Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2514614_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 356 (MOF alm. del) stillet den 20. december 2021 efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 356
”Er det Ministerens vurdering, at der ikke er større risiko ved at færdes i naturnationalparkerne, efter
at store græssere bliver sat ud?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser at:
"De store planteædende pattedyr får som udgangspunkt langt mere plads i naturnationalparkerne, end
andre steder med dyr bag hegn på styrelsens arealer. Derfor vil der være mulighed for at bevæge sig på
passende afstand af dyrene, ligesom sandsynligheden for at møde dyrene er forholdsvis lille. For at
understøtte sikker færdsel blandt de store planteædende pattedyr vil Naturstyrelsen lave en målrettet
information om hensigtsmæssig adfærd blandt dyrene.
På det grundlag er det styrelsens vurdering, at risikoen for at komme til skade i de kommende
naturnationalparker er lille, men er til stede.”
Jeg vil i øvrigt henvise til svar på spørgsmål nr. 197 (MOF alm. del), spørgsmål nr. 119 (MOF alm. del),
og spørgsmål nr. 262 (MOF alm del fra folketingssamlingen 2020/21) .
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk