Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2514606_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 353 (MOF alm. del) stillet 20. december 2021 efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 353
”Vil ministeren kommentere på interviewet om vilde heste i Bøtø i Radio4-programmet ”Vildspor” fra
den 28. november 2020, hvor det bliver berettet, at man har problemer med, at vilde heste er
opsøgende over for borgerne på trods af, at de aldrig er blevet håndteret af mennesker? Hvordan
stemmer dette overens med ministerens udtalelser om, at de vilde store dyr ikke vil opsøge mennesker
i de kommende naturnationalparker?”
Svar
"Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser at":
”Det er Den Danske Naturfond, der ejer Bøtøskovene på Sydfalster. Bøtøskovene er et område på 153
ha med vildtlevende helårsgræssende konik-heste. Da Naturstyrelsen ikke forvalter området, kender
styrelsen ikke til forvaltningsformen, antallet af brugere af arealerne mv. De to kommende
naturnationalparker på statslige arealer, hvor Naturstyrelsen pt. har foreslået udsat heste, er på
henholdsvis 2.700 ha i Tranum og 3.300 ha i Stråsø. På baggrund af arealernes størrelse, og den lave
bestandstæthed af heste vurderes sandsynligheden for at møde hestene at være forholdsvis lille,
hvorfor hestene forventes at være mere sky.
Dertil vil Naturstyrelsen bruge ressourcer på at formidle, hvordan man færdes blandt de udsatte dyr.
Dette inkluderer, at man holder god afstand til dyrene samt ikke fodrer dem. På denne måde
opretholdes dyrenes naturlige adfærd inkl. skyhed.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk