Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2512915_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4358
Den 13. januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 357 (MOF alm. del) stillet 20. december 2021 efter ønske
fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 357
”Hvad kan ministeren oplyse om tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra gråt spildevand
fra lystfartøjer (marinaer og lystbådehavne) i totale mængder og i sammenligning med tilførslen fra
gråt spildevand fra erhvervshavne?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen er ikke vidende om, at der foretages undersøgelser og/eller overvågning, der
klarlægger mængden af tilførsel af gråt spildevand i hverken lystbådehavne/marinaer eller i
erhvervshavne. Det er således ikke muligt at besvare det konkrete spørgsmål med det nuværende
vidensniveau.”
Jeg kan endvidere oplyse, at der i HELCOM netop er indgået en aftale om en regional handlingsplan,
som spænder over de næste 10 år. Den indebærer, at Danmark sammen med de andre lande omkring
Østersøen samarbejder om en række initiativer, blandt andet vedrørende udledning af gråt spildevand
samt kloakspildevand fra skibe i Østersøen. Det forventes dog, at fokus vil være på national og
international skibsfart, da det samlet set bidrager med den største udledning sammenholdt med
udledningen fra lystfartøjer. Samtidig forventes det, at det hovedsageligt vil vedrøre udledninger i
Østersøen og ikke specifikt i havne og marinaer.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af MOF alm. del spm. 198 vedrørende regler om udledning af
gråt spildevand.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk