2.3 Afløvning, 2.4 Skader på skov og 2.5 Ødelæggelse af skov. I
denne publikation er kun medtaget 2.3 Afløvning og 2.4 Skader på skov.
De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af mange faktorer, både naturgivne og men-
neskeskabte, som bl.a. omfatter klima (især storme og tørke), skadedyr og sygdomme
(herunder invasive arter), skovdyrkning og andre menneskeskabte påvirkninger af økosy-
stemet (herunder forurening).
Danmarks Skovstatistik indgår i det internationale skovovervågningssamarbejde ICP-
Forests. Herigennem bidrager Danmark til fælles viden om skovenes sundhed og trusler
mod denne og får samtidig indblik i hvilke trusler, der opstår i de andre europæiske lande.
Nåle-bladtab
Bedømmelser af træernes tab af nåle og blade er siden 1989 blevet anvendt som indika-
tor for træernes sundhed. Opgørelserne af afløvning laves på baggrund af det enkelte års
data og ikke som for mange af de andre indikatorer som et fem års løbende gennemsnit.
Værdien 0 pct. nåle-/bladtab svarer til, at træet er fuldt beløvet og er i optimal sund-
hedstilstand, mens 100 pct. betyder, at træet er uden blade og antageligt dødt. Træer
med et nåle-/bladtab på op til 25 pct. betragtes ikke som skadet, idet dette tab skønnes
at ligge inden for rammerne af træernes naturlige variation.
Efter en periode med relativt lille afløvning i starten af årtusindet ses i øjeblikket et øget
nåle-/bladtab hos de fleste træarter (Figur 2.1, Tabel 2.1). En væsentlig årsag til den for-
ringede sundhed skal formentlig findes i de seneste års skift mellem våde efterår/vintre
og tørre forår/somre, samt stor frøsætning hos bl.a. bøg i 2019. I 2020 var der dog en
markant og forventet forbedring hos de fleste træarter. Kun hos sitkagran sås et øget nå-
letab, hvilket skyldes de seneste års angreb af sitkabladlus (Elatobium
abietinum),
som
får alle nåle undtagen årets nye skud til at drysse af. Ask har fortsat et højt gennemsnit-
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0022.png
21
2. SKOVENES SUNDHED
ligt bladtab som følge af asketoptørre. En anden følge af sygdommen er, at askens an-
del af skovarealet er reduceret med 50 pct. siden 2005 (Figur 2.2), fordi syge træer og
bevoksninger skoves før tid. Desuden anlægges ikke nye kulturer med ask.
Alt i alt er skovenes generelle sundhed stadig under pres, men udviklingen er måske
vendt med en begrænset forbedring i 2020.
Skader på skov
Skader på skovbevoksninger registreres af Danmarks Skovstatistik, når skaden findes
på mere end 10 pct. af træerne, eller hvor skaden vurderes at resultere i en nedgang i
tilvækst eller værdi på mere end 10 pct. Det samlede areal påvirket af skader udgør
69.000 ha eller omkring 11 pct. af det samlede skovareal (Tabel 2.3). En stor del af
skaderne (48 pct. på bevoksningsniveau og 33 pct. af prøvetræerne) skyldes klimatiske
faktorer som vind eller ændret grundvandsstand. Pattedyr (mest hjorte), insekter,
svampe og planter forårsager en tilsvarende andel skader (47 pct. på bevoksnings-
niveau og 39 pct. af prøvetræerne), mens menneskelig aktivitet i skoven, samt skader
med ukendt årsag har betydning for enkelttræer (14 pct. af skader), men ikke på be-
voksningsnivau (3 pct.). Skader forårsaget af insekter er mere hyppige blandt skader,
der er sket inden for det seneste år (32 pct.) end blandt skader, der er ældre end et år.
Dette hænger sandsynligvis sammen med, at træerne ofte dør eller fældes som resultat
af insektangreb og derfor ikke optræder i statistikken et år efter, at skaden er sket.
Figur 2.1. Udvikling i nåle-/bladtab for løv- og nåletræ-
arterne baseret på data fra Danmarks Skovstatistik og
en række ældre overvågningsprøveflader.
Figure 2.1. Development in average defoliation for broad-
leaved species. Based on data from the NFI data and data
from older monitoring plots.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0023.png
22
2. SKOVENES SUNDHED
Figur 2.2. Udvikling i skovarealet med ask i Danmark. Arealet falder som følge af sygdommen
asketoptørre, fordi syge ask skoves eller dør. Sygdommen påvirker unge træer mere end gam-
le, hvilket leder til stigende middelstammediameter. Middelstammediameteren er beregnet
som den grundfladevejede middeldiameter (typisk kaldet D
g
).
Figure 2.1. Development of the forest area with ash in Denmark. The area declines as the ash is af-
fected by ash dieback, leading to premature felling and death of trees. The dieback affects young trees
more than old, resulting increasing stem diameter. The average stem diameter is weighted by stem
basal area (i.e. quadratic mean diameter).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0024.png
23
2. SKOVENES SUNDHED
2.1. Tabeller
Tabel 2.1. Gennemsnitligt nåle-/bladtab for de mest almindelige danske træarter, baseret på data fra Danmarks Skovstatistik og de
ældre overvågningsprøveflader. Andre nåletræer omfatter især ædelgranarter og lærk, men også douglasgran.
Table 2.1. Average defoliation for the most common Danish tree species based on NFI data and data from older monitoring plots.
Art
Species
1990-1994
Bøg
Beech
Eg
Oak
Ask
Ash
Ær*
Sycamore maple
Rødgran
Norway spruce
Sitkagran
Sitka spruce
Fyrrearter
Pine sp.
Andet nål
Other conifers
20,1
28,5
9,6
9,5
18,5
24,3
41,6
16,2
1995-1999
19,2
26,5
13,3
10,9
15,8
14,2
21,7
10,6
Afløvning (pct.)
Defoliation
2000-2004
12,7
18,0
13,9
5,1
10,9
10,7
13,8
7,1
2005-2009
9,6
15,5
28,8
4,2
7,6
12,1
10,0
7,8
2010-2014
8,0
15,6
30,4
5,5
5,6
9,5
10,9
5,7
2015-2019
16,6
23,4
31,6
10,0
13,8
17,2
18,1
9,6
2020
20,8
23,5
29,4
12,1
19,1
25,2
20,4
10,5
*Inklusive nogle få andre løvtræarter/Including a few other broadleaved species.
Tabel 2.2. Træernes fordeling (i pct.) til enkelte afløvningsklasser for forskellige træarter. Hvor afløvningen overstiger 25 pct.,
opfattes træerne som skadede.
Table 2.2. Distribution of trees (in percent) to different defoliation-classes for different tree species. Where defoliation is more than 25 pct.,
trees are considered damaged.
Art (pct.)
Species
Afløvning (pct.)
Defoliation
0-25
26-50
51-75
76-100
Bøg
Beech
62
34
3
1
Eg
Oak
57
38
3
1
Ask
Ash
44
49
4
4
Ær*
Sycamore
maple
89
6
1
5
Rødgran
Norway spruce
68
29
3
1
Sitkagran
Sitka spruce
60
30
5
6
Fyrrearter
Pine sp.
69
27
4
0
Andet nål
Other conifers
94
6
0
0
*Inklusive nogle få andre løvtræarter/Including a few other broadleaved species.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0025.png
24
2. SKOVENES SUNDHED
Tabel 2.3. Skovarealet berørt af skader fordelt på årsager til skaden. Arealet berørt af skader er yderligere ind-
delt på skader sket inden for det seneste år fra målingen af prøvefladen (≤1 år) og det samlede areal berørt af
skader. Opgørelsen af det skadede areal i år 2000 er baseret på opgørelsen af det stormskadede areal efter stor-
men 3. december 1999.
Table 2.3. Forest area affected by damage distributed to the damaging agent. The area is further distributed to areas with
recent damage (≤1 year) and the total area affected by damage. The damaged area reported for year 2000 is based on the
assessment of the area damaged by the hurricane on December 3
rd
1999.
Årstal
Year
I alt
Total
Insekter og
sygdomme
Insects and
disease
12
17
8
11
6
8
3
7
Vildt
Wildlife and
grazing
4
14
3
10
2
7
4
18
Menneskelig
aktivitet
Human
induced
1.000 ha
2020
2015
2010
2005
2000
≤1 år
I alt
≤1 år
I alt
≤1 år
I alt
≤1 år
I alt
≤1 år
I alt
38
69
16
34
12
32
24
77
20
20
1
2
0
0
1
2
3
9
18
32
4
11
3
15
12
41
20
20
3
5
0
2
0
1
1
2
Klimabetingede skader (vind,
tørke, oversvømmelse etc.)
Climatic agents (wind, drought,
flooding, etc.)
Andet
Other
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0026.png
25
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER
3. Produktive funktioner
Kriterie 3: Vedligeholdelse og understøttelse af skovens produktive funktioner for træ og
andre produkter
Criterion 3: Maintenance and encouragement of productive functions of forests (wood and non-wood)
De pan-europæiske indikatorer for udviklingen i skovenes produktive funktioner om-
fatter: 3.1 Skovenes tilvækst og hugsten af træ, 3.2 Produktionen af tømmer og andet
råtræ fra skoven, 3.3 Produktionen af andre produkter (eksempelvis juletræer og pynte-
grønt), 3.4 Indtægter ved produktionen af andre goder samt 3.5 Den langsigtede plan-
lægning af skovenes produktion.
Tilvækst og hugst af træ
Træernes tilvækst danner grundlag for skovenes produktion af træprodukter og vedva-
rende energi. Således har træernes tilvækst stor betydning for samfundets forsyning med
bæredygtige materialer og energi, og skovene bliver derfor også vigtige for omstillingen
til en fremtidig grøn økonomi.
Skovenes nettotilvækst opgøres som forskellene mellem på hinanden følgende rotatio-
ner af målinger på Danmarks Skovstatistiks prøveflader. Afgangen i form af hugst,
stormfald og træers død opgøres ud fra genmålingerne af skovstatistikkens permanente
prøveflader. Endelig findes tilvæksten som summen af afgangen og nettotilvæksten. Til-
vækst og afgang er her opgjort ud fra målinger i de to rotationer 2011-2015 og 2016-
2020.
På baggrund af målingerne i de seneste to fem-års rotationer af målinger er vedmassen i
skovene steget med 1,2 mio. m
3
/år (Tabel 3.1). Udtrykt i CO
2
-ækvivalenter svarer det
til en årlig forøgelse af skovenes CO
2
-lager med 1,2 mio. tons (Tabel 3.3). Ud fra gen-
målingerne af de permanente prøveflader er mængden af fældede og døde træer bereg-
net til 4,6 mio. m
3
/år. Heraf var 3,1 mio. m
3
/år blevet fældet, 0,2 mio. m
3
/år var faldet i
storm, 0,6 mio. m
3
/år var døde og 0,7 mio. m
3
/år manglede ved genmålingen. Det for-
ventes at hovedparten af træer, der mangler ved genmålingen, reelt er fældede, men at
stødene blot ikke kan genfindes. Da en stor del af det stormfældede træ også oparbejdes
og anvendes, vurderes den samlede hugst at være 4,0 mio. m
3
.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0027.png
26
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER
Selvom vedmassen og derved kulstofpuljerne i skovene stiger for landet som helhed,
overstiger hugsten den samlede tilvækst i region Sjælland og Syddanmark (Tabel 3.1).
Denne udvikling skyldes sandsynligvis skovenes alderssammensætning, hvor der særligt
for bøg er en overvægt af ældre og hugstmodne aldersklasser, samt høje priser og pris-
forventningerne for nåletræet (Tabel 3.2). Samtidig betyder naturtiltag, at nåleskovene
mange steder hugges bort for at give plads til hjemmehørende arter. Således ses der sær-
ligt et fald i nåleskovenes vedmasse i region Hovedstaden, hvor navnlig naturforvalt-
ningsprojekter i Naturstyrelsens skove har medført omfattende hugst af nåleskov.
Den samlede vedmassetilvækst, opgjort som summen af nettotilvæksten og afgangen,
har været 5,8 mio. m
3
/år svarende til 8,7 m
3
/ha/år (Tabel 3.1). Omsat til CO
2
-ækviva-
lenter svarer dette til et optag på 6,2 mio. tons CO
2
/år og et gennemsnitlige CO
2
-optag
på 9,2 tons CO
2
-eq/ha/år (Tabel 3.3).
Såvel den samlede som den gennemsnitlige vedmassetilvækst målt både i vedmasse og
som CO
2
-optag har i en årrække været svagt faldende (Figur 3.1). Faldet kan skyldes
ændringer i skovenes arts- og alderssammensætning. Eksempelvis er bruttotilvæksten
for hhv. nåle- og løvskove opgjort til 2,4 og 2,7 mio. m
3
/år, hvilket svarer til en gen-
nemsnitlig bruttotilvækst på hhv. 12,9 og 5,7 m
3
/ha/år. En stigende andel løvskov leder
altså til, at skovenes vedmasseproduktion og CO
2
-optag falder, fordi nåletræerne vokser
hurtigere end løvtræerne.
Figur 3.1. Tilvækst og hugst i de danske skove, opgjort i
både vedmasse (øverst) og CO
2
-ækvivalenter (nederst).
Den røde linje viser den gennemsnitlige brutto-tilvækst
per hektar.
Figure 3.1. Increment and harvest provided in both volume
(top) and CO
2
-equivalents. The red line shows the mean
gross annual increment per hectare.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0028.png
27
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER
Produktion af tømmer og andet råtræ
Hugsten i de danske skove opgøres ud over af Danmarks Skovstatistik også af Dan-
marks Statistik på baggrund af spørgeskemaer rundsendt til de danske skovejere. Skov-
ejerne indberetter de oparbejdede mængder træ og omfatter derfor, i modsætning til tal-
lene fra Danmarks Skovstatistik, alene den del af vedmassen, der er taget ud af skoven.
Forskellen på de anvendte metoder må derfor forventes at resultere i forskelle på de op-
gjorte hugstmængder, idet en del træ efterlades i skoven i forbindelse med hugst.
I den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik (2019) er den samlede hugst opgjort til
3,8 mio. m
3
(Tabel 3.4), hvoraf 68 pct. var nåletræ og 32 pct. løvtræ (Tabel 3.5). Hug-
sten opgjort af Danmarks Statistik er således tæt på mængderne opgjort ved feltmålin-
ger i Danmarks Skovstatistik. Hugstmængderne opgjort af Danmarks Statistik stiger ret
stærkt fra 2012 (Figur 3.2), hvilket delvist skyldes en metodeændring hos Danmarks
Statistik.
Af den samlede hugstmængde i 2019 blev 43 pct. udnyttet til gavntræ (til konstruktion,
møbler, gulve mv.) og 57 pct. blev anvendt til energi i form af brænde, skovflis eller
rundtræ til energi (Tabel 3.4, Tabel 3.5).
Figur 3.2. Hugsten fordelt på løv- og nåletræ (øverst)
og sortimenter (nederst) (Statistikbanken.dk/SKOV6:
Hugsten i skove og plantager i Danmark efter tid,
areal, område og træsort).
Figure 3.2. Harvested volume of broadleaves and conifers
(top) and according to assortments (bottom) (Statistikban-
ken.dk/SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark
efter tid, areal, område og træsort).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0029.png
28
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER
Produktion af andre skovprodukter
Skovene producerer en række andre markedsførte produkter end træ. Dette drejer sig
blandt andet om juletræer, pyntegrønt og mos til dekorationer. Særligt er Danmark fø-
rende inden for produktion og salg af juletræer og pyntegrønt.
Den samlede produktion af juletræer var i 2020 11,6 mio. juletræer og 21.086 tons
klippegrønt (Figur 3.3, Tabel 3.6). Af den samlede produktion blev 10,1 mio. juletræer
og 18.586 tons klippegrønt svarende til en samlet værdi på hhv. 704 mio. og 176 mio.
kr. eksporteret. Den største aftager af danske juletræer er Tyskland, men andre vigtige
eksportlande omfatter Storbritannien, Frankrig og de andre nordiske lande.
Produktionen af juletræer er i øjeblikket på et stabilt niveau, men et prisfald har bety-
det, at eksportværdien er blevet mindre i de senere år, selvom der kan ses en lille bed-
ring fra det lave niveau i 2016 (Figur 3.3). Ligeledes er produktionen og eksporten af
pyntegrønt forholdsvis stabil, mens priserne og dermed den samlede værdi af eksporten
har varieret stærkt over årene (Figur 3.3).
Figur 3.3. Produktionen af juletræer (øverst) og pyn-
tegrønt (nederst) i Danmark fordelt på eksporterede
træer og træer til indenlandsk forbrug (kilde: Danske
Juletræer). Værdien af eksporten af juletræer er vist
som en rød kurve (kilde: Statistikbanken.dk/ KN8Y).
Figure 3.3. Production of Christmas trees (top) and greenery
(bottom) in Denmark divided into exported trees and trees
for domestic use (source: Danish Christmas trees). Value of
exported Christmas trees is shown as a red line (source: Sta-
tistikbanken.dk/ KN8Y.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0030.png
29
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER
3.1. Tabeller
Tabel 3.1. Vedmassetilvækst og -afgang i de danske skove baseret på genmåling af prøve-
fladerne i Danmarks Skovstatistik. Gennemsnitlig årlig tilvækst og afgang per hektar er an-
givet med kursiv.
Table 3.1. Growth and removals in the Danish forests, estimated from the remeasuring of NFI sample
plots. Average annual increment and removals per hectare are provided in italics.
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Tabel 3.2. Vedmassetilvækst og -afgang i de danske skove fordelt på arealanvendelsesklasser.
Gennemsnitlig årlig tilvækst og afgang per hektar er angivet med kursiv.
Table 3.2. Growth and removals in the Danish forests distributed to landuse classes. Average annual
increment and harvest per hectare are provided in italics.
I alt
Total
Skov, nål
Forest,
conifers
Skov, løv
Forest,
broad-
leaves
Skov, bl. løv
og nål
Forest, mix-
tures of
conifers and
broadleaves
Juletræer
Christmas
trees
Midlertidig Hjælpe-
ubevokset arealer
Temporarily Unstocked
unstocked
Årlig tilvækst og hugst (1.000 m
3
/år og m
3
/ha/år)
Annual increment and removals (1,000 m
3
/year and m
3
/ha/year)
Nettotilvækst
Net increment
Afgang i alt
Total removals
Hugst
Harvested
Stormfald
Windthrow
Død
Dead
Mangler
Missing
Bruttotilvækst
Gross increment
1.169
1,3
4.605
7,4
3.107
5,0
180
0,3
591
0,9
726
1,2
5.773
8,7
125
2,5
586
11,8
436
8,8
2
0,0
85
1,7
63
1,3
711
14,2
835
1,6
1.554
7,1
929
4,2
131
0,6
195
0,9
299
1,4
2.389
8,7
610
3,9
671
6,0
489
4,4
6
0,1
101
0,9
75
0,7
1.281
9,9
-300
-1,3
910
9,1
681
6,8
4
0,0
120
1,2
104
1,0
610
7,8
-101
0,7
884
6,1
572
4,0
37
0,3
90
0,6
185
1,3
783
6,8
Netto tilvækst
Net increment
Afgang i alt
Total removals
Hugst
Harvested
Stormfald
Windthrow
Død
Dead
Mangler
Missing
Bruttotilvækst
Gross increment
1.169
1,3
4.605
7,4
3.107
5,0
180
0,3
591
0,9
726
1,2
5.773
8,7
Årlig tilvækst og hugst (1.000 m
3
/år og m
3
/ha/år)
Annual increment and removals (1,000 m
3
/year and m
3
/ha/year)
-170
2,3
2.552
10,6
1.710
7,1
139
0,6
260
1,1
443
1,8
2.383
12,9
1.070
-0,6
1.612
6,2
1.081
4,2
37
0,1
280
1,1
215
0,8
2.683
5,7
251
5,7
329
4,9
228
3,4
3
0,0
51
0,7
47
0,7
580
10,5
25
0,1
64
2,1
49
1,6
1
0,0
1
0,0
12
0,4
89
2,1
-5
-0,2
30
1,9
24
1,5
-
-
-
-
6
0,4
25
1,6
-3
-0,6
17
1,7
14
1,4
-
-
-
-
3
0,3
14
1,1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0031.png
30
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER
Tabel 3.3. Vedmassetilvækst og -afgang i træernes over- og underjordiske biomasse udtrykt i tons
CO
2
-ækvivalenter. Gennemsnitlig årlig tilvækst og afgang per hektar er angivet med kursiv.
Table 3.3. Growth and removals of above and below ground biomass expressed in tons CO
2
-equivalents.
Average annual growth and harvest are provided in italics.
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Årlig tilvækst og hugst
(1.000 tons CO
2
-eq/år og tons CO
2
-eq/ha/år)
Annual increment and removals
(1,000 tons CO
2
-eq /year and tons CO
2
-eq /ha/year)
Nettotilvækst
Net increment
Hugst i alt
Total removals
Hugst
Harvested
Stormfald
Windthrow
Død
Dead
Mangler
Missing
Bruttotilvækst
Gross increment
1.195
1,3
4.982
8,0
3.378
5,4
195
0,3
646
1,0
746
1,2
6.177
9,2
168
3,3
646
13,0
477
9,6
2
0,0
97
1,9
68
1,4
813
16,3
897
1,6
1.643
7,5
986
4,5
141
0,6
211
1,0
305
1,4
2.541
9,1
678
4,3
718
6,4
516
4,6
6
0,1
109
1,0
86
0,8
1.395
10,7
-420
-2,3
996
10,0
759
7,6
5
0,0
126
1,3
104
1,0
575
7,7
-102
0,8
979
6,8
640
4,5
40
0,3
103
0,7
182
1,3
877
7,6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0032.png
31
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER
Tabel 3.4. Hugsten i de danske skove fordelt til regioner og sortmenter (Statistikbanken.dk/ SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område,
træsort og areal). Ændringer i metoderne er medvirkende til den observerede stigning i hugsten fra 2012.
Table 3.4. Annual harvest in Danish forests distributed to regions and assortments (Statistikbanken.dk/ SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område,
træsort og areal). Changes in the methodology are partly responsible for the observed increase in harvests from 2012.
1990-1994
Sortiment
/
Assortment
Danmark
Denmark
I alt
Total
Gavntræ
Timber
Brænde
Firewood
Skovflis
Wood chips
Energitræ som flis
Wood chips for energy
Energitræ som rundtræ
Roundwood for energy
Øerne
Islands
I alt
Total
Gavntræ
Timber
Brænde
Firewood
Skovflis
Wood chips
Energitræ som flis
Wood chips for energy
Energitræ som rundtræ
Roundwood for energy
Jylland
Jutland
I alt
Total
Gavntræ
Timber
Brænde
Firewood
Skovflis
Wood chips
Energitræ som flis
Wood chips for energy
Energitræ som rundtræ
Roundwood for energy
1.895
1.405
364
126
-
-
780
590
183
8
-
-
1.115
816
181
118
-
-
1995-1999
1.809
1.226
393
191
-
-
731
515
195
21
-
-
1.078
711
198
169
-
-
2000-2004
2.149
1.355
423
173
140
59
766
516
201
23
10
17
1.383
839
222
150
130
41
2005-2009
2.527
1.332
384
-
548
264
645
358
176
-
50
61
1.882
974
208
-
498
203
2010-2014
3.145
1.366
435
-
1.098
246
992
484
211
-
225
72
2.153
882
223
-
873
175
2015
3.915
1.637
380
-
1.577
322
1.236
613
171
-
357
95
2.679
1.024
209
-
1.219
227
2016
3.557
1.497
298
-
1.511
252
1.098
547
116
-
313
122
2.460
949
182
-
1.198
130
2017
3.902
1.597
357
-
1.702
246
1.279
541
157
-
459
122
2.623
1.056
200
-
1.243
124
2018
3.704
1.549
284
-
1.705
165
1.351
477
117
-
669
87
2.354
1.072
167
-
1.036
79
2019
3.826
1.643
139
-
1.763
205
1.432
512
71
-
716
104
2.394
1.132
68
-
1.047
101
Årlig hugst (1.000 m
3
)
/
Annual harvest (1,000 m
3
)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0033.png
32
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER
Tabel 3.5. Hugsten i de danske skove fordelt til løv- og nåletræ og sortimenter (Statistikbanken.dk/ SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område,
træsort og areal).
Table 3.5. Annual harvest in Danish forests distributed to broadleaves and conifers and assortments (Statistikbanken.dk/ SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter
område, træsort og areal).
Træart
/Tree species
Løvtræ
Broadleaves
Sortiment
/
Assortment
I alt
Total
Finér- og savværkskævler
Timber
Industrikævler
Industrial timber
Andet gavntræ
Other timber
Brænde
Firewood
Energitræ som flis
Wood chips for energy
Nåletræ
Conifers
I alt
Total
Finér- og savværkskævler
Timber
Industrikævler
Industrial timber
Andet gavntræ
Other timber
Brænde
Firewood
Energitræ som flis
Wood chips for energy
1990-1994
707
-
-
-
260
7
1.189
-
-
-
104
118
1995-1999
641
39
24
2
275
9
1.168
108
55
4
118
181
2000-2004
492
131
68
9
269
16
1.657
661
469
18
155
355
2005-2009
470
89
42
7
267
65
2.058
660
498
36
116
747
2010-2014
841
134
51
15
339
302
2.304
758
372
37
95
1.042
2015
1.010
183
64
18
269
477
2.905
871
449
53
111
1.421
2016
929
142
67
17
248
456
2.629
928
314
29
50
1.308
2017
1.113
157
59
28
275
593
2.789
959
322
71
82
1.355
2018
1.124
172
54
26
213
659
2.581
885
297
116
71
1.212
2019
1.220
182
46
42
181
769
2.606
862
463
50
33
1.198
Årlig hugst (1.000 m
3
)
/
Annual harvest (1,000 m
3
)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0034.png
33
3. PRODUKTIVE FUNKTIONER
Tabel 3.6. Produktion og eksport af juletræer og pyntegrønt fra danske skove (Danske juletræer).
Table 3.6. Production and export of Christmas trees and greenery from Danish forests (Statistics Danish Christmas tree
Association – trees & greenery).
År
Year
Juletræer*
Christmas trees
Areal
Area
ha
1995-1999
2000-2004
2005-2009
2010-2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
20.281
20.756
18.329
20.022
22.101
20.908
21.603
19.348
19.484
20.666
Produktion
Production
1.000 stk.
7.067
10.280
10.408
10.720
10.800
11.000
11.450
11.040
11.904
11.600
Eksport
Export
1.000 stk.
5.967
9.180
9.308
9.620
9.200
9.400
9.950
9.540
10.404
10.100
Eksport
Export
mio. DKK.
351,9
396,2
566,4
916,4
735,7
640,1
678,5
679,0
698,1
704,3
Klippegrønt**
Greenery
Areal
Area
ha
8.437
8.392
9.098
8.920
8.100
8.000
8.000
7.800
8.000
8.000
Produktion
Production
1.000 tons
25,4
32,5
34,0
32,8
32,0
34,0
31,1
29,4
28,1
21,1
Eksport
Export
1.000 tons
22,9
30,0
31,5
30,4
29,5
31,5
28,6
26,9
25,6
18,6
Eksport
Export
mio. DKK.
220,8
201,3
120,2
165,1
170,6
169,4
176,4
173,8
180,1
176,0
*Nordmannsgran
/ Nordmann fir
** Nordmannsgran og nobilis
/ Nordmann and noble fir
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0035.png
34
4. BIODIVERSITET
4. Biodiversitet
Kriterie 4: Bevarelse, beskyttelse og passende forøgelse af biologisk diversitet i
skovøkosystemer
Criterion 4: Maintenance, conservation and appropriate enhancement of biological
diversity in forest ecosystems
De pan-europæiske indikatorer for skovenes biodiversitet omfatter: 4.1 Træ-
artsfordelingen, 4.2 Anvendelsen af forskellige foryngelsesformer, 4.3 Skove-
nes grad af naturlighed, 4.4 Udbredelsen af ikke-hjemmehørende træarter,
4.5 Mængden af dødt ved i skoven, 4.6 Skovenes genetiske ressourcer, 4.7
Skovenes fordeling i landskabet, herunder deres fragmentering, 4.8 Forekom-
sten af udryddelsestruede arter i skov, 4.9 Omfanget af beskyttet skov og 4.10
Forekomsten af skovrugende fuglearter.
Danmarks Skovstatistik omfatter statistik relateret til biodiversitet. De fleste
variable omhandler skovenes opbygning og struktur og skal således i højere
grad opfattes som en opgørelse af skovenes udbud af levesteder end som en
egentlig måling af skovenes artsrigdom.
Træarter og skovens behandling
Den naturlige vegetation i Danmark er hovedsageligt løvfældende skov, og
uden menneskets tilstedeværelse ville det meste af landet være dækket af løv-
træer. Mange af de naturligt forekommende dyr og planter er derfor knyttet
til løvskov. I Danmark har andelen af løvtræer været stigende i gennem de
sidste tre årtier og er i dag 51 pct. af det træbevoksede areal (Tabel 1.5).
I Danmark omfatter de hjemmehørende træarter næsten alle løvtræarter. De
ikke-hjemmehørende arter er næsten alle nåletræer med undtagelse af skovfyr,
taks og ene. Af det træbevoksede skovareal er 54 pct. af skovarealet dækket
med hjemmehørende træarter (Tabel 4.1). Andelen af hjemmehørende arter
er størst i de gamle skovegne i den østlige del af landet.
Sammensætningen af arter i skovene påvirkes af skovenes oprindelse og be-
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0036.png
35
4. BIODIVERSITET
handling. På landsplan er 69 pct. plantet, mens 17 pct. er forynget fra naturligt frøfald
(Tabel 4.2). Resten af skovarealet er enten sået, er opstået ved stødskud eller har en
ukendt oprindelse. Den årlige foryngelse af skovarealet er på baggrund af observationer
af bevoksningsalderen på skovstatistikkens prøveflader opgjort til ca. 5.300 ha/år, hvoraf
1.300 ha/år er vurderet at være skovrejsning inden for de seneste 5 år (Tabel 4.3).
Ensaldrende og ensartede bevoksninger har ofte et mere begrænset udbud af levesteder
for dyr og planter. Desuden medfører praksis med at fjerne hele bevoksningen på én
gang, for herefter at gentilplante arealet, et tab af levesteder for organismer, der kræver
et kontinuerligt skovdække over lange perioder. På Danmarks Skovstatistiks prøveflader
bliver den dominerende forvaltningsform vurderet ud fra observationer af bl.a. træarter-
ne, skovens struktur, forekomst af stød og andre tegn på aktiv forvaltning samt en ræk-
ke geografiske indikatorer. På 74 pct. af det skovbevoksede areal dyrkes skovene som
ensaldrende bevoksninger, enten som plantede eller såede bevoksninger (67 pct.) eller
som naturligt foryngede under en skærm af frøtræer (7 pct.) (Figur 4.1, Tabel 4.6).
Omkring 15 pct. af skovarealet er dækket af uensaldrende bevoksninger, hvoraf 5 pct. af
arealet henligger som uensaldrende urørt skov, hvor der ikke er tegn på forvaltning.
Dyrkningsformen afspejler sig i skovenes struktur. I den seneste måling består 73 pct. af
skovarealet af énetagerede bevoksninger, typisk med en enkelt eller få arter (Tabel 4.7).
Andelen af énetagerede bevoksninger er dog faldende, mens andelen af bevoksninger
med to eller flere etager er stigende (Figur 4.2).
Gamle træer og dødt ved
Gamle og store træer tilbyder levesteder for en bred vifte organismer og har derfor stor
betydning for biodiversiteten. Derudover vidner gamle træer om lange perioder med
trædække, hvilket har stor betydning for en mængde af de organismer, der hører hjem-
me i skovene og er tilpassede til lange perioder uden forstyrrelser.
I de danske skove er der mere end 1,0 mia. træer, hvoraf den største andel er små træer,
og en mindre andel er store (Tabel 4.9). Det er naturligt, at der vil være relativt få store
træer i forhold til små træer, fordi de store træer optager megen plads.
Stående og liggende døde træer har betydning for skovenes biodiversitet, fordi mange
arter af dyr, planter og svampe er knyttet til det døde ved, herunder en række sjældne
Figur 4.1. Fordeling af skovarealet til forskellige driftsformer. Midlertidigt ubevoksede area-
ler indgår i denne opgørelse som en del af ensaldrende plantninger.
Figure 4.1. Distribution of the forest area to management types. Temporarily unstocked areas are
part of the evenaged, planted area.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0037.png
36
4. BIODIVERSITET
Figur 4.2. Fordelingen af skovarealet til be-
voksningsstrukturer. Fordelingen kan være
påvirket af udvælgelsen af prøveflader i
skovstatistikkens start, da ikke alle prøve-
flader blev målt frem til 2007.
Figure 4.2. Distribution of the forest area to
stand structure classes. The distribution may
be affected by the selection of sample plots for
assessment as not all plots of the NFI were mea-
sured until 2007.
arter. Både træart, dødsårsag og nedbrydningsstadium spiller en vigtig rolle for hvor
mange og hvilke arter, der bruge træet som levested.
Såvel den samlede som den gennemsnitlige mængde dødt ved har været stigende siden
påbegyndelsen af Danmarks Skovstatistik (Figur 4.3). I de danske skove er der i gen-
nemsnit registreret 6,3 m
3
/ha dødt ved. Mængden af dødt ved er størst i Region Hoved-
staden (11,7 m
3
/ha), mens der er mindst i region Syddanmark (3,6 m
3
/ha, Tabel 4.10).
Ud af den samlede døde vedmasse er 48 pct. løvtræ, mens 52 pct. er nåletræ (Tabel
4.11).
I løv- og nåleskovene er der i gennemsnit hhv. 7,1 og 6,8 m
3
/ha dødt ved, mens der er
6,6 m
3
/ha i de blandede løv- og nålebevoksninger (Tabel 4.12). Mængden af dødt ved
er lav på de ubevoksede arealer og stort set fraværende i arealer, der anvendes til juletræ-
er. I forhold til skovdyrkningssystem registreres de højeste niveauer af dødt ved per ha i
Figur 4.3. Mængden af dødt ved i de danske
skove. Den mørkerøde kurve viser udviklin-
gen i dødt ved per ha. De enkelte datapunk-
ter er beregnet som glidende gennemsnit
baseret på fem års målinger.
Figure 4.3. Amount of dead wood in the Danish
forests. The dark red line shows the develop-
ment in dead wood per hectare. Individual
figures are based on five-year measurements in
the NFI.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0038.png
37
4. BIODIVERSITET
de uensaldrende, dyrkede skove (12,9 m
3
/ha) og i uensaldrende urørt skov (11,5 m
3
/ha)
(Tabel 4.13) og gennemgående højere end niveauet i de ensaldrende plantninger og
selvsåninger (hhv. 5,3 og 5,8 m
3
/ha).
I den seneste opgørelse er der registreret dødt ved på 41 pct. af skovstatistikkens prøve-
flader (Figur 4.5). Kun omkring 3 pct. af prøvefladerne har mere end 50 m
3
/ha dødt
ved, som nærmer sig det forventede i naturlige skove. Det er dog forventet at kun få
prøveflader vil have meget dødt ved, fordi det døde ved typisk har en ”klumpet” geogra-
fisk fordeling.
Beskyttede skove
Danmarks Skovstatistik viser, at ca. 440.000 ha af skovarealet, svarende til 69 pct., er
fredskovspligtigt og er derfor omfattet af Skovlovens bestemmelser om drift og arealan-
vendelse (Tabel 4.14).
En del af det danske skovareal er omfattet af Natura 2000-områderne. Inden for disse
områder gælder særlige regler for beskyttelse af levesteder for dyr og planter. Der er ud-
peget 250 Natura 2000-områder i Danmark, der i alt dækker 75.000 ha skov eller 12
pct. af skovarealet (Tabel 4.16).
Habitatnaturtyper er naturtyper omfattet af EU’s habitatdirektiv, og som medlemslan-
dene er forpligtigede til at beskytte. De kortlagte skov-habitatnaturtypers kvalitet over-
våges af Miljøstyrelsen, mens udbredelsen af de ikke-kortlagte skov-habitatnaturtyper
overvåges af Danmarks Skovstatistik. Inden for Natura 2000-områderne er 20.900 ha
skovhabitatnaturtyper kortlagt af Miljøministeriet. Baseret på skovstatistikkens registre-
ringer er der kun identificeret et areal med skov-habitatnaturtyper på ca. 12.000 ha in-
den for Natura 2000 områderne og ca. 45.000 ha uden for Natura 2000-områderne
(Tabel 4.17). Der er en vis usikkerhed på afgrænsning af skovnaturtypernes udbredelse i
felten, hvorfor der vil være forskel på den formelle kortlægning og den statistiske opgø-
relse. Dog skyldes en stor del af forskellen vanskeligheder med at registrere særligt de
våde habitattyper som følge af adgangsforholdene for skovstatistikkens målehold. End-
videre bibeholder kortlagte naturtyper deres status, også når eksempelvis ask er fjernet
grundet asketoptørre og ellers ikke længere lever op til kriterierne for kortlægningen.
Kortlægningen medtager og fastholder altså et samlet areal, der forventes at være
habitattypen, mens skovstatistikken stringent medtager den del af prøvefladerne, der
opfylder kriterierne for skovnaturtyperne. Det vil således være forventeligt, at der regi-
Figur 4.4. Dødt ved fordelt til løv- og nåletræ. Kurverne viser gennemsnitlige mængder dødt
ved for hhv. løv- og nåleskove.
Figure 4.4. Dead wood distributed to broadleaves and conifers. Lines represents averages per hectare
for broadleaved and coniferous forests.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0039.png
38
4. BIODIVERSITET
streres mindre areal med skovnaturtyperne på Danmarks Skovstatistiks prøveflader, end
der er kortlagt.
En del af Danmarks skove er udlagt til biodiversitetsformål og er beskyttede gennem
tinglyste forpligtigelser i de private skove eller aftaler indgået for skove forvaltet af Na-
turstyrelsen. På denne måde er samlet set 31.456 ha udlagt til biodiversitetsformål,
hvoraf 29.227 ha er udlagt til urørt skov og resten til græsningsskov eller stævningsskov.
Af den urørte skov ligger 2.291 ha i de privat ejede skove og 26.936 ha i skove forval-
tet af Naturstyrelsen (Tabel 4.15). Af det samlede areal udlagt til urørt skov i skove for-
valtet af Naturstyrelsen er 25.084 ha skovdækkede, mens resten omfatter f.eks. visse lys-
åbne arealer, veje og råstofgrave. På godt 500 ha får beskyttelsen først virkning fra 2040.
En række skovarealer er udlagt til urørt skov eller anden type biodiversitetsbeskyttelse
gennem fredning. Dette areal har tidligere været opgjort til 813 ha
3
, men det faktiske
omfang er ukendt, da der ikke findes en samlet kortlægning, bl.a. fordi fredningernes
ordlyd ofte ikke er entydig. En række skovarealer i kommunalt ejede skove samt i skov
forvaltet af forsvaret er endvidere udlagt til urørt skov. Dette areal har tidligere været
opgjort til 600 ha. Endelig vælger mange skovejere at udlægge urørt skov uden en ting-
lysning af arealer, eksempelvis som en del af certificering af skovdriften. Omfanget af
denne frivillige udlægning er ukendt.
Figur 4.5. Hyppigheden af prøveflader fordelt til observerede mængder af dødt ved per hek-
tar. Variablen er følsom overfor prøvefladestørrelsen (i Danmark 706 m
2
).
Figure 4.5. Frequency of sample plots according to amount of dead wood per hectare. The variable is
dependent on sample plot size (in Denmark 706 m
2
).
3
Se rapporten:
Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992 - 2012.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0040.png
39
4. BIODIVERSITET
4.1. Tabeller
Tabel 4.1. Fordeling af skovarealet til hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter.
Table 4.1. Distribution of the forest area to native and non-native species.
Skovtype
Forest type
I alt
Total
Hjælpearealer
Unstocked
Midlertidigt ubevokset
Temporarilly unstocked
Hjemmehørende
Native
Ikke-hjemmehørende
Non-native
Ukendt
Unknown
632.711
12.731
15.610
327.609
266.581
10.179
49.706
431
1.126
32.848
13.621
1.680
230.959
4.752
5.505
102.611
115.749
2.342
Danmark
Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland
ha
116.668
2.899
3.518
57.175
51.793
1.284
96.752
908
2.156
64.821
25.476
3.391
138.626
3.691
3.281
70.714
59.384
1.556
Syddanmark
Tabel 4.2. Skovarealet fordelt på regioner og bevoksningernes oprindelse.
Table 4.2. Forest areal distributed to regions and origin of the forest stands.
Oprindelse
Origin
I alt
Total
Plantet
Planted
Sået
Sown
Naturlig
Natural
Stødskud
Coppice
Ukendt
Unknown
Hjælpearealer
Unstocked
632.711
425.591
2.037
106.694
3.270
82.388
12.731
49.706
32.442
333
8.257
0
8.243
431
230.959
168.388
903
32.768
1.005
23.143
4.752
Danmark
Hovedstaden Midtjylland
Nordjylland
ha
116.668
73.945
17
9.033
1.227
29.547
2.899
96.752
66.592
262
13.031
409
15.550
908
138.626
84.378
534
43.823
606
5.595
3.691
Sjælland
Syddanmark
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0041.png
40
4. BIODIVERSITET
Tabel 4.3. Årlig foryngelse fordelt på regioner og typer.
Table 4.3. Annual regeneration distributed to regions and types.
Type
Type
I alt
Total
Metode
Method
I alt
Total
5.302
3.998
3.285
-
689
24
1.282
1.154
22
180
158
114
1
44
-
-
-
-
1.849
1.528
1.403
2
123
-
321
293
22
Danmark Hovedstaden
Midtjylland Nordjylland
ha
839
670
582
3
84
2
169
169
-
539
521
473
4
22
22
18
18
-
1.903
1.133
712
5
416
-
770
670
-
Sjælland
Syddanmark
Genkultivering
I alt
Reforestation
Total
Plantet
Planted
Sået
Sown
Naturlig foryngelse
Natural regeneration
Ukendt
Unknown
Skovrejsning
Afforestation
I alt
Total
Plantet
Planted
Sået
Sowed
Naturlig foryngelse
Natural regeneration
Ukendt
Unknown
I alt
Total
106
-
7
-
-
100
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0042.png
41
4. BIODIVERSITET
Tabel 4.4. Fordeling af skovarealet til skove med og uden indblanding af andre arter end hovedtræ-
arten. Skove opfattes som blandede, når der er mere end 25 pct. kronedække af en anden art end
hovedtræarten bedømt ud fra stammernes samlede tværsnitsareal (grundflade i 1,3 m højde).
Table 4.4. Distribution of the forest area to forests to monospecific (distributed to broadleaves and conifers) and
mixed forest. Forests are considered mixed when there is more than 25 pct. of another species than the main
species based on stem cross-sectional area (basal area).
Skovtype
Forest type
I alt
Total
Løvtræ
Broadleaves
Nåletræ
Conifers
Blandet skov
Mixed forest
Ubevokset
Unstocked
632.711
164.148
201.606
242.249
24.707
49.706
19.290
9.787
19.179
1.451
230.959
43.681
83.068
95.944
8.266
Danmark
Hovedstaden Midtjylland
ha
116.668
23.854
43.365
43.291
6.158
96.752
41.039
18.146
34.831
2.736
138.626
36.956
46.665
48.987
6.018
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Tabel 4.5. Skovarealet fordelt på antallet af træarter, der er observeret på NFI’ens prøveflader. Be-
mærk, at denne indikator er afhængig af prøvefladens størrelse. Prøvefladestørrelsen i Danmarks
Skovstatistik er 706 m
2
. Arealer med 0 træarter omfatter skov, hvor ingen træer kunne måles under de
gældende kriterier.
Table 4.5. Forest area distributed according to the number of tree species measured on the NFI sample plots.
Note that this indicator is dependent on sample plot size. The Danish NFI sample plot is 706 m
2
. Areas with 0
tree species is forest where 0 trees could be measured with the criteria used in the NFI.
Antal træarter
Number of tree species
I alt
0
1
2-3
4-5
+6
Ubevoksede arealer
Unstocked areas
632.711
41.402
142.070
250.571
125.393
44.934
28.341
49.706
1.282
11.080
20.099
10.664
5.025
1.558
230.959
13.273
52.206
81.967
49.325
23.931
10.256
Danmark
Hovedstaden Midtjylland
ha
116.668
7.612
25.242
47.945
22.874
6.578
6.417
96.752
3.653
20.382
43.260
21.151
5.241
3.064
138.626
15.491
33.152
57.384
21.445
4.183
6.972
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0043.png
42
4. BIODIVERSITET
Tabel 4.6. Fordelingen af skovarealet til regioner og driftsformer. Midlertidigt ubevoksede
arealer er inkluderet i driftsformen ”Ensaldrende plantning”.
Table 4.6. Distribution of the forest area to different regions and management types. Temporarily
unstocked areas are included in “Evenaged, planted”.
Driftsform
Management type
I alt
Total
Hjælpearealer
Unstocked
Ensaldret, plantet
Evenaged, planted
Ensaldret, naturlig
foryngelse
Evenaged, natural
regeneration
Uensaldret, drift
Unevenaged, opera-
tional
Uensaldret, urørt
skov
Unevenaged, nature
forest
Gammel driftsform
Ancient management
forms
Værnskov
Protective forest
Andet
Other
Ukendt
Unknown
632.711
12.731
423.775
45.854
49.706
431
32.848
1.045
230.959
4.752
157.234
6.791
Danmark
Hovedstaden Midtjylland
ha
116.668
2.899
82.581
2.416
96.752
908
67.726
1.691
138.626
3.691
83.329
33.917
Nordjylland Sjælland
Syd-
danmark
Tabel 4.7. Skovarealet fordelt til bevoksningsstruktur.
Table 4.7. The forest area distributed to stand structure.
Bevoksningsstruktur
Stand structure
I alt
Total
Énetageret
Single storey
To eller flere etager
Two or more storeys
Plukhugstagtig
aldersstruktureret
Selection forest
Gruppevis alders-
struktureret
Group structure
Ubevokset
Unstocked
Mangler
Missing
632.711
464.337
108.608
24.124
49.706
34.951
12.541
0
230.959
162.086
34.247
22.037
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland Nordjylland Sjælland Syd-
danmark
ha
116.668
87.947
21.776
0
96.752
67.502
24.927
111
138.626
111.677
15.329
1.986
3.251
65
1.200
210
77
1.697
61.470
11.104
22.362
6.051
18.433
3.978
30.137
2.254
1.776
374
11.094
295
6.735
0
3.126
1.008
7.327
610
31.369
2.341
14.114
6.340
3.936
4.598
5.891
0
1.933
3.198
0
671
28.050
20.397
3.175
101
1.222
615
13.664
9.657
450
6.879
6.253
52
34
2.527
1.497
7.188
647
607
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0044.png
43
4. BIODIVERSITET
Tabel 4.8. Antal levende træer højere end 1,3 m i de danske skove fordelt på regioner og diameterklasser.
Antallet per hektar af det samlede skovareal er angivet med kursiv.
Table 4.8. Number of living trees > 1.3 m height in the Danish forests distributed to regions and diameter classes.
Stem numbers per hectare of the total forest area is provided in italics.
Danmark
Diameterklasse (cm)
Diameter class (cm)
I alt
Total
10
30
50
70
90
>100
1.016.943
1.607
908.086
1.435
94.289
149
11.681
18
2.307
4
474
1
107
0
90.452
143
80.895
128
8.002
13
1.170
2
286
0
75
0
24
0
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Tabel 4.9. Antal levende træer højere end 1,3 m i de danske skove fordelt
efter diameterklasse til løvtræer og nåletræer. Antallet per hektar af det
samlede skovareal er angivet med kursiv.
Table 4.9. Number of living trees > 1.3 m height in the Danish forests distributed
to broadleaves and conifers. Stem numbers per hectare of the total forest area is
provided in italics.
Diameterklasse (cm)
Diameter class (cm)
I alt
Total
Løvtræer
Broadleaves
1.000 træer (stammer/ha)
1,000 trees (stems/ha)
I alt
Total
0-20
20-40
40-60
60-80
80-100
>100
1.016.943
1.607
908.086
1.435
94.289
149
11.681
18
2.307
4
474
1
107
0
649.516
1.027
603.601
954
36.428
58
7.109
11
1.855
3
422
1
101
0
367.428
581
304.485
481
57.861
91
4.572
7
453
1
52
0
6
0
Nåletræer
Conifers
1.000 træer (træer/ha)
1,000 trees (trees/ha)
414.698
655
373.488
590
36.500
58
4.023
6
579
1
99
0
9
0
212.296
336
191.013
302
18.945
30
1.963
3
341
1
27
0
6
0
145.414
230
127.784
202
14.364
23
2.522
4
565
1
133
0
47
0
154.082
244
134.907
213
16.478
26
2.002
3
535
1
140
0
20
0
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0045.png
44
4. BIODIVERSITET
Tabel 4.10. Dødt ved fordelt til typer (stående, hældende og liggende) og regioner. Dødt ved
per hektar er angivet med kursiv.
Table 4.10. Dead wood volume distributed to different types (standing, leaning and lying) and regions.
Dead wood per hectare is provided in italics.
Danmark
Type
Type
I alt
Total
Stående
Standing
Hældende
Leaning
Liggende
Lying
4.000
6,3
1.433
2,3
148
0,2
2.419
3,8
581
11,7
100
2,0
14
0,3
467
9,4
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland Sjælland
Syddanmark
Tabel 4.12. Dødt ved fordelt til arealanvendelse. Gennemsnitlig mængde dødt ved per hektar
er angivet i kursiv.
Table 4.12. Deadwood distributed to landuse classes. Average amounts of deadwood per hectare are
provided in italics.
Danmark
Arealanvendelse
Landuse
Hovedstaden Midtjylland Nordjylland
1.000 m
3
(m
3
/ha)
4.000
6,3
1.997
7,1
1.529
6,8
426
6,6
581
11,7
394
12,8
123
11,5
60
9,8
1.481
6,4
539
7,0
739
7,2
179
6,7
713
6,1
242
5,6
405
8,1
60
4,8
727
7,5
503
7,7
127
7,8
86
9,6
498
3,6
318
4,9
135
3,1
40
4,2
Sjælland
Syddanmark
1000 m
3
(m
3
/ha)
1.481
6,4
597
2,6
64
0,3
819
3,5
713
6,1
459
3,9
35
0,3
219
1,9
727
7,5
101
1,0
15
0,2
611
6,3
498
3,6
176
1,3
20
0,1
302
2,2
I alt
Total
Skov, nål
Forest, conifers
Skov, løv
Forest, broadleaves
Skov, blandet løv
og nål
Forest, mixtures of
conifers and broad-
leaves
Juletræer
Christmas trees
Midlertidig ube-
vokset skov
Temporarily
unstocked
Hjælpearealer
Unstocked
Tabel 4.11. Dødt ved fordelt til artsgrupper (løv- og nåletræ) og regioner. Dødt ved per hektar
er angivet med kursiv.
Table 4.11. Dead wood volume distributed to species types (broadleaves and conifers) and regions.
Dead wood per hectare is provided in italics.
Danmark
Art
Species
I alt
Total
Løvtræ
Broadleaves
Nåletræ
Conifers
Ukendt
Unknown
4.000
6,3
1.909
3,0
2.031
3,2
60
0,1
581
11,7
393
7,9
189
3,8
-
-
Hovedstaden Midtjylland
Nordjylland Sjælland
Syddanmark
9
0,3
34
2,2
5
0,4
0
0,0
4
3,8
0
0,0
2
0,1
17
3,1
4
0,9
1
0,3
4
1,2
0
0,0
3
0,9
8
3,6
0
0,0
3
0,3
0
0,1
1
0,3
1.000 m
3
(m
3
/ha)
1.481
6,4
517
2,2
929
4,0
35
0,2
713
6,1
192
1,6
497
4,3
24
0,2
727
7,5
515
5,3
212
2,2
-
-
498
3,6
293
2,1
204
1,5
1
0,0
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0046.png
45
4. BIODIVERSITET
Tabel 4.13. Dødt ved fordelt til regioner og driftsformer. Gennemsnitlig mængde dødt ved per hektar er angivet i kursiv.
Table 4.13. Dead wood volume distributed to regions and types of management. Average amounts of deadwood per hectare are
provided in italics.
Driftsform
Management type
I alt
Total
Ensaldrende, plantet
Evenaged, planted
Ensaldrende, naturlig foryngelse
Evenaged, natural regeneration
Uensaldrende, drift
Unevenaged, operational
Uensaldrende urørt skov
Unevenaged, nature
Gammel driftsform
Ancient managements forms
Værnskov
Protective forest
Andet
Other
Ukendt
Unknown
4.000
6,3
2.262
5,3
267
5,8
790
12,9
359
11,5
40
6,7
153
5,5
99
7,8
30
1,5
581
11,7
310
9,4
2
2,3
228
20,5
34
14,4
-
-
0
0,6
4
9,1
4
2,9
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
3
Nordjylland
3
Sjælland
727
7,5
466
6,9
10
5,9
198
10,8
29
7,5
-
-
-
-
4
4,9
19
7,4
Syddanmark
498
3,6
190
2,3
203
6,0
40
10,0
31
6,7
3
4,3
23
3,2
3
0,7
5
7,2
1.000 m
(m /ha)
1.481
6,4
814
5,2
48
7,0
278
12,4
171
12,1
24
12,5
75
5,5
68
14,2
3
0,3
713
6,1
481
5,8
4
1,7
47
7,7
94
14,8
12
3,9
54
7,9
20
7,1
-
-
Tabel 4.14. Fordeling af skovarealet til fredskov og skov, som ikke er omfattet af fredskovspligt.
Table 4.14. Distribution of the forest area to forest reserve and other forest.
Fredskov
Forest reserve
I alt
Total
Fredskov
Forest reserve
Ikke fredskov
Not forest reserve
193.463
10.775
81.026
43.300
21.381
36.498
439.248
38.931
149.933
73.368
75.371
102.128
632.711
49.706
230.959
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
ha
116.668
96.752
138.626
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0047.png
46
4. BIODIVERSITET
Tabel 4.15. Skov udlagt til biodiversitetsformål på private ejendomme og i skov forvaltet af Naturstyrelsen. Tabellen medtager
ikke fredninger og arealer, hvor ejeren vælger ikke at drive sin skov.
Table 4.15. Forest managed for biodiversity conservation by private forest owners and forests managed by the Danish Nature Agency. The
numbers do not include certain types of protected areas.
Ejer
Owner
Naturstyrelsen
Danish Nature Agency
Urørt skov
Unmanaged forest
Græsningsskov
Forest grazing
Stævningsskov
Coppice forest
Privat
Private
I alt
Total
Urørt skov
Unmanaged forest
26.936
2.078
151
2.291
31.456
13.481
1.100
24
106
14.711
3.791
302
17
725
4.834
Type
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
ha
4.647
240
0
455
5.341
3.277
259
106
368
4.009
1.740
177
4
638
2.560
Sjælland
Syddanmark
Tabel 4.16. Fordeling af skovarealet til habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, der tilsammen udgør
Natura 2000-områderne. Udpegningerne af habitat- og fuglebeskyttelsesområder er delvis overlappende.
Table 4.16. Distribution of the forest area to habitat and bird protection areas (together Natura 2000 areas). Areas
designated as habitat or bird protection areas are partly overlapping.
Arealanvendelse
Landuse
I alt
Total
Natura 2000
Natura 2000
Fuglebeskyttelse
Bird protection
Habitat
Habitat
Ramsar
Ramsar
Ikke Natura 2000
Not Natura 2000
632.711
75.296
49.134
70.944
9.668
557.415
49.706
18.682
13.882
17.264
0
31.025
230.959
17.977
7.826
17.807
1.259
212.981
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
ha
116.668
17.502
11.623
17.397
2.033
99.166
96.752
12.298
9.261
9.776
4.910
84.453
138.626
8.903
6.630
8.687
1.535
129.724
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0048.png
47
4. BIODIVERSITET
Tabel 4.17. Fordeling af skovarealet til skovnaturtyper efter Habitatdirektivet. Arealer med kortlagte
naturtyper henviser til kortlægningen efter opdatering i 2019.
Table 4.17. Distribution of the forest area to forest nature types according to the Habitat Directive. Areas with
mapped nature habitat types refer to areas after update in 2019.
Naturtype
Nature type
I alt
Ej skovnaturtype
2180
9110
9120
9130
9150
9160
9170
9190
91D0
91E0
1
Natura 2000
Natura 2000
75.296
62.308
129
1.645
323
5.002
58
1.252
108
1.532
2.360
579
Skovklit
Bøg på mor
Bøg på mor med kristtorn
Bøg på muld
Bøg på kalk
Egeskov og blandskov +/-
rig bund
Vinteregeskov
Stilkege-krat
Skovbevokset tørvemose
Elle- og askeskov
Ej Natura 2000
Not Natura 2000
ha
557.415
512.218
-
5.058
1.276
27.211
-
5.715
127
2.125
1.060
2.625
I alt
Total
632.711
574.525
129
6.703
1.600
32.213
58
6.967
234
3.657
3.419
3.205
Kortlagt skovnaturtype
1
Mapped nature type
20.892
628
3.028
951
5.593
335
1.747
94
1.910
3.550
3.055
Arealinformation.dk/Kortlægning af naturtypeflader. Tilgået den 13/11-2020.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0049.png
48
5. SKOVBRUGETS BESKYTTENDE FUNKTIONER
5. Skovbrugets beskyttende funktioner
Kriterie 5: Understøttelse og passende forøgelse af skovenes beskyttende funktioner i skov-
driften (hovedsagelig jord og vand)
Criterion 5: Maintenance and appropriate enhancement of protective functions in forest management
(notably soil and water)
De pan-europæiske indikatorer for skovenes beskyttende funktioner omfatter: 5.1 Skov-
areal hvor den primære funktion er beskyttelse af jord, vand, andre økosystemfunktio-
ner, infrastruktur og andre naturressourcer.
De danske skove udfylder mange af disse funktioner, men er typisk ikke udpeget til pri-
mært at beskytte mod eksempelvis sandflugt eller at sørge for grundvandsbeskyttelse.
Skovene er derfor ikke omfattet af de pan-europæiske indikatorer for beskyttende funk-
tioner. Dog er grundvandsbeskyttelsen såvel som bidrag til indsatsen for at mindske ud-
vaskning med kvælstof centrale perspektiver ved skovrejsning i Danmark og er derfor
medtaget i denne publikation.
I Danmark er der udpeget områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen
af drikkevand. Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker omkring en tredje-
del af landarealet. Af det samlede skovareal er 39 pct. beliggende på arealer med særlige
drikkevandsinteresser (Tabel 5.1). Andelen af arealet med særlige drikkevandsinteresser
er størst i Region Sjælland (54 pct.) og mindst i Region Nordjylland (30 pct.).
Grundvandsdannelsen er større under løvskove end under nåleskove, fordi træernes nåle
effektivt fanger nedbør også om vinteren, hvor løvtræerne har smidt bladene. Af det
samlede areal med særlige drikkevandsinteresser i skov er 35 pct. dækket af nåleskov og
46 pct. dækket med løvskov (Tabel 5.2).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0050.png
49
5. SKOVBRUGETS BESKYTTENDE FUNKTIONER
5.1. Tabeller
Tabel 5.1. Fordelingen af skovarealet til regioner og områder med særlige, almindelige og begrænsede drikkevandsinteresser.
Table 5.1. Distribution of the forest area to regions and areas with special, ordinary and limited ground water priorities.
Drikkevandsinteresser
Drinking water priorities
I alt
Total
Særlige
Special
Almindelige
Ordinary
Begrænsede
Limited
632.711
244.193
311.842
76.676
49.706
24.089
11.029
14.588
230.959
73.305
145.346
12.308
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
ha
116.668
35.476
46.805
34.387
96.752
52.385
35.514
8.852
138.626
59.657
72.972
5.997
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Tabel 5.2. Fordelingen af skovarealet til arealanvendelser og områder med særlige, almindelige og begrænsede
drikkevandsinteresser.
Table 5.2. Distribution of the forest area to landuse classes and areas with special, ordinary and limited ground water priorities.
Drikkevandsinteresser
Drinking water priorities
I alt
Total
Skov, løv
Forest, broad-
leaves
Skov, nål
Forest, conifers
Skov, blandet
løv og nål
Forest, mixed
ha
I alt
Total
Særlige
Special
Almindelige
Ordinary
Begrænsede
Limited
632.711
244.193
311.842
76.676
281.303
113.170
133.005
35.128
224.956
84.684
113.655
26.617
64.340
21.725
31.663
10.952
33.770
14.395
18.592
783
15.610
5.998
8.138
1.475
12.731
4.220
6.789
1.722
Juletræ-
produktion
Christmas trees
Midlertidig ube-
vokset skov
Temporarily
unstocked
Hjælpearealer
i skov
Auxillary areas
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0051.png
50
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
6. Skovbrugets samfundsøkonomiske
funktioner og betingelser
Kriterie 6: Understøttelse af andre socioøkonomiske funktioner
Criterion 6: Maintenance of other socio-economic functions and conditions
De pan-europæiske indikatorer for understøttelse af skovbrugets samfundsøkonomiske
funktioner omfatter: 6.1 Antallet af skovejendomme og deres fordeling til ejerskaber og
størrelse, 6.2 og 6.3 Skovenes bidrag til samfundsøkonomien, 6.4 Investeringer i skov
og skovbrug, 6.5 Arbejdsstyrken i skoven, 6.6 Arbejdsmiljø, 6.7 Forbrug af træ, 6.8
Handel med træ, 6.9 Vedvarende energi fra træ, 6.10 Rekreation og 6.11 Kulturelle
værdier i skov. Der er ikke nyligt opdaterede data for alle disse kriterier.
Skovenes ejere
De danske skove er ejet af ca. 24.000 ejere, hvoraf 83 pct. ejer mindre end 20 ha (Tabel
6.1). Af det samlede skovareal er 76 pct. ejet af private personer, firmaer og fonde eller
stiftelser (Figur 6.1, Tabel 6.2).
Skovenes produktion og beskæftigelse
Skovbrugets bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt (bruttoværditilvæksten) er 2,3
mia. kroner (Tabel 6.4), mens produktionsværdien af skov er 1,6 mia. kroner (Tabel
6.5). Bruttoværditilvæksten har gennem mere end 30 år været stigende målt i faste priser.
Skovbruget beskæftiger omkring 5.700 personer med skovbrug og skovforvaltning.
Hertil kommer ansatte i associeret træ- og papirindustri (Figur 6.2, Tabel 6.7). Antallet
af beskæftigede i skovsektoren har været stabilt over mange år, mens der er sket et stort
fald i antallet af beskæftigede i savværks- og papirindustri.
Forbrug af træ til produkter og energi
Forbruget af træ opgøres i kubikmeter råtræ-ækvivalenter, som udtrykker, hvor meget
råtræ, der er forbrugt i produktionen af de forskellige varer. Der forbruges i Danmark
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0052.png
51
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
Figur 6.1. Fordeling af skovarealet til ejertyper.
Figure 6.1. Distribution of the forest area to different owner groups.
Figur 6.2. Beskæftigede i den danske skovsektor (Statistikbanken.dk/NABB69).
Figure 6.2. Occopation in the forest sector (Statistikbanken.dk/NABB69).
årligt omkring 20 mio. m
3
råtræ-ækvivalenter (Tabel 6.6). Heraf udgør savskåret træ 6,8
mio. m
3
og træbaserede plader 1,2 mio. m
3
.
Træ fra bæredygtigt forvaltede skove er en vedvarende energikilde og udgør 44 pct. af
det danske forbrug af vedvarende energi (Tabel 6.9). Selvom forbruget af vedvarende
energi har været stigende i en længere årrække, udgør det stadig kun omkring 1/3 af det
samlede energiforbrug (Figur 6.3). Andelen af vedvarende energi, der blev produceret
ved afbrænding af træ, har i mange år været stigende, men faldt (fra 47 pct. til 44 pct.)
for første gang i 2019. Dette kan skyldes udbygning af energiforsyningen fra vindmøl-
ler, solceller og varmepumper, således at den samlede forsyning med vedvarende energi
er steget.
Skovene og friluftslivet
Skovene indtager den suveræne førsteplads som mål for friluftsliv gennem de seneste 30
år, trods mange andre nye fritids- og oplevelsestilbud. En spørgeskemaundersøgelse gen-
nemført i 2007-08 viste, at 90 pct. af befolkningen var i skoven mindst én gang om
året, og at det samlede årlige antal skovbesøg var ca. 70 mio.
Danmarks Skovstatistik indsamler nogle få indikatorer, der vedrører befolkningens ad-
gang til og påvirkning af skoven. Disse indikatorer registreres for grupper af prøveflader,
idet de ikke giver mening at registrere på prøvefladeniveau. Konkret registrerer målehol-
dene friluftsindikatorer i skov, når de bevæger sig mellem de fire hjørner, der udgør hver
prøvefladegruppe.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0053.png
52
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
Figur 6.3. Forbruget af energi i Danmark. Forbruget af træ omfatter både træ dyrket i
Danmark og importeret træ til energi. Energistatistik 2018, Energistyrelsen. Kurven angiver
andelen af vedvarende energi.
Figure 6.3. Consumption of energy in Denmark. The consumption of wood includes energy from trees
grown in Denmark as well as imported wood fuels. Energy statistics 2018, Danish Energy Agency. The
curve shows the share of renewables in the energy consumption.
Figur 6.4. Adgang, faciliteter og skader på skoven relateret til skovenes friluftsfunktion. For-
delingen er baseret på forekomster i prøvefladegrupperne.
Figure 6.4. Access, facilities and damage to the forest. Proportions are based on the presence/non-
presence within clusters.
Adgangen til de danske skove ad veje, stier og spor er enkel for den besøgende. Stier for-
stås i denne sammenhæng som anlagte færdselsårer beregnet til trafik til fods, på cykel
eller til hest, hvorimod spor forstås som smallere selvtrampede adgangsveje. I private
skove kan færdsel i skoven på selvtrampede spor være i strid med adgangsreglerne i
Naturbeskyttelsesloven.
Til over 30 pct. af prøveflade-grupperne var der adgang ad veje eller stier, mens der var
adgang ad spor til 16 pct. af prøveflade-grupperne. Samlet set var der ad veje, stier eller
spor adgang til godt 60 pct. af prøvefladegrupperne (Figur 6.4, Tabel 6.10). Forskelle
mellem regionerne afspejler dels forskelle i skovstruktur og dels forskelle i ejerskab. Sær-
ligt er der bedre adgang til skovene ad spor i skoven i Region Hovedstaden, hvilket mu-
ligvis afspejler den større andel af statsejede skove, hvor færdsel uden for anlagte stier er
tilladt.
Det omfattende friluftsliv er synligt i skovene. I næsten 40 pct. af prøvefladegrupperne
er der fundet faciliteter i form af bålpladser, shelters, borde og bænke, skovlegepladser,
faciliteter til jagt m.m. (Tabel 6.11). De hyppigst forekommende faciliteter er til jagt og
omfatter skydeplatforme, foderpladser mv., der forekommer i 30 pct. af prøvefladegrup-
perne (Figur 6.4, Tabel 6.11). Andelen af prøvefladegrupper med faciliteter er mindst i
Region Hovedstaden, hvilket hænger sammen med, at der her er færre faciliteter for-
bundet med jagt. Dog forekommer der også i denne region flere andre faciliteter, hvil-
ket forventes at afspejle befolkningens omfattende brug af skovene i denne region. De
mange besøgende sætter dog også et negativt aftryk i skovene, og i 11 pct. af prøveflade-
grupperne blev der fundet efterladt affald relateret til friluftslivet i skoven (Figur 6.4).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0054.png
53
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
6.1. Tabeller
Tabel 6.1. Antallet af skovejendomme fordelt til ejendomsstørrelse (Statistikbanken.dk/Table SKOV33: Skovbedrifter
efter område, skovbedriftens areal, dyrkning og hugst). Obs: data er fra 2018 og ikke opdateret siden.
Table 6.1. Number of forest estates distributed according to the size of the forest estate (Statistikbanken.dk/Table SKOV33: Skov-
bedrifter efter område, skovbedriftens areal, dyrkning og hugst). Note: data are from 2018 and have not been updated since.
Skovdækket areal
Forested area
I alt
0,5-19,9 ha
20,0-49,9 ha
50,0-99,9 ha
100,0-249,9 ha
250,0-499,9 ha
>500,0 ha
23.974
20.007
2.463
706
417
192
190
940
767
137
15
9
2
10
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
9.037
7.410
1.080
254
146
72
75
Nordjylland
3.989
3.325
380
115
104
42
24
Sjælland
1.524
1.153
142
63
65
44
56
Syddanmark
8.484
7.352
724
259
93
31
25
Antal ejere /
Number of owners
Tabel 6.2. Fordeling af skovarealet til regioner og forskellige typer ejerskab.
Table 6.2. Distribution of the forest area to regions and ownership.
Ejer
Owner
I alt
Total
Privat, person
Private, person
Privat, selskab
Private, company
Fond eller stiftelse
Foundation
Naturstyrelsen
State forest
Anden statsejet
Other state owned
Anden offentlig
Other public
Andet
Other
632.711
348.606
99.937
30.428
111.799
7.722
25.234
8.984
49.706
12.706
1.707
2.494
27.365
736
3.765
933
230.959
131.508
42.734
7.603
30.828
5.012
9.652
3.620
Danmark
Hovedstaden
Midtjylland
ha
116.668
63.950
17.586
4.389
27.200
611
2.637
294
96.752
61.415
12.074
13.151
5.691
553
2.412
1.456
138.626
79.065
25.702
3.046
20.463
818
6.809
2.724
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0055.png
54
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
Tabel 6.3. Fordeling af skovarealet til arealanvendelse og forskellige typer ejerskab.
Table 6.3. Distribution of the forest area to land use classes and ownership.
Ejer
Owner
I alt
Total
Skov, løv
Forest,
broadleaves
Skov, nål
Forest,
conifers
Skov, blandet
løv og nål
Forest, mixtures
of conifers
and broadleaves
ha
I alt
Total
Privat, person
Private, person
Privat, selskab
Private, company
Fond eller stiftelse
Foundation
Naturstyrelsen
State forest
Anden statsejet
Other state owned
Anden offentlig
Other public
Andet
Other
632.711
348.606
99.937
30.428
111.799
7.722
25.234
8.984
281.303
167.070
37.283
15.455
39.814
3.941
14.859
2.880
224.956
100.940
45.579
9.681
58.331
2.465
7.156
805
64.340
40.019
8.441
2.904
9.121
893
2.716
246
33.770
28.310
4.430
742
220
0
0
67
15.610
8.133
1.871
1.254
2.813
307
463
770
12.731
4.134
2.334
392
1.500
115
39
4.216
Juletræ-
Midlertidig
Hjælpearealer
produktion ubevokset skov
i skov
Christmas trees
Temporarily
Unstocked
and greenery
unstocked
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0056.png
55
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
Tabel 6.4. Bruttoværditilvæksten (BVT) i løbende priser og faste (2010) priser (Statistikbanken.dk/NABP69: 1-2.1.1 Produktion, BVT og
indkomstdannelse (69-gruppering) efter transaktion, branche og prisenhed).
Table 6.4. Gross value added (GVA) in actual and fixed (2010) prices (Statistikbanken.dk/NABP69: 1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (69-gruppe-
ring) efter transaktion, branche og prisenhed).
Årstal
/
Year
Branche
/ Branch
Skovbrug
Forestry
Træindustri
Manufacture of wood
Papirindustri
Manufacture of paper
Skovbrug
Forestry
Træindustri
Manufacture of wood
Papirindustri
Manufacture of paper
813
3.400
3.042
904
3.364
3.778
953
4.710
4.182
1.209
5.236
4.112
1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 2010-2014
1.334
5.301
3.272
1.980
3.977
2.877
2015
1.937
4.319
3.055
2016
1.682
4.146
2.692
2017
1.879
4.375
3.029
2018
2.600
4.394
3.114
2019
2.341
4.285
3.139
Mio. DKK.
/
Million Danish crowns
Faste (2010) priser /
Fixed (2010) prices
640
5.933
3.491
862
4.280
3.369
994
5.253
4.106
1.520
5.487
3.750
1.512
5.806
3.177
1.797
3.808
2.613
1.780
3.846
2.834
1.543
3.648
2.447
1.545
3.831
2.871
1.960
3.993
2.960
1.771
3.654
2.821
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0057.png
56
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
Tabel 6.5. Produktionsværdien og bruttofaktorindkomsten ved produktion af træ samt bruttofaktorindkomsten ved produktion af juletræer
(Statistikbanken.dk/SKOV9: Skovbrugets bruttofaktorindkomst efter type og tid).
Table 6.5. Production value and gross factorial income for wood production and gross factorial income for the production of Christmas trees. (Statistikbanken.dk/SKOV9:
Skovbrugets bruttofaktorindkomst efter type og tid).
1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 2010-2014
Produkt
/ Product
Produktionsværdi i alt
Total production value
Bøg
Beech
Eg
Oak
Andet løvtræ
Other broadleaves
Nåletræ
Conifers
Brænde
Firewood
Brændelsflis og andet energitræ
Wood chips
Forstplanter
Forest plants
Rå- og hjælpestoffer
Raw and auxillary materials
Bruttofaktorindkomst
Gross factor income
Skov
Forest
Juletræer
Christmas trees
680
613
38
588
612
599
656
728
749
990
1.098
1.092
876
1.097
842
1.259
825
1.287
773
1.375
794
781
128
33
25
412
88
26
69
101
705
146
31
25
296
82
38
87
92
675
146
27
20
239
87
52
104
88
689
95
35
20
242
91
67
139
90
837
43
31
27
326
83
147
180
109
1.138
59
22
58
403
102
313
180
148
2015
1.255
120
31
37
459
77
361
171
163
2016
1.261
103
41
35
460
76
371
174
164
2017
1.447
110
69
46
499
91
457
174
188
2018
1.480
104
54
78
507
79
484
174
192
2019
1.580
142
92
39
519
69
542
178
205
Mio. DKK.
/
million Danish crowns
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0058.png
57
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
Tabel 6.6. Årligt forbrug af træ i Danmark fordelt til primære træprodukter opgjort i kubikmeter råtræ-ækvivalenter. Faktorer for omsætning
til råtræ-ækvivalenter er: Savskåret træ: 2,0; Træbaserede plader: 1,2; Papir og pap: 4,0; Enerigtræ: 1,0 (Danmarks Statistik, FAO-STAT og
Spørgeskema om produktionen i den primære træindustri).
Table 6.6. Annual consumption of wood in Denmark distributed to primary wood products and provided in cubic meter raw wood equivalents. Factors for
conversion to raw wood equivalents are: Sawn wood: 2.0; Wood based panels: 1.2; Paper and paperboard: 4.0; Wood for energy: 1.0.
1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 2010-2014
Produktion /
Production
Savskåret træ
1
Træbaserede plader
2
Papir og pap
Energitræ
4
I alt
5
Import /
Import
Savskåret træ
1
Træbaserede plader
2
Papir og pap
Energitræ
4
I alt
5
Eksport /
Export
Savskåret træ
1
Træbaserede plader
Papir og pap
3
Energitræ
4
I alt
5
2
3
3
2015
2016
2017
2018
2019
1.000 m
3
1.006
409
1.354
1542
4.310
3.505
656
4.300
2
8.463
234
133
802
0
1.169
4.276
2
1.277
489
1.497
1771
5.034
6.013
923
4.462
82
11.480
354
213
979
0
1.546
6.936
1.199
4.979
1853
14.968
875
465
1.461
2382
5.183
5.166
1.457
4.651
738
12.012
320
161
947
0
1.428
5.722
1.761
5.165
3120
15.767
706
466
1.775
3559
6.507
4.069
1.897
4.724
2205
12.895
786
201
1.065
0
2.052
3.990
2.162
5.434
5764
17.350
807
445
2.067
3922
7.241
3.323
997
3.417
4555
12.292
737
183
720
0
1.640
3.393
1.259
4.764
8477
17.893
1.255
514
668
4.639
7.076
4.006
1.014
3.504
4.380
12.904
500
194
419
24
1.137
4.761
1.334
3.753
8.995
18.843
1.094
514
668
5.063
7.339
3.268
1.113
3.492
5.324
13.196
461
190
464
84
1.199
3.901
1.436
3.696
10.302
19.336
1.104
418
588
5.407
7.517
3.268
1.053
3.413
7.099
14.833
461
183
464
2203
3.311
3.911
1.288
3.538
10.302
19.040
1.012
419
608
5.800
7.839
5.088
886
3.230
6.988
16.193
382
231
525
2486
3.625
5.718
1.074
3.313
10.302
20.407
1.118
419
608
-
-
5.956
1.071
3.161
-
-
310
260
706
-
-
6.764
1.230
3.063
-
-
Forbrug /
Consumption
Savskåret træ
1
Træbaserede plader
Papir og pap
3
Energitræ
4
I alt
1
933
4.851
1544
11.604
5
Sawn wood,
2
Wood-based panels,
3
Paper and Paperboard,
4
Energy wood,
5
Total.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0059.png
58
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
Tabel 6.7. Gennemsnitligt antal beskæftigede i skovbrug, træindustri og papirindustri
(Statistikbanken.dk: NABB69: Beskæftigelse og timer (69-gruppering) efter socioøkonomisk
status og branche).
Table 6.7. Occupation in the forestry sector and associated industry 1966-2019 (Statistikbanken.dk/
NABB69: Beskæftigede og timer (69-gruppering) efter socioøkonomisk status og branche).
Skovbrug
Forestry
Periode
1960-1969
1970-1979
1980-1989
1990-1999
2000-2009
2010-2019
2020
4.446
4.577
4.554
4.418
4.724
5.725
5.590
Træindustri
Wood manufacturing
17.578
14.698
12.191
13.293
12.863
8.431
8.792
Papirindustri
Paper industry
13.836
11.734
10.513
10.445
7.522
4.719
4.695
Antal beskæftigede
(number of occupied persons)
Tabel 6.8. Produktion af energi i Danmark (danske energikilder) og produktionen fordelt på energikilder (Energistyrelsen).
Table 6.8. Production of energy in Denmark (Danish energy sources) and the production distributed to energy sources (Danish Energy Agency).
Produktion
Production
1985-1989
1990-1994
1995-1999
2000-2004
2005-2009
2010-2014
2015
2016
2017
2018
2019
Samlet
Total
315.834
538.326
821.712
1.200.359
1.161.644
803.213
679.300
641.830
655.409
580.820
523.121
Vedvarende
Renewable
40.347
51.194
63.507
87.950
113.186
133.192
159.313
158.812
167.606
166.998
176.376
Biomasse
Biomass
37.184
45.325
52.794
65.607
83.733
87.168
96.515
98.983
100.064
100.361
100.241
Træ
Wood
TJ
17.045
20.674
22.472
27.974
39.029
41.314
50.535
51.000
49.255
50.688
46.878
1.205
1.878
2.702
4.589
7.628
11.451
14.744
17.101
19.448
22.375
21.187
9.710
10.500
11.257
13.844
21.759
20.288
21.943
22.492
20.242
17.206
14.758
301
2.077
2.369
3.073
2.584
2.063
2.697
2.861
2.836
2.728
1.988
5.829
6.219
6.144
6.468
7.058
7.513
11.151
8.546
6.729
8.379
8.945
Skovflis
Wood chips
Brænde
Fire wood
Træpiller
Wood pellets
Træaffald
Wood waste
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0060.png
59
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
Tabel 6.9. Forbruget af energi i Danmark (danske og importerede energikilder og import fratrukket eksport) og forbruget fordelt på
energikilder (Energistyrelsen).
Table 6.9. Consumption of energy in Denmark (Danish and imported energy sources subtracted exports) and the consumption distributed to ener-
gy sources (Danish Energy Agency).
Forbrug
Consumption
1985-1989
1990-1994
1995-1999
2000-2004
2005-2009
2010-2014
2015
2016
2017
2018
2019
Samlet
Total
315.834
811.823
874.080
841.086
856.241
780.807
728.718
751.951
744.104
745.312
714.126
Vedvarende
Renewable
40.347
51.217
64.243
94.567
132.831
180.550
210.446
218.382
241.802
239.912
251.778
Biomasse
Biomass
37.184
45.348
53.530
72.225
103.379
134.527
147.656
158.592
174.317
173.341
175.526
Træ
Wood
TJ
17.045
20.696
23.207
34.591
58.464
81.202
90.134
98.706
112.122
111.934
109.684
1.205
1.878
2.762
5.099
10.179
17.154
17.553
20.358
24.933
28.686
30.706
9.710
10.500
11.257
14.469
23.829
23.445
24.490
25.102
22.592
19.203
16.298
301
2.100
3.038
8.555
17.397
33.090
36.940
44.699
57.868
55.666
53.735
5.829
6.219
6.150
6.468
7.058
7.513
11.151
8.546
6.729
8.379
8.945
Skovflis
Wood chips
Brænde
Fire wood
Træpiller
Wood pettelts
Træaffald
Wood waste
Tabel 6.10. Adgang til skovene ad skovveje, stier og spor. Procentandelene angiver andelen af prøve-
fladegrupperne, hvortil der er adgang ad de enkelte færdselsårer og samlet ad alle typer færdselsårer.
Adgang ad ikke-anlagte spor i private skove kan være i strid med Naturbeskyttelsesloven.
Table 6.10. Access to the forest along forest roads, tracks and trails. Percentages is the fraction of sample clusters
intersected by the different access types as well as any access type. Access along trails in private forests may be in
conflict with the nature protection act.
Adgangstype
Access type
Vej
Road
Sti
Track
Spor
Trail
Adgang
Access
36
33
16
61
31
34
31
52
40
29
11
61
Danmark
Hovedstaden Midtjylland
Nordjylland
Pct.
51
45
18
81
28
27
21
51
24
36
12
55
Sjælland
Syddanmark
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0061.png
60
6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER
Tabel 6.11. Faciliteter i de danske skove. Andelen er beregnet som andelen af prøvefladegrupper, hvor den
enkelte facilitet er observeret.
Table 6.11. Facilities in the Danish forests. The fraction is calculated as the percentage of the sample clusters, where
the facility is observed.
Forbrug
Consumption
Jagt
Hunting
Bålsted
Fireplace
Overnatning
Camping
Andre faciliteter
Other facilities
Faciliteter i alt
All facilities
30
1
1
7
37
8
1
-
14
22
31
2
1
4
36
Danmark
Hovedstaden Midtjylland
Nordjylland
Pct.
39
1
1
5
43
33
1
0
4
37
27
1
1
12
37
Sjælland
Syddanmark
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 364: MFU spm. om naturen uden for statsskovene i højere grad har brug for biodiversitetsfremmende tiltag, til miljøministeren
2514633_0062.png
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
institut for geovidenskab og
n at u r f o r va lt n i n g
rolighedsvej 23
1958 frederiksberg
t l f. + 4 5 3 5 3 3 1 5 0 0
[email protected]
www.ign.ku.dk
Skovstatistik 2020
De danske skove har mange forskelligartede funktioner og opfylder der-
for mange behov for samfundet. Skovene leverer træ til industrien og
brændeovnen, indeholder en væsentlig del af den danske natur og tilbyder
samtidig oplevelser til befolkningen. Skovenes mangfoldige funktioner
medfører, at der er en stor opmærksomhed på deres artssammensætning,
struktur, udvikling og anvendelse.
Skovstatistik 2020 beskriver skovenes areal, vedmasse og kulstoflager samt
tilvækst og hugst. Derudover beskrives skovenes artssammensætning,
struktur og udvikling i forhold til sundhed, biodiversitet, beskyttende
funktioner og samfundsøkonomiske forhold. Disse opgøres i forhold til
internationalt anvendte indikatorer for bæredygtig skovforvaltning.
Danmarks Skovstatistik udføres af Institut for Geovidenskab og Natur-
forvaltning, Københavns Universitet, for Miljøstyrelsen, Miljø- og
Fødevareministeriet.